Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3061 - 3070 af 4176

    NYT: 12,7 mio. svin i Danmark

    8. februar 2016, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,5 pct. lavere 1. januar 2016 end 1. oktober 2015, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden opgjort til 12,7 mio. svin, hvilket er samme niveau som samme tidspunkt sidste år., Færre søer, I faktiske tal var der 1.016.000 søer 1. januar, hvilket er 2,9 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 191.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 586.000 andre drægtige søer og 205.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) steg 11,1 pct. til 221.000. Dog er det ikke alle sopolte, der senere indgår i produktionen, da en del ikke bliver drægtige, eller landmanden mod forventning ikke får solgt dem som sopolte. I stedet for bliver de solgt til slagtning., Der var 2.474.000 pattegrise, hvilket er et fald på 4,1 pct. Der var 5.826.000 smågrise - en stigning på 2,8 pct., mens der var 3.147.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 1,7 pct. , Stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I 2015 blev der eksporteret ca. 12,3 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise. Til sammenligning blev der slagtet ca. 19 mio. svin i Danmark. , Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland., Svinebestanden,  , 2015, 2016, Ændring, 1. jan. 2015,  , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2016,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 12, 856, 12, 702, -7, -0,1, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 046, 1, 035, 1, 031, 1, 023, 1, 016, -30, -2,9, Gylte , 199, 191, 191, 186, 191, - 8, -4,0, Andre drægtige , 603, 597, 593, 594, 586, - 17, -2,8, Diegivende , 208, 210, 210, 209, 205, - 3, -1,4, Golde , 36, 37, 37, 34, 34, - 2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 6, 6, 7, 0, 0,0, Sopolte , 199, 202, 217, 222, 221, 22, 11,1, Pattegrise ved søerne , 2, 579, 2, 608, 2, 613, 2, 589, 2, 474, -105, -4,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 666, 5, 566, 5, 777, 5, 871, 5, 826, 160, 2,8, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 201, 3, 055, 2, 990, 3, 134, 3, 147, -54, -1,7, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 740, 12, 697, 12, 535, 12, 764, 12, 703, •, •, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Lidt større usikkerhed i kategorisering, På grund af ændringer i de tekniske løsninger til automatisk indberetning er der i denne udgivelse større usikkerhed på visse af typerne af svin. Det drejer sig specielt om placering i typen diegivende søer hhv. gylte og drægtige søer. Dette kan også påvirke forholdet mellem pattegrise pr. diegivende so, der normalt er 12,4 pattegrise pr. so, men denne gang 12,1. Der er også lidt større usikkerhed mht., hvornår en hungris over 50 kg bliver opgjort som en sopolt (avlsdyr) eller som et slagtesvin., Svinebestanden 1. januar 2016, 8. februar 2016 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2016, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20640

    NYT: Piger og drenge spiller forskellige instrumenter

    5. februar 2016, I sæsonen 2014/2015 var der knap 51.400 elever, der modtog instrument- og sangundervisning på musikskolerne i Danmark. 55 pct. af eleverne er piger og de resterende 45 pct. er drenge. Tværfløjte, sang og violin er mest populære hos pigerne, og mere end tre fjerdedele af eleverne i disse fag er af hunkøn. Slagtøj, el-guitar og el-bas er populære drengefag; over 80 pct. af disse fags elever er af hankøn., Klaver og guitar slår stadig takten an, De ti mest populære fag, der undervises i på musikskolerne, dækker samlet 89 pct. af musikskolernes instrument- og sangundervisning. Klaver topper igen i år listen, da mere end hver fjerde elev på musikskolerne modtager klaverundervisning. Ny på listen i forhold til året før er synthesizer/keyboard. Til gengæld er blokfløjte i år faldet ud af top ti. Ser man på de ti fag med det færreste antal elever, dækker de samlet kun 1,5 pct. af instrument- og sangundervisningen. Instrumenterne og deres indbyrdes rækkefølge på denne liste er uændret fra sidste år, selvom fx elevtallet for ukulele er firedoblet i perioden., De ti mest og de ti mindst populære instrumentfag på musikskolerne. Sæson 2014/2015, Ti mest populære , instrumentfag, Sidste års placering, Antal , elever,  , Ti mindst populære , instrumentfag, Antal, elever, I alt,  , 45, 529,  , I alt, 756, Klaver, 1, 14, 553,  , El-orgel, 8, Akustisk guitar, 2, 9, 855,  , Ukulele, 25, Slagtøj, 3, 5, 506,  , Kirkeorgel, 37, Sang, 4, 4, 892,  , Marchfløjte, 39, Violin, 5, 3, 567,  , Tuba, 75, Elguitar, 6, 2, 133,  , Valdhorn, 80, Saxofon, 7, 1, 395,  , Fagot, 86, Tværfløjte, 8, 1, 327,  , Althorn/tenorhorn/div. ventilbasun, 111, Elbas, 10, 1, 213,  , Obo, 126, Synthesizer/keyboard, (NY), 1, 088,  , Bratsch, 169, Tværfløjtenister holder fast, I sæsonen 2014/2015 havde 42 pct. af tværfløjteeleverne på musikskolerne modtaget undervisning i mindst to år før sæsonstart. 38 pct. af tværfløjtenisterne var nybegyndere, mens 21 pct. havde modtaget undervisning i tværfløjte et enkelt år før sæsonstart. Blandt de ti mest populære instrumenter på musikskolerne er eleverne inden for synthesizer/keyboard de mindst vedholdende; kun 27 pct. af disse elever har modtaget undervisning i deres instrument igennem mindst to år, og 50 pct. er nye i faget. Den generelle fordeling blandt alle instrumenter var i sæsonen 2014/2015, at 43 pct. var nye elever, 22 pct. havde et enkelt års erfaring inden sæsonstart, og 35 pct. havde to år eller mere bag sig på deres instrument., Andre aktiviteter end instrumentundervisning, Musikskolerne tilbyder foruden instrumentundervisning (inkl. sang) også forskellige musikhold. Forskolehold havde 19.650 registrerede tilmeldinger i sæson 2014/2015, mens alle sammenspilshold (fx kor og orkester) havde et elevtal på 26.450 elever. , Musikskoler 2014/2015, 5. februar 2016 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21915

    NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.092 mia. i 2015

    4. september 2014, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.092 mia. kr. i 2015. De samlede udgifter er fordelt med 44 pct. til social beskyttelse, som dermed er det største udgiftsområde. Sundhedsvæsenet lægger beslag på 15 pct. af udgifterne og ender som nummer to. Generelle offentlige tjenester, som bl.a. indeholder renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet er nummer tre med 13 pct. af udgifterne. De resterende udgifter er fordelt på en lang række mindre områder., Forslag til finanlov 2015 på nationalregnskabsform, De offentlige budgetter for 2015 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finanslov for finansåret 2015 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 59,9 mia. kr. i 2015, Der er budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. i løbende priser i 2015. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finanslov for 2014 budgetteret med et underskud på 38,4 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 548,9 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 548,9 mia. kr. i 2015 i løbende priser. Til sammenligning blev der budgetteret med et offentligt forbrug på 538,5 ved fremlæggelsen af forslag til finanslov for 2014., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og , service,  ,  , 2015*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 036, 623, 1.1, Løbende overførsler, 473, 184, 2., Kapitaludgifter, 54, 894, 2.1, Kapitalakkumulation, 41, 623, 2.2, Kapitaloverførsler, 13, 271, A., Udgifter i alt, 1, 091, 517, 3., Driftsindtægter, 1, 020, 463, 3.1, Salg af varer og tjenester, 52, 648, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 40, 816, 3.3, Løbende skatter, 912, 079, 3.4, Andre løbende overførsler, 14, 920, 4., Kapitalindtægter, 11, 175, B., Indtægter i alt, 1, 031, 639, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), -16, 160, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -59, 878, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2015*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 352, 539, 2., Forbrug af fast realkapital, 38, 102, 3., Forbrug i produktionen , 190, 357, 4., Andre produktionsskatter og -subsidier, netto, -6, 663, 5., Produktion (1+2+3+4), 574, 335, 6., Sociale ydelser i naturalier, 27, 207, 7, Salg af varer og tjenester, 52, 648, 8., Forbrugsudgift (5+6-7), 548, 893, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2015, 4. september 2014 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18973

    NYT: Stort set uændret svinebestand

    6. november 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. oktober 2 pct. højere end 1. juli, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden af svin på 12,9 mio., hvilket er 0,4 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Færre søer, I faktiske tal var der 1.023.000 søer 1. oktober, hvilket er 0,5 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der var 186.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 594.000 andre drægtige og 209.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 7 pct. til 222.000. Der var 2.589.000 pattegrise, det betyder, at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise. , Der var 5.871.000 smågrise - en stigning på 2,6 pct., mens der var 3.134.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 3 pct., Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I de første tre kvartaler af året blev der eksporteret ca. 9 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet ca. 14 mio. svin i Danmark. , Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Holland og Tyskland., Dansk svinebestand fjerdestørst i EU, Den danske svinebestand er den fjerdestørste i EU opgjort i maj/juni. Tyskland har den største bestand på 28,1 mio., Spanien den næststørste på 27,0 mio., og tredjestørst er Frankrig med 13,8 mio. Herefter kommer Danmark og Nederlandene med hver (12,6 mio.) og Polen. (11,6 mio.). Se flere tal i , Eurostats database, ., Svinebestanden,  , 2014, 2015, Ændring, 1. okt. 2014,  , 1. okt., 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., - 1. okt. 2015,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 807, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 12, 856, 49, 0,4, Avlsorner , 12, 11, 11, 11, 11, -1, -8,3, Søer i alt: , 1, 028, 1, 046, 1, 035, 1, 031, 1, 023, -5, -0,5, Gylte , 189, 199, 191, 191, 186, -3, -1,6, Andre drægtige , 593, 603, 597, 593, 594, 1, 0,2, Diegivende , 210, 208, 210, 210, 209, -1, -0,5, Golde , 36, 36, 37, 37, 34, -2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 7, 6, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 207, 199, 202, 217, 222, 15, 7,2, Pattegrise ved søerne , 2, 601, 2, 579, 2, 608, 2, 613, 2, 589, -12, -0,5, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 721, 5, 666, 5, 566, 5, 777, 5, 871, 150, 2,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 232, 3, 201, 3, 055, 2, 990, 3, 134, -98, -3,0, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 599, 12, 739, 12, 696, 12, 526, 12, 773, •, •, Svinebestanden 1. oktober 2015, 6. november 2015 - Nr. 528, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19657

    NYT: Fondenes støtte til kulturelle formål steg i 2019

    7. december 2020, Danske fonde og fondslignende foreninger bevilgede 3,0 mia. kr. i 2019 til kulturelle formål, hvilket er en stigning på 1,2 mia. kr. svarende til 67 pct. i forhold til 2018. Bevillingerne blev især givet til dansk kulturarv, scenekunst og musik. De samlede bevillinger til dansk kulturarv, der primært blev givet til museer, var 1,7 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2018. Bevillingerne til scenekunst og musik blev fordoblet fra 0,3 mia. kr. i 2018 til 0,6 mia. kr. i 2019. De øvrige områder inden for kultur fik samlet bevillinger på 0,6 mia. kr. i 2019, hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til 2018. De øgede bevillinger i 2019 til de øvrige kulturområder blev bl.a. givet til visuel kunst og design, fx arkitektur., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond01, og , fond06, ., Støtte til kultur fordelt mellem almene fonde mv. og erhvervsdrivende fonde, Det var især de almene fonde og fondslignende foreninger, der øgede bevillingerne til kulturelle formål. Bevillingerne fra disse typer af fonde steg fra 0,6 mia. kr. i 2018 til 1,5 mia. kr. i 2019. De øgede bevillinger blev primært givet til museer og scenekunst. De erhvervsdrivende fonde øgede deres bevillinger til kulturelle formål med 0,2 mia. kr., så de samlede bevillinger fra denne fondstype udgjorde 1,4 mia. kr. i 2019., Bevillinger til videnskabelige formål var på samme niveau som i 2018, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2019 tilsagn om samlede bevillinger på 19,7 mia. kr. Det udgjorde en stigning på 2,7 mia. kr. i forhold til 2018. Videnskabelige formål blev støttet med 8,0 mia. kr., hvilket var på samme niveau som i 2018. Halvdelen af bevillingerne til videnskabelige formål blev givet til sundhedsvidenskab og en fjerdedel til naturvidenskab. De resterende bevillinger blev fordelt til områder inden for jordbrug og veterinær, teknik, samfund, humaniora og tværfaglig videnskab. , 12 pct. af de samlede bevillinger støttede social- og sundhedsformål, Støtte til social- og sundhedsformål udgjorde hhv. 1,4 mia. kr. og 0,9 mia. kr. eller samlet 12 pct. af bevillingerne i 2019. Støtten blev primært givet til områder inden for sundhedsfremme og forebyggelse samt sociale indsatser rettet mod udsatte personer. , Halvdelen af uddelingerne fra erhvervsdrivende fonde gik til videnskab, De erhvervsdrivende fonde uddelte samlet 12,6 mia. kr. i 2019, hvoraf halvdelen blev givet til videnskabelige formål. Bevillingerne fra de erhvervsdrivende fonde blev derudover fordelt til kultur (11 pct.), uddannelse og folkeoplysning (11 pct.), internationale humanitære formål (9 pct.) samt erhvervsfremme- og regionaludvikling (5 pct.). De almene fonde og fondslignende foreninger uddelte bevillinger for 7,1 mia. kr. i 2019, hvor de største bidrag gik til videnskab (23 pct.), kultur (22 pct.) og sociale formål (13 pct.). , Få fonde uddelte hovedparten af bevillingerne, Hovedparten af bevillingerne var overordnet koncentreret på relativt få fonde. De ti fonde med de største samlede bevillinger dækkede 59 pct. af alle uddelte midler i 2019. Tendensen var endnu mere tydelig inden for videnskabelige formål, hvor de ti fonde med de største bevillinger til dette formål stod for 84 pct. af uddelingerne. Bevillingerne fra de ti fonde med de største uddelinger til kulturelle formål udgjorde til sammenligning 59 pct. af de samlede bevillinger til dette formål og var dermed mere spredt end uddelingerne til videnskabelige formål. , Bevillinger og udbetalinger fordelt på fondstyper og formål,  , 2018, 2019,  , Bevillinger, Udbetalinger, Bevillinger, Udbetalinger,  , antal, mio. kr., antal, mio. kr., Alle fonde, 77, 136, 16, 996, 12, 720, 78, 886, 19, 677, 15, 975, Erhvervsdrivende fonde, 27, 814, 11, 324, 7, 026, 21, 178, 12, 594, 9, 753, Almene fonde mv., 49, 323, 5, 672, 5, 694, 57, 708, 7, 083, 6, 223, Videnskabelige formål, 11, 531, 8, 093, 5, 018, 5, 316, 7, 994, 6, 429, Kulturelle formål, 8, 095, 1, 766, 2, 084, 15, 076, 2, 956, 2, 695, Sociale formål, 20, 262, 1, 431, 1, 269, 24, 307, 1, 355, 1, 453, Natur- og miljøformål, 476, 589, 567, 1, 358, 914, 501, Sundhedsformål, 6, 709, 832, 875, 6, 351, 953, 1, 007, Uddannelses- og,  ,  ,  ,  ,  ,  , folkeoplysningsformål, 17, 629, 1, 358, 856, 13, 321, 1, 846, 1, 269, Erhvervsfremme- og,  ,  ,  ,  ,  ,  , regionaludviklingsformål, 3, 523, 776, 544, 1, 095, 755, 545, Internationale humanitære formål, 1, 567, 1, 567, 824, 1, 138, 1, 740, 915, Religiøse formål, 106, 31, 22, 311, 12, 71, Andre formål, 7, 239, 553, 661, 10, 613, 1, 152, 1, 091, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ fond01, ., Fondes aktiviteter 2019, 7. december 2020 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2021, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32064

