Gå til sidens indhold

Kvadratnet

kort med farvede kvadrater

Analysér områder inddelt med Det Danske Kvadratnet

Det danske Kvadratnet, som er etableret af Danmarks Statistik og Klimadatastyrelsen, inddeler landet i tusindvis af celler, som vi kan fylde med statistik for dig. Herefter kan du analysere og sammenlægge de informationer, som bliver knyttet til kvadratnettet, fx til brug i markedsanalyser af områder du selv definerer, til lokalplanlægning eller forskning.

Nedenfor kan du se et eksempel på statistik på kvadratnettet. Kortet viser hvor mange personer, der bor inden for hver kvadratkilometer.

Indbyggertal på 1km celler

Knyt statistik om befolkningen til cellerne

Danmarks Statistik tilbyder flere typer statistik på det danske kvadratnet som leveres for en kommune, en region eller for hele landet.

Statistik om natbefolkningen

Her får du oplysninger om antal husstande og personer med bopæl i kvadratnettets celler.

Statistik om dagbefolkningen

Her får du oplysninger om antal personer der opholder sig i kvadratnettets celler om dagen. Du kan bestille to forskellige datasæt – et med antal beskæftigede og et med antal studerende.

Variabeldata

Her får du statistik på de personer der har bopæl i kvadratnettets celler fordelt på konkrete variable du kan vælge imellem. Se oversigten og læs mere i vores Dokumentation for standardvariabler nedenfor.

Detaljeret indhold, der er stabilt over tid

Kvadratnettet er stabilt over tid til forskel fra administrative inddelinger som fx kommuner, postnumre og sogne som sagtens kan ændre sig. Vi leverer data på 100x100 meter kvadratnet celler, hvis diskretionskrav kan opfyldes. Kontakt os hvis du har brug for en anden cellestørrelse.

Pris

Det Danske Kvadratnet koster i sig selv ikke noget. Du kan finde den detaljerede prisliste for vores leveringer af statistik på kvadratnettet her:

 

Diskretionskrav

Hvis du køber statistik hos os, er vi meget påpasselige med at overholde de såkaldte diskretionskrav. I praksis betyder det, at vi stiller krav til hvor mange husstande, der minimum skal være i en kvadratnetcelle. Kravene er enten 50, 100 eller 150 husstande, afhængigt af den statistiske variabel du har valgt. Kvadratnetceller med et mindre antal husstande end minimumkravet skal lægges sammen med andre celler, inden der kan beregnes statistik. De sammenlagte celler kaldes klynger. Du kan læse mere om, hvordan vi danner klynger her:

Bestilling

Hvis du vil bestille statistik på kvadratnet skal du klikke på knappen nedenfor og udfylde blanketten. Herefter udarbejder vi et tilbud og eventuelt en kontrakt som du skal godkende.

Bestil statistik på kvadratnet

Kontakt

DST Consulting

Allan Hansen, tlf. 23 24 93 58

Lonnie Graversgaard Jensen, tlf. 30 35 72 92

Skræddersyede løsninger

Vi kan også hjælpe med at kombinere data og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i DST Consulting

Læs mere om skræddersyede løsninger

Relaterede produkter

Oplands- og afstandsanalyser

Vejsegmentering

 

Kontakt

DST Consulting
Telefon: 39 17 36 00