INDHOLD
Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov
Den 2. august 2022 trådte en ny lov om øremærket barsel i kraft. Den nye lovgivning betyder, at der for lønmodtagere nu er øremærket 11 ugers barsel til fædre og medmødre, hvor det tidligere var to uger. Denne analyse undersøger andelen af fædre med ingen eller højst to ugers orlov, før og efter den nye lovgivning om øremærket barsel trådte i kraft.
I analysen har Danmarks Statistik opgjort antallet af fædre, der var berettigede til barselsdagpenge, herunder fædre, der helt eller delvist fravalgte barselsdagpenge. Fædrene identificeres ved at samkøre registre for blandt andet lønmodtagerbeskæftigelsen og befolkningens arbejdsmarkedstilknytning med registeret for barselsdagpenge. Denne analyse supplerer eksisterende opgørelser baseret på data om udbetalte barselsdagpenge. Analysen er samtidig den første opgørelse med data for hele årgang 2023.
Hovedkonklusioner:
- Fædre holdt længere barselsorlov i 2023 end i 2021. Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre (med barselsdagpenge eller løn) steg fra 5,6 uger i 2021 til 9,8 uger i 2023.
- Andelen af fædre med ingen eller højst to ugers barselsorlov er mere end halveret. Der er ikke alene tale om en gennemsnitsudvikling, idet der er en tydelig tendens til, at færre fædre holder ingen eller relativt kort barselsorlov. Andelen af fædre med højst to ugers barselsorlov faldt således fra 49 pct. i 2021 til 17 pct. i 2023.
- Forskellene mellem brancher er blevet mindre. Der er markant færre fædre, som afholdt højst to ugers barselsorlov inden for alle brancher. Der er dog en tendens til, at faldet har været størst inden for de brancher, hvor barselsorlov i 2021 var mindst udbredt. Det gælder fx for Landbrug, skovbrug og fiskeri (andelen af fædre med højst to ugers barselsorlov faldt fra 85 pct. til 26 pct.) og Hoteller og restauranter (fald fra 69 pct. til 24 pct.).
- Fædre holder mere barsel på arbejdspladser, hvor der er mange kvindelige kollegaer. På arbejdspladser, hvor kvinderne udgør mindre end 10 pct. af de ansatte, var det godt hver fjerde far, der højst holdt to ugers barselorlov i 2023. På arbejdssteder, hvor over halvdelen af de ansatte var kvinder, var den tilsvarende andel kun 11 pct.
Hent som pdf
Fædres orlovsvarighed blandt lønmodtagere og selvstændige
Forældre til børn født den 2. august 2022 eller senere er omfattet af den nye lovgivning om øremærket barsel. Loven øremærker 11 uger til fædre og medmødre, der er lønmodtagere, hvor det tidligere var to uger.[note 1]
Denne analyse undersøger andelen af fædre, der helt eller delvist fravalgte barselsorlov, før og efter den ændrede lovgivning.[note 2] Analysen viser forskelle i andelene over tid og på tværs af forskellige grupper af fædre. Fokus er på beskrivelsen af niveauforskelle, udviklinger og tendenser og ikke årsagssammenhænge
Analysen tager udgangspunkt i fædre, som er samboende med moren, og hvor begge forældre er berettigede til barselsdagpenge. Analysen er især baseret på statistikken Barselsdagpenge, der omfatter barselsorlov med dagpenge eller løn afholdt i barnets første leveår. Analysen supplerer eksisterende analyser og rapporter[note 3] blandt andet ved at inkludere fædre, der er berettigede, men helt fravælger barsel, jf. boks 1.
Statistikken Barselsdagpenge opgør årligt en forældreårgangs brug af de rettigheder, barselsloven giver dem. En forældreårgang for et givet år er defineret som forældrene til de børn, der er født i løbet af året. Børnene er enten født i Danmark eller indvandret til Danmark senest 14 uger efter fødslen.
I analysen refereres der til forældreårgange, når der nævnes årstal. Forældreårgang 2023 omfatter dermed forældre til børn født i 2023, men dele af orloven kan godt være afholdt i 2024.
Statistikken er blandt andet baseret på administrative data fra ATP/Udbetaling Danmark og beskriver derfor kun afholdelse af barselsorlov i det omfang, der foreligger en udbetaling fra ATP/Udbetaling Danmark til enten forælderen selv eller dennes arbejdsgiver.
