Markant højere BNP-vækst i fjerde kvartal 2021
Nationalregnskab 4. kvt. 2021 revideret
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med hele 3,0 pct. i fjerde kvartal 2021, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. I alt bød 2021 på en stigning i BNP på 4,7 pct., hvilket er den højeste siden 1994. Væksten i fjerde kvartal er med denne offentliggørelse revideret op med 1,9 procentpoint, mens de resterende kvartaler kun har været genstand for mindre revisioner. For året 2021 som helhed er BNP-væksten revideret op med 0,6 procentpoint. Opjusteringen skyldes helt overvejende nye indberetninger til Firmaernes køb og salg i fjerde kvartal, der påvirker opgørelsen af både produktion, forbrug og investeringer i nationalregnskabet. Herudover offentliggøres for første gang præsterede timer for andet halvår 2021. For året 2021 voksede de præsterede timer med 4,2 pct. Læs mere om dansk økonomis udvikling i 2021 i Nyt om årligt nationalregnskab. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien, hvilket ikke alene afspejler sig i den relativt store revision af væksten i fjerde kvartal, men også i usikkerhed på andre områder. Se mere under Særlige forhold.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1Revision giver bredt funderet vækst i fjerde kvartal 2021
Der er stor set vækst i alle brancher i fjerde kvartal 2021, men det er især industri, handel og transport mv. samt det offentlige, der bidrager til væksten. I forhold til offentliggørelsen i februar, er det helt overvejende brancher, hvor Firmaernes køb og salg er kildegrundlaget som er blevet revideret. Firmaernes køb og salg anvendes som kilde til alle brancher under markedsmæssige tjenester, samt bygge og anlæg.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkbp10Revisioner mindsker tilbagegangen for privatforbruget i fjerde kvartal
Privatforbruget faldt med 1,0 pct. i fjerde kvartal. For hele året 2021 steg privatforbruget imidlertid med 4,2 pct. Til sammenligning så faldt privatforbruget med 2,7 pct. i fjerde kvartal og steg med 3,5 pct. for hele året 2021 i opgørelsen fra februar. Opjusteringen af væksten i det private forbrug skyldes primært revisionen af Firmaernes køb og salg, samt indarbejdelse af nye afgiftsoplysninger til opgørelsen af forbruget af drikkevarer. Det offentlige forbrug steg med 2,6 pct. i fjerde kvartal, mens det for året 2021 steg med 3,7 pct. Se mere om beregning af realvækst i det offentlige forbrug under Særlige forhold.
Pæn fremgang i investeringerne efter revision
De faste bruttoinvesteringer steg med 2,1 pct. i fjerde kvartal. I den seneste offentliggørelse faldt de faste bruttoinvesteringer med 0,7 pct. Det er primært investeringer i byggeri og anlæg samt intellektuelle rettigheder, der er revideret op. Dette hænger sammen med revisionerne i Firmaernes køb og salg. For hele året 2021 steg de faste bruttoinvesteringer med 5,6 pct. og trækkes især af transport- og maskininvesteringer samt byggeri og anlæg.
Stigning i både im- og eksport
Eksporten steg med på 5,1 pct. i fjerde kvartal. Tjenesteeksporten steg med 4,0 pct., mens fremgangen i vareeksporten var på 5,7 pct. Importen steg med 1,4 pct. Her var der fremgang i vareimporten på 2,1 pct., mens importen af tjenester steg med 0,3 pct. For hele året 2021 steg både importen og eksporten med hhv. 8,2 pct. og 7,8 pct. Begge årlige vækstrater er blevet revideret op ift. seneste offentliggørelse som følge af indarbejdelse af nye tal fra Betalingsbalance og udenrigshandel.
Beskæftigelse og præsterede timer steg
Beskæftigelsen steg med 1,1 pct. i årets sidste kvartal, og steg med 2,6 pct. for hele året 2021. For de præsterede timer er dette den første offentliggørelse for tredje og fjerde kvartal 2021, og der er derudover revideret i tallene for første og andet kvartal. De præsterede timer viser nu et fald på 1,1 pct. i første kvartal og derefter stigninger i de efterfølgende tre kvartaler. For året 2021 var stigningen på 4,8 pct. Tal for beskæftigelsen samt de nye tal for præsterede timer er baseret på Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2021.
