Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Biler

Hvordan var bilsalget i sidste måned? Hvor mange børnefamilier har bil? I bilstatistikken opgøres bl.a. hvor mange biler der nyregistreres, genregistreres og afmeldes, ligesom man kan se hvor mange familier der har eller har købt bil. Statistikkerne om biler dannes ud fra Det Digitale Motorregister, der indeholder oplysninger om køretøjer og disses ejere. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejerforhold og geografisk lokalisering.

Introduktion

Statistikken suppleres med oplysninger om befolkningen, såsom familietype, bolig, uddannelse, indkomst, arbejdsstilling og geografisk lokalisering. På erhvervssiden suppleres med data om de virksomheder, som ejer bilerne ved samkørsel med Erhvervsregistret. Tabellerne om virksomhederne indeholder data om branchetilhørsforhold og om geografisk lokalisering. Der er også mulighed for at indhente oplysninger om antal ansatte og omsætning. Koblingen mellem tabellerne med køretøjsdata og tabellerne med familie- og virksomhedsdata sker i databasen vha. ejerens CPR- eller CVR-nummer.

Bilregisteret kan også anvendes til serviceopgaver, skræddersyet til specifikke behov og evt. i kombination med andre registre og statistikker. Find ud af mere om mulighederne hos DST Consulting eller se eksempler i vores kundemagasin Statistisk Perspektiv

Nyt

Seneste nyt om Biler

SUV'er og medium-biler dominerer leasing

11. november 2019

Graf

Der er i perioden januar 2016 - oktober 2019 registreret 357.800 nye leasingbiler, som dermed udgør 42 pct. af alle nye personbiler. Privatleasing i husholdningerne står for 100.900 eller 28 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'Nyregistrerede og brugte biler'


Nye bilers energiforbrug mindre end for et år siden

11. oktober 2019

Graf

Det gennemsnitlige energiforbrug for nye personbiler til privatkørsel, der bruger fossilt brændstof, lå 1,3 pct. lavere i første halvår 2019 end i første halvår 2018.

Tabeller i Statistikbanken om 'Nyregistrerede og brugte biler'


Stor vækst i antal familier med flere biler

3. juli 2019

Graf

Koncentrationen af arbejdspladser, offentlig service og indkøbsmuligheder mv. i de større bysamfund har betydet, at familierne har behov for flere biler.

Tabeller i Statistikbanken om 'Familiernes bilrådighed'


Hørsholm i top med anskaffelse af ny bil

26. juni 2019

Graf

Familierne i Hørsholm var de flittigste aftagere af nye biler i 2018. 8,0 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny bil i garagen.

Tabeller i Statistikbanken om 'Familiernes bilkøb'


Nye biler lever 0,8 år kortere end for ti år siden

27. marts 2019

Graf

Gennemsnitsalderen for personbiler er 8,8 år - den yngste bilpark siden 2001. Middellevetiden for de 0-årige biler er 15,1 år, hvilket er en anelse højere end sidste år, men 0,8 år lavere end i 2009.

Tabeller i Statistikbanken om 'Nyregistrerede og brugte biler'


Familierne brugte 13 pct. flere penge på nye biler

28. februar 2019

Graf

Familierne i Hørsholm, Allerød, Solrød, Egedal, Rebild, Rudersdal og Skanderborg kommuner investerede flest penge i nye biler i 2018. I gennemsnit brugte de mere end 12.000 kr. pr. familie.

Tabeller i Statistikbanken om 'Nyregistrerede og brugte biler'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt

Statistiske Efter­retninger

Tegn abonnement på en detaljeret og kommenteret formidling af vores statistikemner.

Tegn abonnement

Bliv fortrolig med Statistikbank­en


Kusus - Statistikbanken grundlæggende

Kursusoversigt

Ansvarlig for siden

Søren Dalbro