Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3101 - 3110 af 4176

    NYT: Mere affald fra bygge- og anlægsbranchen

    18. september 2024, Bygge- og anlægsbranchen producerede 15 mio. ton affald i 2022. To tredjedele af branchens affald var jordaffald fra anlæg, fx af nye metrolinjer. Mængden af jordaffald er tæt på tredoblet siden 2011, og mængden af byggeaffald er steget med 61 pct. i samme periode. Byggeaffald består primært af asfalt og beton, men også blandet affald, jern og træ fra nedrivning og renovering af bygninger. Stigningen i bygge- og jordaffald skal ses i sammenhæng med store infrastrukturprojekter og stigende byggeaktivitet. Størstedelen af bygge- og jordaffald går til genanvendelse eller bliver brugt til fyld fx under veje og i støjvolde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Erhvervsaffald genanvendes i stor stil, Danske virksomheder, ekskl. bygge- og anlægsbranchen, producerede til sammen 3,8 mio. ton affald i 2022. Industrien producerede mest affald, med 1,2 mio. ton, heraf blev 75 pct. indsamlet til genanvendelse. Virksomheder inden for handel og forsyning mv. samt i landbrug, skovbrug og fiskeri sendte omtrent tre fjerdedele af affaldet til genanvendelse. Transportvirksomheder sorterede 56 pct. og virksomheder inden for offentlig og privat service mv. sorterede 45 pct. af affaldet til genanvendelse i 2022. I offentlig og privat service mv. indgår affald fra fx hoteller og restauranter, rengøring, offentlig administration, undervisning og sundhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere madaffald, plast og tekstilaffald, Husholdningerne sorterede 232.000 ton madaffald og andet organisk affald i 2022. Det er over ti gange så meget, som i 2011. Vi sorterer også mere plastaffald. I 2022 blev det til 76.000 ton plastaffald fra husholdningerne, svarende til over en tredobling siden 2011. Stigningerne skal ses i sammenhæng med nye affaldsordninger og øget fokus på sortering i husholdningerne. Der er også udrullet nye ordninger til indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne. I 2022 sorterede vi 6.000 ton tekstilaffald til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Vi smider hver især over et halvt ton affald ud om året, Hver dansker producerede i gennemsnit 531 kg affald i 2022. Dagrenovation mv. er den affaldstype vi producerer mest af, 215 kg pr. person i 2022. Mængden af dagrenovation mv. er faldet med 37 pct. siden 2011, i takt med øget sortering af affald til genanvendelse. Dagrenovation bliver typisk sendt til affaldsforbrænding og bliver til el og fjernvarme. Derudover sorterede hver dansker 118 kg haveaffald mens mængden af sorteret madaffald var 39 kg, træaffald var 37 kg og pap og papir var 34 kg. Resten af husholdningernes affald var glas, jern og metal, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2022, 18. september 2024 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2025, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49291

