30.300 færre offentligt ansatte end for otte år siden
Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 2. kvt. 2018
Omregnet til fuldtid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 900 ansatte fra første til andet kvartal 2018, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct. Der var dog i andet kvartal 2018 stadigvæk 30.300 færre offentligt beskæftigede end for otte år siden, hvor den offentlige beskæftigelse var på det højeste niveau nogensinde. Alle tallene er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving.
Fortsat størst stigning i staten
I andet kvartal 2018 steg beskæftigelsen i både staten og kommunerne i forhold til kvartalet før, og den største stigning var i staten. I denne periode var der således 700 flere beskæftigede i staten, mens beskæftigelsen steg med 300 i kommunerne. I samme periode faldt beskæftigelsen i regionerne med 100.
Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2018
|
1. kvt. |
2. kvt. |
|
1. kvt. |
2. kvt. |
|
antal |
|
udvikling i pct. i forhold til |
||
Offentlig forvaltning og service |
715393 |
716278 |
|
0,2 |
0,1 |
Staten |
173839 |
174558 |
|
0,3 |
0,4 |
Regioner |
121775 |
121638 |
|
0,2 |
-0,1 |
Kommuner |
417663 |
417957 |
|
0,1 |
0,1 |
Sociale kasser og fonde |
2117 |
2126 |
|
-0,8 |
0,4 |
Beskæftigelsen falder på to af de tre store velfærdsområder
De tre største velfærdsområder er social beskyttelse, sundhedsvæsen og undervisning. Disse områder udgør mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse. Fra første til andet kvartal 2018 steg beskæftigelsen inden for social beskyttelse med 400. Social beskyttelse omfatter blandt andet personale som beskæftiger sig med ældre- og handicapområdet, børnepasning og arbejdsløshed. Til gengæld faldt beskæftigelsen i samme periode på både sundheds- og undervisningsområdet. Inden for sundhed faldt beskæftigelsen med 500 ansatte og inden for undervisning var tallet 100.
Ændrede kommunale kontonumre i 2018
Fra og med 2018 er den kommunale kontoplan ændret, således at kommunerne på social- og beskæftigelsesområdet nu skal sondre mellem ældre og voksne med særlige behov. Denne sondring har man ikke haft i den tidligere kontoplan. Voksne med særlige behov omfatter blandt andet personer med handicap. I denne offentliggørelse er opdelingen på formål som udgangspunkt dannet på baggrund af de tidligere indberettede kontonumre for at mindske eventuelle databrud. Der er dog stadigvæk lidt større usikkerhed end normalt på opgørelsen af især de to største velfærdsområder social beskyttelse og sundhedsvæsen. I statistikken vil opdelingen på formål overgå til fordeling efter de nye kommunale kontonumre på et senere tidspunkt, når tidsserien i øvrigt revideres.
Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2018
|
1. kvt. |
2. kvt. |
|
1. kvt. |
2. kvt. |
|
antal |
|
udvikling i pct. i forhold til |
||
Offentlig forvaltning og service |
715393 |
716278 |
|
0,2 |
0,1 |
Generelle offentlige tjenester |
59359 |
60029 |
|
1,1 |
1,1 |
Forsvar |
23492 |
23382 |
|
0,4 |
-0,5 |
Offentlig orden og sikkerhed |
24520 |
24861 |
|
1,3 |
1,4 |
Økonomiske anliggender |
23351 |
23472 |
|
0,4 |
0,5 |
Miljøbeskyttelse |
3939 |
3928 |
|
-3,6 |
-0,3 |
Boliger og offentlige faciliteter |
2269 |
2288 |
|
1,7 |
0,8 |
Sundhedsvæsen |
184332 |
183860 |
|
-0,1 |
-0,3 |
Fritid, kultur og religion |
25588 |
25603 |
|
0,4 |
0,1 |
Undervisning |
137896 |
137804 |
|
-0,3 |
-0,1 |
Social beskyttelse |
230643 |
231043 |
|
0,4 |
0,2 |
Uoplyst |
4 |
7 |
|
.. |
.. |
Nyt fra Danmarks Statistik
12. september 2018 - Nr. 339
Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. december 2018
Kontakt
- Lars Peter Christensen, tlf. 20 42 35 51
- Mads Housø Hansen, tlf. 24 43 40 61
Kilder og metode
Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer.