Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3001 - 3010 af 4136

NYT: Arbejdsomkostningerne steg mest i USA

22. december 2014, Mens arbejdsomkostningerne pr. time steg 1,5 pct. i den private sektor i Danmark i tredje kvartal 2014 i forhold til samme kvartal året før, var stigningen på 2,3 pct. i USA. I de 28 EU-medlemslande tilsammen var stigningen ligesom i Danmark på 1,5 pct. For euroområdet alene var stigningen på 1,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Fra årets andet kvartal til tredje kvartal er stigningen på årsbasis øget med 0,1 procentpoint i Danmark. Både i de 18 euro-lande og i de 28 EU-medlemslande samlet var årsstigningen i tredje kvartal derimod aftaget - med hhv. 0,4 pct. i euroområdet og 0,1 procentpoint i EU - i forhold til det foregående kvartal. I USA var stigningen på årsbasis øget med 0,3 procentpoint i samme periode., Rumænien og Slovakiet har de højeste stigninger, Rumænien og Slovakiet havde i årets tredje kvartal den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time på i begge tilfælde 6,2 pct. efterfulgt af Letland, der havde en vækst på 5,8 pct. Også i Estland var stigningen i arbejdsomkostningerne i tredje kvartal fortsat relativt høj med 5,5 pct. i perioden. I Grækenland, der igennem de seneste fire år har oplevet permanente fald i arbejdsomkostningerne, steg arbejdsomkostningerne i årets tredje kvartal med 2,2 pct. i forhold til samme kvartal 2013., Cypern har stadig det største fald, Tre lande havde i tredje kvartal negativ vækst, altså et decideret fald i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern aftog arbejdsomkostningerne fortsat mest med 1,9 pct. efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne lå 1,6 pct. under niveauet for tredje kvartal 2013. I Spanien aftog arbejdsomkostningerne pr. time en smule i forhold til tredje kvartal 2013, nemlig med 0,1 pct., Dansk udvikling stadig langt under den svenske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I tredje kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,9 pct. i Sverige og 2,1 pct. i Tyskland. Begge lande havde dermed en noget højere stigning end Danmark. I Storbritannien var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i årets tredje kvartal 1,6 pct. og dermed 0,1 procentpoint over stigningen i Danmark., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA, , 2013, 2014, , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , pct., EU, 1,1, 0,9, 1,6, 1,5, Euro-området, 1,0, 0,8, 1,6, 1,2, Belgien, 2,0, 1,9, 1,0, 0,8, Bulgarien, 8,6, 7,4, 3,2, 2,6, Cypern, -3,8, -5,1, -1,9, -1,9, Danmark, 1,8, 1,2, 1,4, 1,5, Estland, 9,4, 7,3, 7,0, 5,5, Finland, 1,7, 1,3, 3,0, 0,6, Frankrig, 0,4, 0,4, 1,0, 0,6, Grækenland, -7,8, -3,5, -3,5, 2,2, Irland, 0,3, -0,1, 1,0, 0,1, Italien, 2,2, 1,5, 1,1, 1,1, Kroatien, 0,8, 1,8, 0,2, .., Letland, 3,9, 4,9, 6,3, 5,8, Litauen, 7,3, 7,9, 5,3, 3,6, Luxemburg, 3,2, 2,4, 4,3, 3,0, Malta, 1,8, 1,6, 2,1, 1,5, Nederlandene, 3,0, 3,2, 0,5, 1,5, Polen, 1,9, 2,8, 5,1, 3,7, Portugal, 4,7, -1,5, -1,7, -1,6, Rumænien, 3,9, 3,4, 6,0, 6,2, Slovakiet, 3,6, 1,9, 5,8, 6,2, Slovenien, -5,7, 0,7, 3,0, 2,5, Spanien, 0,2, 1,1, 1,1, -0,1, Storbritannien, 1,1, 0,6, 0,5, 1,6, Sverige, 1,8, 1,7, 3,0, 2,9, Tjekkiet, 1,9, 0,0, 1,6, 1,6, Tyskland, 0,7, 0,1, 2,2, 2,1, Ungarn, 2,2, 2,4, 3,8, 3,0, Østrig, 1,7, 4,2, 4,3, 2,2, USA, 1,9, 1,9, 2,0, 2,3, Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2014, 22. december 2014 - Nr. 662, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18410