Forældre, der ikke har afholdt betalt barselsorlov, indgår også i statistikken (med 0 dages barselsorlov), såfremt deres tilknytning til arbejdsmarkedet har et omfang, der ville have berettiget dem til at holde barsel på dagpenge, hvis de havde ønsket det. Denne kategorisering er blandt andet baseret på opslag i statistikkerne Beskæftigelse for Lønmodtagere og Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, samt på indkomstforhold, medlemsskab af en A-kasse og modtagelse af dagpenge.
Figur 1 viser fædrenes gennemsnitlige antal kalenderdage på barselsorlov med barselsdagpenge eller løn fra 2017 til 2023.[note 4] Figuren er opdelt efter fædrenes primære beskæftigelse som enten lønmodtagere (40.500 fædre i 2023) eller selvstændige (1.500 fædre i 2023). Figuren viser, at det gennemsnitlige antal dage er steget fra 2021 til 2023 i begge grupper, men stigningen er større for gruppen af lønmodtagere (fra 39 dage til 69 dage) end for selvstændige (fra 19 dage til 28 dage).[note 5] I alle år er det gennemsnitlige antal orlovsdage højere blandt lønmodtagere end blandt selvstændige.
Figur 1. Orlovsvarighed for fædre med hhv. lønmodtager- eller selvstændig-status. 2017 til 2023
Selvstændige er ikke omfattet af loven om øremærket barsel. Fædre med beskæftigelse som selvstændige udgør samtidig en mindre del af den samlede fædregruppe (3 pct.), og der er ikke adgang til samme oplysninger om selvstændiges adfærd på arbejdsmarkedet, som for lønmodtageres. Den resterende del af analysen ser derfor udelukkende på lønmodtagere, jf. boks 2.
Orlov blandt fædre beskæftigede som lønmodtagere
Fædres gennemsnitlige antal orlovsdage dækker over en betydelig variation i orlovsvarighed. Der var fx både fædre, der holdt 0 dages barselsorlov, og fædre, der holdt mere end 77 dages (11 ugers) orlov.
Figur 2 viser andelen af fædre, der holdt orlov i henholdsvis 0 dage, 1-14 dage, 15-77 dage samt over 77 dage (11 uger).[note 6] Figuren viser andelene i 2017, 2019, 2021 og 2023.
Andelen, der helt fravælger orlov steg fra 16 pct. i 2017 til 18 pct. i 2021, men faldt efterfølgende til 9 pct. i 2023. Andelen med 1-14 dages orlov faldt i hele perioden, men især fra 2021 (31 pct.) til 2023 (7 pct.). Samtidig steg andelene med hhv. 15-77 dage (fra 32 pct. i 2021 til 46 pct. i 2023) og mere end 77 dage (fra 19 pct. i 2021 til 37 pct. i 2023).
Figur 2. Fædre fordelt efter orlovsvarighed. 2017 til 2023
De kommende afsnit i analysen fokuserer på andelen af fædre, der holdt 0-14 dages orlov (ingen eller højst to ugers orlov). Denne andel udgjorde 49 pct. i 2021 og 17 pct. i 2023. Andelen med højst to ugers orlov afspejler fædre, der helt eller i nogen grad fravælger deres 11 ugers øremærkede orlov i 2023. I analysen sættes grænsen ved to uger, som var det antal orlovsuger, der var øremærket til fædre i 2021.
Der blev født 61.300 børn i 2021, hvor faren var registreret, og 55.400 i 2023 (se statistikbanktabel FODPF). Analysepopulationen består af samtlige registrerede fædre i forældreårgang 2021 og 2023, der var lønmodtagere, samboende med barnets mor og berettigede til barselsdagpenge, i alt 41.500 personer i 2021 og 40.500 personer i 2023 (hhv. 69 og 74 pct. af alle fædre og medmødre).
Ændringen af barselsloven trådte i kraft i august 2022. Forældreårgang 2022 omfatter derfor både forældre, der er omfattet af den nye lovgivning, og forældre, der ikke er. I analysen sammenlignes derfor forældreårgang 2021 og 2023.
Analysen omfatter kun barsel afholdt i barnets første leveår.
Analysen tager udgangspunkt i samboende forældre, hvor begge er berettigede til at modtage barselsdagpenge, og begge derfor har mulighed for at vælge barsel til eller fra.
I analysen indgår kun fædre. Denne afgrænsning er valgt, da forælderens køn kan være væsentligt ift. de forhold, analysen beskæftiger sig med, men der er for få medmødre til, at de kan opdeles på underkategorier. Der var 244 medmødre i 2023, hvilket svarede til 0,6 pct. af alle fædre/medmødre, når man ser på lønmodtagere, som var berettigede til barselsdagpenge og samboende med barnets mor.
