Statistisk behandling

Kilder

Kildegrundlaget til det kvartalsvise nationalregnskab består af statistikker om økonomisk aktivitet, erhvervsstruktur og priser. De forskellige versioner af det kvartalsvise nationalregnskab har forskellige kildegrundlag. Den første udgave af det kvartalsvise nationalregnskab for et givent kvartal udarbejdes relativt kort tid efter et kvartals udløb. Derfor er der færre kilder til rådighed ved disse opgørelser, og i mange tilfælde er kilderne i en foreløbig udgave. En vigtig kilde til opgørelserne er derfor også de endelige og foreløbige årlige nationalregnskaber, der danner det strukturelle udgangspunkt for fremskrivning med tilgængelige indikatorer. De primære kilder til de to første opgørelser for et givent kvartal er:

Første opgørelse (offentliggøres ca. 50 dage efter et kvartals udløb): Industriens produktion og omsætning, Firmaernes køb og salg, Industriens og engroshandlens lagre, Detailomsætningsindeks, Betalingsbalance og Udenrigshandel, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Producentprisindeks for tjenester, Forbruger- og nettoprisindeks, FISIM samt en foreløbig intern, opgørelse af det offentlige forbrug.

Revideret opgørelse (offentliggøres ca. 90 dage efter et kvartals udløb): Som ved første opgørelse + statistik over finansielle brancher, arbejdstidsregnskabet og statistik for offentlig forvaltning og service.

Endvidere bruges forskellige kilder til opgørelsen af BNP afhængigt af om det opgøres på produktions-, anvendelse- eller indkomstsiden. For både den første og den reviderede opgørelse beregnes BNP fra produktions- og anvendelsessiden. Produktionssiden bygger på fremskrivninger baseret på produktionsindikatorer på grund af begrænsede kilder til forbrug i produktionen. Fremskrivninger anvendes også i anvendelsessiden, sammen med direkte kilder fra primærstatistikkerne, såsom det offentlige forbrug, betalingsbalancen og FISIM.

For produktionssiden anvendes industriens produktion og omsætning sammen med firmaernes køb og salg som kilder til beregning af BNP. Der findes ingen detaljerede data for forbrug i produktionen, og derfor baseres dette for det givne kvartal på beregningsregler, hvor andelen af forbrug i produktionen i forhold til produktionen i samme kvartal året før anvendes som andel for det aktuelle kvartal. Derudover anvendes interne statistikker for landbruget vedrørende mængder og priser, mens industri og serviceerhverv bygger på generelle indikatorer. Kildedata om skatter og subsidier på varer og tjenester samt FISIM kommer fra interne leverancer til det kvartalsvise nationalregnskab. Deflatering af produktionssiden er baseret på producent- og importprisindeks for varer samt forbrug i produktionen gennem en input-output-prismodel, der anvendes i det kvartalsvise nationalregnskab.

For anvendelsessiden er husholdningernes forbrug baseret på Firmaernes køb og salg, Detailomsætningsindekset, stregkodedata og spending monitor data fra Danske Bank. Intern leverance med kildedata for det offentlige forbrug. Bruttoinvesteringerne er baseret på Salg af varer fra industrien og betalingsbalancen. Lagerændringer beregnes på baggrund af Produktion og omsætning i industrien sammenholdt med Lagre i industrien og engroshandelen. Import og eksport baseres på Betalingsbalancen og Udenrigshandelsstatistikken med justeringer for økonomisk ejerskab og særlige klassifikationer. Deflatering af anvendelsessiden er baseret på Forbrugerprisindekset, Nettoprisindekset samt Importprisindekset.

For indkomstsiden kommer aflønning af ansatte fra Arbejdstidsregnskabet, samt intern leverance med kildedata om skatter og subsidier på varer og tjenester samt om andre produktionsskatter og -subsidier. Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst beregnes som residual, når bruttoværditilvæksten, aflønning af ansatte og andre produktionsskatter.

Derudover foregår der i mindre omfang indsamling af supplerende oplysninger bl.a. for at sikre, at nationalregnskabet opnår fuld dækning. De supplerende oplysninger er primært offentligt tilgængelige informationer om virksomheders aktiviteter, produkter og udvikling via opslag på virksomhedernes hjemmesider, i aviser og lignende, men kan også komme fra direkte kontakt til virksomheder og myndigheder.

Indsamlingshyppighed

Der foregår løbende indsamling af kilder til det kvartalsvise nationalregnskab. Hyppigheden for den enkelte kilde afhænger af, hvor mange versioner af det kvartalsvise nationalregnskab, hvor den indgår, samt hvor mange gange den revideres.

De fleste data til produktionssiden indsamles på månedsbasis. Dette gælder for industriens produktion og omsætning, firmaernes køb og salg samt producent- og importprisindeks for varer. Det samme gør sig gældende for anvendelsessiden, hvor data som lagre i industri og engroshandel, detailomsætningsindeks, betalingsbalance- og udenrigshandelsstatistik, stregkodedata, spending monitor data, forbrugerprisindeks samt nettoprisindeks indsamles månedligt. For indkomstsiden indsamles arbejdstidsregnskabet både månedligt og årligt. Endelig indsamles data fra kontoret for Offentlige Finanser – som anvendes på tværs af alle tre sider – på måneds-, kvartals- og årsbasis.

Indsamlingsmetode

De fleste data til det kvartalsvise nationalregnskab indsamles via leverancer fra primærstatistikkerne i Danmarks Statistik.

