Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Befolkning og Uddannelse, Personstatistik
Stine Gøral-Larsen
30 35 55 38

STI@dst.dk

Hent som PDF

Takster for børnepasning

Børne- og Undervisningsministeriet indsamler og leverer denne statistik på baggrund af et udtræk fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Data leveres valideret da det bl.a. kontrolleres om de kommunalt oplyste takster efterlever de juridiske krav på området. Danmarks Statistik gennemfører et overordnet makrotjek af data ved at sammenligne udsving i taksterne over tid, og kontrollerer for om der er registreret børn på kommunale pasningstilbud, som der ikke udbydes takster til. På baggrund af de validerede data udregner Danmarks Statistik den landsdækkende gennemsnitlige takst for de enkelte pasningstilbud vægtet efter andelen af børn, der benytter det kommunale pasningstilbud.

Kilder

Oplysninger om daginstitutionstakster indsamles af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Indsamlingshyppighed

Statistikken indsamles årligt.

Indsamlingsmetode

Børne- og Undervisningsministeriet sender en samlet fil med fejlsøgte data for taksterne til Danmarks Statistik.

Datavalidering

Den grundlæggende datavalidering foretages af Børne-og Undervisningsministeriet. Ministeriet kan kontaktes ved behov for yderligere information om datavalideringsmetode mv.

Danmarks Statistik gennemfører en efterfølgende makrokontrol, hvor der særligt kontrolleres for udsving i taksterne over tid.

Databehandling

Månedstakster omregnes til årstakster i de enkelte kommuner under hensyntagen til eventuelle betalingsfrie måneder.

Desuden beregnes en landstotal pr. pasningstilbud, som afspejler antallet af børn i de forskellige pasningstilbud i kommunerne det gældende år.

Korrektion

Der foretages ingen korrektioner.