Udenrigshandel med varer

Beskrivelse

Indledning
Statistikken dækker Danmarks import og eksport af varer fra/til alle lande i verden fordelt på lande og landegrupper samt varegrupper og 9.300 detaljerede varekoder. Varerne er opgjort i værdi, nettovægt i kg og evt. supplerende enhed (fx liter, stk. eller kvadratmeter). Generelt dækker denne statistik transaktioner med varer, som passerer den danske grænse. For køb og salg af skibe, fly og boreplatforme gælder dog ikke krav om grænsepassage. Her registreres udenrigshandelen, når der sker et skifte i det økonomiske ejerskab.

Statistikken dækker ikke Færøernes og Grønlands udenrigshandel.

Population
Overordnet dækker denne statistik transaktioner med varer, som passerer den danske grænse og som ud- eller indføres af virksomheder. Privates køb og salg indgår i statistikken, men vil ikke være fuldt dækket.
Under beskrivelsen af hver variabel er det under 'Population' anført, hvilken del af datasættet den pågældende variabel dækker.

Opgørelsesmetode
Generalhandel og specialhandel
Udenrigshandel med varer kan opgøres efter to forskellige principper: generalhandelsprincippet og specialhandelsprincippet.

Efter generalhandelsprincippet medtages alle varer, der passerer grænsen, såfremt der ikke gælder særlige regler (se nedenfor). I importen indgår således alle importerede varer, herunder også varer, der er bestemt til senere genudførsel eller faktisk bliver genudført. Eksporten omfatter tilsvarende alle varer, uanset om varerne er fremstillet i Danmark, eller om de tidligere er importeret (genudførsel).

Udenrigshandel opgjort efter specialhandelsprincippet omfatter ikke transaktioner mellem udlandet og danske toldoplag (oplægges varer fra ikke-EU-lande på et toldoplag undgår importøren betaling af told og afgifter og evt. handelspolitiske foranstaltninger). En vare, der importeres til et dansk toldoplag, indgår således ikke i en udenrigshandelsstatistik opgjort efter specialhandelsprincippet. Først hvis en vare fraføres et toldoplag til dansk område, vil den indgå i statistikken på tidspunktet for indfortoldning.

Transithandel, dvs. varer som kun transporteres gennem landet, medtages ikke efter hverken general- eller specialhandelsprincippet.

Før 1993 blev Danmarks udenrigshandel opgjort efter specialhandelsprincippet, men med det indre markeds start blev det klart, at det ikke var muligt at fortsætte med specialhandelsopgørelser. I dag anvendes derfor generalhandelsprincippet i opgørelsen af udenrigshandel med varer, og dette er gennemført for 1988 og frem.

Varer udeladt af statistikken
Nogle varer og varebevægelser indgår ikke i statistikken, fx legale betalingsmidler og værdipapirer samt monetært guld; varer, der er omfattet af diplomatisk, konsulær eller lignende immunitet; og vareprøver og reklamemateriale.

Værdiansættelsen
Værdien af udenrigshandelen offentliggøres som den såkaldte statistiske værdi. For importens vedkommende er det værdien af varen ved den danske grænse eller havn inklusive de tjenesteomkostninger, der er forbundet med leveringen af varen frem til den danske grænse, fx transportomkostninger og forsikring. Denne værdi kaldes cif-værdi (cost, insurance and freight).
For eksportens vedkommende er det ligeledes værdien af varen ved det danske udførselssted inklusive de omkostninger, der er forbundet med at transportere varen fra eksportøren til udførselsstedet på den danske grænse eller havn. Denne værdi kaldes fob-værdi (free on board).

Datagrundlag
Statistikken bygger primært på indberetninger til Intrastat (EU-handel) og Extrastat (handel med lande uden for EU).
Intrastat bygger på indberetninger fra danske virksomheder med en samlet årlig vareimport og/eller vareeksport over bestemte tærskler. Tærsklen for indberetning fastsættes særskilt for import og eksport årligt for at sikre en dækning på 93 pct. og 97 pct. af hhv. den samlede import og eksport. Dækningen er bestemt af EU-lovgivningen.

Tærsklerne er vist i nedenstående tabel.

Tærskelgrænserne for indberetningspligt til Intrastat

År Import Eksport
1995 500 000 kr.* 800 000 kr.
1996 500 000 kr.* 800 000 kr.
1997 1 500 000 kr. 2 500 000 kr.
1998 1 500 000 kr. 2 500 000 kr.
1999 1 500 000 kr. 2 500 000 kr.
2000 1 500 000 kr. 2 500 000 kr.
2001 1 500 000 kr. 2 500 000 kr.
2002 1 500 000 kr. 2 500 000 kr.
2003 1 500 000 kr. 2 500 000 kr.
2004 1 500 000 kr. 2 500 000 kr.
2005 1 600 000 kr. 4 100 000 kr.
2006 1 600 000 kr. 4 100 000 kr.
2007 1 800 000 kr. 4 700 000 kr.
2008 2 100 000 kr. 5 200 000 kr.
2009 4 200 000 kr. 5 500 000 kr.
2010 3 600 000 kr. 4 800 000 kr.
2011 3 400 000 kr. 4 500 000 kr.
2012 3 700 000 kr. 5 000 000 kr.
2013 3 900 000 kr. 5 000 000 kr.
2014 6 000 000 kr. 5 000 000 kr.
2015 6 000 000 kr. 5 000 000 kr.
2016 6 000 000 kr. 4 700 000 kr.
2017 6 000 000 kr. 4 500 000 kr.
2018 6 200 000 kr. 4 700 000 kr.
*med en samlet EU-import på mellem 0,5 og 0,8 mio. kr. kunne der foretages en forenklet indberetning

I Intrastat anvendes desuden en transaktionstærskel. Hvis summen af ensartede transaktioner inden for en kalendermåned har en værdi på højst 1.500 kr. og en vægt på højst 1.000 kg, kan disse varer anføres samlet under et særligt varenummer (KN-kode 99500000). Omfanget af denne handel er meget beskedent og udgør mindre end 1 promile af EU-handelen.

Extrastat bygger på indberetninger til Toldstyrelsen om told- og proviantoplysninger i forbindelse med ind- og udførsel af varer til/fra Danmark fra/til ikke-EU-lande (for proviantoplysninger dækker Extrastat også EU-lande). Der anvendes en statistisk tærskel, som kan sammenlignes med transaktionstærsklen i Intrastat. Hvis værdien af en transaktion er højst 7.500 kr., og vægten samtidig er højst 1.000 kg, kan disse varer registreres under et særligt varenummer (»andre varer«). Alle transaktioner i importen skal angives, mens det i eksporten er muligt at angive transaktioner under den statistiske tærskel mundtligt. Denne mundtlige indberetning registreres ikke, men omfanget er ubetydeligt.

Særlige varer og varebevægelser
En række varer og varebevægelser adskiller sig fra den almindelige udenrigshandel og opgøres derfor efter andre principper, fx skibe og fly, proviantering og bunkring, fisk, elektricitet og naturgas. Naturgas opgøres via en kombination af indberettet handel og indsamlede metermålinger. Handlen opgøres for lande, som Danmark har rørledninger til/fra.

Varer som ikke indgår i statistikken
En række varer og varebevægelser indgår ikke i statistikken:

· Legale betalingsmidler og værdipapirer samt monetært guld,
· Varer, der er omfattet af diplomatisk, konsulær eller lignende immunitet,
· Vareprøver og reklamemateriale,
· Varer, der udveksles midlertidigt,
· Varer, som er beregnet til reparation, samt varer efter reparation og de dertil knyttede reservedele,
· Leverancer til egne væbnede styrker uden for landets grænser eller danske ambassader i udlandet,
· Informationsmedier, fx specialudviklet software, originaltegninger mv.,
· Software downloadet fra internettet,
· Transportmidler, når disse anvendes efter deres formål, herunder affyringsudstyr til rumfartøjer når transaktionen sker med henblik på opsendelse.

Ved ikke-EU-handel indgår desuden ikke:
· Varer, der angives mundtlig til toldmyndighederne,
· Varer, som overgår til fri omsætning efter at være blevet henført under toldproceduren for aktiv forædling eller forarbejdning under toldkontrol.

Ovenstående fritagelsesliste trådte i kraft 1. januar 2010. Før 2010 var fx nødhjælp og salg af nye transportmidler til privatpersoner fra andre medlemsstater fritaget for indberetning til Intrastat.

Databehandling
De indberettede poster fejlsøges i flere led, før tallene er klar til offentliggørelse. Posterne bliver underlagt en validitetskontrol, hvor der bliver tjekket for ugyldige oplysninger (fx ugyldig varekode). Handel indberettet på ugyldige koder mv. medtages ikke i statistikken, før de er rettet. De indberettede poster bliver også underlagt en sandsynlighedskontrol. Her bliver posterne sammenlignet med tidligere indberettede, lignende poster. De poster, der vurderes at have stor effekt på den endelige statistik, vælges ud til manuel kontrol. Poster med mindre effekt på den endelige statistik bliver i et vist omfang rettet automatisk.

Der bliver også fejlsøgt for komplethed af indberetningerne og tjekket om virksomhederne har indberettet. Store poster bliver gennemgået manuelt hver måned. For Intrastats vedkommende bliver de indberettede tal også sammenlignet med virksomhedernes angivelse af EU-køb og -salg angivet på momsangivelsen.

Det må forventes, at ikke alle fejlagtige poster bliver opdaget, hvormed statistikken kan være forbundet med nogen usikkerhed på detaljerede niveauer.
Intrastat skal kun dække 93 pct. af importen og 97 pct. af eksporten, og derfor er mange mindre virksomheder fritaget for at skulle indberette.
Der opregnes til total dækning af udenrigshandel med varer. For virksomheder fritaget for at indberette EU-handel i Intrastat foretages en estimation af deres handel baseret på momsindberetningerne, der indeholder oplysninger om virksomhedernes samlede EU-varekøb og -salg. Ligeledes foretages der en estimation for den handel fra indberetningspligtige virksomheder, som er blevet forsinkede med deres indberetning. Den offentliggjorte statistik udgør således den totale handel.

Opregningerne er fuldt fordelt på varer og lande

Fordelingen på varer er baseret på de pligtige virksomhedernes branchespecifikke handelsmønstre, mens den geografiske fordeling estimeres ud fra den administrative kildes EU-salg uden moms, som angiver, hvilke lande danske virksomheder har haft EU-handel med.

For de virksomheder, som er fritaget for at indberette til Intrastat, er det branchespecifikke handelsmønster baseret på små- og mellemstore virksomheders handel.

For de indberetningspligtige virksomheder, som ikke har indberettet, er det branchespecifikke handelsmønster baseret på store- og mellemstore virksomheders handel samt virksomhedernes egne historiske data.

Særlige forhold omkring dette datasæt
Datasættet består for hver virksomhed, varestrøm og periode af et antal varelinjer. Antallet af varelinjer er ikke umiddelbart lig med antal transaktioner, da en enkelt varelinje kan dække over flere transaktioner, som er slået sammen til en enkelt linje. Den præcise praksis for, hvordan og i hvilket omfang transaktioner lægges sammen til varelinjer, varierer gennem den periode datasættet dækker, hvilket fører til spring i det samlede antal varelinjer 2010-2011 og 2017-2018. Desuden er der en stigning i antallet af varelinjer 2014-2015 som følge af nye estimationssystemer for den del af handlen, som ikke indberettes. Disse udviklinger i antal varelinjer er uden betydning for kontinuiteten i de variable, statistikken opgør, dvs. værdi og mængde.

Revisioner af data kan forekomme, særligt for nyere år. Revisioner sker en gang årligt. Revisionsmønstret følger statistikken offentliggjort i Statistikbanken.

Variable