Detailsalget fortsat på niveauet fra før COVID-19
Detailomsætningsindeks september 2023
Ændret 30. april 2024 kl. 08:00Tallene i denne artikel er ikke retvisende. I forbindelse med offentliggørelsen d. 30. april 2024 af tal for marts 2024 er der indarbejdet større datarettelser for perioden juli 2023-februar 2024. Rettelserne skyldes, at der i statistikken tidligere har indgået fejlbehæftede tal fra en større dansk detailvirksomhed. Læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2024:121
Det samlede detailomsætningsindeks i september var uændret i forhold til august, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Fordelt på varegrupper var der en stigning i salget af andre forbrugsvarer på 2,7 pct., hvilket opvejede nedgang i salget af fødevarer og andre dagligvarer og beklædning mv. som faldt med hhv. 2,8 pct. og 2,5 pct. Udviklingen betyder, at detailsalget i tredje kvartal var 1,3 pct. lavere end i andet kvartal, og samlet set har detailsalget i 2023 ligget på samme niveau som i året op til COVID-19 ramte i marts 2020.
Detailsalget i tredje kvartal var lavere end sidste år
Hvis der udelukkende korrigeres for prisudvikling, var det samlede detailsalg 1,7 pct. højere i september 2023 end samme måned i 2022. Stigningen kunne ikke opveje faldet i månederne juli og august, og derfor endte tredje kvartal samlet 1,6 pct. lavere end tredje kvartal 2022. Faldet for kvartalet ses i alle varegrupper. Beklædning mv. faldt mest med 7,0 pct. mens fødevarer og andre dagligvarer og andre forbrugsvarer faldt med hhv. 4,8 pct. og 2,4 pct.
Detailhandel med campingudstyr stiger
Salget i branchegruppen detailhandel med kultur- og fritidsprodukter i perioden januar-september 2023 var 5,9 pct. højere end i samme periode sidste år. Udviklingen skyldes især, at detailhandel med lystbåde, sports- og campingudstyr for årets første tre kvartaler af 2023 var 10,1 pct. højere end samme periode i 2022. Stigningen i den branche skal ses i lyset af, at salget i de første tre kvartaler af 2022 var 15,3 pct. lavere end i samme periode 2021.
De andre brancher i branchegruppen detailhandel med kultur- og fritidsprodukter havde markant mindre stigninger, når man ser på udviklingen fra perioden januar-september 2022 til perioden januar-september 2023. Detailhandel med bøger, aviser og papirvarer steg 1,7 pct. mens detailhandel med spil og legetøj samt musik- og videooptagelser steg 1,2 pct. Salget i cykel- og knallertforretninger er akkurat over niveauet for sidste år med en stigning på 0,7 pct. Disse branchetal er ikke korrigeret for prisudvikling.
Revision siden seneste offentliggørelse
I seneste offentliggørelse faldt detailomsætningsindekset 4,4 pct. i juli og steg 3,9 pct. i august. I denne måned revideres faldet i juli til et fald på 4,1 pct. mens stigningen i august revideres til 3,7 pct.
Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving
| 
 | 2023 | 
 | 2023 | ||||||
| 
 | Apr. | Maj | Jun. | Jul. | Aug.* | Sep.* | 
 | Apr. | Jul. | 
| 
 | indeks, 2015 = 100 | ||||||||
| Detailhandel i alt | 105,7 | 104,7 | 106,0 | 101,6 | 105,4 | 105,4 | 
 | 105,5 | 104,1 | 
| Fødevarer og andre dagligvarer | 95,7 | 95,6 | 96,4 | 88,7 | 94,9 | 92,3 | 
 | 95,9 | 92,0 | 
| Beklædning mv. | 101,7 | 99,8 | 103,1 | 98,5 | 99,9 | 97,4 | 
 | 101,5 | 98,6 | 
| Andre forbrugsvarer | 117,1 | 115,4 | 116,8 | 115,9 | 117,7 | 120,9 | 
 | 116,4 | 118,2 | 
| 
 | procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder | ||||||||
| Detailhandel i alt | 2,0 | -0,9 | 1,2 | -4,1 | 3,7 | -0,0 | 
 | 0,8 | -1,3 | 
| Fødevarer og andre dagligvarer | 2,3 | -0,1 | 0,8 | -8,0 | 7,0 | -2,8 | 
 | 1,5 | -4,1 | 
| Beklædning mv. | 1,6 | -1,9 | 3,3 | -4,4 | 1,4 | -2,5 | 
 | -1,4 | -2,9 | 
| Andre forbrugsvarer | 1,8 | -1,5 | 1,1 | -0,7 | 1,5 | 2,7 | 
 | 0,7 | 1,5 | 
| Anm.:* Foreløbige tal. | 
Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling
| 
 | 2022 | 2023 | 
 | 2022 | 2023 | ||||
| 
 | Jul. | Aug. | Sep. | Jul. | Aug.* | Sep.* | 
 | Jul. | Jul. | 
| 
 | indeks, 2015 = 100 | ||||||||
| Detailhandel i alt | 105,8 | 107,2 | 101,1 | 100,0 | 105,7 | 102,4 | 
 | 107,3 | 105,3 | 
| Fødevarer og andre dagligvarer | 98,7 | 100,6 | 92,0 | 89,7 | 97,5 | 89,1 | 
 | 99,4 | 95,9 | 
| Beklædning mv. | 112,4 | 101,6 | 103,1 | 103,5 | 97,1 | 93,2 | 
 | 111,3 | 107,4 | 
| Andre forbrugsvarer | 111,8 | 115,4 | 110,3 | 109,9 | 116,2 | 118,4 | 
 | 114,7 | 114,7 | 
| 
 | procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før | ||||||||
| Detailhandel i alt | -9,0 | -5,3 | -5,2 | -5,6 | -1,4 | 1,3 | 
 | -6,5 | -1,9 | 
| Fødevarer og andre dagligvarer | -5,0 | -1,5 | -4,3 | -9,2 | -3,0 | -3,2 | 
 | -3,6 | -5,1 | 
| Beklædning mv. | -13,7 | -11,7 | -7,2 | -7,9 | -4,4 | -9,6 | 
 | -11,0 | -7,3 | 
| Andre forbrugsvarer | -11,4 | -7,2 | -5,6 | -1,7 | 0,6 | 7,4 | 
 | -8,1 | 2,1 | 
| Anm.:* Foreløbige tal. | 
Nyt fra Danmarks Statistik
27. oktober 2023 - Nr. 367
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 28. november 2023
                
Kontakt
- Kari Anne Janisse, tlf. 40 43 38 12
- Kim Larsen, tlf. 81 75 12 42
Kilder og metode
Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks. Se også emnesiden Detailomsætningsindeks.