Kraftig vækst i familiernes finansielle formue

Formue og gæld 2020

31. december 2020 var den gennemsnitlige nettoformue pr. familie på 2,3 mio. kr. Nettoformuen voksede med 6,6 pct. i forhold til året før. Nettoformuen består af positive formuekomponenter (bolig, bil, pension, indestående på bankkonti, aktier mv.) fratrukket gæld. Nettoformuen er vokset for alle aldersgrupper og familietyper. Den voksede procentvist mest for enlige under 30 år. Her steg den gennemsnitlige nettoformue med 16 pct. til 167.000 kr. i 2020. For par med børn voksede nettoformuen med 10 pct. i forhold til 2019 og var på 2,2 mio. kr. Nettoformuen for enlige over 60 år voksede med 5 pct., og er på 2,1 mio. kr. i 2020.

Stor vækst i de finansielle formuer

Særligt de finansielle markeder har bidraget til væksten i nettoformuen. Således er værdien af de privatejede aktier i depot steget med næsten 30 pct. fra 2019 til 2020. Værdien i investeringsforeninger er steget med 10 pct., om end dette muligvis er undervurderet, da beløb indsat på aktiesparekonti ikke er en del af datagrundlaget for investeringsforeninger. På trods af negative renter er det gennemsnitlige bankindestående steget med 6,6 pct. Dette skal nok ses i lyset af udbetalingen af de tre ugers feriepenge i efteråret 2020 samt den COVID-19 relaterede nedlukning sidst på året, som kan have begrænset forbruget.

Boligformuer og pensioner voksede lidt langsommere

Værdien af helårsboliger voksede i gennemsnit 2,5 pct. fra 2019 til 2020 pr. familie. Her var det særligt andelsboliger (7,0 pct.) og fritidsboliger (5,5 pct.), som voksede hastigt i værdi. De danske pensionsformuer, som oftest er en blanding af værdipapirer, bolig og andre investeringer voksede med 5,1 pct. Omkring en tredjedel af denne vækst kan dog tilskrives endnu ikke-udbetalte feriemidler, hvoraf en del er kommet til udbetaling i foråret 2021. På den anden side er den samlede gæld vokset med 0,8 pct.

Formuen topper blandt 65-69-årige

Nettoformuen er meget lav hos de unge under 25 år, fordi de fleste i den alder stadig er under uddannelse og har haft ganske få år til at opbygge en formue. For personer i sidste halvdel af tyverne begynder de gennemsnitlige formuer at vokse, da de fleste er færdige med deres uddannelse og er etableret på arbejdsmarkedet. Herefter er der en jævnt stigende sammenhæng mellem formue og alder op til de 65-69 år, hvor de personlige gennemsnitsformuer topper med 2,8 mio. kr. pr. person.

Hvorfor der er forskel mellem medianen og gennemsnittet?

Medianen for nettoformuen topper på 1,9 mio. kr. for de 65-69-årige. Forskellen på median og gennemsnit skyldes, at nogle mennesker har meget høje formuer. Det trækker gennemsnittet betragteligt opad. Medianen viser formuen, hvor præcis halvdelen af gruppen har en højere formue og kan således være en bedre indikator for det typiske formueniveau i befolkningen.

Alderseffekt giver stor formueulighed

Formuer er mere ulige fordelt end indkomster, når man betragter hele befolkningen. Det hænger blandt andet sammen med den klare sammenhæng mellem alder og formuestørrelse. Således er det fx kun 0,5 pct. af de 20-24-årige, der har en nettoformue over 1,9 mio. kr., som er medianen for de 65-69-årige. Den store forskel på median og gennemsnit i figuren viser dog også, at der er betydelig variation i formuerne inden for aldersgrupperne.

Senere pensionsalder for nogle

Kigger man på gennemsnittet, kan man se, at det først begynder at falde en del ved de 70-74-årige. En del højtlønnede vælger at gå senere på pension end flertallet og holder derved gennemsnittet oppe. Ser man på medianen, får man et lidt andet billede. Her afspejler knækket i kurven, at de fleste er gået på pension i aldersgruppen 65-69 år, og derved er begyndt nedsparingen.