    NYT: Fortsat fald i den offentlige finansielle nettogæld

    23. marts 2018, Nettogælden har været faldende siden første kvartal 2016, hvor den er faldet fra 6,4 pct. af BNP til 1,3 pct. af BNP. I fjerde kvartal 2017 faldt den offentlige finansielle nettogæld med 3,8 mia. kr., så den udgjorde 27,3 mia. kr. Faldet i nettogælden skyldes primært et overskud på de offentlige finanser på 6,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2017. Kursreguleringer på de offentlige finansielle aktiver og passiver trækker dog i modsat retning med 2,5 mia. kr. Kursreguleringerne skyldes primært kursfald på statens børsnoterede selskaber, der ikke opvejes af kursfaldet på statsobligationerne i fjerde kvartal 2017. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., Kursreguleringer og overskud på saldoen bidrager til stort fald i nettogælden, Fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017 er den offentlige finansielle nettogæld faldet med 50,6 mia. kr. Et stort overskud på de offentlige finanser bidrog i perioden med 21,5 mia. kr. til faldet i den finansielle nettogæld, mens positive kursreguleringer på 29,1 mia. kr. var årsagen til resten af faldet. Det positive bidrag fra kursreguleringerne skyldes hovedsageligt kursfald på statsobligationerne på 16,0 mia. kr. og kursstigninger på statens børsnoterede selskaber på 12,4 mia. kr. Her bidrog Ørsted (tidligere DONG Energy) og SAS Danmark med hhv. 15,2 mia. kr. og 0,2 mia. kr., mens staten samlet tabte 3,1 mia. kr. på Københavns Lufthavne og Vestjysk Bank. , Overskud på den offentlige saldo, Overskuddet på de offentlige finanser på 6,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2017 er forøget med 0,9 mia. kr. sammenlignet med samme kvartal i 2016., Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Statens momsindtægter stiger, Det offentlige kvartalsregnskab viser et momsprovenu på 54,6 mia. kr. i fjerde kvartal 2017, hvilket er 1,8 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2016. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I fjerde kvartal 2017 udgjorde kildeskatterne 104,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2016, steg kildeskatterne med 3,4 mia. kr.  , ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 3,1 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgør 780,9 mia. kr. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. 5. april offentliggør Danmarks Statistik en detaljeret opgørelse af ØMU-gæld og ØMU-saldo., Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2017, 23. marts 2018 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26666

    NYT: Firmaernes samlede salg steg i marts

    Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 445,1 mia. kr. , marts 2023, +2,5% , februar 2023 - marts 2023, Se tabel, 15. maj 2023, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 2,5 pct. fra februar til marts, mens det , indenlandske salg, steg 0,1 pct. I hele første kvartal 2023 faldt det , samlede salg ekskl. energi, med 3,0 pct. i forhold til fjerde kvartal 2022, mens , indenlandsk salg, faldt 1,3 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Statistikken opgøres i løbende priser, hvorfor