Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Sjællændere har det største forbrug

Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere.

11. marts 2010 kl. 0:00

Sjællændere har det største forbrug

Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde således et forbrug på 332.000 kr. i 2007. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse.

Nordjyderne var derimod de personer, der havde det laveste forbrug på gennemsnitligt 284.000 kr. for hver husstand. Forbruget for en gennemsnitlig husstand i hele Danmark var 307.000 kr. i 2007.

Dette og meget andet om forbrugsundersøgelsen kan du læse mere om i Nyt fra Danmarks Statistik samt i en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene fra Danmarks Statistik.

Læs bl.a. også, at:

  • Drikkevarer og tobak fylder mindre i vores forbrug i dag end for ti år siden
  • En gennemsnitlig husstand bruger omkring 1.000 kr. på øl, 2.000 kr. på vin, 1.300 kr. på sodavand og 800 kr. på kaffe
  • En femtedel af forbruget bliver brugt på udgifter til boligen eksklusive el og varme
  • Udgiften til bilen fylder mere i husholdningsbudgettet end for ti år siden, ligesom der også er afsat mere plads til rejser og restaurantbesøg.

Du kan finde artiklen om forbrugsundersøgelsen i Netmagasinet Bag Tallene.

Ansvarlig for siden

Presse