Gå til sidens indhold

LEV_TYPE_VIS

Navn

LEV_TYPE_VIS

Beskrivende navn

Leverandør type for visiteret hjemmehjælp frit valg.

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-2008
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Nej
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Leverandørtypen angiver, om den leverandør, borgeren ved visitationen ønsker, skal levere den varige hjemmehjælp ifølge Lov om Social Service § 83, er kommunal eller privat. Der er frit valg for borgeren til at vælge hvilken leverandør, der skal udføre den personlige pleje eller praktiske hjælp i borgerens eget hjem.

Detaljeret beskrivelse

Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:
http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere

I de modtagne data fra kommunerne er der en kolonne med leverandørens CVR-nummer (virksomhedsnummer LEV_CVRNR).

LEV_CVRNR oplyser, hvilken leverandør modtageren er visiteret til. Borgeren skal oplyse kommunen om leverandørskift. Der kan være en tidsforskel, fra borgeren anvender den nye leverandør, til leverandøren er oprettet i kommunens system. Leverandøren kan være kommunal eller offentlig. Det er kommunens opgave at sørge for, at borgeren får leveret hjælp i tilfælde af, at en privat leverandør er gået konkurs o.l.

'LEV_TYPE_VIS' dannes ud fra kolonnen 'LEV_CVRNR', som er leverandørens CVR-nummer. Kommunale leverandører får koden 1. Øvrige leverandører får koden 2 for privat leverandør.

Kommentarer til tabel og graf:
Der har været en stigning i anvendelsen af private leverandører. Det er typisk til praktisk hjælp, at der bliver anvendt private leverandører. 2009 er det eneste år, hvor alle kommuner havde indberettet. Derfor er der mange visitationer (antal måneder, hvor borgeren er registreret som visiteret til varig hjemmehjælp i eget hjem) dette år. Det totale antal visitationer afhænger generelt af, hvor mange måneder kommunen indberetter og godkender af det indberettede henover året. For den enkelte kommune er billedet generelt, at antallet af visitationer er faldende, dvs. der er færre borgere, der bliver visiteret til hjemmehjælp. Andelen af private visitationer er stigende. Antallet af private leverandører har været stigende gennem hele perioden.

Bilag

Graf
Tabel

Populationer:

Personer, der er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem

Opgørelsen omfatter de personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager for hver leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør.

Værdisæt

D283000.TXT_LEV_TYPE_VIS - Leverandør type for visiteret hjemmehjælp frit valg.
Kode tekst Fra dato Til dato
1 Kommunal leverandør 01-01-2000 31-12-2099
2 Privat leverandør 01-01-2000 31-12-2099