prisudviklingen også har betydning for resultaterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Transport steg mest i marts, Transport, havde i marts en stigning på 10,7 pct. efter et fald i februar. Der er generelt variation i udviklingen mellem erhvervshovedgrupperne. Mens erhvervshovedgruppen , transport, stod for en af de markante stigninger, var de mest markante fald i erhvervshovedgrupperne , hoteller og restauranter, samt , bygge og anlæg, med fald på hhv. 4,1 pct. og 2,3 pct., Det faktiske salg er lidt mindre end salget sidste år, En sammenligning af de faktiske tal for marts 2023 og marts 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, samlet havde et fald på 0,7 pct. i løbet af de tolv måneder., Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for februar var 438,1 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:133, og revideres i denne offentliggørelse til 434,1 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2021, 2022, 2023,  , 2021, 2022, 2023,  , mia. kr., Januar, 337,5, 417,2, 440,0,  , 310,9, 391,3, 419,5, Februar, 344,0, 431,9, 434,1,  , 305,2, 387,5, 387,5, Marts, 374,7, 449,5, 445,1,  , 391,5, 471,1, 467,7, April , 368,0, 449,8, .,  , 358,0, 437,7, ., Maj, 369,1, 462,5, .,  , 356,5, 455,9, ., Juni, 376,0, 462,5, .,  , 404,1, 487,8, ., Juli, 376,6, 462,8, .,  , 355,6, 429,4, ., August, 377,7, 475,7, .,  , 363,3, 467,0, ., September, 389,4, 479,6, .,  , 405,9, 501,8, ., Oktober, 396,1, 456,5, .,  , 402,7, 462,8, ., November, 412,4, 449,8, .,  , 430,0, 467,7, ., December, 404,3, 454,2, .,  , 465,0, 506,7, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Feb., 2023,  , Mar., 2023,  , Æn-, dring,  , Okt., 2022, - Dec., 2022, Jan., 2023 , -Mar. , 2023, Æn-, dring,  , Mar., 2022,  , Mar., 2023,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 434,1, 445,1, 2,5, 1, 360,5, 1, 319,1, -3,0, 471,1, 467,7, -0,7, I alt inkl. energi mv., 603,1, 599,4, -0,6, 2, 100,7, 1, 847,7, -12,0, 706,0, 630,2, -10,7, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 12,1, 12,4, 2,0, 37,2, 37,7, 1,2, 11,3, 12,9, 13,8, Industri, 91,7, 93,4, 1,9, 275,4, 276,5, 0,4, 97,9, 100,9, 3,0, Bygge og anlæg, 33,1, 32,4, -2,3, 97,7, 97,0, -0,7, 31,0, 32,9, 6,2, Handel, 158,8, 158,1, -0,4, 482,2, 474,4, -1,6, 173,0, 170,5, -1,5, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 17,7, 17,8, 0,7, 50,8, 52,5, 3,2, 18,5, 21,0, 13,6, Engroshandel, 105,8, 105,5, -0,3, 327,0, 316,8, -3,1, 120,1, 115,3, -4,0, Detailhandel, 35,3, 34,8, -1,4, 104,3, 105,1, 0,8, 34,5, 34,2, -0,8, Transport, 48,3, 53,4, 10,7, 194,1, 155,9, -19,7, 67,8, 54,6, -19,5, Hoteller og restauranter, 6,2, 5,9, -4,1, 19,0, 17,9, -5,8, 5,3, 5,0, -6,0, Information og kommunikation, 17,3, 18,5, 6,9, 57,6, 55,5, -3,6, 19,2, 19,5, 1,6, Finansiering og forsikring, 10,2, 11,7, 15,0, 28,4, 31,9, 12,4, 8,1, 11,3, 39,8, Ejendomshandel og udlejning, 7,3, 8,0, 10,9, 24,1, 22,6, -6,0, 5,1, 6,2, 22,5, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 445,1 mia. kr. , marts 2023, +2,5% , februar 2023 - marts 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg marts 2023, 15. maj 2023 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45026

    NYT: Firmaernes samlede salg steg i marts

    Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 440,7 mia. kr. , marts 2022, +3,2 % , februar 2022 - marts 2022, Se tabel, 12. maj 2022, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 3,2 pct. fra februar til marts, mens , det indenlandske salg, stod for en mindre stigning på 0,1 pct. Når de seneste tre måneder sammenlignes med de forrige tre måneder, steg , firmaernes salg ekskl. energi, med 5,7 pct., mens , det indenlandske salg, med 6,8 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Stigningen i firmaernes salg kan også genfindes i eksporten af varer til udlandet, som steg 5,2 pct. i første kvartal, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:158, . Stigningen ses også i mindre brancher, et eksempel er salg i branchen for computerspil, som er beskrevet neden for., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Marts viste et fald i konjunkturfølsomme brancher, Generelt ses en stigning i branchernes salg i marts. De tre konjunkturfølsomme brancher , bygge og anlæg, , , handel med biler og motorcykler, samt , hoteller og restauranter, faldt dog med hhv. 1,3 pct., 4,2 pct. og 7,3 pct. Der ses dog fortsat stigninger inden for brancherne , industri, på 3,0 pct. og , transport, på 15,1 pct.  , Størstedelen af salget i branchen for computerspil går til udlandet, Salget i branchen , udgivelse af computerspil, er siden 2019 steget markant. Året 2020 blev et rekordår for denne branche med et samlet salg på 2 mia. kr., hvoraf 90 pct. af salget gik til udlandet.     , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks44, , den detaljerede branche 582100, samt egne beregninger, Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for februar var 425,8 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:130, og revideres i denne offentliggørelse til 427,1 mia. kr. I denne publikation skal det bemærkes, at hovedafdeling , N: Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, er påvirket af salg af patenter. Dette betyder, at der i marts ses en ekstra stigning i denne hovedafdelings salg., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2020, 2021, 2022,  , 2020, 2021, 2022,  , mia. kr., Januar, 357,7, 338,1, 415,1,  , 342,3, 311,0, 388,8, Februar, 336,0, 343,1, 427,1,  , 305,5, 305,5, 385,1, Marts, 333,7, 372,4, 440,7,  , 344,8, 391,7, 465,5, April , 309,1, 366,6, .,  , 305,9, 358,5, ., Maj, 308,5, 369,8, .,  , 297,7, 357,6, ., Juni, 327,4, 376,6, .,  , 339,9, 404,6, ., Juli, 332,3, 375,5, .,  , 319,1, 355,8, ., August, 331,5, 379,1, .,  , 311,3, 362,9, ., September, 335,2, 392,1, .,  , 346,9, 406,1, ., Oktober, 341,1, 395,1, .,  , 355,2, 402,1, ., November, 340,5, 411,9, .,  , 349,2, 429,4, ., December, 345,3, 407,0, .,  , 390,6, 463,4, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Feb., 2022,  , Mar., 2022,  , Æn-, dring,  , Okt., 2021, - dec., 2021, Jan., 2022 , - mar. , 2022, Æn-, dring,  , Mar., 2021,  , Mar., 2022,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 427,1, 440,7, 3,2, 1, 214,0, 1, 282,9, 5,7, 391,7, 465,5, 18,9, I alt inkl. energi mv., 615,1, 654,7, 6,4, 1, 666,8, 1, 870,7, 12,2, 444,2, 696,3, 56,7, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 10,3, 10,9, 5,8, 30,7, 34,8, 13,4, 11,0, 11,6, 5,8, Industri, 88,0, 90,7, 3,0, 233,0, 259,4, 11,3, 81,9, 97,7, 19,4, Bygge og anlæg, 29,7, 29,3, -1,3, 84,5, 88,0, 4,1, 28,1, 30,4, 8,1, Handel, 154,1, 154,6, 0,3, 434,7, 456,3, 5,0, 152,5, 171,6, 12,6, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 15,9, 15,3, -4,2, 48,7, 46,8, -4,0, 19,3, 18,1, -6,3, Engroshandel, 103,3, 103,9, 0,6, 283,1, 304,9, 7,7, 98,4, 118,8, 20,8, Detailhandel, 34,9, 35,4, 1,7, 102,9, 104,6, 1,7, 34,8, 34,8, -0,2, Transport, 57,0, 65,7, 15,1, 176,2, 182,4, 3,5, 40,9, 66,0, 61,6, Hoteller og restauranter, 5,4, 5,0, -7,3, 19,2, 15,3, -20,1, 2,3, 4,5, 95,2, Information og kommunikation, 17,9, 18,0, 0,0, 55,1, 53,5, -2,8, 17,9, 18,8, 5,4, Finansiering og forsikring, 8,2, 8,5, 4,2, 25,2, 24,7, -1,9, 7,1, 7,8, 9,8, Ejendomshandel og udlejning, 7,8, 6,9, -11,6, 22,0, 21,7, -1,5, 5,4, 5,2, -4,5, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 440,7 mia. kr. , marts 2022, +3,2 % , februar 2022 - marts 2022, Se tabel, Firmaernes køb og salg marts 2022, 12. maj 2022 - Nr. 166, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35931

    NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

    19. december 2019, Med et overskud på de offentlige finanser i tredje kvartal på 9,9 mia. kr. er det samlede overskud for de første tre kvartaler i 2019 på 49,3 mia. kr. Dette overskud er 36,7 mia. kr. højere end i samme periode i 2018. Det store overskud skyldes i høj grad forventede indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten), der af Skatteministeriet vurderes til at ligge 34,2 mia. kr. højere for årets tre første kvartaler end for samme periode sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., 1 mia. kr. af udbytteskatterne retur i statskassen, De første tilbagebetalinger fra udbyttesagen medvirker med knap 1 mia. kr. til det store overskud. Det drejer sig om 500 mio. kr. i andet kvartal samt 451 mio. kr. i tredje kvartal 2019. Svindlen med de uretmæssigt refunderede udbytteskatter kostede i årene 2012-2015 Danmark 12,7 mia. kr. Således er 7 pct. af det samlede svindlede beløb nu kommet tilbage i statskassen., Opjusteret overskud for første halvår, Saldoen for de offentlige finanser er for første halvår 2019 opjusteret med i alt 10,0 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Opjusteringen skyldes især skatteministeriets estimering af PAL-skatten, der er foretaget som et årsskøn på baggrund af forventningerne til udviklingen på de finansielle markeder - se , Økonomisk Redegørelse fra 16. december 2019, . , Stigning i kildeskatter og faldende momsindtægter, Det offentlige kvartalsregnskab viser et sæsonkorrigeret momsprovenu på 55,0 mia. kr. i tredje kvartal 2019. Det svarer til et fald på 0,7 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2019. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I tredje kvartal 2019 udgjorde de sæsonkorrigerede kildeskatter 111,9 mia. kr. Sammenlignet med andet kvartal 2019 steg kildeskatterne med 0,6 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Den offentlige finansielle nettoformue vokser fortsat, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 10,9 mia. kr. i løbet af tredje kvartal 2019. Således udgjorde den 87,5 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives overskuddet på den offentlige saldo på 9,9 mia. kr. Omvurderinger af de finansielle aktiver og passiver bidrog med en stigning på 1,0 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2019, 19. december 2019 - Nr. 480, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29048

    NYT: Vi sender mere plastaffald til genanvendelse

    23. oktober 2019, Mængden af plastaffald, som blev indsamlet til genanvendelse fra husholdningerne, steg fra 40.000 ton i 2016 til 55.000 ton i 2017. Det svarer til en stigning på 37 pct. Fra 2011 til 2017 er mængderne af plast indsamlet til genanvendelse mere end fordoblet. Det restaffald, som bliver tilbage, når man har sorteret fx plast, glas og pap fra, kaldes for dagrenovation. Dagrenovation er stadig den affaldstype, der er mest af i husholdningerne. I 2017 blev det til 1,3 mio. ton. Mængden af dagrenovation er faldet med 45.000 ton fra 2016, hvilket kan ses i sammenhæng med et øget fokus på affaldssortering i husholdningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Plastaffald også fra industri og handelssektoren, I 2017 blev der i alt indsamlet 103.000 ton plastaffald til genanvendelse fra husholdninger og erhverv. Industrien stod for 26 pct. af plastaffaldet, omkring halvdelen stammede fra plast- og gummiindustrien. 10 pct. kom fra handel. Danske virksomheder udsorterede tilsammen 48.000 ton plastaffald til genanvendelse i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Stigende eksport af plastaffald, Fra 2016 til 2017 steg eksporten af plastaffald til genanvendelse med 12 pct. I 2017 eksporterede vi 52.000 ton plastaffald, hvilket omtrent svarer til 50 pct. af den totale mængde plastaffald indsamlet til genanvendelse. Plastaffaldet står for ca. 2 pct. af den samlede affaldseksport, som i 2017 lå på 2,2 mio. ton. Størstedelen af affaldseksporten var jern- og metalaffald, som var 1,2 mio. ton i 2017., Lille stigning i samlede affaldsmængder, I 2017 skabte vi i Danmark i alt 11,7 mio. ton affald fra erhverv og husholdninger, hvilket er lidt mere end i 2016. Af alt produceret affald blev 68 pct. indsamlet til genanvendelse og 29 pct. til forbrænding, mens 3 pct. blev deponeret. Lidt mere affald blev i 2017 indsamlet til forbrænding, mens lidt mindre blev indsamlet til genanvendelse og deponering, end i 2016. Affald indsamlet til genanvendelse bruges som indikator for FN's , verdensmål 12.5 om reducerede affaldsmængder, ., Danmark forbrænder mere affald end gennemsnittet i EU, Danmark brænder en større del af affaldet end EU-gennemsnittet. Samtidigt sender vi en meget mindre del til deponering. Det samme gælder i de andre skandinaviske lande, fx i Sverige. I lande som Spanien og Ungarn deponeres en større del af affaldet, mens forbrænding står for en mindre del af affaldsbehandlingen. Genanvendelsesgraden varierer mellem EU-landene, hvor fx Nederlandene har en høj genanvendelsesprocent. I gennemsnit i EU indsamles 57 pct. af affaldet til genanvendelse, mens 17 pct. går til forbrænding og 26 pct. til deponering. Den europæiske opgørelse tager udgangspunkt i såkaldt totalaffald. Totalaffald omfatter ikke byggeaffald og andet stort mineralsk affald fra fx minedrift, af hensyn til sammenligneligheden mellem landene. Andelene for de forskellige behandlingsformer for Danmark kan derfor ikke genfindes i , Affaldsregnskabet, . Efter Eurostats opgørelsesmetode var den danske genanvendelsesgrad 61 pct. i 2016, forskellen til , Affaldsregnskabets, tal (69 pct. i 2016) afspejler at bygge- og anlægsaffald i meget høj grad genanvendes. , Kilde: Eurostat, , Management of waste excluding major mineral waste, ., Affaldsregnskab 2016 og 2017, 23. oktober 2019 - Nr. 390, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2020, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32407

    NYT: Arbejdsomkostninger stiger mest i EU

    23. marts 2021, I fjerde kvartal 2020 steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i de 27 EU-lande uden Storbritannien med 2,8 pct. på årsbasis. I de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet, steg arbejdsomkostningerne samlet set lidt mindre med 2,6 pct. i samme periode. Det svarer fuldstændig til stigningen i USA, der i fjerde kvartal ligeledes havde en stigning på årsbasis på 2,6 pct. Den årlige stigning i de danske arbejdsomkostninger var klart mindst med 1,6 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne til en vis grad stadig er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker med henblik på afdæmpning af den deraf følgende økonomiske krise. Opgørelserne er derfor fortsat forbundet med større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Ingen tal for Storbritannien i fjerde kvartal, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Der foreligger desværre ikke tal vedrørende fjerde kvartal for Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, og som i øvrigt havde den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med hele 14,2 pct. i det foregående kvartal. Stigningen på årsbasis i fjerde kvartal var blandt vores vigtigste samhandelspartnere højest i Tyskland med 3,1 pct. I Sverige steg arbejds-omkostningerne pr. time i årets tredje kvartal med 1,7 pct. på årsbasis og lå dermed kun en smule over stigningen i Danmark., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2019, 2020,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,8, 2,4, 1,5, 2,8, Euroområdet, 2,4, 2,1, 1,3, 2,6, Danmark, 2,6, 2,0, 1,3, 1,6, Sverige, 2,7, 2,6, 1,3, 1,7, Tyskland, 2,5, 2,5, 1,9, 3,1, Storbritannien, 4,3, 2,7, 14,2, .., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Østrig med højest stigning i EU, Med en stigning på 10,5 pct. fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020, havde Østrig den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Rumænien, hvor arbejdsomkostningerne steg med 8,3 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis i en række andre lande. I Malta faldt arbejdsomkostningerne mest med 7,7 pct. i fjerde kvartal, efterfulgt af Irland med et fald på 6,2 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende især andet, tredje og fjerde kvartal 2020 skal derfor tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således også i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Tal for Danmark for sidste gang påvirket af manglende data til ny ferielov, Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for de seneste fire kvartaler fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019 til og med tredje kvartal 2020. Da datagrundlaget for tredje kvartal 2020 indgår i beregningen af udviklingen i arbejdsomkostningerne for fjerde kvartal, har det derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set. Ved næste udgivelse vedrørende første kvartal 2021 vil problemstillingen med overgangsordningen ikke længere påvirke statistikken., Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2020, 23. marts 2021 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31969

