Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

65.000 er underbeskæftigede

65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede.

9. august 2004 kl. 0:00

65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede.

Danmarks Statistik udgav mandag den 9. august 2004 Statistisk Tiårsoversigt med en analyse af de uudnyttede ressourcer i den danske arbejdsstyrke. Analysen tager udgangspunkt i den demografiske udvikling i Danmark, hvor de ældres andel af befolkningen vil stige. Det betyder, at arbejdsstyrken vil falde, hvis graden af erhvervsdeltagelse forbliver på det nuværende niveau. Artiklen fokuserer derfor på nogle områder i det danske samfund, hvor der er muligheder for at øge udbuddet af arbejdskraft.

Samtidig sammenligner temaartiklen den danske arbejdsstyrke med arbejdsstyrken i de øvrige EU-lande. Dermed bidrager temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt med nye oplysninger til debatten om det danske arbejdsmarked.

Analysen viser blandt andet: 

- Danske studerende arbejder i et omfang, der svarer til 53.000 fuldtidsbeskæftigede. 191.000 studerende eller 43 pct. af alle studerende har beskæftigelse ved siden af studierne. 

- Danmark har en høj beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med andre EU-lande. Kvinder deltager desuden på arbejdsmarkedet i større omfang end i de fleste andre lande.

- Hvis indvandrere og efterkommere var beskæftiget i samme omfang som personer af dansk oprindelse, ville beskæftigelsen kunne øges med 73.000 personer.

Ud over temaartiklen indeholder Statistisk Tiårsoversigt en lang række interessante oplysninger om de seneste ti års udvikling i det danske samfund. Bogen koster 150 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel www.dst.dk/boghandel.

For yderligere information kontakt Presse
Telefon: 39 17 30 70
E-post: presse@dst.dk

Ansvarlig for siden

Presse