Publikationen Kultur 2022/2023 kaster lys på produktion og forbrug af kultur i Danmark på tværs af områder som museer, zoologiske haver, teatre og biografer, musik, fredede bygninger, idræt og frivilligt arbejde m.fl. Årets temakapitel bygger på data fra statistikken Kunstnere i Danmark. Statistikken opgør antallet af kunstnere inden for Musik, Forfattere og ord, Billedkunst og formgivere, Film og TV og Skuespil og scenekunst. Der er i alt 28.000 kunstnere i Danmark, hvor den største gruppe findes inden for Musik. Statistikken belyser også de demografiske forskelle mellem de forskellige kunstområder, samt i hvor høj grad kunstneres indkomst kommer fra deres kunstneriske arbejde.

Ud over kunstnere i Danmark belyser publikationen kulturaktiviteter bredt. Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, men niveauet inden for nogle kulturområder er lavere end før COVID-19. Det fremgår blandt andet at:

• I sæsonen 2022/2023 var der 2,5 mio. publikummer i teatrene, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen.
• I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19.
• Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik.

Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Cecilie Bryld Fjællegaard på cbf@dst.dk.

Publikationen Kultur 2021/2022 kaster lys på produktion og forbrug af kultur i Danmark på tværs af områder som museer, zoologiske haver, teatre og biografer, musik, fredede bygninger, idræt og frivilligt arbejde m.fl. Årets temakapitel bygger på data fra statistikken om bibliotekslånere og er en analyse af, hvem der låner flest materialer på bibliotekerne, de såkaldte ”hyperlånere”. Hyperlånerne udgør blot 1 pct. af lånerne men står for 14 pct. af bibliotekernes samlede udlån.

Temakapitlet viser bl.a., at:

• Langt størstedelen (92 pct.) af hyperlånerne er over 30 år, hvor 38 pct. er kvinder i alderen 30-49 år.
• 55 pct. af hyperlånerne er personer i beskæftigelse. Blandt de beskæftigede arbejder de fleste i brancherne Sundhed og socialvæsen (26 pct.) og Undervisning (21 pct.).
• I gennemsnit lånte hyperlånere fra bibliotekerne hver 6. dag, mens øvrige lånere i gennemsnit kommer på biblioteket efter materialer hver 39. dag i løbet af 2022.
• Halvdelen af hyperlånere lånte det samme materiale mindst fire gange, mens øvrige lånere oftest kun låner det samme materiale én gang.

Ud over hyperlånere på bibliotekerne belyser publikationen kulturaktiviteter bredt, herunder strukturelle forhold for kulturen under og efter COVID-19. Det fremgår blandt andet, at staten og kommunerne bevilligede tilsammen 26,4 mia. kr. til biblioteker, scene­kunst, museer, idræt og andre kulturelle formål i 2022. Ledigheden for kunst-og kulturuddannede faldt fra 13,5 pct i 2020. til 12,9 pct. i 2021, hvor personer med en uddannelse fra Den Danske Scenekunstskole oplevede den højeste ledighed, der lå på 28,5 pct. i 2021. I biograferne blev der solgt 6,6 mio. billetter i løbet af 2021. Den mest populære film var ’No time to die’ med over 1 mio. solgte billetter.

Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Maria Pedersen på mrp@dst.dk.

Publikationen Kultur 2020/2021 kaster lys på produktion og forbrug af kultur i Danmark på tværs af områder som bøger, idræt, museer, medier, film, scenekunst og musik. Årets temakapitel er en analyse, der afdækker mønstre og variationer i befolkningens kulturforbrug.

På tværs af kulturen rummer publikationen blandt andet følgende pointer:

