Fremgang i både passagerer og gods i havnene
12. maj 2026
Såvel passager- som godstrafikken gennem danske havne steg i 2025 i forhold til 2024. I alt gik 42,1 mio. passagerer gennem de 77 danske færgehavne i 2025, hvilket var en stigning på 2,4 pct. Godsmængderne i de 117 godshavne steg 1,4 pct. til 95,1 mio. ton gods. De 26 største godshavne, der håndterede over 1 mio. ton gods, stod for 86 pct. af den samlede godsmængde.
Ø-ruter vinder passagerer og genvejsruter taber passagerer
Færgeruterne til de danske øer uden broforbindelse (undtaget Bornholm) har fået flere passagerer efter et dyk i 2023 og havde 5,9 mio. passagerer i 2025. Det var en stigning på 8 pct. i forhold til 2024.
Landsdelsfærgerne, som forbinder forskellige dele af landet, havde en mindre fremgang på 1 pct. i 2025 ift. året før.
Genvejsruterne, som giver en genvej over fx fjorde, hvor der også er alternative vejforbindelser over broer, har haft faldende passagertal over flere år og havde med 1,7 mio. passagerer i 2025 et fald på 4 pct. i 2025 ift. 2024.
Fortsat vækst i krydstogtspassagererne
1,1 mio. krydstogtpassagerer besøgte Danmark i 2025. Dermed fortsætter væksten i krydstogtturismen i Danmark de senere år med en stigning på 5,4 pct. i forhold til 2024. Antallet af krydstogtskibe, der anløber danske havne er steget 16 pct. i 2025 ift. året før. De store krydstogtdestinationer er København, Aarhus, Skagen og Rønne, som samlet set står for over 98 pct. af passagererne, og København har alene 61 pct. af krydstogtpassagererne.
Passager- og færgefart i danske havne
|
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
Ændring |
|
1.000 passagerer |
pct. |
||||
Passagerer i alt |
22326 |
29946 |
30104 |
30177 |
30770 |
2,0 |
Udenrigsruter |
11143 |
18827 |
19184 |
19246 |
19459 |
1,1 |
Indenrigsruter |
11183 |
11119 |
10920 |
10931 |
11311 |
3,5 |
Anm: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. |
Samlet godsomsætning efter vareart. 2025
|
Udlosset fra |
Indladet til |
I alt |
Andel |
||
|
Udland |
Indland |
Udland |
Indland |
|
|
|
1.000 ton |
pct. |
||||
I alt |
46188 |
13291 |
27961 |
7629 |
95069 |
100 |
Flydende bulk |
12288 |
1371 |
7018 |
1715 |
22392 |
24 |
Fast bulk |
13776 |
8132 |
4477 |
2470 |
28855 |
30 |
Stykgods |
20123 |
3788 |
16466 |
3443 |
43820 |
46 |
Skibsfart (år) 2025
12. maj 2026 - Nr. 113
Næste udgivelse: 14. maj 2027
Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år)
Kontakt
- Heidi Sørensen, tlf. 24 79 86 81
- Peter Ottosen, tlf. 30 42 91 91
Kilder og metode
Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede.