Beskæftigelsen blandt børn og unge under 18 år er steget siden 2014
Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end i 2008, men har været stigende siden 2015. Piger under 18 år og personer, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end drenge og storbyboere.
10. september 2018 kl. 12:05 - Opdateret 15. januar 2020 kl. 12:00
15. januar 2020: Denne artikel er opdateret med tal for 2018.
Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2018. Siden 2015 er andelen dog begyndt at stige igen, men kun med 1,4 procentpoint fra 2014 til 2018, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik.
I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 34,4 pct., mens den var på 31,3 for drenge i alderen 13-17 år.
”Faldet efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter krisen, men børn og unges beskæftigelsesfrekvenser faldt lidt mere end de 18-64-åriges. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen kom desuden lidt senere end de voksnes,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik.
I alt havde ca. 110.900 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2018.
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.
Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.
Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob
Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København.
Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2018 højest i Fanø (43,9 pct.) Varde (43,2 pct.) og Ringkøbing-Skjern (42,2 pct.) kommuner. I 21 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 36 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun Bornholm (36,8 pct.) øst for Storebælt, om end andelen af unge i beskæftigelse Lolland og Guldborgsund kommuner med henholdsvis 35,8 pct. og 35,5 pct. også var relativt høj.
Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2018, var lavest i Gentofte (24,7 pct.), Frederiksberg (25,8 pct.), og Københavns (26,6 pct.) kommuner. Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2018 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 30,0 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år uden for Sjælland.
Andel beskæftigede 13-17 år i pct. 2018
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Kort: Styrelsen fra Dataforsyning og Effektivisering.
Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november. Se tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne nederst i denne artikel.
Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008
I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2018. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2018 arbejde 2,6 timer mindre om ugen end i 2008.
Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid.   
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.
Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.
Knap en tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked
For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede 35.300 børn og unge i 2018. Det svarer til 31,8 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude.
Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche.
I alt var 43.000 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.900 16-17-årige var beskæftigede.
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.
Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller psd@dst.dk
Beskæftigelsesfrekvens for 13-17-årige i kommunerne.
| 
             Kommune  | 
            
