Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Detailomsæt­ningsindeks

Detailhandlen er butikkernes salg til forbrugerne. Detailomsætningsindekset viser den månedlige udviklingen i omsætningen i de forskellige brancher inden for detailhandlen, som overordnet kan inddeles i tre kategorier: fødevarer og andre dagligvarer, beklædning mv. samt andre forbrugsvarer.

Introduktion

Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i en væsentlig del af det private forbrug. Statistikken er primært en konjunkturindikator, der benyttes til vurderinger af den økonomiske situation og udvikling.

Dokumentation

Begrebsforklaring

Mængdeindeks

Hvor mængden sættes til 100 i et givent basisår, og de efterfølgende og foregående perioders mængde sætte i forhold til basis.

Sæsonkorrigeret

Økonomiske tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger, tidsserien er påvirket at sæsoneffekter. Et eksempel er husholdningernes større indkøb op til jul. Sæsoneffekten er således, at detailhandelen stiger fra oktober til november og fra november til december, mens den falder fra december til januar. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien.

Endvidere er tidsserier påvirket af kalenderens konkrete ugedagssammensætning. Fx vil produktionen som regel være højere i en måned med mange arbejdsdage end i en måned med mange lørdage, søndage og helligdage. Denne effekt betegnes kalendereffekt. Den er aktuel i serier, hvor det (i en månedsserie) betyder noget, hvilke dage der er fire af og hvilke der er fem af i løbet af måneden. Påskens placering i enten marts eller april (eller i første eller andet kvartal) er et andet eksempel på en kalendereffekt. For at kunne sammenligne på hinanden følgende måneder kan man standardisere tidsserien for disse kalendereffekter. Denne såkaldte kalenderkorrektion er en del af forhåndskorrektionen, der forbereder tidsserien til selve sæsonkorrektionen.

Vil du vide mere som sæsonkorrektion, se http://dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/saesonkorrektion.aspx

Dansk Branchekode (DB)

En branche er en gren af et erhverv. Til at bestemme brancher benytter Danmarks Statistik Dansk Branchekode.

Dansk Branchekode er en dansk branchenomenklatur baseret på EUs nomenklatur (NACE). De første fire cifre svarer til NACE rev. 2, mens de to sidste cifre er danske underopdelinger.

Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation af økonomiske aktiviteter. Dens væsentligste funktion er at danne grundlag for branchekodning af virksomheder efter disses hovedaktivitet, samt til de branchefordelte statistikker.

Dansk Branchekode benyttes i forskellige detaljeringsniveau, kaldet grupperinger. Hele nomenklaturen og de tilhørende grupperinger kan findes på http://www.dst.dk/db07

 

Supplerende dokumentation om 

detailomsætningsindekset og dankortomsætningen.

 

Detailomsætningsindekset er sæsonkorrigeret. Læs mere om hvad sæsonkorrektion er her.

 

Relaterede statistikker

Konjunkturbarometer for detailhandel, inkl. bilbranchen

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

Artikler og publikationer om 'Detailomsæt­ningsindeks'

28.10.19
Uændret trend i detailsalget
Nyt

Få et dybere indblik i erhvervs­statistikkerne


Kursus - Erhvervsstatistik

Kursusoversigt

Ansvarlig for siden

Lina Maria Pedersen