Gå til sidens indhold

Arbejdsforhold nedprioriteres under krisen

Den økonomiske krise betyder, at lønmodtagere nedprioriterer egne ambitioner og behov. Konsekvensen er, at vi finder os i dårligere arbejdsvilkår, og det rammer især de svage grupper, mener arbejdsmarkedsforsker.

22. februar 2012 kl. 9:00

Værktøjer fra byggeri

”Sygefraværet falder, vi prøver ikke at få så meget mere i løn, og vi accepterer et større arbejdspres. Vi finder os i det hele taget i mere. I mange tilfælde også i for meget.”

Sådan beskriver professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen nogle af de indvirkninger, som lavkonjunkturen har på arbejdsforholdene for den almindelige lønmodtager.

At vi i nedprioriterer vores arbejdsforhold, når der er krise, viser også tallene fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU). I undersøgelsen bliver lønmodtagerne – altså dem som allerede er i arbejde – spurgt, om de har søgt nyt arbejde inden for de seneste fire uger og i så fald hvorfor.

Under højkonjunkturen i 2007 svarede 50 pct. af dem, der søger andet arbejde, at det var fordi, de ønskede bedre arbejdsforhold som fx bedre løn, bedre arbejdstider, mindre transporttid og lignende. I dag er det kun 38 pct., der har det motiv, når de søger andet arbejde.

Hvad er din baggrund for at søge andet arbejde?

Tabel - Søgebegrundelse 2002-2011 - Danmarks Statistik

Svage grupper under pres
Omvendt svarer 15 pct. i dag, at de søger andet arbejde, fordi de tror eller ved, at deres nuværende job vil ophøre mod 8 pct. i 2007. 17 pct. svarer, at deres nuværende stilling er midlertidig. I 2007 var det 10 pct.

”Usikkerheden under en krise er meget større. Man er mere låst, fordi der ikke er de samme muligheder. Det er købers marked, og det betyder, at man finder sig i dårligere arbejdsvilkår,” siger Flemming Ibsen.

Det, mener han, især er bekymrende i forhold til de helt unge, de dårligst uddannede og mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, fordi de er de svageste grupper på arbejdsmarkedet.

”Fokus bliver at beholde sit job, og det betyder, at de svage grupper presses voldsomt, og at de finder sig i det,” siger han.

Flere timer skal sikre økonomien
En anden grund til at søge nyt arbejde, som er blevet markant opprioriteret under krisen, er, at man ønsker flere arbejdstimer.
Under årene med højkonjunktur var det 6 pct., der søgte af den grund, mens det under den efterfølgende lavkonjunktur har været 9 pct. Den udvikling er også en direkte følge af krisen, påpeger Flemming Ibsen.

”Man er måske blevet ramt af, at ens partner har mistet jobbet, og derfor forsøger man selv at få flere timer, eller også er det bare blevet sværere for familien at få økonomien til at hænge sammen,” siger han.

Kvinder søger mere end mænd
Tallene afslører også, at kvinderne generelt set er en smule mere aktive end mændene, når det gælder at søge nyt job – og den tendens ændrer sig ikke i takt med konjunkturen.

Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde.

Har du søgt andet arbejde inden for de seneste fire uger?

Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde. Kvinder.

Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Kvinder

 

Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde. Mænd.

Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Mænd

 

Rettelse per 29. februar 2012 kl 15:30

Vi har ændret tallene i øverste tabel, da det var en anelse misvisende at inkludere selvstændige i tabellen, da fokus generelt var på lønmodtagere.

Kontakt

Presse
Telefon: 39 17 30 70