    NYT: Vores materialeforbrug er fortsat stigende

    20. marts 2024, Det samlede danske materialeforbrug var 149 mio. ton i 2022, hvilket svarede til 25,3 ton pr. indbygger. Materialeforbruget pr. indbygger er steget med 14 pct. siden 2013. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside: , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Høj materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Vi har et højt materialeforbrug pr. indbygger sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug i EU, der lå på 14,4 ton pr. indbygger i 2022. Vi brugte dermed 76 pct. flere ton materialer sammenlignet med det europæiske gennemsnit. Det er især vores brug af biomasse, der ligger over EU-gennemsnittet (127 pct.), men også vores forbrug af ikke-metalliske mineraler, herunder sand og grus, og fossil energi ligger væsentligt over EU gennemsnittet. Derimod ligger vores forbrug af metalliske mineraler under EU gennemsnittet. Vores materialeforbrug pr. indbygger er på niveau med Sverige (27,1 ton), men er højere end andre nabolande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Sand og grus udgør den største mængde materialer, Sand og grus udgør den største vægtandel af det indenlandske materialeforbrug og var på 69,1 mio. ton i 2022. Dette svarer til 46 pct. af det indenlandske materialeforbrug. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter. Forbruget af , fossil energi, var 24,1 mio. ton og , græs og halm mv., 17,5 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, De fleste materialer stammer fra Danmark, Størstedelen af de materialer vi bruger stammer fra indenlandsk ressourceindvinding (114,3 mio. ton), mens 72,2 mio. ton kommer fra import. Vi indvinder selv størstedelen af det sand og grus vi bruger, mens vi importerer fossil energi. Vi eksporterer mest biomasse (13,0 mio. ton) efterfulgt af fossil energi (8,6 ton)., Dansk økonomis fysiske materialestrømme. 2022,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 114, 72, 187, 38, 149, Biomasse, 38, 18, 56, 13, 43, Metalliske mineraler , 0, 8, 8, 6, 2, Sand og grus og andre ikke-metalliske mineraler, 72, 13, 85, 4, 80, Fossil energi , 4, 28, 33, 9, 24, Andre produkter, …, 4, 4, 4, 0, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 1, 1, 2, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Vi producerer korn, importerer træ og eksporterer svinekød, Kategorien biomasse dækker fx over landbrugsafgrøder, træ og animalske produkter. Den danske indvinding af biomasse på 38,3 mio. ton bestod især af græs, halm og korn. Importen af biomasse var på 18,0 mio. ton i 2022, heraf stod træ og landbrugsafgrøder for de største mængder. Eksporten af biomasse var 13,0 mio. ton i 2022, heraf var omkring en tredjedel produkter som pap og papir. Yderligere omkring en tredjedel kom fra svinekød, mejeriprodukter mv., Materialestrømsregnskab 2022, 20. marts 2024 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. april 2025, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47920

    NYT: Firmaernes salg steg i august

    9. oktober 2015, Firmaernes samlede salg var 0,9 pct. højere i august end i juli, mens det indenlandske salg var 0,1 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Stigningen i det samlede salg kommer efter et fald på 1,8 pct. fra juni til juli. Stigningen i det indenlandske salg på 0,1 pct. følger efter en stigning på 0,1 pct. fra juni til juli. I de seneste tre måneder (juni til august) er det samlede salg steget 0,2 pct. i forhold til de forudgående tre måneder (marts til maj), mens det indenlandske salg er faldet med 0,4 pct., Udviklingen i handel med personbiler siden 2009, Hvis man ser på udviklingen i omsætningen for branchegrupperne for salg af biler og lette motorkøretøjer, følger udviklingen pænt antal nyregistreringer af personbiler. Begge statistikker viser således en stadig stigning i bilsalget siden 2009., Små stigninger i handel og industri, Industri, har haft en stigning i omsætningen på 0,9 pct. fra juli til august efter et fald på 4,0 pct. fra juni til juli. , Handel, har haft en stigning i salget på 0,3 pct. fra juli til august, mens der var et fald på 1,6 pct. fra juni til juli. I de seneste tre måneder er salget inden for , industri, og , handel, næsten uændret i forhold til de forudgående tre måneder., Udviklingen i faktiske tal, Firmaernes samlede salg er i faktiske tal 2,7 pct. højere end i august sidste år. , Bygge og anlæg, er steget med 4,6 pct., , industri, er steget med 2,7 pct., og , handel, er faldet med 1,2 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi steg i sæsonkorrigerede tal med 1,4 pct. fra maj til juni og faldt med 1,8 pct. fra juni til juli. Stigningen fra maj til juni er justeret ned fra 2,0 pct. til 1,4 pct., mens faldet fra juni til juli er justeret ned fra minus 1,6 pct. til minus 1,8 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse., Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Juli , 2015, Aug. , 2015, Æn-, dring,  , Mar. 2015, - maj. 2015, Jun. 2015, - aug. 2015, Æn-, dring,  , Aug. 2014, Aug., 2015, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 288,5, 291,0, 0,9,  , 871,6, 873,1, 0,2,  , 270,0, 277,3, 2,7, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,1, 8,1, 0,4,  , 26,1, 24,9, -4,7,  , 9,0, 7,7, -14,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 91,3, 93,8, 2,8,  , 270,6, 277,4, 2,5,  , 83,5, 89,6, 7,2, Råstofindvinding, 1,7, 1,4, -15,4,  , 4,5, 4,9, 10,0,  , 4,9, 1,4, -71,0, Industri, 60,2, 60,7, 0,9,  , 183,3, 183,5, 0,1,  , 57,6, 59,1, 2,7, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 29,5, 31,7, 7,6,  , 82,8, 88,9, 7,4,  , 21,1, 29,0, 37,6, Bygge og anlæg, 18,5, 18,8, 1,7,  , 57,5, 56,3, -2,1,  , 18,1, 18,9, 4,6, Handel og transport mv., 146,5, 147,2, 0,5,  , 440,2, 441,8, 0,4,  , 140,9, 143,8, 2,1, Handel, 108,0, 108,3, 0,3,  , 325,8, 326,1, 0,1,  , 106,7, 105,5, -1,2, Handel med biler og motorcykler, 10,9, 11,2, 2,7,  , 32,1, 33,0, 2,8,  , 8,9, 10,0, 13,2, Engroshandel, 69,4, 69,1, -0,4,  , 211,0, 209,9, -0,5,  , 69,5, 66,8, -3,9, Detailhandel, 27,7, 28,0, 1,0,  , 82,7, 83,2, 0,6,  , 28,4, 28,6, 0,8, Transport, 34,3, 34,8, 1,3,  , 101,0, 103,2, 2,2,  , 29,5, 33,9, 15,0, Hoteller og restauranter, 4,2, 4,1, -2,0,  , 13,4, 12,5, -6,6,  , 4,7, 4,5, -4,1, Information og kommunikation, 13,6, 14,9, 9,9,  , 42,0, 42,5, 1,1,  , 11,2, 12,9, 14,9, Finansiering og forsikring, 5,1, 5,1, 0,4,  , 14,8, 15,3, 3,3,  , 4,1, 4,1, 0,4, Ejendomshandel og udlejning, 4,8, 4,8, 0,7,  , 14,5, 14,7, 1,3,  , 3,2, 3,2, 0,0, Erhvervsservice, 26,0, 25,6, -1,5,  , 75,1, 76,8, 2,3,  , 20,1, 21,6, 7,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,5, 2,4, -1,8,  , 7,9, 7,5, -4,9,  , 2,5, 2,4, -1,2, Kultur, fritid og anden service, 3,2, 3,2, -0,3,  , 10,1, 9,7, -3,7,  , 3,4, 3,4, 1,9, I alt inkl. energi mv., 319,6, 324,1, 1,4,  , 958,8, 967,0, 0,8,  , 295,9, 307,7, 4,0, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg august 2015, 9. oktober 2015 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19575

    NYT: Forpagtning i landbruget runder 1 mio. ha

    7. maj 2019, Forpagtning bliver stadig mere udbredt i landbruget. Langt de fleste landmænd ejer det meste af den jord, de dyrker, og selveje har været en væsentlig del af landbrugernes identitet siden de store landboreformer i slutningen af det 18. århundrede. Men i de seneste årtier har forpagtning været i fremgang og rundede i 2018 1 mio. ha svarende til næsten 40 pct. af landbrugsarealet. I 1982 var blot 17 pct. af jorden forpagtet., Bedrifter efter forpagtningsgrad. 2018,  , Forpagtet areal i pct. af hele bedriftens areal,  , Uden , forpagtning, 0,1-49,9 pct. , 50-99,9 pct., 100 pct. , I alt,  , antal bedrifter, Bedrifter, 17, 370, 10, 692, 4, 536, 1, 515, 34, 114, Landmænd under 40 år , 902, 700, 463, 256, 2, 321, Bedrifter med husdyr, 8, 539, 7, 057, 2, 975, 657, 19, 228, Store kvægbrug (mindst 200 dyr), 232, 1, 618, 532, 75, 2, 457, Store svinebrug (mindst 5.000 dyr), 295, 461, 141, 43, 940, Bedrifter drevet som selskab, 1, 071, 288, 185, 348, 1, 893,  , ha, Areal i alt, 427, 519, 1, 306, 044, 672, 636, 226, 254, 2, 632, 453, Gennemsnitligt areal, 25, 122, 148, 149, 77, Forpagtet areal, . , 317, 942, 459, 875, 226, 254, 1, 004, 072, Gennemsnitligt forpagtet areal, . , 30, 101, 149, 29, 4 pct. af bedrifterne forpagter al deres jord, Det er ikke mange bedrifter, som forpagter al deres jord. Langt det almindeligste er, at en landmænd forpagter jord i tilgift til den jord, han ejer. Der er imidlertid 1.500 landmænd, som forpagter al den jord, de dyrker, og i alt 6.000 landmænd forpagter mindst 50 pct. af bedriftens areal.. Disse bedrifter er gennemgående ret store med omkring 150 ha i gennemsnit mod knap 80 ha for alle bedrifter. Der er også relativt mange bedrifter med en ung landmand (under 40 år) ved roret, og ligeledes indeholder gruppen forholdsvis mange store kvægbrug og bedrifter drevet i selskabsform., Forpagtning eller selveje?, De forholdsvis mange unge landmænd med forpagtet jord skal givetvis ses i sammenhæng med de store kapitalkrav, som knytter sig til etablering af egen bedrift. Forpagtning ses dermed som et godt alternativ til selveje. Læs nærmere om , fordele og ulemper ved forpagtning, ifølge SEGES, som er et fagligt videnscenter under Landbrug og Fødevarer., Bedrifter med høj forpagtning er i vækst, Bedrifter, som forpagter mindst 50 pct. af den jord, de dyrker har været støt stigende gennem årene fra 8 pct. af alle bedrifter i 1982 til 18 pct. i 2018. Ser man alene de bedrifter, som forpagter al deres jord, så er denne gruppe i samme periode steget fra 2 til godt 4 pct. De besidder tilsammen knap 9 pct. af landbrugsarealet., Landbrugs- og gartneritællingen 18. maj 2018, 7. maj 2019 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25860

