Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Udenrigshandel med økologiske varer

Formålet med denne statistik er at belyse omfanget og sammensætningen af udenrigshandelen med økologiske produkter. Statistikken er udarbejdet siden 2003 med støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Indhold

Statistikken er en årlig opgørelse af udenrigshandel med økologiske varer opgjort på vare- og landegrupper. Resultaterne udgives i Nyt fra Danmarks Statistik samt i Statistikbanken.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Der indgår data om omfanget af generel udenrigshandel og økologisk certificering i afgrænsningen af populationen. Der foretages overordnet fejlsøgning ved udsving i udenrigshandel på vare- eller landeniveau. Konkrete virksomheder genkontaktes og besvarelser sammenholdes med tidligere besvarelser.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken anvendes af interesseorganisationer, Miljø- og Fødevareministeriet, andre myndigheder m.m. til vurdering af omfanget og sammensætningen af udenrigshandel med økologiske varer.

Brugerbehov afdækkes i Brugerudvalget for fødevarestatistik. Danmarks statistik er desuden i regelmæssig kontakt med centrale brugere, herunder Miljø- og Fødevareministeriet samt forskningsinstitutioner.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Statistikken dækker ikke udenrigshandel med økologiske varer hos de mindste virksomheder. Enkelte virksomheder har svært ved at identificere økologiske varer i deres regnskabssystemer.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken er udarbejdet siden 2003 og har fulgt samme metode alle år. Der findes ikke sammenlignelige tal internationalt. Udenrigshandel med økologiske varer kan ses som en delmængde af den samlede udenrigshandel med varer.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Udenrigshandel med økologiske varer.

Læs mere om tilgængelighed