NYT: Fortsat flere malkekøer

26. januar 2016, Der var 570.000 malkekøer 31. december 2015, hvilket er en stigning på 4,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Mælkekvoternes ophør 1. april 2015 er den primære årsag til stigningen i antallet af malkekøer. Landmændene er i gang med at optimere deres produktion af mælk, da de nu kan producere frit uden risiko for at blive pålagt en afgift for at overskride en mælkekvote., Tilpasning af besætningerne efter mælkekvoters ophør, Tilpasning af besætningerne har betydet, at der bliver leveret mere mælk til mejerierne, se , www.statistikbanken.dk/ani71, ,, og slagtet færre køer i 2015 end 2014, se , www.statistikbanken.dk/ani41, . , Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og dermed mælkeproduktion i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, og for hele EU på , EUROSTAT´s hjemmeside, ., Stigning i bestand af kvæg, Den samlede kvægbestand var 1.566.000 stk. 31. december 2015, hvilket er 0,9 pct. flere end samme tidspunkt i 2014. Denne stigning i bestanden skyldtes flere malkekøer, samt flere kalve (tyre og stude samt kvier under ½ år). , Der var 257.000 tyre og stude samt 645.000 kvier, hvilket er et fald på 0,3 pct. for handyrene og 1,1 pct. for kvierne. Antallet af kalve under ½ år er steget for begge køn, mens antallet af tyre og stude samt kvier over ½ år og ældre er faldet., Antal ammekøer det laveste siden 1990, Den samlede bestand af køer var på 664.000, hvilket er en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2014. Stigningen skyldtes udelukkende flere malkekøer, da ammekøerne faldt med 2,7 pct. til 94.000, som er det laveste siden 1990, se , www.statistikbanken.dk/hdyr1, ., Antallet af, drægtige kvier (kommende køer) steg med 0,5 pct. til 192.000, hvilket skyldes en stigning i drægtige kvier på 1-2 år, mens der var et fald i de drægtige kvier på 2 år og over. , Kvægbestanden, , 2014, 2015, Ændring, , 31. dec. , 31. mar., 30. juni , 30. sept., 31. dec., 31. dec. 2014, - 31. dec. 2015, , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 553, 1, 549, 1, 568, 1, 574, 1, 566, 13, 0,9, Tyre og stude, 258, 256, 257, 257, 257, -1, -0,3, Under ½ år, 115, 115, 123, 127, 121, 7, 5,8, ½ år-1 år, 101, 98, 86, 87, 98, -4, -3,5, 1-2 år, 31, 33, 35, 32, 28, -3, -9,6, 2 år og over, 11, 11, 11, 12, 10, -1, -7,4, Kvier, 1, 652, 648, 651, 651, 645, -7, -1,1, Under ½ år, 158, 155, 161, 165, 162, 5, 2,9, ½ år-1 år, 160, 160, 153, 151, 157, -3, -2,1, 1-2 år, 276, 277, 281, 279, 274, -2, -0,6, 2 år og over, 58, 56, 56, 56, 52, -7, -11,1, Køer, 643, 645, 661, 666, 664, 21, 3,2, Malkekøer, 547, 549, 561, 567, 570, 23, 4,3, Ammekøer, 96, 96, 99, 99, 94, -3, -2,7, Drægtige kvier , 192, 197, 201, 196, 192, 1, 0,5, 1-2 år, 156, 163, 167, 161, 161, 5, 3,4, 2 år og over, 36, 34, 34, 34, 32, -4, -12,0, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2015, , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 257, 194, 645, 137, 570, 400, 93, 763, 1, 566, 494, Region Hovedstaden, 5, 172, 12, 078, 9, 262, 3, 576, 30, 088, København og Nordsjælland, 1, 3, 043, 5, 766, 3, 162, 3, 053, 15, 024, Landsdel Bornholm, 2, 129, 6, 312, 6, 100, 523, 15, 064, Region Sjælland, 17, 608, 30, 865, 20, 088, 11, 343, 79, 904, Region Syddanmark, 87, 839, 254, 736, 236, 886, 26, 097, 605, 558, Landsdel Fyn, 14, 431, 37, 323, 31, 701, 5, 720, 89, 175, Landsdel Sydjylland, 73, 408, 217, 413, 205, 185, 20, 377, 516, 383, Region Midtjylland, 88, 273, 192, 789, 168, 979, 29, 917, 479, 958, Landsdel Østjylland, 26, 324, 52, 269, 39, 125, 12, 901, 130, 619, Landsdel Vestjylland, 61, 949, 140, 520, 129, 854, 17, 016, 349, 339, Region Nordjylland, 58, 302, 154, 669, 135, 185, 22, 830, 370, 986, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 31. december 2015, 26. januar 2016 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20623