             Pct. i beskæftigelse  | 
        |
| 
             
  | 
            
             2018  | 
            
             2016  | 
        
| 
             Fanø  | 
            
             43,9  | 
            
             39,1  | 
        
| 
             Varde  | 
            
             43,2  | 
            
             40,9  | 
        
| 
             Ringkøbing-Skjern  | 
            
             42,2  | 
            
             39,4  | 
        
| 
             Herning  | 
            
             40,3  | 
            
             38,0  | 
        
| 
             Tønder  | 
            
             40,1  | 
            
             36,1  | 
        
| 
             Randers  | 
            
             39,3  | 
            
             37,5  | 
        
| 
             Ikast-Brande  | 
            
             39,3  | 
            
             38,2  | 
        
| 
             Thisted  | 
            
             39,2  | 
            
             37,6  | 
        
| 
             Frederikshavn  | 
            
             39,1  | 
            
             38,0  | 
        
| 
             Billund  | 
            
             38,8  | 
            
             36,8  | 
        
| 
             Esbjerg  | 
            
             38,4  | 
            
             36,8  | 
        
| 
             Ærø  | 
            
             38,3  | 
            
             35,8  | 
        
| 
             Holstebro  | 
            
             38,1  | 
            
             35,4  | 
        
| 
             Norddjurs  | 
            
             37,9  | 
            
             35,7  | 
        
| 
             Lemvig  | 
            
             37,9  | 
            
             34,6  | 
        
| 
             Viborg  | 
            
             37,2  | 
            
             36,7  | 
        
| 
             Vejen  | 
            
             37,0  | 
            
             37,2  | 
        
| 
             Bornholm  | 
            
             36,8  | 
            
             38,2  | 
        
| 
             Langeland  | 
            
             36,7  | 
            
             37,1  | 
        
| 
             Middelfart  | 
            
             36,5  | 
            
             34,3  | 
        
| 
             Struer  | 
            
             36,1  | 
            
             32,5  | 
        
| 
             Lolland  | 
            
             35,8  | 
            
             36,5  | 
        
| 
             Morsø  | 
            
             35,6  | 
            
             32,6  | 
        
| 
             Guldborgsund  | 
            
             35,5  | 
            
             34,4  | 
        
| 
             Samsø  | 
            
             35,4  | 
            
             37,0  | 
        
| 
             Vejle  | 
            
             35,4  | 
            
             35,0  | 
        
| 
             Fredericia  | 
            
             35,4  | 
            
             35,5  | 
        
| 
             Horsens  | 
            
             35,3  | 
            
             33,8  | 
        
| 
             Kolding  | 
            
             35,2  | 
            
             34,2  | 
        
| 
             Hedensted  | 
            
             35,1  | 
            
             34,5  | 
        
| 
             Solrød  | 
            
             34,8  | 
            
             32,4  | 
        
| 
             Skive  | 
            
             34,8  | 
            
             35,9  | 
        
| 
             Læsø  | 
            
             34,5  | 
            
             45,5  | 
        
| 
             Sønderborg  | 
            
             34,4  | 
            
             30,6  | 
        
| 
             Køge  | 
            
             34,2  | 
            
             29,5  | 
        
| 
             Skanderborg  | 
            
             34,1  | 
            
             33,1  | 
        
| 
             Hjørring  | 
            
             34,1  | 
            
             32,4  | 
        
| 
             Kerteminde  | 
            
             33,9  | 
            
             34,0  | 
        
| 
             Halsnæs  | 
            
             33,9  | 
            
             33,4  | 
        
| 
             Greve  | 
            
             33,9  | 
            
             30,6  | 
        
| 
             Stevns  | 
            
             33,8  | 
            
             32,6  | 
        
| 
             Helsingør  | 
            
             33,4  | 
            
             32,6  | 
        
| 
             Brønderslev  | 
            
             33,3  | 
            
             32,0  | 
        
| 
             Høje-Taastrup  | 
            
             33,0  | 
            
             31,1  | 
        
| 
             Faxe  | 
            
             33,0  | 
            
             30,5  | 
        
| 
             Nordfyns  | 
            
             32,9  | 
            
             34,5  | 
        
| 
             Herlev  | 
            
             32,9  | 
            
             30,7  | 
        
| 
             Silkeborg  | 
            
             32,9  | 
            
             34,1  | 
        
| 
             Hillerød  | 
            
             32,8  | 
            
             32,4  | 
        
| 
             Jammerbugt  | 
            
             32,8  | 
            
             31,0  | 
        
| 
             Syddjurs  | 
            
             32,8  | 
            
             31,3  | 
        
| 
             Frederikssund  | 
            
             32,8  | 
            
             32,4  | 
        
| 
             Vesthimmerlands  | 
            
             32,6  | 
            
             30,2  | 
        
| 
             Albertslund  | 
            
             32,6  | 
            
             28,3  | 
        
| 
             Mariagerfjord  | 
            
             32,5  | 
            
             29,7  | 
        
| 
             Tårnby  | 
            
             32,4  | 
            
             30,5  | 
        
| 
             Aabenraa  | 
            
             32,4  | 
            
             29,8  | 
        
| 
             Vallensbæk  | 
            
             32,3  | 
            
             31,8  | 
        
| 
             Gladsaxe  | 
            
             32,3  | 
            
             29,9  | 
        
| 
             Næstved  | 
            
             32,3  | 
            
             30,0  | 
        
| 
             Favrskov  | 
            
             32,2  | 
            
             33,6  | 
        
| 
             Svendborg  | 
            
             32,2  | 
            
             31,6  | 
        
| 
             Slagelse  | 
            
             32,1  | 
            
             30,1  | 
        
| 
             Assens  | 
            
             31,8  | 
            
             32,0  | 
        
| 
             Haderslev  | 
            
             31,8  | 
            
             31,6  | 
        
| 
             Glostrup  | 
            
             31,7  | 
            
             28,1  | 
        
| 
             Faaborg-Midtfyn  | 
            
             31,7  | 
            
             31,0  | 
        
| 
             Aarhus  | 
            
             31,4  | 
            
             31,0  | 
        
| 
             Gribskov  | 
            
             31,3  | 
            
             29,2  | 
        
| 
             Hvidovre  | 
            
             31,3  | 
            
             31,8  | 
        
| 
             Fredensborg  | 
            
             31,2  | 
            
             27,9  | 
        
| 
             Odense  | 
            
             31,2  | 
            
             28,2  | 
        
| 
             Ishøj  | 
            
             31,1  | 
            
             26,9  | 
        
| 
             Allerød  | 
            
             31,1  | 
            
             29,0  | 
        
| 
             Ballerup  | 
            
             31,1  | 
            
             29,0  | 
        
| 
             Hørsholm  | 
            
             30,9  | 
            
             29,7  | 
        
| 
             Odder  | 
            
             30,8  | 
            
             28,7  | 
        
| 
             Rebild  | 
            
             30,8  | 
            
             30,1  | 
        
| 
             Brøndby  | 
            
             30,6  | 
            
             31,1  | 
        
| 
             Holbæk  | 
            
             30,4  | 
            
             28,7  | 
        
| 
             Aalborg  | 
            
             30,4  | 
            
             29,6  | 
        
| 
             Lejre  | 
            
             30,4  | 
            
             29,4  | 
        
| 
             Dragør  | 
            
             30,3  | 
            
             28,9  | 
        
| 
             Odsherred  | 
            
             30,2  | 
            
             31,1  | 
        
| 
             Ringsted  | 
            
             30,1  | 
            
             28,7  | 
        
| 
             Nyborg  | 
            
             30,0  | 
            
             29,7  | 
        
| 
             Kalundborg  | 
            
             29,9  | 
            
             29,2  | 
        
| 
             Roskilde  | 
            
             29,9  | 
            
             29,6  | 
        
| 
             Egedal  | 
            
             29,8  | 
            
             28,8  | 
        
| 
             Furesø  | 
            
             29,8  | 
            
             27,9  | 
        
| 
             Rødovre  | 
            
             29,0  | 
            
             29,6  | 
        
| 
             Rudersdal  | 
            
             28,4  | 
            
             24,7  | 
        
| 
             Vordingborg  | 
            
             28,3  | 
            
             28,4  | 
        
| 
             Lyngby-Taarbæk  | 
            
             27,7  | 
            
             23,1  | 
        
| 
             Sorø  | 
            
             27,1  | 
            
             28,1  | 
        
| 
             København  | 
            
             26,6  | 
            
             25,2  | 
        
| 
             Frederiksberg  | 
            
             25,8  | 
            
             25,2  | 
        
| 
             Gentofte  | 
            
             24,7  | 
            
             25,4  | 
        
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.
Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.