• COVID-19 flyttede kulturen ind i stuen. Nedlukningerne af kulturinstitutionerne betød, at markant færre i befolkningen brugte kulturtilbud uden for hjemmet. De kulturaktiviteter, der oplevede de relativt største fald, var koncert-, teater- og biografbesøg og scenekunst, besøg på museer, sportsbegivenheder, samt fysisk besøg på biblioteket. Størst relativ stigning ses i brugen af digitale spil, forbruget af skøn- og faglitteratur samt brugen af bibliotekets digitale tjenester.
• COVID-19-pandemiens nedlukninger har flyttet flere lånere fra de fysiske folkebiblioteker over på eReolen. I løbet af 2021 var det 40 pct. af lånerne, der udelukkende lånte digitale materialer, mens 39 pct. besøgte et fysisk bibliotek. Umiddelbart inden de første nedlukninger i første kvartal 2020 var fordelingen hhv. 28 pct. og 58 pct.
• Der blev solgt 7,0 mio. biografbilletter i løbet af 2020. De danske biografer solgte 449.600 billetter i løbet af efterårsferien, hvilket var den uge i løbet af året, hvor der blev solgt flest biografbilletter. Samme år var den mest populære film Druk, der solgte 784.000 billetter.
• Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 2,8 mio. i 2020, hvilket svarede til et fald på knap 70 pct. i forhold til 2019.
• De danske præstationer ved det seneste sommer-OL i Tokyo, der blev afholdt sommeren 2021, resulterede i 30 top-8 placeringer. Disse stod for 36 pct. af det samlede antal nordiske placeringer i de sommer-olympiske discipliner. 11 af disse var desuden podiepladser, dvs. guld, sølv eller bronzemedaljer.
• De seks mest populære instrumentfag på landets musikskoler var i 2020/2021 klaver, akustisk guitar, slagtøj, sang, violin og elguitar. Rækkefølgen blandt de seks mest populære instrumenter har ligget fast siden 2012/2013, bortset fra at saxofonen for en kort bemærkning i sæsonen 2019/2020 havde overhalet elguitaren, som det sjette mest populære instrument.

Temakapitlet afdækker mønstre og variationer i befolkningens kulturforbrug og ser nærmere på grupperne: Bredt kulturforbrug, Lavt kulturforbrug, Scenekunst og livesport, Museer og billedkunst samt Bibliotek. Da forbrugsmønstrene de seneste to år har være påvirket af Covid-19 pandemien, er det valgt at anvende data for 2018 og 2019. Temakapitlet viser blandt andet, at 16 pct. af befolkningen har et bredt kulturforbrug og forbruger stort set alle typer kultur mere end befolkningen generelt. Personer med videregående uddannelser er stærkt over­repræsenterede, mens personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er underrepræsenterede. Der er en klar overvægt af personer med bopæl i hovedstaden og tydelig overrepræsentation af kvinder. Omvendt har 28 pct. af befolkningen et lavt kulturforbrug, da de forbruger mindre af alle typer kultur sammenlignet med befolkningen generelt. Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er stærkt overrepræsenterede i gruppen, mens personer med videregående uddannelse er underrepræsenterede. Karakteristisk for gruppen er desuden bopæl i en landkommune og en alder på 65 år eller mere

Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Huusom på hhu@dst.dk.

Publikationen Kultur 2019 kaster lys på produktion og forbrug af kultur i Danmark på tværs af områder som aviser, museer, zoologiske haver, teatre og biografer, musik, fredede bygninger, idræt, frivilligt arbejde og brug af internettet. Årets tema sætter fokus på udlån af materialer fra landets folkebiblioteker og eReolen. Det belyser de enkelte låneres lånemønstre ud fra blandt andet geografi, uddannelse og køn. Det er en forsmag på en ny individbaseret biblioteksstatistik, der udkommer i andet kvartal 2020.

Temakapitlet viser bl.a., at:

• Få lånere står for en stor del af biblioteksudlånene. 10 pct. af lånerne stod for 45 pct. af det samlede udlån, mens de resterende 90 pct. af lånerne stod for 55 pct. af det samlede udlån.
• Nordsjællændere låner mest på biblioteket, mens vestjyder, bornholmere og vest- og sydsjællændere låner mindst. I 4. kvt. 2019 gjaldt det 18 pct. i Nordsjælland mod 12 pct. i de andre tre landsdele.
• Det er mere end dobbelt så udbredt blandt kvinder som mænd at låne biblioteksmaterialer.
  19 pct. af den kvindelige del af befolkningen lånte materialer, mens det gjaldt 9 pct. af den mandlige.
• 26 pct. af befolkningen med en længere uddannelse lånte biblioteksmaterialer, mens det gjaldt 7 pct. med en grundskole eller forberedende uddannelse.

Ud over bibliotekerne belyser publikationen bredt kulturaktiviteter i det forgangne år. Den belyser også strukturelle forhold for kulturen før COVID-2019, som rammer kulturlivet hårdt. Det fremgår blandt andet, at staten og kommunerne tilsammen bevilligede 24 mia. kr. til biblioteker, scenekunst, museer, idræt og andre kulturelle formål i 2019, hvilket var en stigning på 0,5 pct. i forhold til året før. Bevillingen svarede til 4.140 offentlige kulturkroner pr. dansker. Den samlede ledighed for kunst- og kulturuddannede faldt for fjerde år i træk til 9 pct. i 2018, men den varierede fra 4 pct. til 20 pct. mellem de forskellige dele af faget.