NYT: Næsten uændret salg i januar

16. marts 2016, De foreløbige tal for firmaernes samlede salg var 0,1 pct. lavere i januar end i december, mens det indenlandske salg var 0,5 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Det næsten uændrede samlede salg kommer efter en stigning på 0,8 pct. fra november til december, mens stigningen i det indenlandske salg følger efter en stigning på 0,2 pct. fra november til december. I de seneste tre måneder (november 2015 til januar 2016) er det samlede salg steget med 0,9 pct. i forhold til de forudgående tre måneder (august til oktober 2015), mens det indenlandske salg er steget med 1,2 pct. De indkomne data for fjerde kvartal 2015 er i forhold til den seneste udgivelse opjusteret med 8,5-11,0 mia. kr. pr. md., Firmaernes køb og salg steg fra 2014 til 2015, Firmaernes salg for hele året er steget 2,8 pct. fra 2014 til 2015, mens købet er steget med 3,5 pct. , Udviklingen i udvalgte erhverv, Industri, har haft en stigning i salget på 2,1 pct. fra december til januar, efter en stigning på 2,1 pct. fra november til december. I de seneste tre måneder er salget inden for industri steget med 1,0 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. , Handel, har haft et fald i salget på 1,1 pct. fra december til januar, efter et fald på 1,0 pct. fra november til december. I de seneste tre måneder er handel steget med 1,1 pct. i forhold til de forudgående tre måneder., Udviklingen i faktiske tal, I faktiske tal er salg i alt eksklusive energi mv. i januar 0,3 pct. højere end i januar sidste år. , Detailhandel, er steget med 1,3 pct. og , industri, er steget med 4,8 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi steg i sæsonkorrigerede tal med 0,5 pct. fra oktober til november og steg med 0,8 pct. fra november til december. Stigningen fra oktober til november er justeret ned fra 0,7 pct. til 0,5 pct. Stigningen fra november til december er justeret op fra 0,4 pct. til 0,8 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse., Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Dec. , 2015, Jan. , 2016, Æn-, dring, , Aug 2015, - okt. 2015, Nov. 2015, - jan. 2016, Æn-, dring, , Jan. 2015, Jan., 2016, Æn-, dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 293,8, 293,6, -0,1, , 871,5, 879,0, 0,9, , 266,5, 267,4, 0,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,8, 9,7, 10,2, , 26,2, 27,4, 4,2, , 7,5, 8,5, 13,6, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 98,4, 93,9, -4,6, , 277,9, 287,0, 3,3, , 84,7, 87,2, 3,0, Råstofindvinding, 1,3, 1,1, -16,1, , 4,2, 3,9, -8,5, , 1,7, 1,1, -37,0, Industri, 62,2, 63,5, 2,1, , 184,7, 186,6, 1,0, , 53,7, 56,3, 4,8, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 34,9, 29,3, -15,9, , 88,9, 96,6, 8,6, , 29,3, 29,9, 1,9, Bygge og anlæg, 19,7, 20,9, 6,2, , 58,4, 59,9, 2,5, , 13,6, 15,7, 15,3, Handel og transport mv., 146,1, 144,4, -1,2, , 434,1, 436,7, 0,6, , 134,5, 128,5, -4,4, Handel, 108,2, 106,9, -1,1, , 320,8, 324,4, 1,1, , 99,8, 95,4, -4,4, Handel med biler og motorcykler, 11,5, 11,2, -2,4, , 33,1, 34,1, 3,1, , 9,2, 9,4, 2,8, Engroshandel, 69,6, 68,1, -2,3, , 206,6, 207,5, 0,4, , 65,4, 60,4, -7,6, Detailhandel, 27,0, 27,7, 2,3, , 81,0, 82,7, 2,1, , 25,3, 25,6, 1,3, Transport, 33,2, 32,7, -1,3, , 99,7, 98,3, -1,3, , 31,0, 29,1, -5,9, Hoteller og restauranter, 4,7, 4,7, -0,5, , 13,7, 14,0, 2,4, , 3,7, 3,9, 6,8, Information og kommunikation, 14,5, 13,7, -5,4, , 42,7, 42,6, -0,1, , 14,5, 14,3, -1,6, Finansiering og forsikring, 5,3, 5,2, -1,5, , 15,4, 15,9, 3,4, , 5,6, 6,0, 6,3, Ejendomshandel og udlejning, 4,9, 5,2, 5,8, , 16,6, 15,0, -9,5, , 8,3, 8,9, 8,0, Erhvervsservice, 26,4, 25,2, -4,3, , 75,4, 77,0, 2,1, , 22,3, 22,8, 2,4, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,6, 2,6, -0,2, , 8,1, 8,1, -0,1, , 3,3, 3,4, 1,1, Kultur, fritid og anden service, 3,4, 3,1, -7,0, , 9,9, 9,8, -0,1, , 3,2, 3,0, -6,8, I alt inkl. energi mv., 330,0, 324,0, -1,8, , 964,6, 979,4, 1,5, , 297,5, 298,3, 0,3, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg januar 2016, 16. marts 2016 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2016, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20506

