Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Mona Larsen
39 17 33 99

mla@dst.dk

Hent som PDF

Svinebestanden

Det største usikkerhedsmoment er opdateringen og matchningen af de forskellige registre. Den relative spredning - stikprøveusikkerheden - er for svin i alt under 1 pct. EU-kravet er maksimalt 2 pct. Der beregnes usikkerhed på alle variable som et led i kvalitetsvurderingen af disse.

Samlet præcision

Ramme populationen omfatter alle aktive landbrug i Danmark, som er integreret i Det Erhvervsstatistiske Register (ESR), som føres af Danmarks Statistik, og som er registret med svin i det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). For at sikre, at populationen er aktuel foretager Danmarks Statistik jævnligt samkørsler med Det Generelle Landbrugsregister (GLR) og hvert kvartal med det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Antagelsen er, at hvis en bedrift søger om enkelteltbetaling (tidligere hektarstøtte) eller anmelder husdyr til CHR, så er den også aktiv inden for landbrug, og bør derfor markeres om landbrugsaktiv i Danmarks Statistiks register. I populationen til svinebestanden udvælges dernæst alle de bedrifter, som har svin ifølge CHR. Det er lovpligtig at være registreret i CHR, hvis der er svin på bedriften. Derfor udvælges kun de bedrifter, der er registreret med svin i CHR.

Stikprøveusikkerhed

Den relative spredning - stikprøveusikkerheden - er for svin i alt under 1 pct. EU-kravet er maksimalt 2 pct. Der beregnes usikkerhed på alle variable som et led i kvalitetsvurderingen af disse.

I udvælgelsen inddeles bedrifterne i 22 strata efter typer svin og antal svin i alt på bedriften opnået ved den seneste svinetælling hhv. landbrugs- og gartneritælling. Alle bedrifter med søer med 5.000 svin eller mere og alle bedrifter slagtesvin og smågrise med 10.000 svin eller mere bliver udvalgt hver gang, mens de udvalgte i andre strata er tilfældige første gang, men derefter deltager en enhed maksimalt 8 gange i træk i stikprøven. Udvælgelsesmetoden er optimal, dvs. den samlede stikprøve er fordelt sådan på strata, at variansen på det skønnede antal svin i alt bliver minimeret.

Anden usikkerhed

  • For tællingen 1. januar 2024 var der en svarprocent på 97,9 pct. - dvs. der var et absolut bortfald på 2,2 pct. af bedrifterne og 2,3 pct. af svinene.

Fra tællingen 1. april 2018 er anvendt en ny stratificering af svinebestanden. Dette har dog minimal betydning for sammenligneligheden, der er fundet en forskel på under 1 pct. på denne opgørelsesmetode og tidligere.

Opgørelsen er foretaget den 1. dag i kvartalet. Der er større usikkerhed på visse af typerne af svin for 1. januar 2016, da der på dette tidspunkt var færre der anvendte system-til-system løsningen. Det drejer sig specielt om placering i typen diegivende søer, hhv. gylte og drægtige søer. Det har betydet, at antal pattegrise per diegivende so er blevet minimalt lavere.

Der er også lidt større usikkerhed mht. hvornår en hungris over 50 kg bliver opgjort som en sopolt (avlsdyr) eller som et slagtesvin.

Anden kilde til fejl, kan være at indberetteren kan "glemme" at medtage svin på alle ejendommene under bedrifter, især dyr på lejede ejendomme.

Opgørelsen af svin under 50 kg hhv. 50 kg. kan være lidt usikker, da den normale opdeling af svin i staldende er ved ca. 30 kg.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Der beregnes usikkerhed på alle variable som et led i kvalitetsvurderingen af disse. Statistikken opfylder kvalitetskravene i EU's forordning 1165/2008 med at stikprøvefejlen (med et konfidensniveau på 68 pct.) ikke må overstige 2 pct. af det samlede antal svin.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres kun endelige tal.