Svag stigning i detailhandlen
Detailomsætningsindeks oktober 2023
Ændret 30. april 2024 kl. 08:00Tallene i denne artikel er ikke retvisende. I forbindelse med offentliggørelsen d. 30. april 2024 af tal for marts 2024 er der indarbejdet større datarettelser for perioden juli 2023-februar 2024. Rettelserne skyldes, at der i statistikken tidligere har indgået fejlbehæftede tal fra en større dansk detailvirksomhed. Læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2024:121
Detailomsætningsindekset steg samlet med 0,3 pct. i oktober i forhold til september, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Fordelt på varegrupper var der en stigning i både beklædning mv. og fødevarer og andre dagligvarer på hhv. 1,8 pct. og 1,7 pct., mens salget af andre forbrugsvarer faldt med 1,1 pct. Samlet set var detailsalget i perioden august-oktober 1,8 pct. højere end i de foregående tre måneder maj-juli.
Detailsalget af andre forbrugsvarer højere end sidste år
Hvis der udelukkende korrigeres for prisudvikling, var det samlede detailsalg i oktober 2023 3,7 pct. højere end i samme måned i 2022. Stigningen dækker over, at detailhandel med andre forbrugsvarer i oktober 2023 var hele 11,1 pct. højere end i oktober 2022. Salget af beklædning mv. samt fødevarer og andre dagligvarer var omvendt hhv. 3,4 pct. og 2,7 pct. lavere. Den markante årlige stigning i salget af andre forbrugsvarer skyldes bl.a. store stigninger inden for brancherne for internetbutikker og forhandlere af sports- og campingudstyr.
Specialbutikker med fødevarer i fremgang efter COVID-19
Salget i branchegruppen detailhandel i specialbutikker med fødevarer var i de seneste 12 måneder (november 2022 - oktober 2023) 7,3 pct. højere end i samme periode (november 2018 - oktober 2019) før COVID-19. Udviklingen skyldes især, at salget i branchen detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer er steget med 21,1 pct., mens det for specialforretninger med frugt og grønt er steget 16,8 pct. Udviklingen i branchegruppen de seneste fem år skal ses i lyset af, at salg i fysiske butikker i disse brancher var lukket ned i en længere periode i 2020.
De andre brancher i branchegruppen detailhandel i specialbutikker med fødevarer har ikke nået deres niveau fra før COVID-19. Salget i fiskeforretninger var de seneste 12 måneder 9,4 pct. lavere end i samme periode for fem år siden, mens det i slagter- og viktualieforretninger og detailhandel med drikkevarer var hhv. 14,1 pct. og 31,6 pct. lavere. Ingen af de nævnte branchetal er korrigeret for prisudvikling.
Revision siden seneste offentliggørelse
I seneste offentliggørelse steg detailomsætningsindekset 3,7 pct. i august mens den var uændret i september. I denne måned revideres stigningen i august til en stigning på 3,9 mens den uændrede udvikling i september revideres til en stigning på 0,4 pct.
Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving
| 
 | 2023 | 
 | 2023 | ||||||
| 
 | Maj | Jun. | Jul. | Aug. | Sep.* | Okt.* | 
 | Maj | Aug. | 
| 
 | indeks, 2015 = 100 | ||||||||
| Detailhandel i alt | 105,3 | 106,9 | 102,5 | 106,4 | 106,8 | 107,1 | 
 | 104,9 | 106,8 | 
| Fødevarer og andre dagligvarer | 95,7 | 96,4 | 89,1 | 95,2 | 92,9 | 94,5 | 
 | 93,7 | 94,2 | 
| Beklædning mv. | 100,2 | 103,6 | 98,9 | 100,4 | 98,0 | 99,8 | 
 | 100,9 | 99,4 | 
| Andre forbrugsvarer | 116,7 | 118,6 | 117,3 | 119,6 | 123,4 | 122,0 | 
 | 117,5 | 121,6 | 
| 
 | procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder | ||||||||
| Detailhandel i alt | -0,3 | 1,5 | -4,2 | 3,9 | 0,4 | 0,3 | 
 | 0,1 | 1,8 | 
| Fødevarer og andre dagligvarer | -0,0 | 0,8 | -7,6 | 6,8 | -2,4 | 1,7 | 
 | -0,8 | 0,5 | 
| Beklædning mv. | 0,9 | 3,4 | -4,6 | 1,5 | -2,3 | 1,8 | 
 | -0,3 | -1,5 | 
| Andre forbrugsvarer | -0,8 | 1,7 | -1,2 | 2,0 | 3,2 | -1,1 | 
 | 0,9 | 3,5 | 
| Anm.:* Foreløbige tal. | 
Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling
| 
 | 2022 | 2023 | 
 | 2022 | 2023 | ||||
| 
 | Aug. | Sep. | Okt. | Aug. | Sep.* | Okt.* | 
 | Aug. | Aug. | 
| 
 | indeks, 2015 = 100 | ||||||||
| Detailhandel i alt | 107,2 | 101,1 | 101,9 | 106,1 | 102,9 | 105,7 | 
 | 103,4 | 104,9 | 
| Fødevarer og andre dagligvarer | 100,6 | 92,0 | 94,9 | 97,7 | 89,8 | 92,3 | 
 | 95,8 | 93,3 | 
| Beklædning mv. | 101,6 | 103,1 | 102,4 | 98,1 | 94,3 | 98,9 | 
 | 102,3 | 97,1 | 
| Andre forbrugsvarer | 115,4 | 110,3 | 109,1 | 116,7 | 118,6 | 121,2 | 
 | 111,6 | 118,8 | 
| 
 | procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før | ||||||||
| Detailhandel i alt | -5,3 | -5,2 | -10,1 | -1,0 | 1,7 | 3,7 | 
 | -6,9 | 1,4 | 
| Fødevarer og andre dagligvarer | -1,5 | -4,3 | -6,2 | -2,8 | -2,5 | -2,7 | 
 | -4,0 | -2,7 | 
| Beklædning mv. | -11,7 | -7,2 | -19,3 | -3,4 | -8,5 | -3,4 | 
 | -13,0 | -5,1 | 
| Andre forbrugsvarer | -7,2 | -5,6 | -11,4 | 1,1 | 7,5 | 11,1 | 
 | -8,1 | 6,5 | 
| Anm.:* Foreløbige tal. | 
Nyt fra Danmarks Statistik
28. november 2023 - Nr. 400
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 22. december 2023
                
Kontakt
- Kari Anne Janisse, tlf. 40 43 38 12
- Kim Larsen, tlf. 81 75 12 42
Kilder og metode
Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks. Se også emnesiden Detailomsætningsindeks.