Hvem er ansat i Forsvaret?
Danmark skal i de kommende år bruge flere ressourcer på forsvar, og antallet af ansatte i Forsvaret forventes at stige. Forsvaret skal forventeligt styrkes med både værnepligtige, militært ansatte og civile eksperter.
Med afsæt i Danmarks Statistiks oplysninger beskriver denne analyse Forsvarets nuværende ansatte med fokus på bl.a. uddannelsesniveau, ansættelsestid i Forsvaret samt ansættelser før og efter Forsvaret. Analysen undersøger desuden værnepligtiges karriere i militæret efter aftjent værnepligt. Analysens resultater er et øjebliksbillede.
Hovedkonklusioner:
- Forsvarets ansatte er yngre end øvrige lønmodtagere og hovedsageligt mænd. Således udgjorde de 16-29-årige 33 pct. af de ansatte i Forsvaret (inkl. værnepligtige) og 25 pct. af alle lønmodtagere i 2025. 77 pct. af Forsvarets ansatte var mænd, mens det gjaldt 51 pct. blandt alle lønmodtagere.
- Forsvarets ansatte har generelt været ansat i samme virksomhed (Forsvaret) i længere tid end øvrige lønmodtagere. Blandt Forsvarets ansatte i 2025 havde 41 pct. været ansat i 10 år eller mere, mens det blandt alle lønmodtagere var 23 pct. Blandt lønmodtagere inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed (undtaget Forsvaret) var ancienniteten nogenlunde den samme som i Forsvaret.
- Ansatte i Forsvaret kommer ofte fra Offentlig administration, undervisning og sundhed. Blandt de nyansatte i Forsvaret i 2021-2025, som kom fra et andet lønmodtagerjob, kom 31 pct. fra denne branchegruppe, mens 23 pct. kom fra Erhvervsservice. Offentlig administration, undervisning og sundhed var med 39 pct. også den mest dominerende branche blandt lønmodtagere, som forlod Forsvaret i 2021-2025.
- Forsvaret, Politi og Brandvæsen rekrutterer oftere end andre brancher tidligere værnepligtige. Inden for Forsvaret havde 70 pct. af de 26-35-årige mandlige ansatte i 2025 aftjent værnepligt. Både inden for Politi og Brandvæsen var andelen 54 pct. Blandt alle mandlige 26-35-årige lønmodtagere havde 11 pct. aftjent værnepligt.
- Flere fortsætter i Forsvaret efter aftjent værnepligt end tidligere. Blandt unge mænd, som afsluttede deres værnepligt i 2023, var 26 pct. ansat i Forsvaret to år senere. Blandt værnepligtsårgangene 2015-2021 lå andelen på 20-22 pct.
Hent som pdf
Udvikling i antal ansatte i Forsvaret
Forsvaret har fået flere ansatte de senere år. I december 2025 var 32.900 personer ansat i Forsvaret svarende til 29.100 fuldtidsbeskæftigede, jf. boks 1. I 2020 var det 27.000 personer, mens det i 2014 var 24.700 personer. Stigningen i antal ansatte kommer efter en periode fra 2009 til 2014 med faldende antal ansatte, jf. figur 1.
Stigningen i antal ansatte i Forsvaret følger nogenlunde antallet af lønmodtagere i Danmark. I 2025 udgjorde Forsvarets ansatte 1,07 pct. af alle lønmodtagere i Danmark, mens de i 2014 udgjorde 0,95. Andelen af lønmodtagere, som var ansat i Forsvaret, var størst i 2009 (1,22 pct.).
Figur 1 viser en status i december måned. I løbet af et år er væsentligt flere personer ansat i Forsvaret i kortere eller længere perioder. I alt havde 42.800 personer modtaget løn fra Forsvaret i løbet af 2025, heriblandt 6.700 værnepligtige.
Figur 1. Forsvarets ansatte. Ultimo året.
Ansatte i Forsvaret har forskellige arbejdsfunktioner. Overordnet inddeler vi disse funktioner i militære og civile, som fx Almindeligt kontor og kundeservicearbejde eller Service- og salgsarbejde (jf. boks 1). Omregnet til fuldtidsbeskæftigede havde Forsvaret 17.400 militært ansatte (undtaget værnepligtige) og 10.200 ansatte med civile opgaver i december 2025. Det svarer til, at 37 pct. af de ansatte i Forsvaret (ekskl. værnepligtige) havde civile opgaver ultimo 2025.
Andelen af civilt ansatte i Forsvaret er steget siden 2014. Således var andelen af civilt ansatte i Forsvaret 26 pct. i 2014, 34 pct. i 2021 og som nævnt 37 pct. i 2025. Både antallet af militært ansatte og civilt ansatte er steget i Forsvaret de seneste ti år.
Data
Analysen tager udgangspunkt i lønmodtagere over 15 år, som findes i registeret Beskæftigelse for Lønmodtagere. Registeret indeholder alle lønmodtagerjob i Danmark på månedsbasis, men ikke selvstændiges job. I analysen betragter vi alle (oftest undtaget værnepligtige), der har løntimer i Forsvaret, som ansatte i Forsvaret. Det gælder uagtet ansættelsesform og arbejdstid. Nogle delopgørelser indeholder dog kun personer med mindst 30 ugentlige arbejdstimer eller personer i bestemte aldersgrupper. I figur 1 opgøres fuldtidsbeskæftigede i Forsvaret. Ansatte i Forsvaret tæller med i opgørelsen med en brøk svarende til deres løntimer i måneden delt med 160,33 løntimer (som er fuldtid i registeret). 93 pct. af de ansatte i Forsvaret var fuldtidsansat i december 2025.
Forsvarets ansatte er i denne analyse de fleste ansatte i Forsvarsministeriet som helhed, men ikke Beredskabsstyrelsen eller Forsvarets Efterretningstjeneste. Fra 2018 er værnepligtige i Beredskabsstyrelsen betragtet som ansatte i Forsvaret. Antal ansatte i Forsvaret i denne analyse kan adskille sig fra andre opgørelser, da ansatte kan være afgrænset forskelligt.
Lønmodtagere i analysen er afgrænset ved brug af Befolkningsregisteret, som indeholder oplysninger om fx bopæl i Danmark, køn og alder. Analysen omfatter derfor alene ansatte med bopæl i Danmark. Dog er ansatte uden bopæl i Danmark inkluderet i opgørelsen af udviklingen i antallet af ansatte (figur 1). I december 2025 svarede det til 10 pct. af de ansatte i Forsvaret.
Oplysningerne om lønmodtagere er koblet med uddannelsesoplysninger fra registeret Højst fuldførte uddannelse. Registeret indeholder alle kompetencegivende uddannelser fuldført i Danmark. Forsvarets officersuddannelser er klassificeret som mellemlange- og lange videregående uddannelser. Øvrige uddannelser opnået i Forsvaret indgår ikke i opgørelsen.
Arbejdsfunktion
I analysen er lønmodtagerne opdelt efter arbejdsfunktion, altså hvilke arbejdsopgaver en person er ansat til at udføre. Arbejdsfunktionerne følger DISCO-klassifikationen. Opdelingen gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion på tværs af fx brancher. I Forsvaret har en del medarbejdere militære arbejdsfunktioner, men en række medarbejdere udfører andre opgaver. Alle arbejdsfunktioner, som ikke er militære, bliver i analysen samlet betegnet som civile arbejdsfunktioner. I analysen omtales ansatte med militære arbejdsfunktioner også som militært ansatte.
På det offentlige arbejdsmarked er oplysningerne om arbejdsfunktion generelt meget dækkende, så 0,2 pct. af de ansatte i Forsvaret manglede oplysninger om arbejdsfunktion ultimo 2025, mens det gjaldt for 16 pct. af samtlige lønmodtagere og 21 pct. af lønmodtagere i private virksomheder i samme aldersgruppe. Særligt blandt lønmodtagere i små virksomheder mangler arbejdsfunktionsoplysningerne ofte.