    NYT: Fortsat stigning i firmaernes værditilvækst

    12. juni 2015, Firmaernes værditilvækst steg samlet med 3 pct. til 839 mia. kr. fra 2012 til 2013. Firmaernes værditilvækst var dermed, efter tilbageslaget i 2009, næsten på niveau med 2008, hvor værditilvæksten var på 850 mia. kr. Værditilvæksten i de fleste brancher var tæt på eller lidt over niveauet i 2008, dog ikke inden for råstofindvinding og bygge og anlæg. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet., Værditilvækst pr. ansat steg med 18 pct. i råstofindvinding, Værditilvæksten pr. ansat steg med 3 pct. i forhold til året før. De største stigninger var i råstofindvinding med 18 pct. og transport med 16 pct. Den eneste branche, hvor der skete et fald, var i erhvervsservice med 1 pct., Resultat før skat steg med 2 pct., Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med 5 mia. kr. i forhold til året før, hvilket udgør en stigning på 2 pct. Dermed er resultatet før selskabsskat på 242 mia. kr. Flere forhold ligger bag denne udvikling: Det ordinære resultat steg med 8 mia. kr. til 211 mia. kr., de finansielle nettoindtægter steg fra 25 mia. kr. til 33 mia. kr., mens de ekstraordinære nettoindtægter faldt fra 9 mia. kr. til minus 2 mia. kr. Den største absolutte stigning skete inden for industri og genbrug med 14 mia. kr. og ejendomshandel og udlejning med 6 mia. kr. , Nettoinvesteringerne steg med 27 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med 27 pct. eller 24 mia. kr. i forhold til året før. Det bringer nettoinvesteringerne op på 112 mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i industri og genbrug, hvor 26 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 17 pct. af de samlede investeringer kan henføres til transport., Regnskabsstatistik,  , Råstof-, indvinding, Industri og , genbrug, Bygge, og , anlæg, Handel, Transport, Hotel, og restaurant, Informa-, tion og, kommu-, nikation, Ejendoms-handel , og udlejning, Erhvervs-, service , mv., I alt , 2013, I alt , 2012,  , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 57, 759, 200, 1, 216, 344, 52, 154, 70, 285, 3, 137, 3, 126,  , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Vareforbrug mv., 10,1, 57,8, 55,5, 76,0, 22,8, 32,7, 30,3, 18,7, 31,7, 55,0, 54,8, Løn, pension mv., 3,8, 17,0, 26,2, 10,3, 12,5, 31,2, 30,5, 12,0, 34,5, 16,6, 16,4, Andre ordinære omkostninger, 39,2, 16,6, 12,6, 10,6, 61,9, 29,9, 30,9, 29,2, 27,5, 21,6, 22,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Ordinært resultat, 46,9, 8,5, 5,7, 3,0, 2,8, 6,3, 8,2, 40,0, 6,3, 6,7, 6,5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Finansielle indtægter, netto, 1,7, 2,9, -0,4, 0,5, -0,8, -1,8, 0,2, -1,7, 3,5, 1,1, 0,8, Ekstraordinære indtægter, netto, 0,0, 0,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, -0,7, 0,3, 0,0, -0,1, 0,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Resultat før selskabsskat, 48,5, 11,4, 5,3, 3,4, 2,0, 4,5, 7,8, 38,6, 9,8, 7,7, 7,6,  , mia. kr., Aktiver i alt, 152, 726, 109, 705, 438, 45, 206, 714, 612, 3, 706, 3, 639, Investeringer, netto, 8, 29, 4, 13, 19, 2, 12, 12, 14, 112, 88,  , pct., Værditilvækst, 72,8, 29,0, 33,8, 14,5, 19,5, 40,9, 47,5, 58,9, 45,7, 26,7, 26,1, Bruttoavance, 89,8, 41,3, 43,8, 23,2, 76,9, 66,7, 69,3, 80,5, 67,6, 44,2, 44,5, Soliditet, 40,8, 51,2, 30,3, 41,5, 39,1, 29,7, 40,5, 38,3, 55,4, 44,2, 43,3, Overskudsgrad, 1, 47,0, 8,4, 3,7, 2,8, 2,2, 3,7, 7,8, 38,6, 3,2, 5,9, 5,7, Egenkapitalens forrentning, 1, 22,9, 19,1, 15,7, 9,9, 2,4, 3,0, 11,0, 9,0, 4,9, 10,7, 10,7, Anm.: Eksklusive landbrug, fiskeri, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2013, 12. juni 2015 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19487

    NYT: Færre malkekøer

    23. april 2015, Der var 549.000 malkekøer 31. marts, hvilket er et fald på 13.000 køer eller 2,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Mælkeproducenterne har prøvet at tilpasse deres produktion af mælk til deres individuelle mælkekvote, så de undgår eller reducerer den superafgift, der er forbundet med at overskride kvoten., Ophør af mælkekvoten, Mælkekvoten er ophørt 1. april 2015, dagen efter denne opgørelse, hvilket betyder at fra denne dag kan mælkeproducenterne sælge al den mælk deres køer producerer, uden risiko for at skulle betale en superafgift. Det er første gang i de seneste tre år, at der har været en stigning i antallet af køer fra fjerde til første kvartal, og det forventes, at antallet af malkekøer, og dermed produktionen af mælk, vil stige i 2015 og 2016., Mælkekvoten var på samme niveau som sidste års kvote, men trods færre malkekøer blev kvoten overskredet med 1,8 pct., svarende til 87 mio. kg. mælk, hvilket betyder en superafgift på 181 mio. kr. til de producenter, der har leveret mere mælk end deres individuelle kvote., Fortsat fald i bestanden af kvæg, 31. marts var den samlede kvægbestand på 1.549.000 stk., og det er et fald på 1,7 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2014. Der var 256.000 tyre og stude samt 648.000 kvier, hvilket er et fald på 1,6 pct. for handyrene og 1,3 pct. for kvierne. An, tallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 0,7 pct. til 197.000. Den samlede bestand af køer var på 645.000, hvoraf de 96.000 var ammekøer. , Faldet i hundyrbestanden skyldes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr. Faldet i handyrbestanden skyldtes primært de seneste års store eksport af spædkalve. Derudover betyder de seneste års nedgang i antallet af kvæg, at der alt andet lige bliver født færre kalve., Kvæget findes overvejende i Jylland. Her er 87 pct. af alt kvæg og 89 pct. af malkekøerne, mens ammekøerne udgør den laveste andel på 78 pct., Kvægbestanden,  , 2014, 2015, Ændring,  , 31. mar., 30. juni , 30. sept. , 31. dec. , 31. mar., 31. mar. 2014, - 31. mar. 2015,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 575, 1, 585, 1, 576, 1, 553, 1, 549, -27, -1,7, Tyre og stude, 260, 262, 261, 258, 256, -4, -1,6, Under ½ år, 116, 125, 124, 115, 115, -1, -1,1, ½ år-1 år, 98, 87, 89, 101, 98, -1, -0,8, 1-2 år, 35, 38, 35, 31, 33, -2, -6,3, 2 år og over, 11, 12, 13, 11, 11, 0, 0,2, Kvier, 1, 657, 660, 661, 652, 648, -8, -1,3, Under ½ år, 157, 164, 165, 158, 155, -3, -1,7, ½ år-1 år, 157, 152, 153, 160, 160, 3, 2,0, 1-2 år, 282, 280, 278, 276, 277, -4, -1,5, 2 år og over, 61, 63, 65, 58, 56, -5, -7,6, Køer, 659, 664, 654, 643, 645, -14, -2,2, Malkekøer, 561, 563, 553, 547, 549, -13, -2,3, Ammekøer, 97, 101, 102, 96, 96, -2, -1,6, Drægtige kvier i alt, 199, 197, 193, 192, 197, -1, -0,7, 1-2 år, 162, 159, 153, 156, 163, 1, 0,9, 2 år og over, 37, 38, 40, 36, 34, - 3, -7,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. marts 2015,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 255, 646, 648, 341, 548, 634, 95, 888, 1, 548, 509, Region Hovedstaden, 5, 267, 12, 120, 8, 776, 3, 452, 29, 615, København og Nordsjælland, 1, 3, 147, 5, 987, 3, 020, 2, 918, 15, 072, Landsdel Bornholm, 2, 120, 6, 133, 5, 756, 534, 14, 543, Region Sjælland, 17, 882, 31, 024, 20, 371, 11, 632, 80, 909, Region Syddanmark, 85, 759, 254, 580, 227, 731, 26, 978, 595, 048, Landsdel Fyn, 14, 408, 37, 355, 30, 466, 5, 874, 88, 103, Landsdel Sydjylland, 71, 351, 217, 225, 197, 265, 21, 104, 506, 945, Region Midtjylland, 89, 060, 194, 464, 161, 076, 30, 618, 475, 218, Landsdel Østjylland, 26, 614, 52, 481, 37, 990, 13, 112, 130, 197, Landsdel Vestjylland, 62, 446, 141, 983, 123, 086, 17, 506, 345, 021, Region Nordjylland, 57, 678, 156, 153, 130, 680, 23, 208, 367, 719, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 31. marts 2015, 23. april 2015 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juli 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18809

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation