Indhold

Indholdsbeskrivelse

Statistikken om Tilbagefald til kriminalitet er en del af kriminalstatistikken. Den samlede kriminalstatistik omfatter opgørelser over kriminelle forhold fra anmeldelse og offer til dom samt evt. anholdelse og fængsling.

Statistikken er en personorienteret statistik, der belyser omfanget og arten af nye lovovertrædelser begået i en opfølgningsperiode på to år af personer, der er blevet løsladt fra afsoning eller har fået en fældende strafferetlig afgørelse i et kalenderår.

Mere konkret er der taget udgangspunkt i personer, der i et givent år:

1. Er løsladt efter endt afsoning og/eller
2. Er idømt en ubetinget frihedsstraf, der anses for udstået ved varetægtsfængsling og/eller
3. Har udstået/fået ophævet en foranstaltningsdom og/eller
4. Har fået en fældende afgørelse, ekskl. ubetingede frihedsstraffe.

Hvis en person opfylder mere end én af ovenstående betingelser, er datoen for den tidligste hændelse valgt som starttidspunkt for opfølgningsperioden.

For disse personer er fremfundet alle fældende strafferetlige afgørelser, der er truffet i samme år som starthændelsen eller i de efterfølgende tre år. Til de udtrukne afgørelser er knyttet eventuelle konfererede sager, dvs. bisager. Der er medtaget afgørelser for tre år selv om det kun er lovovertrædelser begået indenfor to år, der defineres som tilbagefald til kriminalitet, jf. ovenfor. Det skyldes, at der ofte kan være et time-lag mellem gerningstidspunkt og afgørelsestidspunkt. Hvis kun afgørelser truffet indenfor to år blev medtaget, ville en række lovovertrædelser, der er begået indenfor to år, men som der ikke er truffet afgørelse i indenfor de to år, ikke blive medtaget.

Blandt de fremfundne afgørelser og konfererede sager er gerningstidspunktet for lovovertrædelsen hentet fra sigtelsen med samme journalnummer og personnummer. Hvis der ikke forekommer en sigtelse er afgørelsesdatoen i stedet anvendt som gerningsdato. Alle lovovertrædelser, der har en gerningsdato, der ligger indenfor to år fra starttidspunktet, betragtes som tilbagefald til ny kriminalitet.

I opgørelserne er kun medtaget personer, der har et dansk personnummer og kun personer, der har befundet sig i Danmark i hele opfølgningsperioden. Det betyder, at personer, der er døde eller udvandrede i løbet af opfølgningsperioden ikke indgår i undersøgelsespopulationen.

Til undersøgelsespopulationen er fra og med perioden 2008-2010 knyttet oplysninger om uddannelsesniveau og fra og med perioden 2009-2011 også oplysninger om omfanget af kriminalitet i de fem år forud for det aktuelle år.

I den offentliggjorte statistik fordeles startpopulationen på oprindelig lovovertrædelse, oprindelig straf, varighed til første tilbagefald, lovovertrædelse ved første tilbagefald, lovovertrædelse ved tilbagefaldet med den strengeste straf, straf ved første tilbagefald, straf ved den strengeste straf i perioden, antallet af tilbagefald i kombination med køn, alder, uddannelsesniveau og antallet af tidligere lovovertrædelser.

Grupperinger og klassifikationer

Gruppering af dommens art og af politiets gerningskoder. I gerningskoderne sondres der mellem straffelov, færdselslov og særlove. Straffeloven er underopdelt i seksualforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og andre straffelovsforbrydelser. Særlovene er for de vigtigste anført som enkeltlove, mens resten er samlet under 'Særlovgivning i øvrigt'. Den anvendte gruppering af gerningskoder kan ses i den årlige publikation Kriminalitet i Kriminalitet

Sektordækning

Ikke relevant for denne statistik.

Begreber og definitioner

Tidligere kriminalitet: Tidligere kriminalitet er defineret som en eller flere fældende afgørelser fem år forud for referenceåret.

Tilbagefald: Tilbagefald til kriminalitet er defineret som en lovovertrædelse, der er begået i en opfølgningsperiode på to år efter en løsladelse fra afsoning eller en fældende strafferetlig afgørelse.

Gerningskode: Gerningskode beskriver den type af lovovertrædelse, der oprindelig blev begået og den type at lovovertrædelse som tilbagefaldene til kriminalitet vedrører.

Gerningskoden er overordnet inddelt i straffelovsovertrædelser, færdselslovsovertrædelser og særlovsovertrædelser. Straffelovsovertrædelserne er grupperet i seksualforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og andre straffelovsforbrydelser. Særlovene er for de vigtigste anført som enkeltlove, mens resten er samlet under 'Særlovgivning i øvrigt'.

Den anvendte gruppering af gerningskoder kan ses i den årlige publikation Kriminalitet i Bilag 1.

Straffens art: Straffens art beskriver arten af den afgørelse, der er truffet. Det kan være en ubetinget eller betinget frihedsstraf, en bøde, tiltalefrafald eller - undladelse, påtaleopgivelse, foranstaltningsdomme og frifindelser. Overordnet skelnes mellem fældende og ikke-fældende afgørelsestyper. Frifindelse og påtaleopgivelse er ikke-fældende afgørelsestyper, mens alle øvrige afgørelsestyper er fældende. I statistikken om Tilbagefald til kriminalitet medtages kun fældende afgørelser.

Enheder

Enheden i Tilbagefald til kriminalitet er personer. En person optræder én gang i startpopulationen, men kan optræde med flere tilbagefald til kriminalitet.

Population

Populationen, som statistikken dækker, udgøres af personer, der i et givet år er blevet løsladt fra afsoning eller har fået en fældende strafferetlig afgørelse, ekskl. ubetingede frihedsstraffe. Statistikken omfatter personer, der har været fundet skyldige i overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene.

Geografisk dækning

Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland).

Tidsperiode

Statistikken dækker perioden 2007 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Antal.

Referencetid

01-01-2020 - 31-12-2022

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik §6.

Der findes ingen EU-regulering for statistikken om domme.

Indberetningsbyrde

Statistikken er registerbaseret. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde.

Øvrige oplysninger

Tilbagefald til kriminalitet har en Emneside.