Danmarks nationalregnskab
|
2021 |
|||||
|
4. kvt. |
4. kvt. |
1.-4. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
|
Løbende |
Sæsonkorrigeret realvækst |
||||
|
|
Årlig vækst1 |
Kvartalsvis vækst |
|||
|
mia. kr. |
pct. |
||||
Bruttonationalprodukt (BNP) |
677,7 |
6,8 |
4,7 |
2,3 |
1,4 |
3,0 |
Import af varer og tjenester |
365,8 |
6,1 |
8,2 |
3,6 |
1,4 |
1,4 |
Import af varer |
227,7 |
9,4 |
12,0 |
1,4 |
0,3 |
2,1 |
Import af tjenester |
138,1 |
1,2 |
2,6 |
7,3 |
3,2 |
0,3 |
Forsyning i alt |
1043,5 |
6,5 |
5,8 |
2,7 |
1,4 |
2,5 |
Eksport af varer og tjenester |
415,7 |
12,6 |
7,8 |
-0,8 |
1,3 |
5,1 |
Eksport af varer |
243,2 |
14,5 |
12,7 |
0,8 |
-0,9 |
5,7 |
Eksport af tjenester |
172,5 |
9,7 |
0,2 |
-3,5 |
5,3 |
4,0 |
Privatforbrug |
306,0 |
3,8 |
4,2 |
7,2 |
2,4 |
-1,0 |
Husholdningernes forbrugsudgifter |
297,6 |
3,9 |
4,3 |
7,4 |
2,6 |
-1,0 |
Køb af køretøjer |
12,6 |
-9,2 |
0,4 |
4,2 |
-0,6 |
1,8 |
Andre varer |
132,8 |
2,5 |
6,9 |
5,4 |
-1,7 |
0,6 |
Tjenester i alt inkl. turisme |
152,1 |
6,3 |
2,5 |
9,5 |
6,4 |
-2,5 |
Tjenester i alt |
155,8 |
8,7 |
2,3 |
5,9 |
7,7 |
0,9 |
Turistindtægter (-) |
10,3 |
77,6 |
7,0 |
-30,6 |
47,6 |
73,3 |
Turistudgifter (+) |
6,7 |
30,9 |
13,0 |
51,2 |
9,2 |
-2,9 |
NPISH forbrugsudgifter2 |
8,5 |
-0,4 |
0,3 |
0,7 |
-1,4 |
0,5 |
Offentlige forbrugsudgifter |
164,8 |
1,9 |
3,7 |
4,5 |
-4,5 |
2,6 |
Bruttoinvesteringer |
157,0 |
3,5 |
6,8 |
3,1 |
6,7 |
-1,8 |
Faste bruttoinvesteringer |
154,1 |
-1,0 |
5,6 |
2,5 |
-1,2 |
2,1 |
Boliger |
37,8 |
1,0 |
6,1 |
-3,2 |
-1,5 |
2,5 |
Andet byggeri og anlæg |
40,5 |
3,1 |
5,3 |
-0,2 |
-3,2 |
6,1 |
Maskiner, transportmidler mv. |
37,1 |
2,9 |
13,7 |
7,2 |
-2,4 |
-2,1 |
Intellektuelle rettigheder |
38,7 |
-9,9 |
-1,8 |
6,8 |
2,4 |
2,2 |
Lagerforøgelser mv.3 |
2,9 |
0,9 |
0,3 |
0,1 |
1,8 |
-0,9 |
Lagerforøgelser3 |
1,9 |
0,9 |
0,3 |
0,1 |
1,8 |
-0,9 |
Nettoansk. af værdigenstande3 |
1,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Endelig indenlandsk anvendelse |
627,8 |
3,2 |
4,7 |
5,4 |
1,6 |
-0,3 |
Endelig anvendelse i alt4 |
1043,5 |
6,6 |
5,8 |
3,1 |
1,5 |
1,7 |
Samlede præsterede timer i alt (mio.) |
1099 |
5,8 |
4,2 |
3,7 |
2,4 |
0,8 |
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer) |
3140 |
4,5 |
2,6 |
2,1 |
1,6 |
1,1 |
1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Revideret opgørelse af fjerde kvartal og året
Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2021. BNP-væksten er for første kvartal opjusteret med 0,1 pct. point, mens den er uændret i andet kvartal, og justeret med henholdsvis 0,2 og 1,9 pct. point i tredje og fjerde kvartal. For året 2021 er væksten revideret op med 0,6 pct. point. Revisionenerne skyldes især nye oplysninger for 2021 vedrørende Firmaernes køb og salg og i mindre grad nye oplysninger om Betalingsbalance og udenrigshandel samt Industriens salg af varer. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2021. De nye tal for 2021 kan give ny information til vurderingen af sæsonmønstret, og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2019.
Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.
Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2021
Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2021. Næste nationalregnskabsversion for året 2021 offentliggøres 30. juni 2022, hvor tal for årene 2019-2021 opdateres. Den endelige opgørelse af 2021 vil foreligge i juni 2024, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige.
I statistikdokumentationen for Nationalregnskab kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i versionstabellen for forsyningsbalancen.
Opjustering af Firmaernes køb og salg
Opgørelsen af Firmaernes køb og salg fra 15. marts bygger nu på indberetninger for 2021 fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder. Efterangivelser og forøgelsen af momsindberetninger har medvirket til opjustering af BNP for 2021. I den tidligere offentliggørelse af Nationalregnskabet var indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt husholdningernes forbrug.
Større usikkerhed om opgørelsen af finansiel branche
Med denne offentliggørelse ville finansielle brancher under normale omstændigheder være dækket med regnskabsoplysninger for fjerde kvartal. Disse data har ikke været tilgængelige i normalt omfang. Der må således påregnes større usikkerhed i opgørelsen af aktiviteten i finansielle brancher end normalt ved denne offentliggørelse.
Offentligt forbrug
Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i Nyt om regnskaber for offentlig forvaltning og service 2021 marts-version, der blev offentliggjort 25. marts. Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på statsregnskabet samt foreløbige regnskabsoplysninger fra regioner og kommuner. For året 2021 er realvæksten i det offentlige forbrug, baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er aktuelt en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, opbygning af særlig COVID-19-kapacitet i sundhedsvæsnet mv. Det forventes, at outputmetoden til beregning af realvæksten i det offentlige forbrug for 2021 sker ved offentliggørelsen 30. juni 2022.
Særlige skøn for forbrug i produktion
Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres.
Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen
Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.
Nyt fra Danmarks Statistik
31. marts 2022 - Nr. 110
Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. maj 2022
Kontakt
- Jonas Dan Petersen, tlf. 30 57 18 26
- Søren Havn Gjedsted, tlf. 30 45 28 67
Kilder og metode
Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i statistikdokumentationen. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder på www.dst.dk/nationlregnskab.