Publikationen giver i øvrigt et indblik i befolkningens kulturvaner på tværs, dvs. hvilke grupper der laver flere typer kulturelle aktiviteter.

Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Huusom på hhu@dst.dk.

Publikationen Kultur 2018 kaster lys på produktion og forbrug af kultur i Danmark på tværs af områder som bøger, idræt, museer, medier, film, scenekunst og musik. Årets tema sætter fokus på de kunst- og kulturansatte, og hvordan de adskiller sig fra arbejdsmarkedet generelt såvel som forskelle imellem de ansatte på teatre, folkebiblioteker og museer.

Flere med lang – og med begrænset – uddannelse i kunst og kultur
Temakapitlet viser blandt andet, at flere af de kunst- og kulturansatte på folkebiblioteker, museer og teatre enten har en relativt lang eller en relativt kort uddannelse bag sig sammenlignet med gennemsnittet af danske arbejdspladser: Ansatte med en lang videregående uddannelse udgjorde 34 pct. af personalet på museerne og altså mere end det dobbelte af gennemsnittet på danske arbejdspladser på 14 pct. På teatrene gælder det 26 pct. og 20 pct. på bibliotekerne. Samtidig har flere end gennemsnittet, 35 pct., kun en grundskole- eller gymnasial uddannelse bag sig over for 31 pct. på en gennemsnitlig arbejdsplads. Andelen af unge under 26 år var desuden lidt større på de tre kunst- og kulturinstitutioner end på den gennemsnitlige arbejdsplads. I 2017 udgjorde unge under 26 år mellem 24-25 pct. af de ansatte på institutionerne mod 19 pct. på den gennemsnitlige arbejdsplads. Deltid er mere udbredt på folkebiblioteker, museer og teatre end på arbejdsmarkedet generelt – særligt på teatrene, hvor der er 2,8 ansatte pr. årsværk, mens der er 2,4 på museerne og 1,8 på bibliotekerne.

Større digitalisering af kulturen
Både i lyd og tekst fylder digital formidling af kultur stadig mere. I 2017 nåede salget af digital musik næsten samme niveau, som musiksalget af fysiske medier som CD’er gjorde i 2008. Det digitale salg rundede 548 mio. kr. i 2017 og udgjorde 89 pct. af det samlede musiksalg. Også digitale bøger vinder indpas på biblioteker og i stuerne. Folkebibliotekerne havde 3,0 mio. e-bogs-visninger (digitale udlån) i 2017. Det er en stigning på 90 pct. i forhold til 2014.
Desuden rummer publikationen blandt andet følgende konklusioner:

• De danske biografer solgte 588.200 billetter i juleferien i 2018, hvilket gjorde uge 52 til den uge i løbet af året, hvor der blev solgt flest biografbilletter.
• Halvdelen af alle mænd og 37 pct. af alle kvinder var medlem af en idrætsforening i 2017. Fodbold var mest populært blandt mændene, mens gymnastik var det blandt kvinderne.
• De danske museer fik i alt 15,5 mio. besøg i løbet af 2017, og det er en stigning på 3 pct. i forhold til året før.
• Genealogi (slægtsforskning) var det mest populære emne at udgive kommercielle fagbøger om i 2017. Det udgjorde 15 pct. af årets 6.400 udgivelser.

Kultur 2017 er tredje udgave af en publikation, der giver en let tilgængelig oversigt over kulturområdet i Danmark og dækker emner som biografer, biblioteker, museer, medier, idræt m.m.

En særlig opgørelse i publikationens temakapitel indkredser begrebet patchwork-økonomi for forskellige grupper af kulturfagfolk. Heraf fremgår det bl.a., at uddannede skuespillere, musikere og andre kulturfaggrupper i langt højere grad end den øvrige befolkning sammenstykker deres indkomst fra forskellige kilder – dvs. har en såkaldt patchwork-økonomi. Over 40 pct. af de uddannede skuespillere og musikere har en patchwork-økonomi. I resten af befolkningen over 16 år gælder dette for blot 11 pct. Også i kulturfaggrupperne filmfolk og billedkunstnere er det mere normalt at have en sammenstykket indkomst end i den øvrige befolkning. Opgørelsen kigger på udvalgte kulturfaggrupper defineret ud fra deres uddannelse.

Vi ser mindre tv og læser flere nyheder online Af Kultur 2017 fremgår det også, at den gennemsnitlige tid vi dagligt ser flow-tv er faldet fra 200 minutter i 2010 til 150 minutter i 2017. Den modsatte vej går det med nyhedslæsning online - andelen af befolkningen, der bruger internettet til at læse nyheder, aviser eller tidsskrifter er steget fra 70 pct. i 2016 til 84 pct. i 2017.

I publikationen kan man desuden læse, at:

• Medianindkomsten for skuespillere, musikere, filmfolk, billedkunstnere og bibliotekarer er 386.000 kr. Billedkunstnere adskiller sig dog fra de øvrige kulturfaggrupper ved at have en væsentlig lavere median­indkomst.
• De offentlige bevillinger til kulturelle aktiviteter i 2017 var på 23,4 mia. kr. Idræt (21 pct.), radio og tv (19 pct.), og biblioteker (14 pct.) blev tildelt relativt mest.
• I 2017 var antallet af solgte billetter til film i danske biografer 12 mio. billetter. Den mest populære film i 2017 var Star Wars: The Last Jedi, der solgte 470.000 billetter.
• 38 pct. af internetbrugere i alderen mellem 16 og 74 år har købt film og musik online i 2017.

Danmarks Statistik udgiver for anden gang en samlet publikation for kulturstatistikken. Publikationen giver en let tilgængelig oversigt over kulturområdet i Danmark og dækker over emner som fx biografer, biblioteker, museer, medier og idræt.

En særlig opgørelse i publikationens temakapitel viser, at de fleste danskere (55 pct.) har under 1,5 km. til nærmeste bibliotek. Knap 40 pct. bor i op til en kilometers afstand, og omtrent hver sjette dansker bor mindre end 500 meter fra en biblioteksfilial.

I temakapitlet kan man også læse om sammenhængen mellem børn og unges teaterforbrug og de lokale udbud rettet mod denne gruppe. Hvor teaterforestillinger til voksne primært bliver sat op i de større byer, så er en stor del af forestillingerne for børn og unge turnéproduktioner, som kommunerne har købt til opførelse på skoler og biblioteker.

I publikationen kan desuden læse, at:

• De offentlige bevillinger til kulturelle aktiviteter for 2016 var på 23,3 mia. kr., hvilket var et svagt fald i forhold til året før.
• De statslige bevillinger udgjorde ca. 56 procent af de offentlige midler til kulturelle aktiviteter, mens kommunerne stod for de resterende 44 pct.
• Idræt (20 pct.), radio og tv (19 pct.), og biblioteker (15 pct.) blev tildelt de største andele af de offentlige kulturbevillinger.
• I 2014 var antallet af jobs inden for den kulturelle sektor omkring 145.000, sva­rende til 82.000 fuldtidsstillinger.
• I 2015 var det samlede besøgstal for danske museer 16,2 millioner. Næsten 80 pct. af museumsgæsterne besøgte et statsstøttet museum.
• Den gennemsnitlige dansker så tv 172 minutter eller næsten tre timer hver dag i 2015. Antallet af husstande, der kan modtage mere end 50 tv-kanaler, er tredoblet fra 2008 til 2015.

Danmarks Statistik samler nu kulturstatistikken i én samlet publikation. Publikationen giver en let tilgængelig oversigt over kulturområdet i Danmark og dækker over emner som biografer, biblioteker, museer, medier, idræt og mere.

I 1984 var det biograferne, der trak flest tilskuere til sig - i 2014 var det til gengæld museerne, der var det store tilløbsstykke.

Hovedstaden har flest teatergængere
Publikationen viser blandt andet, at omkring 60 pct. af tilskuerne til teaterforestillinger i 2014 besøgte teatre i Region Hovedstaden. Dette hænger sammen med, at folk fra resten af landet anvender hovedstadens kulturinstitutioner.

I publikationen kan desuden læse, at:

• De offentlige kulturbevillinger i 2015 lå på næsten 24 mia. kr. – de kommunale bevillinger udgjorde 45 pct. mens de statslige bevillinger var på 55 pct.
• Statens og kommunernes bevillinger til kultur svarer omtrent til 4.180 kr. pr. dansker. De danske husstandes forbrug på fritid og kultur var i gennemsnit næsten 25.000 kr. i 2014.
• Den bedste sælgende filmserie er James Bond, der fra 1976 og frem har solgt i alt 11,1 mio. billetter – eller knap 480.000 billetter pr. film. Og det tal inkluderer ikke engang billetsalget for den nyeste film i serien, ’Spectre’.
• Danskerne fortsat låner færre trykte bøger – i 2014 blev der udlånt 27,6 mio. bøger, hvilket er omkring 1 mio. mindre end i 2013. Til gengæld stiger udlånet af elektroniske bøger.