Branche
Brancheinddelingerne i analysen bygger på Dansk branchekode fra 2007. Som udgangspunkt benytter analysen en inddeling på hovedbrancher (10 eller 19 kategorier), men Forsvaret og i enkelte afsnit også brancherne Politi og Brandvæsen er udskilt fra hovedgruppen Offentlig administration, forsvar og politi. De øvrige brancher i denne hovedbranche er i disse afsnit af analysen omtalt som Øvrig offentlig administration. Denne opdeling benyttes for på en gang at fokusere på Forsvaret og lignende brancher og samtidig betragte det danske arbejdsmarked bredt.
Jobskifte og tid i samme virksomhed
I opgørelser angående jobskifte ses på oplysningerne, som vedrører den sidste måned i det første job og den første måned i det nye. Analysen ser alene på skift mellem to job med mindst 30 ugentlige løntimer og på jobskift i perioden 2021-2025. Samtidig indgår alene det seneste jobskift en lønmodtager måtte have haft. Hvis en person havde været i sit nye job inden for tre måneder før jobskiften, er jobskiftet ikke med i opgørelsen. Jobskift til eller fra værnepligt er ikke med i opgørelsen.
Skift mellem job er i analysen defineret som skift i ansættelsesforhold mellem økonomiske enheder. Økonomiske enheder kan bestå af en eller flere virksomheder, som i kraft af ejerskab opererer som én samlet økonomisk enhed. I analysen omtales økonomiske enheder som virksomheder. Det kan ske, at virksomheder skifter økonomiske enheder. Fx i forbindelse med opkøb eller opsplitning af virksomheder. I disse tilfælde kan den samme virksomhed være registeret som to forskellige økonomiske enheder på forskellige tidspunkter, og virksomhedens medarbejdere vil dermed også have været ansat i to forskellige virksomheder i opgørelsen i denne analyse.
Opgørelsen af tid i samme virksomhed (anciennitet) dækker perioden fra 2008. Personer ansat i samme virksomhed i hele perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2025 vil derfor fremstå med 18 års ansættelse i samme virksomhed, men det kan selvfølgelig være længere (hvis man blev ansat før 1. januar 2008). Alle afbrudte ansættelser i samme virksomhed tæller med i den samlede tid i virksomheden.
Køn og alder
Forsvarets ansatte er hovedsageligt mænd. Blandt Forsvarets ansatte var 77 pct. mænd i 2025, mens kønsbalancen var mere lige blandt alle lønmodtagere (51 pct. mænd og 49 pct. kvinder).
Der er ligeledes en højere andel af yngre medarbejdere under 30 år ansat i Forsvaret. De 16-29-årige udgjorde således 33 pct. af de ansatte i Forsvaret, mens denne aldersgruppe udgjorde 25 pct. af alle lønmodtagere, jf. figur 2. En del af de ansatte under 30 år i Forsvaret er værnepligtige.
Figur 2. Forsvarets ansatte og alle lønmodtagere fordelt efter alder. Ultimo 2025
De unge ansatte i Forsvaret er typisk militært ansatte, jf. figur 3. Det er fx værnepligtige eller personer under uddannelse til underofficer, som fx sergent. I alt var 87 pct. af de 16-29-årige, der var ansat i Forsvaret, militært ansatte. I de øvrige aldersgrupper i figur 3 gjaldt det for 51-57 pct. Figur 3 viser antal personer inden for de forskellige aldersgrupper.
Figur 3. Militært og civilt ansatte i Forsvaret fordelt efter alder. Ultimo 2025
Uddannelse
Uddannelsesniveauet blandt Forsvarets ansatte er lavere end blandt alle lønmodtagere, hvilket i høj grad kan forklares af Forsvarets høje andel af yngre medarbejdere. Derfor ser vi i dette afsnit alene på personer på 30 år eller derover, som formodes at være færdiguddannet og derfor have en stabil højst fuldførte uddannelse.
Andelen af ansatte på 30 år eller derover og med en lang videregående uddannelse er højere i Forsvaret (23 pct. i 2025) end blandt alle lønmodtagere (20 pct.), jf. figur 4. Omvendt er andelen med en mellemlang videregående uddannelse lavere i Forsvaret (16 pct.) end blandt alle lønmodtagere (24 pct.). Andelene med en kort videregående uddannelse og med en gymnasial uddannelse er også højere i Forsvaret end blandt alle lønmodtagere. Dette kan ses i sammenhæng med, at kun formelle kompetencegivende uddannelser indgår i opgørelsen, og at nogle uddannelser opnået i Forsvaret således ikke er inkluderet, jf. boks 1.
Figur 4. Forsvarets ansatte og alle lønmodtagere på 30 år eller derover (inklusiv ansatte i Forsvaret) fordelt efter uddannelsesniveau. 2025
De ansatte i Forsvaret har enten militære eller civile arbejdsfunktioner, jf. boks 1. De civile arbejdsfunktioner er opdelt i en række forskellige kategorier. 65 pct. af de ansatte i Forsvaret var beskæftiget med Militært arbejde i 2025. Blandt de civile arbejdsfunktioner i Forsvaret var den største gruppe af ansatte beskæftiget inden for kategorien Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område (14 pct.). Blandt alle lønmodtagere var der flest, som var beskæftiget med Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område (28 pct.), mens den næststørste gruppe var beskæftiget med Service- og salgsarbejde (22 pct.). Se mere om opdelingen på arbejdsfunktion i boks 1.
Figur 5. Forsvarets ansatte og alle lønmodtagere (inklusiv ansatte i Forsvaret) fordelt efter arbejdsfunktion. 2025
År i samme virksomhed
Forsvarets ansatte har generelt været ansat i samme virksomhed (Forsvaret) i længere tid end lønmodtagere generelt. Figur 6 viser, hvor mange år henholdsvis Forsvarets ansatte og alle lønmodtagere har været ansat i samme virksomhed i perioden 2008-2025. Blandt Forsvarets ansatte havde 41 pct. været ansat i 10 år eller mere, mens det blandt alle lønmodtagere gjaldt for 23 pct.
Perioden i en bestemt virksomhed er ikke nødvendigvis sammenhængende. Så perioden i Forsvaret eller i en anden virksomhed kan dække over flere forskellige ansættelsesperioder. Se boks 1 for afgræsninger.
Figur 6. Forsvarets ansatte og alle lønmodtagere (inklusiv ansatte i Forsvaret) fordelt efter antal år i samme virksomhed. 2025
Når man sammenligner lønmodtageres ansættelsestid på tværs af brancher, har ansatte inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed generelt været flere år i samme virksomhed end ansatte i andre brancher. Ansatte i Forsvaret er en del af netop branchegruppen Offentlig administration, undervisning og sundhed. Halvdelen af de ansatte inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed havde således været ansat i samme virksomhed mindst 5,4 år, mens dette blandt alle lønmodtagere var 3,7 år. I resten af dette afsnit fokuseres derfor på anciennitet blandt ansatte inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed, og der opdeles yderligere på ansatte i blandt andet Forsvaret, Politi og Brandvæsen.
Figur 7 viser, at en del ansatte i Forsvaret (og Politiet) har været ansat i noget længere tid i samme virksomhed end øvrige lønmodtagere inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed. Både medianen og 75 pct.-fraktilen[note 1] for ansættelsestid var højere i Forsvaret, end de tilsvarende ansættelsestider for lønmodtagere inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed. Medianen for ansættelsestid i Forsvarets var 7,4 år i 2025, hvilket er på niveau med Politi og Brandvæsen, hvor medianen var hhv. 8,5 år og 7,3 år. 25 pct.-fraktilen var nogenlunde den samme i alle branchegrupper i figur 7.
Figur 7. Antal år i samme virksomhed blandt lønmodtagere inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed fordelt efter underbranche. 2025
Jobskifte til og fra Forsvaret
Ansatte i Forsvaret kommer i overvejende grad fra de samme brancher, som lønmodtagere generelt. Således er Offentlig administration, undervisning og sundhed både den hyppigste branche blandt personer, der skifter job til eller fra Forsvaret og blandt alle lønmodtagere, der skifter job. Derefter følger i forskellig rækkefølge brancherne Handel og transport, Erhvervsservice samt Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed.
Blandt de 29.700 ansatte i Forsvaret ultimo 2025 med bopæl i Danmark, havde 4.500 skiftet til Forsvaret fra et andet lønmodtagerjob inden for de seneste fem år. Omvendt havde 2.800 af de personer, som var lønmodtagere uden for Forsvaret ultimo 2025, skiftet job væk fra Forsvaret til deres nuværende job i samme 5-års periode. Opgørelsen omfatter alene personernes seneste jobskifte og kun personer, der skiftede job mellem to job på mindst 30 timer om ugen, som ikke var værnepligt.
Figur 8 viser, hvilke brancher personer, der skiftede job til eller fra Forsvaret i 2021-2025, var ansat i tidligere eller blev ansat i efter deres ansættelse i Forsvaret. Opgørelsen er beskrevet nærmere i boks 1. Personer, som er skiftet fra et job udenfor Forsvaret til et job i Forsvaret i 2021-2025, kom hyppigst fra et job i brancherne Offentlig administration, undervisning og sundhed (31 pct.), Erhvervsservice (23 pct.) samt Handel og transport (19 pct.). Når vi i stedet betragter personer, som i perioden 2021-2025 er skiftet fra et job i Forsvaret til et job udenfor Forsvaret, er Offentlig administration, undervisning og sundhed (39 pct.) endnu mere dominerende, mens brancherne Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (17 pct.) samt Handel og transport (16 pct.) er de næststørste brancher.
Offentlig administration, undervisning og sundhed udgør en større andel af jobskifte til og fra Forsvaret end af jobskifte i øvrigt.
Figur 8. Branche før og efter seneste jobskifte. 2021-2025
Forsvarets ansatte bliver rekrutteret til henholdsvis militære og civile arbejdsfunktioner fra forskellige brancher. Ansatte i civile arbejdsfunktioner kommer oftere fra Offentlig administration, undervisning og sundhed eller Erhvervsservice end ansatte i militære funktioner. Ansatte i militære arbejdsfunktioner kommer oftere fra et job inden for Handel og Transport, jf. figur 9.
Blandt ansatte i Forsvaret i 2025, som blev ansat i 2021-2025, kom 31 pct. af de civilt ansatte (1.410 personer) fra branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed, mens det gjaldt for 26 pct. af de militært ansatte (330 personer). 27 pct. af de militært ansatte og 17 pct. af de civilt ansatte kom fra Handel og transport.
Civilt ansatte, som forlod Forsvaret, fik ofte ansættelse inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed (54 pct. eller 740 personer). For militært ansatte var de største brancher (Offentlig administration, undervisning og sundhed (25 pct.), Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (24 pct.) og Handel og transport (21 pct.) pct. svarende til i alt 970 personer. Dermed fik militært ansatte i højere grad end civilt ansatte lønarbejde indenfor Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt Handel og transport, jf. figur 9.
Figur 9. Branche før og efter ansættelse i Forsvaret fordelt på arbejdsfunktion i Forsvaret. 2021-2025
Figur 10 viser arbejdsfunktion i Forsvaret blandt de personer, som havde skiftet job til eller fra Forsvaret i perioden 2021-2025. Militært ansatte har arbejdsfunktionen Militæret arbejde, mens alle øvrige arbejdsfunktioner er civile arbejdsfunktioner. De relativt store andel med militært arbejde hænger sammen med, at en stor del af Forsvarets ansatte udfører netop militært arbejde, jf. figur 5.
Blandt de personer, som havde skiftet job til Forsvaret, skiftede flest personer til enten Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område eller Militært arbejde (28 pct. til hver branche) svarende til i alt 2.550 personer. De to næststørste kategorier var Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde (15 pct.) samt Service- og salgsarbejde (10 pct.). Blandt personer, som skiftede væk fra Forsvaret, var de samme arbejdsfunktioner de mest udbredte, men i en anden rækkefølge. Her kom 50 pct. fra Militært arbejde (1.380 personer), mens Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område var den næststørste arbejdsfunktion med 29 pct. I figur 10 er Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde lagt sammen med Andet manuelt arbejde mv. af hensyn til diskretionering.
Figur 10. Jobskifte til og fra Forsvaret fordelt på arbejdsfunktion i Forsvaret. 2021-2025
Lønmodtagere, der har aftjent værnepligt
Dette afsnit ser på de 26-35-årige mandlige lønmodtagere i december 2025, og hvorvidt de har aftjent værnepligt tidligere, jf. boks 2. I hele gruppen på 346.400 mandlige lønmodtagere havde 11 pct. eller 36.600 mænd aftjent værnepligt.
Figur 11 viser, at andelen, som havde aftjent værnepligt, var højest inden for Forsvaret (70 pct.) og brancherne Politi og Brandvæsen (begge 54 pct.). I øvrige brancher havde under 15 pct. af de 26-35-årige mandlige lønmodtagere aftjent værnepligt. Selvom andelen af ansatte, som har aftjent værnepligt, er markant højere inden for Forsvaret, Politi og Brandvæsen, udgør disse tre brancher tilsammen blot 6 pct. af alle 26-35-årige mandlige lønmodtagere, som havde aftjent værnepligt. Denne opgørelse benytter en tilpasset branchegruppering, jf. boks 1.
Figur 11. Andel 26-35-årige mandlige ansatte med aftjent værnepligt fordelt på brancher. 2025
Oplysningerne om værnepligt stammer fra registeret Beskæftigelse for Lønmodtagere. Da længden af værnepligten er forskellig i forskellige dele af Forsvaret og har varieret over tid, klassificeres alle, som har aftjent værnepligt i Forsvaret i mindst en måned i 2008-2025, i gruppen med aftjent værnepligt. Personer, som forlader værnepligtstjenesten inden deres kontrakt udløber, er derfor inkluderet i gruppen med aftjent værnepligt. Værnepligtige, som aftjente i Beredskabsstyrelsen, er medtaget i opgørelserne i figur 11, figur 12 og figur 13.
I denne analyse ser vi på 26-35-årige mandlige lønmodtagere i december 2025, og hvorvidt de tidligere har aftjent værnepligt. Den øvre aldersafgræsning skyldes, at Beskæftigelse for Lønmodtagere med den nuværende kvalitet går tilbage til 2008. Personer, som fyldte 18 år før 2008, kan derfor have aftjent værnepligt uden, at det fremgår af registeret, hvorfor alderen er afgrænset ved 35 år. Den nedre aldersgrænse er valgt, da de fleste har aftjent værnepligt, inden de bliver 26 år. Kun personer med bopæl i Danmark ultimo 2025 indgår i opgørelsen.
Kvinder i værnepligtstjeneste
Analysen ser kun på mænd, da det langt overvejende er mænd, som har aftjent værnepligt, og da kvinder indtil 1. juli 2025 ikke var omfattet af værnepligten. Kvinder i værnepligt forventes derfor at have særlige præferencer i forhold til karrieremuligheder i Forsvaret.
Siden 1. juli 2025 har værnepligten også omfattet kvinder, hvorfor gruppen af værnepligtige kvinder i fremtiden muligvis vil ændre sig i forhold til præferencer for ansættelse i Forsvaret.
Ansatte i Forsvaret med militære arbejdsfunktioner har oftere aftjent værnepligt tidligere i livet end ansatte i Forsvaret med civile arbejdsfunktioner. Således var andelen med tidligere aftjent værnepligt større blandt Forsvarets mandlige ansatte på 26-35 år inden for de tre militære arbejdsfunktioner i figur 12 (sammenlagt 82 pct.) end den samme andel blandt mandlige ansatte med civile arbejdsfunktioner (31 pct.). Andelen, som har aftjent værnepligt, var højst inden for arbejdsfunktionen Militært arbejde på befalingsmandsniveau (underofficersarbejde) (94 pct.), jf. figur 12. Den relativt høje andel med aftjent værnepligt inden for de militære arbejdsfunktioner skyldes, at værnepligten kan være en forudsætning for en militærkarriere. I forhold til, at 11 pct. af alle 26-35-årige mandlige lønmodtagere havde aftjent værnepligt, var andelen, som tidligere har aftjent værnepligt også relativt høj blandt mænd i Forsvaret med civile arbejdsfunktioner.
Figur 12. Andel 26-35-årige mandlige ansatte i Forsvaret med aftjent værnepligt fordelt på arbejdsfunktion. 2025
Fastholdelse af værnepligtige over tid
En stor del af de militært ansatte i Forsvaret rekrutteres blandt de unge, der netop har aftjent værnepligt. Derfor undersøges det nedenfor, hvor stor en andel af de værnepligtige mænd, som er ansat i Forsvaret i årene efter, at de aftjente værnepligt, jf. boks 3.
For alle værnepligtsårgange siden 2014 gælder, at størstedelen af de værnepligtige forlod Forsvaret umiddelbart efter aftjent værnepligt, jf. figur 13, som viser andelen af de værnepligtige, som var ansat i Forsvaret to år efter endt værnepligt. I årene herefter falder andelen ansat i Forsvaret væsentligt langsommere.
Der er en tendens til, at flere bliver i Forsvaret efter endt værnepligt blandt værnepligtsårgang 2022 og 2023 end blandt de tidligere årgange. To år efter endt værnepligt, var andelen, som fortsat var i Forsvaret højest for værnepligtsårgang 2022, hvor 28 pct. af de værnepligtige var ansat i Forsvaret 2024. For årgang 2023 var 26 pct. ansat i Forsvaret to år efter endt værnepligt. For årgangene 2015-2021 lå andelen på omkring 20-22 pct. Den højere andel blandt årgang 2022 og 2023 hænger sammen med, at Forsvaret har fået flere ansatte efter 2022 end tidligere, og derfor har rekrutteret flere værnepligtige til job i Forsvaret end tidligere. Antallet af værnepligtige fra årgang 2022 og 2023, som fortsat var i Forsvaret to år efter endt værnepligt, er stort set det samme. Alle, som har løntimer i Forsvaret i løbet af et kalenderår, betragtes som ansat i Forsvaret i dette år.
Figur 13. Værnepligtige mænd ansat i Forsvaret to år efter afsluttet værnepligt
I afsnittet "Fastholdelse af værnepligtige over tid" følger vi årgange af mandlige værnepligtige i Forsvaret og Beredskabskorpset. Oplysningerne om værnepligt stammer fra registeret Beskæftigelse for Lønmodtagere, men værnepligtsårgangene er afgrænset, så kun værnepligtige, som ikke var værnepligtige året efter, indgår i en given årgang. Vi følger årgangene 2014-2023. Der er mellem 3.700 og 4.000 mænd i disse værnepligtsårgange. Se desuden boks 2.
De værnepligtiges lønmodtagerbeskæftigelse i årene efter endt værnepligt er derefter opgjort, så alle med løntimer i Forsvaret inden for et kalenderår, betragtes som ansat i Forsvaret i dette år. Det er ikke en forudsætning, at de værnepligtige har været ansat i Forsvaret hele perioden siden værnepligten. Der er ikke afgrænset på beskæftigelsesomfanget.
Der er første år efter afsluttet værnepligt et markant fald i andelen af en årgang, som er ansat i Forsvaret. I det andet år og derefter falder andelen af værnepligtsårgangen, der fortsat er ansat i Forsvaret, langsommere. For værnepligtsårgang 2014 havde 18 pct. arbejde i Forsvaret i 2015, 16 pct. i 2016 (som vist i figur 13) og 12 pct. fem år efter i 2019. I 2025 var andelen faldet til 10 pct.
Størstedelen af de mænd, som var ansat i Forsvaret to år efter afsluttet værnepligt, havde militære arbejdsfunktioner. I 2025 gjaldt det for 97 pct. af værnepligtsårgang 2023, mens 3 pct. var ansat i civile arbejdsfunktioner.
Noter
25 pct.-fraktilen, medianen og 75 pct.-fraktilen deler til sammen de ansatte sorteret efter ansættelsestid i fire lige store grupper. 25 pct.-fraktilen angiver således ansættelsestiden, hvor 25 pct. har kortere ansættelsestid, mens 75 pct. har længere ansættelsestid. Medianen er den midterste ansættelsestid, hvor halvdelen af de ansatte har kortere ansættelsestid og den anden halvdel har længere. [ ↑ ]