FORTJ_PRAE
Navn
FORTJ_PRAEBeskrivende navn
FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIMEGyldighed
Gyldig fra: 01-01-2009Gyldig til: Gælder stadig
Databrud
Inden for variabel: NejPå tværs af variable: Ja
Kvalitetssikring foretaget af
Danmarks Statistik: JaEksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja
Generel beskrivelse
Fortjenesten pr. præsteret time i kr.Fortjenesten pr. præsteret time hed før år 2009 GW. GW findes i det gamle LON register indtil 2010.
Detaljeret beskrivelse
Fortjenesten pr. præsteret time i kr.Fortjenesten pr. præsteret time hed før år 2009 GW. GW findes i det gamle LON register indtil 2010.
Fortjenesten pr. præsteret time angiver arbejdsgiverens gennemsnitlige lønomkostning pr. time ved at have en lønmodtager ansat, og tilsvarende hvad lønmodtagerens indtjening er pr. time, hvor lønmodtager udfører et givent arbejde.
Til sammenligning viser den standardberegnede timefortjeneste medarbejderens lønindtægt pr. "normal" time.
Fortjenesten pr. præsteret time er dermed ikke velegnet til at vise, hvilken indtjening en ansat opnår som følge af sin ansættelse som lønmodtager, da eksempelvis en høj grad af betalt fravær, vil resultere i en højere fortjeneste pr. præsteret time.
Det skal pointeres, at som redskab til at belyse hele arbejdsomkostningsniveauet mangler den del af statistikken over de samlede arbejdsomkostninger, som kaldes øvrige arbejdsomkostninger. FORTJ_PRAE mangler således en række ekstra arbejdsomkostninger samt eksempelvis de refusioner, som arbejdsgiveren får fra offentlige myndigheder, som er med til at nedbringe omkostningerne. Arbejdsgiverens omkostninger og refusioner udover løn svarer i gennemsnit til cirka 4 procent af de samlede arbejdsomkostninger. Se evt. statistikken for øvrige arbejdsomkostninger.
Beregning af Fortjeneste pr. præsteret time i kr.:
Fortjeneste pr. præsteret time = Fortjeneste i alt / Præsterede timer.
Bilag
GrafTabel
Populationer:
Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer
I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året.