Gå til sidens indhold

High Performance Computing hos Nationalt Genom Center

High Performance Computing (HPC)

Som bruger af mikrodataordningerne kan du vælge mellem at placere dine projekter på Danmarks Statistiks Forskermaskine, etablere en egen hosted server hos Danmarks Statistik eller lade projekterne køre på et high performance computing-anlæg (HPC). 
Foreløbig kan Danmarks Statistik tilbyde dig at anvende Nationalt Genom Center (NGC) som HPC-anlæg, under forudsætning af, at du arbejder med sundhedsprojekter. Samtidig samarbejder vi med DeiC om også at give adgang til universiteternes HPC-anlæg, der vil give adgang til projekter uden for sundhed også.

Om opkobling ved Nationalt Genom Center (NGC)

En fordel ved NGC-Infrastruktur er, at du får din egen maskine. Du lejer hardwaren på månedsbasis og betaler for oprettelse samt en årlig vedligeholdelses- og driftsudgift pr. maskine, du lejer. Derudover betaler du et årligt kundegebyr, der dækker udviklingsomkostninger. Kundegebyret beregnes pr. institution uanset hvor mange maskiner, du har. 
Læs mere om NGC's supercomputer her.

Installationsudgifter og løbende udgifter for NGC-løsning

 

Kundegebyr og installationsudgifter:  

Etableringsudgift/ Installation/ opsætning (pr. stk.)

8.491 kr.

Installation af applikation. En time pr. stk.

1.538 kr.

Projektstyring – en time.

1.538 kr.

Leje af NGC servere og storage kapacitet pr. måned:  

CPU node

6.789 kr.

GPU node

13.724 kr.

Archive 1 TB (forbrug)

77,70

Storage 1 TB (forbrug)

153,20

Overvågning, administration, support og drift pr. år:  

Overvågning, administration, support og drift

14.556 kr.

   

NGC priser justeres i henhold til gældende priser fra NGC. Alle priser er ekskl. moms.

Foruden de ovenstående priser vil Forskningsservice opkræve betaling for løsning af opgaver omkring projektet baseret på de ordinære priser.

Vi vil løbende opdatere denne hjemmeside, så vejledninger og priser er tilgængelige. 

Hvis du har spørgsmål til dette, kontakt venligst:

Danmarks Statistik Forskningsservice
Telefon: 39 17 31 30
Mail: forskningsservice@dst.dk