Stigende regionale forskelle i disponible indkomster

Ny analyse viser, at det i høj grad er samme landsdele, der ligger i top og bund med hensyn til gennemsnitlig indkomst, som for 20 år siden.

15. juni 2016 kl. 9:00

Danmarks Statistik udgiver i dag en analyse, der undersøger udviklingen i de gennemsnitlige disponible indkomster og erhvervsindkomster i de forskellige landsdele fra 1994 til 2014 og sammenkobler udviklingen med den regionale produktion (BNP pr. indbygger)

Analysen er del af grundlaget for Danmarks Statistiks Folkemøde-event "Bør der gribes ind i den regionale udvikling?", hvor bl.a. social- og indenrigsminister Karen Ellemann og KL-formand Martin Damm sidder i et panel, der debatterer spørgsmålet.

Analysens hovedkonklusioner:

• Forskellene i de regionale disponible indkomster er blevet større gennem de seneste 20 år. Det samme gælder de regionale forskelle mellem den økonomiske aktivitet (BNP) pr. indbygger.
• Det er i høj grad de samme landsdele, der ligger i toppen og bunden i 1994 og 2014 med hensyn til BNP og indkomst.
• De regionale indkomstforskelle er mindre for disponible indkomster end for erhvervsindkomster, da skatter og indkomstoverførsler er med til at mindske de regionale uligheder.
• Der er blevet markant større regionale forskelle i formueindkomsterne, mens der er blevet mindre regionale forskelle i de private pensioner.
• Pendlingen flytter indkomster fra særligt København til andre landsdele. Pendlingen betyder, at det høje BNP i København bliver til indkomst for folk, som bor udenfor.
• I 2014 er de gennemsnitlige erhvervsindkomster og disponible indkomster højest i Nordsjælland, mens BNP pr. indbygger er højest i København og omegn.

Du kan hente analysen her http://www.dst.dk/ext/formid/indkomstforskelle. Hvis du har spørgsmål eller brug for kommentarer, er du velkommen til at kontakte Anne Kaag Andersen, tlf. 39 17 32 27, aka@dst.dk.