NYT: Skatterne steg lidt mere end indkomsterne

1. december 2017, Indkomstskatteprovenuet steg i 2016 med 3,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2016 med en vækst opgjort i løbende priser på 1,9 pct. og stigende beskæftigelse. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, der i 2016 medførte en fortsat forøgelse af skatteprocenten for bundskatten, som provenumæssigt ikke blev modsvaret af en nedsættelse af skatteprocenten for sundhedsbidraget. De skattepligtige indkomster var 1.124,3 mia. kr., og indkomstskatterne udgjorde 384,4 mia. kr., Provenuet for bundskatten steg 16 pct., Stigningen i indkomstskatteprovenuet skyldtes især en stigning i bundskatten på 13,1 mia. kr. svarende til 15,6 pct. og en stigning i kommuneskatten på 8,3 mia. kr. svarende til 3,7 pct. Omvendt faldt sundhedsbidraget med 7,9 mia. kr. svarende til 22,1 pct. Andre indkomstskatter steg tilsammen 0,6 mia. kr. svarende til 2,1 pct. Herudover faldt aktieskatten i 2016 med 0,8 mia. kr. svarende til 3,9 pct., og ejendomsværdiskatten steg med 0,3 mia. kr. svarende til 2,2 pct., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2016 bl.a., at skatteprocenten for bundskatten blev sat op fra 8,08 pct. til 9,08 pct., og skatteprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 4 pct. til 3 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 8,05 pct. til 8,30 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 28.000 kr., Som følge af genopretningspakken fra juni 2010 blev suspensionen af reguleringen af beløbsgrænser i henhold til personskattelovens § 20 videreført i perioden 2010-2013. Dette havde betydning for bl.a. reguleringen af personfradraget og grænsen for, hvornår man skulle betale topskat. I 2014 blev reguleringen af beløbsgrænserne genoptaget. Det betød bl.a., at personfradraget i 2016 blev hævet til 44.000 kr., og grænsen for betaling af topskat blev hævet til 467.300 kr., Indkomster og fradrag, , 2015, 2016*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 246,4, 1, 281,2, 2,8, 2. Kapitalindkomst, -44,4, -41,1, 7,4, 3. Ligningsmæssige fradrag, 115,1, 116,4, 1,1, 4. Overført underskud, 0,1, 0,6, 500,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 087,0, 1, 124,3, 3,4, 6. Aktieindkomst, 53,9, 51,7, -4,1, * Foreløbige tal., Beskatningen ved slutligningen, , 2015, 2016*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 424,3, 436,4, 2,9, A-skat, 370,1, 382,7, 3,4, B-skat, 18,8, 19,7, 4,8, Aktieskat, 7,8, 8,9, 14,1, Frivillige indbetalinger, 22,2, 19,6, -11,7, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,2, 4,2, 0,0, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,4, 1,5, 7,1, 2. Overført restskat, 1, 3,8, 3,0, -21,1, 3. Hævede opsparede overskud, 2,0, 2,1, 5,0, 4. Slutskatter, 404,4, 417,9, 3,3, Indkomstskatter, 370,3, 384,4, 3,8, Bundskat, 84,1, 97,2, 15,6, Topskat, 16,4, 17,0, 3,7, Udligningsskat, 0,3, 0,2, -33,3, Sundhedsbidrag, 35,8, 27,9, -22,1, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,4, 4,3, Kirkeskat, 6,1, 6,3, 3,3, Kommuneskat, 221,7, 230,0, 3,7, Virksomhedsskat, 3,6, 3,4, -5,6, Forskerskat, 1,3, 1,4, 7,7, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,4, -1,5, -7,1, Aktieskat, 20,5, 19,7, -3,9, Ejendomsværdiskat, 13,6, 13,9, 2,2, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 79,3, 82,0, 3,4, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 18,1, 17,6, -2,8, , 1.000 personer, , Antal personer under ligning, 5, 138, 5, 198, 1,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.300 kr. i 2013 og under 18.700 kr. i 2014 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2016, 1. december 2017 - Nr. 466, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25646

NYT: Firmaernes salg fortsætter på stabilt niveau

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 436,8 mia. kr., november 2023, +0,8%, oktober 2023 - november 2023, Se tabel, 26. januar 2024, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 0,8 pct. fra oktober til november 2023, mens det , indenlandske salg, faldt 0,8 pct. i samme periode. Når , firmaernes samlede salg ekskl. energi, for september-november sammenlignes med de foregående tre måneder, faldt salget med 0,1 pct., og i samme periode steg det, indenlandske salg, 0,8 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Fald inden for bygge og anlæg, Salget inden for , industri, handel, og, transport, steg med hhv. 2,2 pct., 1,1 pct. og 3,6 pct. fra oktober til november. Der var ligeledes fremgang i branchegruppen bestående af de primære erhverv , landbrug, skovbrug og fiskeri, samt i , hoteller og restauranter, , hvor salget i begge branchegrupper steg med 1,4 pct. Omvendt var der tilbagegang inden for både , bygge og anlæg, samt , information og kommunikation, på hhv. 4,4 pct. og 3,9 pct., Nedgang i forhold til året før, En sammenligning af de faktiske tal for november 2023 og november 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 2,7 pct. , Over halvdelen af faldet lå inden for , engroshande, l, hvor der var en nedgang på 5,4 pct., hvilket svarer til et fald på 6,1 mia. kr., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal og særlige forhold i november 2023, Med denne offentliggørelse er data i statistikken sæsonkorrigeret med en ny model. Det har betydning for sæsonkorrigerede data bagud i tid. For serien , Firmaernes samlede salg ekskl. energi, er revisionerne i forhold til tidligere offentliggjorte tal på under 1 pct. Data, der indeholder branchen , El-, gas- og fjernvarmeforsyning, , har dog markant større revisioner, hvilket skyldes, at branchen i de seneste år har haft en meget atypisk udvikling, som påvirker sæsonkorrektionen mere, end man normalt ser, når sæsonkorrektionsmodellen opdateres., Det sæsonkorrigerede salg for oktober var 434,7 mia. kr. i den seneste offentliggørelse og revideres i denne offentliggørelse til 433,2 mia. kr. Det er en nedjustering på 0,4 pct., som primært skyldes sæsonkorrektionen. Det ukorrigerede salg for oktober er revideret fra 448,3 mia. kr. til 448,5 mia. kr., en stigning på under 0,1 pct., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2021, 2022, 2023, , 2021, 2022, 2023, , mia. kr., Januar, 341,2, 422,8, 446,4, , 310,9, 391,7, 424,0, Februar, 344,1, 432,9, 434,6, , 305,2, 387,8, 388,6, Marts, 372,0, 442,4, 443,0, , 391,5, 471,4, 471,9, April , 366,9, 450,5, 441,3, , 358,0, 438,6, 419,0, Maj, 370,6, 463,3, 437,8, , 356,5, 456,0, 430,1, Juni, 373,1, 462,3, 440,8, , 404,1, 488,1, 471,1, Juli, 377,9, 467,5, 432,3, , 355,5, 429,8, 393,6, August, 378,2, 475,8, 432,7, , 363,3, 467,2, 425,3, September, 390,6, 478,0, 435,0, , 405,8, 502,4, 448,2, Oktober, 395,5, 459,5, 433,2, , 402,7, 463,8, 448,5, November, 410,7, 448,5, 436,8, , 430,0, 467,2, 454,8, December, 401,3, 453,3, ., , 465,2, 508,7, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte brancher, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Okt., 2023, , Nov., 2023, , Æn-, dring, , Juni, 2023, -Aug., 2023, Sep., 2023 , -Nov. , 2023, Æn-, dring, , Nov., 2022, , Nov., 2023, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 433,2, 436,8, 0,8, 1, 305,8, 1, 304,9, -0,1, 467,2, 454,8, -2,7, I alt inkl. energi mv., 535,3, 531,0, -0,8, 1, 591,3, 1, 596,0, 0,3, 712,8, 555,4, -22,1, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 10,3, 10,4, 1,4, 33,7, 31,6, -6,2, 13,1, 11,1, -15,0, Industri, 84,0, 85,8, 2,2, 255,8, 255,7, -0,0, 93,8, 90,1, -4,0, Bygge og anlæg, 32,5, 31,1, -4,4, 94,8, 94,5, -0,4, 37,3, 35,1, -5,7, Handel, 156,2, 157,9, 1,1, 467,2, 471,3, 0,9, 170,2, 167,6, -1,5, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 19,1, 19,2, 0,2, 55,2, 57,5, 4,3, 18,4, 22,2, 21,1, Engroshandel, 102,4, 104,0, 1,6, 307,5, 310,0, 0,8, 113,6, 107,5, -5,4, Detailhandel, 34,7, 34,7, 0,2, 104,5, 103,7, -0,8, 38,2, 37,9, -0,9, Transport, 55,5, 57,5, 3,6, 171,6, 169,3, -1,3, 61,2, 57,5, -6,1, Hoteller og restauranter, 7,2, 7,3, 1,4, 21,1, 21,6, 2,3, 6,5, 7,5, 15,8, Information og kommunikation, 20,2, 19,5, -3,9, 60,8, 59,3, -2,4, 19,4, 19,5, 0,6, Finansiering og forsikring, 10,4, 9,6, -7,4, 29,5, 29,8, 0,9, 10,0, 10,3, 3,4, Ejendomshandel og udlejning, 7,2, 7,0, -2,8, 22,0, 21,1, -4,3, 7,0, 4,4, -36,7, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 436,8 mia. kr., november 2023, +0,8%, oktober 2023 - november 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg november 2023, 26. januar 2024 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46394