Datavalidering

Ud over den datavalidering der foretages i primærstatistikkerne, foretages der yderligere en række datavalideringsprocedurer efter modtagelse til nationalregnskabet. Der foretages bl.a. valideringsprocedurer der undersøger, at der for visse variable, såsom totalerne i betalingsbalancen i løbene priser, er intern og ekstern konsistens. Derudover foretages der en række konfrontationsrutiner for at sikre, at der kan foretages en korrekt økonomisk fortolkning af (del)resultaterne. Der findes ikke nogen ensartet procedure for dette, men ofte anvendes tidsserier for de enkelte variable, hvor eventuelle brud eller andre uhensigtsmæssigheder opdages. Dette kan give anledning til nærmere undersøgelser af delområder, hvor primærstatistikproducenter inddrages.

Databehandling

Databehandlingen foregår i flere trin. Omfanget af processen afhænger dels af tilgængeligheden af kilder og dels af beregningsmetoder, samt hvor meget tid der er til rådighed.

Kvartalsvis nationalregnskab

I det første trin foretages der en omkodning af de enkelte kilder til nationalregnskabets begreber (eksempelvis brancher og forbrugsgrupper). Dette sikrer en konsistent behandling af kilderne på tværs af primærstatistikkerne, samt at kilderne kan bruges i sammenhæng med de endelige nationalregnskaber. Derefter starter de egentlige nationalregnskabsberegninger.

I det kvartalsvise nationalregnskab er den generelle metode en fremskrivning af de enkelte serier (brancher, forbrugsgrupper, investeringstyper mv.) med udviklingen i udvalgte indikatorer hvor niveauet i de foregående versioner af nationalregnskabet bruges som benchmark. Også prisindeks for de enkelte serier indarbejdes. Derudover indarbejdes udvalgte kilder i niveau (løbende priser) efterhånden som de bliver tilgængelige. Kilder der altid indarbejdes i niveau er offentlig forvaltning og service, udenrigshandlen, bygge- og anlægsaktivitet, lagertal, finansielle brancher og FISIM.

Dette resulterer i et uafstemt nationalregnskab (både i løbende og faste priser), dvs. at tilgang og anvendelse ikke er afstemt i forhold til hinanden og derfor som udgangspunkt ikke er lig hinanden. I det næste trin foregår der en afstemning hvor tilgang og anvendelse (både i løbende og faste priser) bringes i balance med hinanden. Der foretages i flere omgange korrektioner i de serier der er ude af balance. Vurderingen af hvilke serier der skal korrigeres for at skabe balance, finder sted både ved at gå tilbage til kildestatistikker, hvor de er tilgængelige, samt ved skønsmæssige vurderinger. Afstemningen fortages på de områder hvor aggregaterne er forbundet med størst usikkerhed og har tendens til at blive revideret senere når det endelige kvartalsvis nationalregnskab beregnes. Hovedsagligt fortages korrektioner på anvendelsessiden såsom forbrug i produktion, maskininvesteringer, forskning og udvikling samt lagre. Desuden fortages korrektioner i importen og eksporten i faste priser, mens prisudviklingen i forbrug i produktion tilpasses til at følge prisudviklingen i produktionen.

Opstillingen af foreløbigt årligt nationalregnskab baseres til en vis grad på det foreliggende kvartalsvise nationalregnskab. Hertil kommer vigtig supplerende information på årsbasis, som på beregningstidspunktet er til rådighed, hvilket først og fremmest betyder at Regnskabsstatistik for private byerhverv for et nyt år foreligger og kan indarbejdes.

Endeligt kvartalsvist nationalregnskab

Sammenhængen mellem de kvartalsvise og årlige serier er sikret vha. en matematisk årsopregning - at justere kvartalstallene til årsværdiernes niveau. Når et endeligt årligt nationalregnskab er beregnet, foretages der en ny årsopregning af det pågældende års kvartaler, således at summen af de fire kvartaler altid stemmer med årstallene. Derefter foretages der en manuel afstemning af tilgang og anvendelse i tallene, hvor der tages højde for de kilder, der foreligger i en kvartalvis udgave.

Kædning på kvartalsniveau

Det kvartalsvise nationalregnskab anvender annual overlap-metoden til beregning af kædede volumenserier. For en given variabel opstiller Annual overlap-metoden et kædede Laspeyres mængdeindeks, hvor de årlige gennemsnitspriser fra det foregående år bruges som vægte og kædefaktoren er givet ved mængdeudviklingen målt i forgående års priser. Teknikken er valgt, fordi den sikrer, at de kvartalsvise serier forbliver konsistente med det årlige nationalregnskab, samtidig med at den muliggør udledning af indirekte sæsonkorrigerede kædede serier. Kædningen anvendes på de kvartalsvise serier, efter at nationalregnskabs afstemt.

Forskel mellem kvartalsvis og årligt nationalregnskab

Det kvartalsvise nationalregnskab og årlige nationalregnskab anvender begge detaljerede beregninger til opgørelsen af BNP, men det kvartalsvise nationalregnskab bygger ofte på fremskrivninger og mangler derfor omfattende data, såsom forbrug i produktion hos virksomhederne. De årlige nationalregnskaber anvender derimod mere detaljerede kildedata, såsom statens budgetsystem og Regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover anvender det årlige nationalregnskab varebalancer, hvor varer og tjenester baseres på tilgang og anvendelse, hvilket resulterer i mere dækkende estimater.

Korrektion

Der foretages sæsonkorrektion for normale sæsonudsving i det kvartalsvise nationalregnskab - se afsnit om sæsonkorrektion. Der laves ikke yderligere korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.