Barselsloven øremærker ikke barsel til selvstændige eller ledige. Derudover er der ikke adgang til samme oplysninger om selvstændiges adfærd på arbejdsmarkedet, som for lønmodtageres. Derfor afgrænses analysepopulationen til lønmodtagere. Der var i 2023 1.500 fædre med status som selvstændige, som samtidig var berettigede til dagpenge og samboende med barnets mor.
Fædre med højst to ugers orlov inden for brancher
Der er forskel på andelen af fædre med højst to ugers orlov på tværs af branchegrupper, men forskellene er blevet mindre fra 2021 til 2023.
Figur 3 viser andelen af fædre inden for branchegrupper, der holdt ingen eller højst to ugers orlov, i henholdsvis 2021 og 2023. Figuren viser, at andelen blev reduceret med mellem 15 og 59 procentpoint inden for alle branchegrupper.
Målt i procentpoint blev andelen af fædre, der holdt højst to ugers orlov, reduceret mest i branchegrupper med høje andele i 2021. De største fald var i branchegrupperne Landbrug, skovbrug og fiskeri (fra 85 pct. til 26 pct.) og Hoteller og restauranter (fra 69 pct. til 24 pct.). Andelen blev reduceret mindst i branchegrupper, hvor andelen allerede var lav i 2021, såsom Finansiering og forsikring (fra 26 pct. til 11 pct.) og Offentlig administration, forsvar og politi (fra 26 pct. til 6 pct.). Det medfører, at forskellene i procentpoint mellem branchegrupper i 2023 var mindre, end de var i 2021.[note 7]
Til trods for udligningen af brancheforskelle var der stadig variation mellem branchegrupper ift. andelen af fædre, der holdt højst to ugers barselsorlov.
I 2021 var der 58 procentpoints forskel mellem den branchegruppe med den højeste (Landbrug, skovbrug og fiskeri) og laveste (Finansiering og forsikring) andel. I 2023 var der 20 procentpoints forskel mellem den højeste (Landbrug, skovbrug og fiskeri) og den laveste andel (Offentlig administration, forsvar og politi).
I begge år var der en tendens til relativt høje andele af fædre med 0-2 ugers orlov inden for branchegrupper, hvori en stor andel af de beskæftigede varetager ufaglærte og faglærte arbejdsfunktioner.
Forskellene kan også hænge sammen med branchespecifikke forskelle i antallet af uger med lønret under barsel.[note 8]
Figur 3. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov i branchegrupper. 2021 og 2023
Forskellene mellem branchegrupper følger overordnet samme tendens som i figur 3, hvis der tages udgangspunkt i antallet af gennemsnitlige orlovsdage frem for andelen af fædre, der holdt højst to ugers barselsorlov. Tendensen til udligning af brancheforskelle fra 2021 til 2023 er dog mindre udtalt.
I 2021 havde fædre inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri og Hoteller og restauranter i gennemsnit færrst orlovsdage (14 og 22 orlovsdage i 2021 og 52 og 54 i 2023), mens fædre inden for Offentlig administration, forsvar og politi og Finansiering og forsikring i gennemsnit havde flest (63 og 58 orlovsdage i 2021 og 86 og 84 i 2023).
Arbejdsstedets størrelse og kønsfordelingen på arbejdsstedet
Andelen af fædre med højst to ugers orlov varierer på tværs af arbejdsstedets størrelse målt ud fra antal ansatte.
I figur 4 er fædrenes arbejdssteder i hhv. 2021 og 2023 sorteret efter antal ansatte og fordelt i fem lige store grupper. Inden for hver gruppe er andelen af fædre med højst to ugers orlov beregnet. Figuren viser, at jo flere ansatte, der er på fædrenes arbejdspladser, jo lavere andel tager højst to ugers orlov.
I 2023 holdt 30 pct. af fædrene på de mindste arbejdssteder højst to ugers orlov, mens det gjaldt for gennemsnitligt 9 pct. af fædrene på de største arbejdspladsser. En lignende tendens ser man, hvis man sammenligner det gennemsnitlige antal orlovsdage for fædre på arbejdspladser af forskellig størrelse.[note 9]
Variationen i fædres orlovsvarighed på tværs af arbejdsstedets størrelse kan blandt andet skyldes forskelle i lønret under orlov, da små arbejdspladser generelt har lavere sandsynlighed for at være overenskomstdækkede end store.[note 10] Derudover kan der muligvis være større, praktiske barrierer for barselsorlov på små arbejdssteder, da fraværet af en enkelt medarbejder kan have større betydning for driften end på store.[note 11]
Endelig skal tendensen i figur 4 også ses i sammenhæng med figur 3 ovenfor, som viser, at andelen af fædre med højst to ugers orlov varierer betydeligt mellem branchegrupper, fordi andelen af små og store arbejdssteder også varierer systematisk mellem branchegrupper.