NYT: Vi sender mere plastaffald til genanvendelse

23. oktober 2019, Mængden af plastaffald, som blev indsamlet til genanvendelse fra husholdningerne, steg fra 40.000 ton i 2016 til 55.000 ton i 2017. Det svarer til en stigning på 37 pct. Fra 2011 til 2017 er mængderne af plast indsamlet til genanvendelse mere end fordoblet. Det restaffald, som bliver tilbage, når man har sorteret fx plast, glas og pap fra, kaldes for dagrenovation. Dagrenovation er stadig den affaldstype, der er mest af i husholdningerne. I 2017 blev det til 1,3 mio. ton. Mængden af dagrenovation er faldet med 45.000 ton fra 2016, hvilket kan ses i sammenhæng med et øget fokus på affaldssortering i husholdningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Plastaffald også fra industri og handelssektoren, I 2017 blev der i alt indsamlet 103.000 ton plastaffald til genanvendelse fra husholdninger og erhverv. Industrien stod for 26 pct. af plastaffaldet, omkring halvdelen stammede fra plast- og gummiindustrien. 10 pct. kom fra handel. Danske virksomheder udsorterede tilsammen 48.000 ton plastaffald til genanvendelse i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Stigende eksport af plastaffald, Fra 2016 til 2017 steg eksporten af plastaffald til genanvendelse med 12 pct. I 2017 eksporterede vi 52.000 ton plastaffald, hvilket omtrent svarer til 50 pct. af den totale mængde plastaffald indsamlet til genanvendelse. Plastaffaldet står for ca. 2 pct. af den samlede affaldseksport, som i 2017 lå på 2,2 mio. ton. Størstedelen af affaldseksporten var jern- og metalaffald, som var 1,2 mio. ton i 2017., Lille stigning i samlede affaldsmængder, I 2017 skabte vi i Danmark i alt 11,7 mio. ton affald fra erhverv og husholdninger, hvilket er lidt mere end i 2016. Af alt produceret affald blev 68 pct. indsamlet til genanvendelse og 29 pct. til forbrænding, mens 3 pct. blev deponeret. Lidt mere affald blev i 2017 indsamlet til forbrænding, mens lidt mindre blev indsamlet til genanvendelse og deponering, end i 2016. Affald indsamlet til genanvendelse bruges som indikator for FN's , verdensmål 12.5 om reducerede affaldsmængder, ., Danmark forbrænder mere affald end gennemsnittet i EU, Danmark brænder en større del af affaldet end EU-gennemsnittet. Samtidigt sender vi en meget mindre del til deponering. Det samme gælder i de andre skandinaviske lande, fx i Sverige. I lande som Spanien og Ungarn deponeres en større del af affaldet, mens forbrænding står for en mindre del af affaldsbehandlingen. Genanvendelsesgraden varierer mellem EU-landene, hvor fx Nederlandene har en høj genanvendelsesprocent. I gennemsnit i EU indsamles 57 pct. af affaldet til genanvendelse, mens 17 pct. går til forbrænding og 26 pct. til deponering. Den europæiske opgørelse tager udgangspunkt i såkaldt totalaffald. Totalaffald omfatter ikke byggeaffald og andet stort mineralsk affald fra fx minedrift, af hensyn til sammenligneligheden mellem landene. Andelene for de forskellige behandlingsformer for Danmark kan derfor ikke genfindes i , Affaldsregnskabet, . Efter Eurostats opgørelsesmetode var den danske genanvendelsesgrad 61 pct. i 2016, forskellen til , Affaldsregnskabets, tal (69 pct. i 2016) afspejler at bygge- og anlægsaffald i meget høj grad genanvendes. , Kilde: Eurostat, , Management of waste excluding major mineral waste, ., Affaldsregnskab 2016 og 2017, 23. oktober 2019 - Nr. 390, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2020, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32407

NYT: Firmaernes salg stiger

13. maj 2015, Firmaernes , samlede salg, var 1,4 pct. højere i marts end i februar, mens det indenlandske salg var 2,3 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Stigningen i det samlede salg kommer efter en stigning på 0,4 pct. fra januar til februar. I første kvartal 2015 er det samlede salg steget med 1,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014., Højeste industrisalg siden før 2009, Målt i faktiske tal var industriens salg i alt i marts 2015 på sit højeste niveau siden seriens begyndelse i 2009. Det stemmer godt overens med udviklingen i industriens omsætning (IO) i den stikprøvebaserede statistik , Industriens produktion og omsætning, . Kvaliteten af de registerbaserede tal for , Firmaernes køb og salg, (FIKS) vurderes at være høj for industriens område, da 92 pct. af omsætningen stammer fra virksomheder, der indberetter moms hver måned., Stigende omsætning i alle tre sektorer - sæsonkorrigeret, Inden for , industri, , , bygge og anlæg, samt , handel, fortsatte fremgangen fra februar også i marts. Industrien oplevede en pæn stigning på 4,0 pct. efter en stigning på 1,1 pct. fra januar til februar. , Bygge og anlæg, havde en stigning på 1,3 pct. efter en stigning på 3,4 pct. i februar. For , handel, udgjorde stigningen 1,5 pct. efter en stigning på 0,3 pct. i februar. Tallene for bygge og anlæg skal anvendes med forsigtighed, da ca. 45 pct. af omsætningen i første kvartal er imputeret i denne opgørelse., Markant fremgang for bygge og anlæg det seneste år, Det samlede salg opgjort eksklusive energi mv. i marts 2015 er 7,0 pct. større end i marts 2014 i faktiske tal. Bygge og anlæg er steget med hele 24,0 pct., mens handel er steget med 4,5 pct., og industri med 5,4 pct. , Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi steg 2,8 pct. fra december til januar, og med 0,4 pct. fra januar til februar. Stigningen i januar er øget med 0,6 procentpoint, mens stigningen i februar er øget med 0,3 pct. i forhold til seneste offentliggørelse., Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Feb. , 2015, Mar. , 2015, Æn-, dring, , Okt. 2014, - dec. 2014, Jan. 2015, - mar. 2015, Æn-, dring, , Mar., 2014, Mar., 2015, Æn-dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 288,7, 292,8, 1,4, , 852,5, 869,2, 1,9, , 279,1, 298,7, 7,0, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,9, 9,7, -2,2, , 26,3, 29,3, 11,4, , 9,5, 10,2, 6,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 92,4, 93,7, 1,4, , 275,4, 275,4, 0,0, , 94,3, 100,1, 6,2, Råstofindvinding, 3,4, 3,5, 5,0, , 12,4, 10,6, -14,2, , 3,6, 3,5, -3,0, Industri, 60,3, 62,7, 4,0, , 179,1, 182,5, 1,9, , 63,0, 66,5, 5,4, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 28,8, 27,5, -4,4, , 83,9, 82,2, -2,0, , 27,6, 30,1, 9,0, Bygge og anlæg, 21,0, 21,3, 1,3, , 56,1, 62,6, 11,5, , 15,3, 19,0, 24,0, Handel og transport mv., 142,8, 144,5, 1,2, , 426,6, 431,1, 1,1, , 141,5, 149,6, 5,8, Handel, 106,9, 108,6, 1,5, , 318,4, 322,2, 1,2, , 108,5, 113,4, 4,5, Handel med biler og motorcykler, 10,4, 10,6, 2,3, , 29,8, 31,3, 5,3, , 10,2, 11,7, 14,6, Engroshandel, 68,0, 70,0, 2,9, , 207,3, 206,8, -0,2, , 72,6, 75,1, 3,5, Detailhandel, 28,6, 28,0, -2,1, , 81,4, 84,0, 3,2, , 25,8, 26,7, 3,5, Transport, 31,4, 31,6, 0,6, , 95,1, 95,6, 0,6, , 29,2, 32,2, 10,4, Hoteller og restauranter, 4,5, 4,4, -1,4, , 13,1, 13,4, 2,2, , 3,8, 4,0, 5,5, Information og kommunikation, 13,7, 13,7, -0,4, , 41,0, 41,2, 0,5, , 14,2, 14,4, 1,8, Finansiering og forsikring, 4,8, 4,9, 2,1, , 14,4, 14,5, 0,8, , 4,0, 4,6, 14,6, Ejendomshandel og udlejning, 4,9, 4,8, -3,3, , 14,9, 14,6, -1,8, , 2,9, 3,0, 2,3, Erhvervsservice, 25,5, 25,6, 0,5, , 76,8, 76,1, -0,9, , 23,3, 26,0, 11,8, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,6, 2,5, -5,4, , 7,6, 7,7, 2,4, , 2,4, 2,4, -2,5, Kultur, fritid og anden service, 3,2, 3,2, 0,1, , 9,7, 9,4, -3,4, , 2,9, 3,0, 3,6, I alt inkl. energi mv., 320,9, 323,9, 0,9, , 948,8, 962,0, 1,4, , 310,4, 332,3, 7,1, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg marts 2015, 13. maj 2015 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19069

NYT: Vi sorterer fortsat mere affald til genanvendelse

10. marts 2021, I takt med flere beholdere og ordninger til sortering af husholdningsaffald, stiger mængderne af affald indsamlet til genanvendelse, mens mængderne af affald til forbrænding falder. Husholdningerne sendte omtrent 1,7 mio. ton affald til genanvendelse i 2019, svarende til halvdelen af husholdningsaffaldet. Husholdningsaffald indsamlet til genanvendelse er steget med 0,5 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til en stigning på 36 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Haveaffald fylder mest i husholdningernes genanvendelige affald, Størstedelen af det affald, som husholdningerne sorterer til genanvendelse, er haveaffald. Med 742.000 ton i 2019, udgør haveaffald 42 pct. af husholdningernes genanvendelige affald. Træ- og madaffald udgør hhv. 11 og 8 pct. af husholdningernes affald til genanvendelse. Resten udgøres af jern og metal, papir, glas, pap, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Ændrede vaner giver mere pap og mindre papir til genanvendelse, Husholdningerne sorterede 84.000 ton pap til genanvendelse i 2019, hvilket er en stigning med 147 pct. siden 2011. Vi udsorterer især mere papemballage, fx som følge af mere nethandel. I den samme periode ses et fald i mængderne af papiraffald indsamlet til genanvendelse. I 2019 indsamledes 133.000 ton papiraffald fra husholdninger, et fald på 37 pct. sammenlignet med 2011. Mindskede mængder papiraffald kan blandt andet ses i sammenhæng med faldende oplagstal af trykte medier, herunder dagblade og tidsskrifter i papirform i husholdningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Den samlede mængde affald stiger, I 2019 skabte vi i Danmark i alt 12,7 mio. ton affald, hvilket er 2 pct. mere end i 2018. Affaldsmængderne har været støt stigende siden 2012. Fra husholdningerne indsamledes i alt 3,5 mio. ton affald, eller 28 pct. af de samlede affaldsmængder i 2019. Affald fra bygge- og anlægsbranchen var i 2019 på 5 mio. ton, og udgjorde 40 pct. af det samlede affald, mens øvrige erhverv skabte 4,2 mio. ton affald, svarende til 33 pct. Stigningen i affaldsmængder ses primært i bygge- og anlægsbranchen og øvrige erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2019, 10. marts 2021 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34686

NYT: Vi sorterer mere madaffald til biogasproduktion

8. november 2023, Husholdningerne sorterede omtrent 220.000 ton madaffald til genanvendelse i 2021, svarende til 38 kg madaffald pr. person. Sorteringen af madaffald har været støt stigende de seneste år, hvilket skal ses i sammenhæng med større fokus på sortering og udbredelse af indsamlingsordninger. Det indsamlede madaffald bliver typisk brugt til biogasproduktion. Husholdningsaffald udgør under 5 pct. af inputtet i produktionen af biogas, ifølge , Energistyrelsens biomasseopgørelse, . Det meste biogas laves af gylle og lignende fra landbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Mest dagrenovation og haveaffald i husholdningernes affald, Hver dansker producerede i gennemsnit 556 kg affald i 2021. Dagrenovation mv. er den affaldstype vi producerer mest af, 219 kg pr. person i 2021. Mængden dagrenovation mv. er faldet med 40 pct. siden 2011, i takt med øget sortering af affald til genanvendelse. Dagrenovation bliver typisk sendt til affaldsforbrænding og bliver til el og fjernvarme. Derudover sorterede hver dansker 131 kg haveaffald mens mængden af sorteret pap og papir var 38 kg, madaffald var 38 kg og træaffald var 37 kg. Resten af husholdningernes affald var jern og metal, glas, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, og , www.statistikbanken.dk/folk1a, Danske husholdninger producerer mere affald end EU-gennemsnittet, Danmark er blandt de EU-lande, som producerer mest husholdningsaffald pr. indbygger. Gennemsnittet i hele EU var 455 kg pr. indbygger i 2020, hvor de seneste tal er fra. At Danmark ligger højt, kan ses i sammenhæng med et relativt højt materielt forbrug, samt at der kan være forskellige metoder, når landene opgør husholdningernes affaldsmængder., Kilde: Eurostat, , Waste generated by households by year and waste category, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgør med 3,3 mio. ton i 2021 omtrent en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark. Resten af affaldet kommer fra bygge- og anlægsbranchen med 5,2 mio. ton og fra industri- og forsyningsvirksomhed med 1,9 mio. ton. Derudover kommer affaldet fra handel, transport og service med 1,6 mio. ton og landbrug med 0,4 mio. ton affald i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2021, 8. november 2023 - Nr. 373, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2024, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45165

