Bilkøbet i juni har taget revanche efter COVID-19
Nyregistrerede motorkøretøjer juni 2020
Bilkøbet i juni har taget kraftigt revanche efter at have ligget noget underdrejet i marts-maj som følge af COVID-19. Tilgangen på 14.300 biler var 24,2 pct. større end i maj og 19 pct. større end gennemsnittet for marts-maj, når der korrigeres for sæsonudsving. Væksten er bredt funderet med en fremgang fra maj til juni på 24,8 pct. i tilgangen til husholdningerne og 23 pct. i tilgangen til erhvervene. Fremgangen i juni er dog ikke tilstrækkelig til at kompensere for konsekvenserne af COVID-19 for tilgangen i andet kvartal, som var 18,6 pct. lavere end i første kvartal. Den kvartalsvise udvikling er især domineret af nedgangen i tilgangen til erhvervene på 39 pct. Tilgangen til husholdningerne faldt 'kun' 4,3 pct. Husholdningernes køb af brugte biler, som slog alle rekorder i juni, bliver behandlet senere i artiklen.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55.Endnu større stigning i juni i de faktiske tal
I faktiske tal kom der 18.100 ny biler til i juni, og det er 46 pct. over gennemsnittet for marts-maj. 11.700 heraf gik til husholdningerne svarende til en stigning på 39,3 pct. i forhold til marts-maj. Erhvervenes tilgang udgjorde 6.300 eller en stigning på 60,9 pct. Den samlede tilgang er dog stadig 13 pct. lavere end i juni sidste år.
Erhvervsleasing og -køb vinder frem igen
Leasing og køb i erhvervene i faktiske tal steg yderligere fra maj til juni efter en mindre stigning fra april til maj, men er dog stadig en del under niveauet i 2019. Erhvervenes køb i juni lå 89 pct. over gennemsnittet for marts-maj, mens leasing lå 54 pct. højere. Det skal dog bemærkes, at reduktionen i erhvervsleasingen, som udgør 76 pct. af tilgangen i juni, tog fart allerede i februar 2020 og dermed før restriktionerne mod COVID-19.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55.Husholdningernes leasing og køb er også steget kraftigt ift. marts-maj
Udviklingen i husholdningernes køb og leasing er i mindre målestok parallel med udviklingen i erhvervene. Købet i juni lå 43 pct. over gennemsnittet i marts-maj, mens privatleasing lå 30 pct. højere.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55.Leasing stod for 43 pct. af de nye biler i juni
Den samlede tilgang af nye biler i husholdningerne i juni var på 11.700 i faktiske tal, eller 8,0 pct. flere end i juni sidste år. Tilgangen var fordelt på 8.900 købte og 2.900 leasede biler. Antallet af købte biler er 3,2 pct. højere end i juni 2019, mens antallet af leasingbiler er 26,5 pct. højere. Tilgangen til erhvervene var på 6.300 biler, og det er 36,2 pct. færre end sidste år. Tilgangen bestod af 1.500 købte og 4.800 leasede biler. Antallet af købte biler er 34,6 pct. lavere, mens der er 36,7 pct. færre leasede biler end sidste år. Leasing stod samlet set for 43 ud af 100 af de nye biler i juni.
Rekordhøj brugtvognshandel i husholdningerne i juni
Handlen med brugte biler er en anden stor del af bilmarkedet, og også her er der sket en stor stigning efter månederne med COVID-19. Husholdningernes køb af brugte biler i juni er faktisk det største i en enkelt måned siden 1996, hvor denne opgørelse startede. Med 48.700 købte biler lå juni 20 pct. højere end gennemsnittet i marts-maj.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55 og www.statistikbanken.dk/bil6Tilgangen i de seneste 12 måneder er faldet 12,6 pct.
Den samlede tilgang af nye biler de seneste 12 måneder var på 192.200 eller 12,6 pct. færre end i den foregående periode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 14.100 til 116.100 biler, mens den faldt med 13.500 i erhvervene til 76.100. Nedgangen i 12-månederssalget er helt overvejende sket de seneste tre måneder, hvor det løbende 12-månederssalg siden midt i 2016 og frem til februar i år ellers har ligget på lidt over 220.000 biler.
Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret
|
2020 |
|
2020 |
||||||
|
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Apr. |
Maj |
Juni |
|
Apr.-juni/ |
Juni/ |
|
antal |
|
pct. |
||||||
Tilgang i alt |
17023 |
16434 |
12631 |
11733 |
11504 |
14291 |
|
-18,6 |
24,2 |
I husholdningerne |
9163 |
9402 |
8539 |
8252 |
7870 |
9822 |
|
-4,3 |
24,8 |
I erhvervene |
7860 |
7032 |
4092 |
3481 |
3635 |
4469 |
|
-39,0 |
23,0 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil5 og bil55. |
Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal
|
Juni |
Æn- |
|
Juli 2018 |
Juli 2019 |
Æn- |
|
|
2019 |
2020 |
|
|
|
|
|
|
antal |
pct. |
|
antal |
pct. |
||
Nye personbiler i alt |
20781 |
18056 |
-13,1 |
|
219860 |
192239 |
-12,6 |
Husholdningerne |
|
|
|
|
|
|
|
Køb |
8585 |
8856 |
3,2 |
|
105197 |
88158 |
-16,2 |
Privatleasing |
2264 |
2865 |
26,5 |
|
25025 |
27960 |
11,7 |
Samlet tilgang |
10849 |
11721 |
8,0 |
|
130222 |
116118 |
-10,8 |
Erhvervene |
|
|
|
|
|
|
|
Køb |
12196 |
9200 |
-24,6 |
|
114663 |
104081 |
-9,2 |
Ikke-leasingbiler (a) |
2307 |
1509 |
-34,6 |
|
21080 |
15370 |
-27,1 |
Til leasing |
9889 |
7691 |
-22,2 |
|
93583 |
88711 |
-5,2 |
Erhvervsleasing (b) |
7625 |
4826 |
-36,7 |
|
68558 |
60751 |
-11,4 |
Samlet tilgang (a+b) |
9932 |
6335 |
-36,2 |
|
89638 |
76121 |
-15,1 |
Erhvervskøretøjer i alt |
3501 |
2636 |
-24,7 |
|
39745 |
34175 |
-14,0 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55. |
Nyt fra Danmarks Statistik
8. juli 2020 - Nr. 268
Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. august 2020
Kontakt
- Karina Moric, tlf. 39 17 30 32
- Søren Dalbro, tlf. 39 17 34 16
Kilder og metode
Trenden i den månedsopgjerte figur er beregnet af sæsonkorrek-tionsprogrammet jDemetra, som benytter modellen X12-Arima.