Dog gælder det inden for stort alle branchegrupper og i både 2021 og 2023, at jo flere ansatte, der var på farens arbejdssted, jo lavere var andelen af fædre med højst to ugers orlov. Der er dog store variationer mellem branchegrupper og år.
Figur 4. Andel fædre med højst to ugers orlov efter antallet af ansatte på arbejdsstedet. 2021 og 2023
Kulturen på farens arbejdsplads kan også have en betydning ift. varigheden af hans orlov. Kulturen på en arbejdsplads er formentlig et produkt af mange forhold. Et forhold, der kan have betydning, er kønssammensætningen på arbejdspladsen.[note 12]
I figur 5 er alle fædres arbejdssteder i henholdsvis 2021 og 2023 sorteret efter andelen af kvinder på arbejdsstedet og fordelt i fem lige store grupper. Inden for hver gruppe er andelen af fædre med højst to ugers orlov beregnet. Figuren viser, at jo større andel kvinder på arbejdsstedet, jo lavere andel af fædrene tager højst to ugers orlov.
I 2023 holdt 26 pct. af fædrene på arbejdssteder med 0-10 pct. kvinder højst to ugers orlov. Den tilsvarende andel blandt fædre på arbejdssteder med 55-100 pct. kvinder var 11 pct.
Figur 5. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov efter andelen af kvinder på arbejdsstedet. 2021 og 2023
Man finder en lignende tendens, hvis man sammenligner det gennemsnitlige antal orlovsdage for alle fædre på tværs arbejdspladser med forskellige andele kvindelige ansatte. Varigheden af fædrenes barselsorlov stiger, når andelen af kvinder stiger.[note 13]
Figur 5 skal ses i sammenhæng med forskellene mellem branchegrupper i figur 3, fordi den gennemsnitlige andel kvinder på de enkelte arbejdspladser også varierer betydeligt mellem brancher. Inden for stort set alle branchegrupper og i både 2021 og 2023 gælder det dog, at når andelen af kvinder på fædrenes arbejdsplads er høj, så er fædrenes gennemsnitlige antal orlovsdage højt, og andelen af fædre, der afholder højst to ugers orlov er lavt, og omvendt. Hvor udtalt denne tendens er varierer dog betydeligt mellem branchegrupper og år.
Orlov inden for uddannelsesgrupper
Figur 6 viser andelen af fædre med ingen eller højst to ugers orlov før og efter implementeringen af loven om øremærket barsel for forskellige uddannelsesgrupper. Både i 2021 og 2023 var andelen højest for fædre, der havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse (72 pct. i 2021 og 28 pct. i 2023), mens den var lavest for fædre med lange videregående uddannelser (31 pct. i 2021 og 12 pct. i 2023). Uanset uddannelsesgruppe er andelen af fædre, der tog højst to ugers orlov, mere end halveret fra 2021 til 2023.
Figur 6. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov i uddannelsesgrupper. 2021 og 2023
Hvis man sammenligner fædre inden for samme aldersgruppe, ser man samme tendens som i figur 6 - jo længere uddannelse, jo lavere andel fædre, der tog højst to ugers orlov.
Ser man på det gennemsnitlige antal orlovsdage for alle fædre inden for hver uddannelsesgruppe, ser man stort set samme relative forskelle som i figur 6. Fædre, hvis højest fuldførte uddannelse i 2023 var en lang videregående uddannelse, holdt i gennemsnit 83 orlovsdage, mens fædre med grundskolen som højest fuldførte uddannelse i gennemsnit holdt 53 orlovsdage.
Orlov og lønniveau
Figur 7 viser andelen af fædre inden for forskellige løngrupper, der holdt højst to ugers orlov. Alle fædre er inddelt i ti lige store grupper ud fra deres gennemsnitsløn i de tre måneder op til fødslen (løndeciler), så gruppe 1 er de 10 pct. med den laveste gennemsnitsløn.
Figuren viser, at andelen af fædre med højst to ugers orlov var lavest, når farens løn var i de midterste løngrupper. Andelene var omvendt højest for fædre, der havde en relativ lav eller relativ høj løn.
Tendensen forskyder sig lidt fra 2021. I 2021 havde de tre nederste løngrupper de højeste andele (hhv. 67, 57 og 53 pct.), imens de højeste andele i 2023 var i den øverste (24 pct.) og nederste (27 pct.) løngruppe.
Figur 7. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov efter farens lønniveau. 2021 og 2023
I figur 8 er andelen af fædre, der tog højst to ugers orlov, beregnet inden for 10 lige store løngrupper, som tager udgangspunkt i morens gennemsnitsløn i de tre måneder op til fødslen.
Figuren viser, at andelen af fædre med højst to ugers orlov i 2021 var lavest (31 pct.), når morens løn lå i den øverste løngruppe, dvs. moren havde en relativ høj løn. Omvendt var andelen højest (65 pct.), når morens løn var i den næst nederste løngruppe (2. decil), dvs. moren havde en relativ lav løn.[note 14]
I 2023 var der en lignende, men mindre tydelig, tendens. 21 pct. af fædrene i den nederste løngruppe holdt højst to ugers orlov, mens det gjaldt for 12 pct. af fædrene i den næst øverste løngruppe (9. decil).
Figur 8. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov efter morens lønniveau. 2021 og 2023
Tendenserne i figur 7 og figur 8 er omtrent de samme, hvis man opgør det gennemsnitlige antal orlovsdage for alle fædre i stedet for andelen fædre, der holdt højst to ugers orlov, inden for henholdsvis løngrupper for faren og løngrupper for moren.[note 15]
Løn under orlov
Når fædre holder barselsorlov, gør de det typisk med løn fra deres arbejdsgiver og ikke med barselsdagpenge. Andre undersøgelser har vist, at løn under orloven er en væsentlig faktor i forbindelse med fædres orlovsplanlægning.[note 16]
Figur 9 viser, at fædre i 2021 i gennemsnit tog barselsorlov i 34 dage med løn og 6 dage med barselsdagpenge. I 2023 var de tal henholdsvis 59 og 10 dage. Andelen af orlovsdage med løn (85 pct. i 2021 og 86 pct. i 2023) var dermed næsten uændret trods stigning i det samlede antal dage.
Mødre afholdt i gennemsnit 50 pct. af deres orlovsdage med løn i 2021 og 60 pct. i 2023.
Figur 9. Orlovsdage for fædre med løn og barselsdagpenge. 2017-2023
Stigningen i fædres gennemsnitlige antal orlovsdage med løn fra 2021 til 2023, som fremgår af figur 9, kan skyldes, at fædre udnytter en eksisterende ret til at holde orlov med løn i højere grad end tidligere. Stigningen kan også skyldes, at retten til løn under barsel for fædre blev udvidet i flere overenskomster i 2023 som følge af lovændringen i 2022.[note 17]
Orlov blandt fædre i forskellige kommuner
Der er geografiske forskelle på andelen af fædre, der fravælger mere end to ugers barselsorlov. Figur 10 viser andelen af fædre, der tog orlov i højst to uger, i 2021 og 2023 fordelt efter kommunegrupper.[note 18] I alle kommunegrupper blev andelen med højst to ugers orlov blevet reduceret til mellem halvdelen og en tredjedel fra 2021 til 2023.
I 2021 var andelen af fædre med højst to ugers orlov højere for fædre bosiddende i landkommuner end for fædre i de øvrige kommunegrupper. Fx holdt 63 pct. af fædre i landkommuner og 39 pct. af fædre i hovedstadskommuner højst to ugers orlov.
I 2023 var forskellene mellem kommunegrupperne mindre. Andelen af fædre med højst to ugers orlov var 19 pct. i landkommuner og 16 pct. i hovedstadskommuner.
Når varigheden af fædrenes orlov opgøres som det gennemsnitlige antal orlovsdage for alle fædre, bliver forskellene mellem kommunegrupperne også mindre fra 2021 til 2023. Der er dog fortsat forskel mellem kommunegrupperne. Fx var fædres gennemsnitlige orlovsvarighed i landkommuner 26 orlovsdage i 2021 og 60 orlovsdage i 2023, i provinsbykommuner var den 34 orlovsdage i 2021 og 65 orlovsdage i 2023 og i hovedstadskommuner var den 51 orlovsdage i 2021 og 76 orlovsdage i 2023.
Figur 10. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov i kommunegrupper. 2021 og 2023
Forskellen mellem kommunegrupper kan have mange årsager, fx den geografiske fordeling af arbejdspladser inden for branchegrupper og geografiske forskelle i fædres uddannelseslængde og alder. Den tendens, der fremgår af figur 10 findes dog - i større eller mindre grad - uafhængigt af morens indkomstgruppe, farens indkomstgruppe, sektor og uddannelsesniveau.
Figur 11 viser, at kommuneforskellene i 2023 er relativt små, og at der er relativt få systematiske forskelle mellem kommunegrupper.
Blandt de 10 kommuner med de laveste andele finder man i 2023 ud over København (14 pct.) både landkommuner som Bornholm (13 pct.) og Tønder (14 pct.) samt storbykommuner som Aarhus (13 pct.) og Odense (14 pct.), hvor man i 2021 primært fandt hovedstads- og storbykommuner.
Blandt de 10 kommuner med de højeste andele finder man i 2023 flere hovedstadskommuner end landkommuner, herunder Dragør (32 pct.), Ishøj (27 pct.) og Gentofte (24 pct.), hvor man i 2021 primært fandt landkommuner.[note 19]
Figur 11. Andel fædre med højst to ugers barselsorlov inden for kommuner. 2023
Bilag
Tabel 1. Andel fædre med 0-2 ugers orlov i kommuner. 2021 og 2023
| Kommune | Kommunegruppe | Andel 2021 | Andel 2023 | Udvikling 2021-2023 |
|---|---|---|---|---|
| Lolland | Landkommuner | 70 | 23 | -46 |
| Tønder | Landkommuner | 69 | 14 | -55 |
| Lemvig | Landkommuner | 69 | .. | .. |
| Vejen | Oplandskommuner | 68 | 23 | -45 |
| Hjørring | Landkommuner | 68 | 15 | -53 |
| Stevns | Oplandskommuner | 67 | 25 | -42 |
| Vesthimmerlands | Landkommuner | 67 | 18 | -49 |
| Haderslev | Landkommuner | 67 | 15 | -51 |
| Varde | Landkommuner | 67 | 18 | -49 |
| Skive | Landkommuner | 66 | 18 | -49 |
| Ringkøbing-Skjern | Landkommuner | 66 | 19 | -46 |
| Norddjurs | Landkommuner | 65 | 21 | -44 |
| Sønderborg | Landkommuner | 64 | 16 | -48 |
| Vordingborg | Landkommuner | 64 | 26 | -37 |
| Esbjerg | Provinsbykommuner | 64 | 18 | -45 |
| Hedensted | Oplandskommuner | 64 | 15 | -48 |
| Ishøj | Hovedstadskommuner | 63 | 27 | -36 |
| Billund | Landkommuner | 63 | 12 | -51 |
| Guldborgsund | Landkommuner | 62 | 24 | -39 |
| Frederikshavn | Landkommuner | 62 | 23 | -39 |
| Mariagerfjord | Landkommuner | 62 | 16 | -46 |
| Ringsted | Oplandskommuner | 61 | 21 | -40 |
| Halsnæs | Oplandskommuner | 61 | 18 | -42 |
| Morsø | Landkommuner | 61 | 18 | -42 |
| Thisted | Landkommuner | 60 | 19 | -42 |
| Aabenraa | Landkommuner | 60 | 18 | -42 |
| Brønderslev | Landkommuner | 60 | 20 | -40 |
| Brøndby | Hovedstadskommuner | 60 | 21 | -38 |
| Ikast-Brande | Oplandskommuner | 60 | 15 | -44 |
| Vallensbæk | Hovedstadskommuner | 60 | 25 | -34 |
| Nordfyns | Oplandskommuner | 59 | 16 | -43 |
| Randers | Provinsbykommuner | 59 | 20 | -39 |
| Langeland | Landkommuner | 59 | .. | .. |
| Odsherred | Landkommuner | 59 | 30 | -29 |
| Fredericia | Provinsbykommuner | 59 | 17 | -42 |
| Holstebro | Provinsbykommuner | 58 | 15 | -44 |
| Bornholm | Landkommuner | 58 | 13 | -45 |
| Kolding | Provinsbykommuner | 58 | 15 | -43 |
| Herning | Provinsbykommuner | 58 | 15 | -43 |
| Gribskov | Oplandskommuner | 58 | 24 | -34 |
| Frederikssund | Oplandskommuner | 58 | 19 | -39 |
| Slagelse | Provinsbykommuner | 58 | 19 | -38 |
| Viborg | Provinsbykommuner | 57 | 15 | -42 |
| Assens | Oplandskommuner | 57 | 17 | -41 |
| Albertslund | Hovedstadskommuner | 57 | 21 | -37 |
| Faxe | Oplandskommuner | 57 | 24 | -33 |
| Odder | Oplandskommuner | 56 | 21 | -36 |
| Syddjurs | Oplandskommuner | 56 | 18 | -38 |
| Jammerbugt | Landkommuner | 56 | 20 | -36 |
| Høje-Taastrup | Hovedstadskommuner | 56 | 20 | -36 |
| Vejle | Provinsbykommuner | 54 | 15 | -39 |
| Næstved | Provinsbykommuner | 54 | 18 | -36 |
| Struer | Landkommuner | 54 | 20 | -34 |
| Horsens | Provinsbykommuner | 54 | 18 | -36 |
| Middelfart | Oplandskommuner | 54 | 16 | -38 |
| Faaborg-Midtfyn | Oplandskommuner | 54 | 18 | -36 |
| Svendborg | Landkommuner | 54 | 19 | -34 |
| Kalundborg | Landkommuner | 53 | 24 | -29 |
| Sorø | Oplandskommuner | 53 | 16 | -37 |
| Nyborg | Oplandskommuner | 52 | 15 | -38 |
| Glostrup | Hovedstadskommuner | 52 | 17 | -35 |
| Fredensborg | Oplandskommuner | 52 | 23 | -29 |
| Holbæk | Oplandskommuner | 52 | 17 | -35 |
| Greve | Hovedstadskommuner | 51 | 20 | -31 |
| Rebild | Oplandskommuner | 49 | 15 | -35 |
| Kerteminde | Oplandskommuner | 49 | .. | .. |
| Herlev | Hovedstadskommuner | 49 | 20 | -30 |
| Ballerup | Hovedstadskommuner | 49 | 17 | -32 |
| Køge | Provinsbykommuner | 49 | 19 | -30 |
| Solrød | Hovedstadskommuner | 49 | 18 | -31 |
| Aalborg | Storbykommuner | 48 | 14 | -34 |
| Helsingør | Provinsbykommuner | 48 | 17 | -31 |
| Lejre | Oplandskommuner | 48 | 21 | -27 |
| Hillerød | Provinsbykommuner | 47 | 16 | -31 |
| Favrskov | Oplandskommuner | 47 | 18 | -29 |
| Odense | Storbykommuner | 47 | 14 | -32 |
| Rødovre | Hovedstadskommuner | 46 | 16 | -30 |
| Hvidovre | Hovedstadskommuner | 45 | 20 | -25 |
| Gentofte | Hovedstadskommuner | 44 | 24 | -20 |
| Hørsholm | Hovedstadskommuner | 44 | 21 | -23 |
| Silkeborg | Provinsbykommuner | 44 | 15 | -29 |
| Tårnby | Hovedstadskommuner | 44 | 15 | -29 |
| Skanderborg | Oplandskommuner | 43 | 13 | -30 |
| Egedal | Hovedstadskommuner | 42 | 15 | -27 |
| Gladsaxe | Hovedstadskommuner | 42 | 19 | -23 |
| Roskilde | Provinsbykommuner | 42 | 16 | -26 |
| Rudersdal | Hovedstadskommuner | 42 | 15 | -26 |
| Aarhus | Storbykommuner | 40 | 13 | -27 |
| Dragør | Hovedstadskommuner | 40 | 32 | -7 |
| Furesø | Hovedstadskommuner | 37 | 13 | -23 |
| Allerød | Hovedstadskommuner | 34 | 19 | -15 |
| København | Hovedstadskommuner | 34 | 14 | -20 |
| Lyngby-Taarbæk | Hovedstadskommuner | 33 | 17 | -16 |
| Frederiksberg | Hovedstadskommuner | 32 | 15 | -18 |
| Ærø | Landkommuner | .. | .. | .. |
| Fanø | Landkommuner | .. | .. | .. |
| Samsø | Landkommuner | .. | .. | .. |
| Læsø | Landkommuner | .. | .. | .. |
Noter
Læs mere om reglerne på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. [ ↑ ]
Se NYT Lidt flere fædre holder barselsorlov (2025) for en overordnet beskrivelse af udviklingen i afholdelse af barselsorlov, der ikke er afgrænset til fædre, der holdt højst to ugers orlov. [ ↑ ]
Se fx Beskæftigelsesministeriet (2025), Beskæftigelsesministeriet (2024) og Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (2024). [ ↑ ]
COVID-19 betød, at flere arbejdede hjemme i 2020 og 2021 end i øvrige år (se Hjemmearbejde er på sit højeste siden COVID-19). Årene med COVID-19 følger dog de overordnede tendenser for afholdelse af barselsorlov fra 2016-2019. [ ↑ ]
Stigningen i antallet af dage med udbetalt barsel til fædrene betyder ikke, at barnet samlet set får mere tid med sine forældre i det første leveår. Ud over fædrenes udbetalte barsel afhænger spædbørnenes forældretid af varigheden af mødrenes barselsorlov, antallet af overlappende uger samt afholdelse af ferie og ubetalt orlov i forlængelse af barslen. Se NYT fra Danmarks Statistik Mænds barselsorlov er steget og BARLOV2 i Statistikbanken. Se også Beskæftigelsesministeriet (2025), som viser, at børn ikke starter tidligere i daginstitution efter lovændringen i 2022 til trods for færre betalte orlovsdage samlet set og mere overlap mellem morens og farens orlov. [ ↑ ]
I 2021 holdt 66,9 pct. af fædrene barselsorlov i et helt antal uger, mens det var 50,2 pct. i 2023.