NYT: Største udgifter til børn, ældre og handicappede

30. april 2015, Kommunernes udgifter til børn og unge samt voksne med særlige behov (herunder ældre og handicappede) var i 2014 på 159,8 mia. kr. og udgjorde dermed 50,1 pct. af de samlede kommunale udgifter i henhold til regnskaberne for 2014. I regnskab 2013 lå udgifterne til de to områder på 156,9 mia. kr. og udgjorde 49,8 pct. af de kommunale udgifter. Der er altså tale om en stigning på 2,9 mia. kr. Af udgifterne til børn og unge gik 52,7 mia. kr. til skole (folkeskoler, privatskoler, efterskoler, SFO mv.), 27,1 mia. kr. til dagtilbud og 13,5 mia. kr. til dækning af særlige behov. Tilbud til ældre og voksne med særlige behov, bl.a. hjemmehjælp, udgjorde 66,4 mia. kr., Stigning på 1,0 pct. i de samlede nettodriftsudgifter, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter, dvs. kommunernes samlede udgifter og indtægter, var i 2014 på 318,6 mia. kr. inklusive statsrefusion. Det er 3,3 mia. kr. eller 1,0 pct. mere end i 2013. Der er ikke korrigeret for pålagte meropgaver mv. , Der blev brugt 227,8 mia. kr. på serviceområdet (fx skoler og ældrepleje), 61,3 mia. kr. på indkomstoverførsler (fx førtidspensioner og kontanthjælp) og 12,1 mia. kr. på forsikrede ledige. Udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet udgjorde 20,1 mia. kr., mens udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner på forsyningsområdet udgjorde 0,3 mia. kr. , Der var nettodriftsindtægter på 0,3 mia. kr. fra forsyningsområdet (fx el- og vandværker), indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,5 mia. kr. og indtægter fra ældreboliger på 1,1 mia. kr., Udgifter til folkeskolen steg 4,6 pct., Nettodriftsudgifterne til folkeskolen, der udgjorde 52,7 mia. kr., steg med 2,3 mia. kr. eller 4,6 pct. i forhold til 2013. Man skal være opmærksom på, at de kommunale udgifter er påvirket af lockouten af lærerne i april 2013., Fald i anlægsudgifterne, De skattefinansierede nettoanlægsudgifter udgjorde 15,0 mia. kr. i 2014. I 2013 var de skattefinansierede nettoanlægsudgifter 15,8 mia. kr. Anlægsudgifterne på forsyningsområdet er ikke medregnet, da de er takstfinansierede., Nettoanlægsudgifterne inklusive forsyningsområdet i regnskab 2014 var på 15,9 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 0,8 mia. kr. eller 4,7 pct. i forhold til regnskabet for 2013., Nettoanlægsudgifterne på 15,9 mia. kr. fordelte sig med 4,2 mia. kr. til folkeskolen, 0,8 mia. kr. til ældreboliger, 4,1 mia. kr. til transport og infrastruktur, 6,0 mia. kr. til øvrige formål samt 0,9 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne., Regionernes regnskaber, Regionerne havde drifts- og anlægsudgifter på 129,4 mia. kr. samt drifts- og an-lægsindtægter på 17,3 mia. kr. og statsrefusion på 1,8 mia. kr. i 2014. Nettodrifts- og anlægsudgifterne (uden statsrefusion) på 112,1 mia. kr. var 2,8 mia. kr. højere end i regnskaberne for 2013. Nettodriftsudgifterne steg med 2,3 mia. kr. i forhold til regnskab 2013, mens nettoanlægsudgifterne steg med 0,5 mia. kr. , Der er ikke korrigeret for pris- og lønudvikling mv., Sundhedsområdet, som er regionernes største nettodriftsudgift, udgjorde 97,4 mia. kr. i 2014. Heraf gik 76,9 mia. kr. til drift af sygehuse og 20,5 mia. kr. til sygesikring mv., Kommunernes og regionernes regnskaber, , Kommuner, Regioner, , 2013, 2014, 2013, 2014, , mio. kr., Driftsudgifter, brutto, 413, 603, 412, 645, 120, 227, 122, 420, Driftsindtægter, 64, 308, 64, 500, 15, 417, 15, 261, Statsrefusion, 33, 954, 29, 501, 1, 797, 1, 770, Anlægsudgifter, brutto, 20, 544, 20, 278, 5, 668, 7, 012, Anlægsindtægter, 3, 891, 4, 401, 1, 217, 2, 063, Renteudgifter, 2, 483, 2, 330, 439, 437, Renteindtægter, 1, 986, 1, 742, 266, 236, Generelle tilskud, 1, 85, 158, 85, 075, •, •, Skatter, 249, 214, 254, 351, •, •, Tilskud fra staten, •, •, 87, 890, 88, 005, Kommunale bidrag, •, •, 20, 119, 20, 433, Anm.: Drifts- og anlægsudgifter er anført ekskl. købsmoms., 1, Inklusive kommunernes ikke-aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr., Kommuner og regioners regnskaber 2014 , 30. april 2015 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2016, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19296

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation