Erhvervslivet forventer højere priser
22. maj 2026
På tværs af erhvervslivet er der flere virksomheder, der forventer at sætte priserne op end ned de kommende tre måneder. Især i industrien forventes stigende salgspriser udtrykt ved et nettotal på 21, hvilket dog er et fald fra april, men stadig noget over 0, der afspejler neutrale prisforventninger. I byggeri og anlæg er tendensen mere udtalt, når de skal vurdere forventningerne til tilbudspriser ved licitation, der typisk ligger under 0, men er steget hver måned siden december og i maj er nettotallet her 8. Især brancheundergruppen Opførelse af bygninger har de seneste måneder taget et spring og ligger med 24 i maj i højeste niveau siden juni 2021, hvor forsyningskrise fik prisen på byggematerialer til at stige markant. Blandt serviceerhverv og detailhandel er der også svag forventning om stigende priser, da nettotallene her er positive på hhv. 4 og 9. Det skal dog bemærkes, at omkring fire ud af fem virksomheder i hvert af erhvervene, forventer uændrede priser.
Industri og detailhandel trækker erhvervstilliden ned i maj
Erhvervstillidsindikatoren, der sammenvejer forventningerne i bygge og anlæg, industrien, detailhandel og serviceerhverv, falder i maj til 104,1 fra 105,5 i april. For de fire underliggende tillidsindikatorer falder industrien markant til 93,5 fra 100,7. Bygge og anlæg stiger lidt fra 100,7 til 101,0, og detailhandel falder fra 103,3 til 101,9, mens serviceerhverv stiger fra 107,5 til 108,9. Værdien 100 afspejler det historiske gennemsnit for hver indikator.
Tillidsindikatorer og udvalgte forventninger
Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) |
2025 |
2026 |
||||||
|
Maj |
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Apr. |
Maj |
|
Tillid |
Erhvervstillidsindikator |
102,5 |
102,2 |
102,2 |
103,2 |
103,8 |
105,5 |
104,1 |
Industri |
Tillidsindikator |
95,5 |
90,6 |
93,1 |
92,5 |
94,0 |
100,7 |
93,5 |
|
Produktionsforventning |
13 |
8 |
2 |
7 |
14 |
26 |
10 |
|
Beskæftigelsesforventning |
-9 |
-15 |
2 |
2 |
-10 |
0 |
-18 |
Bygge og anlæg |
Tillidsindikator |
100,2 |
101,1 |
101,7 |
99,7 |
102,2 |
100,7 |
101,0 |
|
Omsætningsforventning (sk) |
0 |
1 |
2 |
-1 |
4 |
2 |
0 |
|
Beskæftigelsesforventning (sk) |
-2 |
0 |
0 |
-1 |
3 |
1 |
1 |
Serviceerhverv |
Tillidsindikator |
105,5 |
106,6 |
104,6 |
106,1 |
106,9 |
107,5 |
108,9 |
|
Omsætningsforventning |
12 |
12 |
12 |
12 |
17 |
16 |
18 |
|
Beskæftigelsesforventning |
5 |
6 |
4 |
9 |
9 |
10 |
8 |
Detailhandel |
Tillidsindikator |
101,7 |
104,1 |
107,1 |
110,7 |
106,7 |
103,3 |
101,9 |
|
Omsætningsforventning |
16 |
31 |
16 |
25 |
24 |
20 |
18 |
|
Beskæftigelsesforventning |
5 |
1 |
5 |
8 |
2 |
5 |
2 |
Anm.: Tillidsindikatorerne er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100, mens forventningerne udtrykker nettotallet, der angiver andelen af positive svar i procent fratrukket andelen af negative svar. |
Find flere konjunkturbarometertal
På www.statistikbanken.dk/2459 findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden Et overblik over dansk økonomi giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer.
Konjunkturbarometer for erhvervene maj 2026
22. maj 2026 - Nr. 127
Næste udgivelse: 23. juni 2026
Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene
Kontakt
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.