Gå til sidens indhold

Stort set uændret offentlig beskæftigelse

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 1. kvt. 2019

Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 200 fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019. Dermed var den offentlige beskæftigelse i første kvartal 2019 stort set uændret i forhold til kvartalet før. Alle tallene er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving.

Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/obesk3.

Lille fald i den kommunale beskæftigelse efter periode med stigninger

I første kvartal 2019 faldt beskæftigelsen i både regioner og kommuner i forhold til kvartalet før. I begge disse sektorer var der 300 færre ansatte end i kvartalet før, hvilket svarer til et fald på 0,2 pct. i regionerne og 0,1 pct. i kommunerne. Derimod steg beskæftigelsen i staten med 800 fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019, svarende til en stigning på 0,4 pct. Det lille fald i kommunerne i første kvartal 2019 kommer efter en periode på knap to år med uafbrudt stigende kommunal beskæftigelse. I samme periode har der ikke været nogen klar tendens i udviklingen i den regionale beskæftigelse, mens den statslige beskæftigelse har været stigende uafbrudt siden tredje kvartal 2017.

Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret.

 

4. kvt. 2018

1. kvt. 2019

 

4. kvt. 2018

1. kvt. 2019

 

antal

 

udvikling i pct. i forhold til
kvartalet før

Offentlig forvaltning og service

719689

719888

 

0,3

0,0

Stat

176027

176790

 

0,5

0,4

Regioner

122086

121830

 

0,5

-0,2

Kommuner

419477

419176

 

0,2

-0,1

Sociale kasser og fonde

2099

2092

 

-0,4

-0,3

Kilde: www.statistikbanken.dk/obesk3.

Svag udvikling på de største velfærdsområder

Både på undervisnings- og sundhedsområdet var der 400 færre beskæftigede i første kvartal 2019 sammenlignet med fjerde kvartal 2018, mens det største velfærdsområde, social beskyttelse, steg med 0,1 pct., hvilket er en lavere stigning end i de foregående kvartaler. Disse tre største velfærdsområder omfatter offentligt ansatte, som blandt andet arbejder med undervisning, sundhed, pleje og omsorg af ældre og handicappede, børnepasning og arbejdsløshed. Områderne udgør tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse, og samlet set er beskæftigelsen på disse områder faldet med 50o fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019.

Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret

 

4. kvt. 2018

1. kvt. 2019

 

4. kvt. 2018

1. kvt. 2019

 

antal

 

udvikling i pct. i forhold til
kvartalet før

Offentlig forvaltning og service

719689

719888

 

0,3

0,0

Generelle offentlige tjenester

60477

60870

 

0,8

0,6

Forsvar

23190

23513

 

-0,2

1,4

Offentlig orden og sikkerhed

25599

25777

 

1,5

0,7

Økonomiske anliggender

23514

23481

 

0,7

-0,1

Miljøbeskyttelse

3968

3918

 

2,3

-1,3

Boliger og offentlige faciliteter

2550

2483

 

2,8

-2,6

Sundhedsvæsen

184414

184016

 

0,2

-0,2

Fritid, kultur og religion

25626

25547

 

-0,1

-0,3

Undervisning

137444

137073

 

-0,1

-0,3

Social beskyttelse

232901

233207

 

0,4

0,1

Uoplyst

6

5

 

..

..

Kilde: www.statistikbanken.dk/obesk4.

Nyt fra Danmarks Statistik

21. juni 2019 - Nr. 241

Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. september 2019

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation