Gå til sidens indhold
Nyt fra Danmarks Statistik

Den gennemsnitlige slutskat var 114.900 kr. i 2025

12. november 2026

Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 114.900 kr. i 2025. Det er en stigning på 1,3 pct. i forhold til året før. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieindkomstskat, ejendomsværdiskat og grundskyld efter rabat. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommune betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 210.000 kr. Vest for Storebælt var Kerteminde, Skanderborg, Silkeborg og Middelfart de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 115.000 kr. En skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder.

Gennemsnitlige slutskatter pr. skattepligtig person. 2025*
Kilde: www.statistikbanken.dk/pskat4

Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne

Indkomstskatteprovenuet steg i 2025 med 3,6 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,2 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. udviklingen i 2025 med stigende beskæftigelse og stigende indkomster, se Realindkomsten før skat steg 1,4 pct. i 2025 (Nyt fra Danmarks Statistik 2026:256). De skattepligtige indkomster var i alt 1.554,8 mia. kr., mens indkomstskatterne samlet set udgjorde 564,0 mia. kr. i 2025.

Ændringer i satser

I 2025 blev beskæftigelsesfradraget forhøjet fra 10,65 pct. til 12,3 pct. Samtidig blev det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere forhøjet fra 6,25 pct. til 11,5 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat sænket fra hhv. 5,3 og 7,3 pct. i 2024 til hhv. 3,7 og 5,7 pct. i 2025. Endelig blev procentgodtgørelse af overskydende skat sænket fra 0,6 til 0,0 pct.

Indkomster og fradrag

 

2024

2025*

Ændring

 

mia. kr.

pct.

1. Personlig indkomst

1755,1

1840,4

4,9

2. Kapitalindkomst

-43,5

-47,1

8,3

3. Ligningsmæssige fradrag

206,0

239,3

16,2

4. Overført underskud

1,1

0,8

-27,3

5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4)

1506,7

1554,8

3,2

6. Aktieindkomst

114,6

106,1

-7,4

* Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/pskat2

Beskatningen ved slutligningen

 

2024

2025*

Ændring

 

mia. kr.

pct.

1. Forskudsskatter

644,1

660,7

2,6

A-skat

550,1

570,4

3,7

B-skat

28,0

24,3

-13,2

Aktieskat

20,5

22,2

8,3

Frivillige indbetalinger

43,8

42,1

-3,9

§ 55 udbetalinger

-0,1

-0,1

0,0

Godtgørelse vedr. grøn check

1,7

1,7

0,0

2. Overført restskat1

2,8

2,4

-14,3

3. Hævede opsparede overskud

2,5

3,3

32,0

4. Slutskatter

617,5

633,1

2,5

Indkomstskatter

544,3

564,0

3,6

Bundskat

181,6

189,9

4,6

Topskat

24,6

25,8

4,9

Skat for begrænset skattepligt

3,3

3,5

6,1

Kirkeskat

8,0

8,2

2,5

Kommuneskat

317,6

327,3

3,1

Virksomhedsskat

5,2

5,3

1,9

Forskerskat

3,5

3,6

2,9

Øvrige skatter

0,4

0,3

-25,0

Aktieindkomstskat

44,9

41,0

-8,7

Ejendomsværdiskat

14,4

14,3

-0,7

Grundskyld

13,9

13,7

-1,4

5. Arbejdsmarkedsbidrag mv.

114,7

120,1

4,7

6. Overskydende skat ÷ restskat

26,3

28,5

8,4

 

1.000 personer

pct.

Antal personer under ligning

5496

5547

0,9

* Foreløbige tal.
1 Restskattebeløb mv. under 21.700 kr. i 2022 og under 22.300 kr. i 2023 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår.
Kilde: www.statistikbanken.dk/pskat1

Indkomstskat for personer 2025

12. november 2026 - Nr. 286

Hent som PDF

Næste udgivelse: 28. oktober 2027

Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer

Kontakt

Kilder og metode

Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2024 og 2025 bygger oplysningerne på data fra september 2026.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation