BESKST13
Navn
BESKST13Beskrivende navn
Kode for personens væsentligste indkomstkilde (INDKOMST/AKM)Gyldighed
Gyldig fra: 01-01-1991Gyldig til: Gælder stadig
Databrud
Inden for variabel: JaPå tværs af variable: Nej
Kvalitetssikring foretaget af
Danmarks Statistik: JaEksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja
Generel beskrivelse
Beskst13 er kode for personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse i indkomståret, og er en hjælpevariabel til dannelse af den socioøkonomiske klassifikation PRE_SOCIO og (SOCIO13).Detaljeret beskrivelse
Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST13-kodeværdien. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST13-kodeværdi fastlægges i en række særskilte procedurer, jf. vedlagte bilag, "BESKST13.pdf", som viser hele dannelsen af BESKST13.Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST13 foregår i følgende prioriteringsrækkefølge, hvor første tal nedenfor er BESKST13-kodeværdien:
9: Efterlønsmodtager er karakteriseret ved: efterløn større end erhvervsindkomst + folke- og førtidspension + arbejdsløsheds- og sygedagpenge.
10: Arbejdsløs er karakteriseret ved: er arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige). Personer, der deltager i aktivering mv. indgår kun med de overskydende timer i opgørelserne af den rene nettoledighed. De timer personen er aktiveret mv. indgår til gengæld i den registrerede bruttoledighed. Kontanthjælpsmodtagere indgår i netto-/bruttoledighed, hvis de har en visitationskategori, som angiver at pågældende er jobparat og dermed ledig.
8: Øvrige ude af erhverv (heraf mange børn) er karakteriseret ved: Ingen dominerende indkomst og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervs-indkomst + dagpenge + folke-og førtidspension) og kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb. (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset).
12: Kontanthjælpsmodtager er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser er større end grundbeløb).
1: Selvstændig er karakteriseret ved: personen er eneejer af en virksomhed og overskuddet i virksomheden er større end løn + folke- eller førtidspension.
2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved: indkomst som medarbejdende ægtefælle er større end løn.
3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed og (overskud af selvstændig virksomhed er mindre end løn + folke- og førtidspension) og (personen er fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, dvs. indbetaler fuldt ATP-bidrag(før 2008)/(fra 2008) har mindst 1400 løntimer og dermed mindst 27 timer pr. uge hele året.
6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed, folke- og førtidspension er større end overskud af virksomhed, folke- og førtidspension er større end nul og personen er ikke fuld-tidslønmodtager (dvs. har ikke indbetalt fuldt ATP-bidrag(før 2008)/(fra 2008) har under 1400 løntimer, og dermed under 27 timer pr. uge eller er kun lønmodtager en del af året).
4: Lønmodtager er karakteriseret ved: personen har ikke selvstændig virksomhed og årslønnen er over grundbeløb (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) og lønnen er større end folke- eller førtidspension.
7: Pensionist, er karakteriseret ved: er ikke eneejer af virksomhed og eventuel lønindkomst er under grundbeløb eller evt. løn er mindre end folke- og førtidspension.
5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved: er lønmodtager, har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb, og lønnen er større end dagpenge mv.
11: Sygedagpenge, orlov, uddannelsesgodtgørelse mv. er karakteriseret ved: har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + dagpenge mv. er over grundbeløb, og dagpenge mv. er større end løn. Uddannelsesgodtgørelse mv. er udbetalinger fra A-kasser under aktivering/kursusforløb og under 6 ugers selvvalgt uddannelse.
FORSKEL på BESKST13 og BESKST02
Variablen BESKST13 dannes ud fra samme principper som variablen BESKST02, med få undtagelser:
- Selvstændigt erhvervsdrivendes indkomst er netto for kapitalindkomster (hvor der i BESKST02 er regnet med overskud før renteudgifter og indtægter). (Ca. 8.000 personer i 2012 skifter status fra selvstændige i BESKST02 til anden kategori i BESKST13.)
- Personer på ledighedsydelse (og fra 2013 uddannelsesydelse), fleksløntilskud, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb som hovedindkomstkilde flyttes fra gruppen øvrige ude af erhverv til kontanthjælpsmodtagere (ca. 12.000 personer i 2012).
- alle beløbssatser, som anvendes til dannelsen af BESKST13, korrigeres nu med prisudviklingen, jf. vedlagte bilag: BESKST13.pdf.
Ændring over tid
I perioden 1980 til 1986 er overskud af selvstændig virksomhed opgjort før kapitalindkomster (fradrag for renteudgifter i virksomhed). Det har betydning for klassificeringsopgørelsen BESKST13. Det bevirker, at en del flere personer bliver kategoriseret som selvstændige. For 1987 er lavet en optælling på de personer, som med 1980_1986 definitionen af overskud af selvstændig virksomhed får kode selvstændig, og havde en anden kode med definitionen af overskud efter korrektion for kapitalindkomst:
Kode 3-5 lønmodtager 2.700 personer
Kode 7 øensionister4.400 personer
Kode 8 Øvrige 400 personer
Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer der er karakteriseret som "arbejdsløs mindst halv-delen af året" (BESKST13=10) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008.
Fra 2008 erstattes ATP- opgørelse med løntimer til at måle lønarbejdets omfang.
Fra 2016 baseres opgørelserne på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. Dog er årene 2019 og 2020 igen baseret på data 11 måneder efter indkomstårets afslutning, som følge af at regeringen udsatte fristerne for indberetning af virksomhedsover- og -underskud til Skattestyrelsen som et af tiltagene med hensyn til afbødnigen af COVID-19. For SOCIO-klassifikationen har den generelle fremrykning også især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året (har værdien omfang=1). Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige (BESKST13=8). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT.
Bilag
BESKST13Tabel
Graf