I 2021 afholdt 18 pct. af fædrene orlov i nøjagtigt 0 uger, 30 pct. i 2 uger og 1 pct. i 11 uger. I 2023 afholdt 9 pct. af fædrene orlov i 0 uger, 6 pct. i 2 uger og 20 pct. i 11 uger. [ ↑ ]Udviklingen i de relative forskelle mellem branchegrupper fra 2021 til 2023 er mindre entydig. [ ↑ ]
Der er desuden forskelle mellem den offentlige og private sektpr. Blandt fædrene i den private sektor var der en større andel, der holdt højst to ugers orlov, end i den offentlige. I 2021 var andelen 54 pct. i den private sektor og 28 pct. i den offentlige sektor. I 2023 var andelene hhv. 19 pct. og 7 pct. [ ↑ ]
I 2023 havde fædre på arbejdspladser med 1-15 ansatte havde i gennemsnit 52 orlovsdage, imens fædre på de største arbejdspladser med over 700 ansatte i gennemsnit havde 85 orlovsdage. [ ↑ ]
Opgørelsen er baseret på arbejdssteder. Arbejdssteder er den erhvervsstatistiske enhed, der bedst modsvarer en konkret, fysisk afgrænset arbejdsplads. I nogle tilfælde er arbejdsstedet identisk med en virksomhed (CVR-nummer). Andre gange udgør flere arbejdssteder en virksomhed. Et arbejdssted med få ansatte kan altså være en del af en større virksomhedsstruktur. Foretager man opgørelsen i figur 4 på baggrund af arbejdspladser på CVR-nummer-niveau, finder man dog samme tendens som i figur 4. [ ↑ ]
Se fx VIVE (2013). [ ↑ ]
På arbejdspladser med 0-10 pct. kvinder var det gennemsnitlige antal orlovsdage i 2023 53, imens fædre på arbejdspladser med 55-100 pct. kvinder i gennemsnit holdt 78 orlovsdage. Tendensen findes uafhængigt af virksomhedsstørrelse og uafhængigt af, om man ser på det gennemsnitlige antal orlovsdage eller andelen af fædre, der tager højst to uger orlov. [ ↑ ]
Når man kombinerer oplysningerne fra figur 7 og figur 8 og sammenligner andelen af fædre, der holder højst to ugers orlov, inden for forskellige løngrupper og samtidig holder morens løngruppe konstant, ser man generelt samme tendens som i figur 7. Holder man farens løngruppe konstant og sammenligner andelen af fædre, der holder højst to ugers orlov, inden for forskellige løngrupper for moren, ser man generelt samme tendens som i figur 8. [ ↑ ]
I 2021 afholdte fædre i den nederste løngruppe i gennemsnit 25 orlovsdage, mens fædrene i den øverste løngruppe i gennemsnit afholdte 42 dage. I 2023 var de tilsvarende tal 56 dage og 66 dage. I 2021 afholdte fædre i gennemsnit 31 orlovsdage, når barnets mor var i den nederste løngruppe, og 59 dage, når moren var i den øverste løngruppe. I 2023 var de tilsvarende tal 63 dage og 82 dage. [ ↑ ]
Se fx VIVE (2013). [ ↑ ]
Retten til løn under barsel for fædre og medmødre blev med OK23 udvidet i en række større overenskomster på det private arbejdsmarked. På industriens område blev den udvidet med 4 uger fordelt på 2 uger til faren/medmoren og 2 uger til deling, i finanssektoren blev den udvidet med 10 uger. For slagteriarbejderne blev den udvidet med 4 uger fordelt på 2 uger til faren/medmoren og 2 uger til deling. På det statslige, kommunale og regionale område blev lønretten først udvidet ifm. OK24. [ ↑ ]
Danmarks Statistiks kommunegrupper kategoriserer Danmarks kommuner efter to kriterier, indbyggertallet i kommunens største by og antallet af jobs inden for en vis pendlingafstand. Kommunegruppen siger overordnet noget om, hvor urban eller landlig en kommune er, og mængden af økonomisk aktivitet i eller nær kommunen. [ ↑ ]
Se bilag 1 for en samlet oversigt over andel fædre med højst to ugers orlov i de enkelte kommuner i 2021 og 2023. [ ↑ ]