    NYT: Offentlig finansiel nettogæld vendt til nettoformue

    19. december 2018, Ved udgangen af tredje kvartal 2018 blev den finansielle nettogæld vendt til en nettoformue. Det er første gang siden udgangen af tredje kvartal 2011. Nettogælden var i andet kvartal 2018 nedbragt til 11,5 mia. kr., og trods et offentligt underskud på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018, blev gælden vendt til en formue på 1,8 mia. kr. Formueopbygningen skyldes hovedsageligt kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S samt kursfald på skatkammerbeviser og statsobligationer., Ørsted A/S årsag til halvdelen af faldet i den finansielle nettogæld siden 2017, I begyndelsen af 2017 var der en finansiel nettogæld på 71,0 mia. kr., og flere effekter har bidraget til at vende gælden til en formue. I perioden har kursstigninger på Ørsted A/S været årsag til hele 49,2 pct. af faldet. Det akkumulerede overskud på den offentlige saldo bidrager med 28,3 pct., mens kursreguleringer på skatkammerbeviser og statsobligationer er årsag til 22,3 pct. af faldet., Underskud på den offentlige saldo, Der var et underskud på de offentlige finanser på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018. Sammenlignet med tredje kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 6,9 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten er 6,4 mia. kr. lavere end niveauet for tredje kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var 135,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018. I de første tre kvartaler i 2018 var det offentlige forbrug på 404,3 mia. kr. Det er 7,4 mia. kr. højere end i tilsvarende periode sidste år. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen. , ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 6,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018, så den udgjorde 772,9 mia. kr. svarende til 34,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:379, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2018, 19. december 2018 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27190

    NYT: Malkekobestanden er større end for et år siden

    25. juli 2016, Der var 572.000 malkekøer 30. juni 2016, hvilket er en stigning på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Dog ses et lille fald i antallet af malkekøer i forhold til tællingen i marts, hvilket er det første fald i antallet af malkekøer siden mælkekvoternes ophør 1. april 2015., Flere slagtninger end i starten af 2015, Slagtningerne af køer er i de første fem måneder af 2016 19 pct. højre end samme periode i 2015. Det betyder, at slagtningerne af køer er tilbage på mere normalt niveau end i 2015. Her slagtede landmændene færre køer for at opbygge deres bestand af malkekøer efter mælkekvoternes ophør - se, i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/ani41, ., Samtidig er antallet af drægtige kvier (kommende køer) faldet med 6,8 pct. til 187.000 stk. i forhold til samme tidspunkt sidste år, ., Økonomisk svære tider for mælkeproducenterne, Den stigende bestand af køer har medført en stigning i den leverede mængde mælk til mejerierne - se , i Statistikbanken på, www.statistikbanken.dk/ani71, . Stigningen skyldes dels det større antal køer og dels, at den enkelte ko giver mere mælk. Mælkeprisen har været generelt faldende siden foråret 2014, hvor den nåede et rekordhøjt niveau. Den faldende pris betyder, at mange mælkeproducenter har det økonomisk svært - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:314, ,, Regnskabsstatistik for landbrug 2015, ., Stigning i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 30.juni 2016 på 1.583.000 stk., hvilket er 1,0 pct. flere end samme tidspunkt i 2015. Denne stigning skyldtes flere malkekøer samt flere tyre, stude og kvier under et år., Der var 265.000 tyre og stude samt 649.000 kvier, hvilket er en stigning på 3,5 pct. for handyrene og et fald på 0,3 pct. for kvierne. Antallet af dyr under et år er steget, mens antallet af de ældre dyr er faldet. , Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og dermed mælkeproduktion i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, , , Animalsk produktion, udviklingen i mælkeproduktionen 3. kvt. 2015, og for hele EU på , EUROSTAT´s hjemmeside, ., Kvægbestanden,  , 2015, 2016, Ændring,  , 30. juni , 30. sept., 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. juni 2015, - 30. juni 2016,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 568, 1, 574, 1, 566, 1, 578, 1, 583, 15, 1,0, Tyre og stude, 257, 257, 257, 264, 265, 9, 3,5, Under ½ år, 123, 127, 121, 122, 129, 6, 4,7, ½ år-1 år, 86, 87, 98, 100, 91, 5, 5,3, 1-2 år, 35, 32, 28, 32, 34, -1, -3,5, 2 år og over, 11, 12, 10, 10, 11, 0, -1,8, Kvier, 1, 651, 651, 645, 645, 649, -2, -0,3, Under ½ år, 161, 165, 162, 163, 169, 8, 5,1, ½ år-1 år, 153, 151, 157, 161, 157, 4, 2,8, 1-2 år, 281, 279, 274, 272, 273, -8, -2,8, 2 år og over, 56, 56, 52, 49, 50, -6, -11,3, Køer, 661, 666, 664, 668, 669, 8, 1,3, Malkekøer, 561, 567, 570, 574, 572, 10, 1,9, Ammekøer, 99, 99, 94, 94, 97, -2, -2,1, Drægtige kvier , 201, 196, 192, 189, 187, -14, -6,8, 1-2 år, 167, 161, 161, 161, 159, -8, -4,8, 2 år og over, 34, 34, 32, 28, 28, - 6, -16,6, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2016,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 265, 451, 648, 970, 571, 642, 97, 260, 1, 583, 323, Region Hovedstaden, 5, 665, 12, 269, 9, 299, 3, 648, 30, 881, København og Nordsjælland, 1, 3, 340, 6, 051, 3, 079, 3, 151, 15, 621, Landsdel Bornholm, 2, 325, 6, 218, 6, 220, 497, 15, 260, Region Sjælland, 18, 181, 30, 997, 19, 772, 11, 788, 80, 738, Region Syddanmark, 92, 335, 255, 515, 237, 673, 27, 244, 612, 767, Landsdel Fyn, 15, 023, 37, 581, 30, 605, 6, 192, 89, 401, Landsdel Sydjylland, 77, 312, 217, 934, 207, 068, 21, 052, 523, 366, Region Midtjylland, 89, 229, 194, 817, 169, 893, 30, 843, 484, 782, Landsdel Østjylland, 26, 854, 52, 592, 39, 188, 13, 171, 131, 805, Landsdel Vestjylland, 62, 375, 142, 225, 130, 705, 17, 672, 352, 977, Region Nordjylland, 60, 041, 155, 372, 135, 005, 23, 737, 374, 155, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. juni 2016, 25. juli 2016 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20883

    NYT: Flest penge til scenekunst, radio & tv og idræt

    25. marts 2021, Kulturministeriet udbetalte 10 mia. kr. til kulturelle formål i 2019, svarende til ca. 1.700 kr. pr. indbygger. Den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 13 pct. - gik til scenekunst, svarende til en samlet udbetaling på 1,3 mia. kr. 89 pct. af udbetalingerne til scenekunst dækkede driftsudgifter, fx til Det Kongelige Teater og Den Danske Scenekunstskole. Radio og tv modtog i 2019 11 pct. af udbetalingerne, og på tredjepladsen - fra en andenplads året før - lå idræt, der med en samlet udbetaling på 1,0 mia. kr. stod for en andel på 10 pct. af Kulturministeriets udbetalinger. Udbetalinger til idræt gik primært til drift af fx de store gymnastik- og idrætsforbund. Som følge af afskaffelsen af medielicensen og en overflytning af området til Finansloven, vokser udbetalinger vedr. mediestøtte fra 2019 til 2022. De forøgede udbetalinger fra Kulturministeriet til radio og tv har bidraget til en samlet stigning på 1,0 mia. kr. eller 11 pct. i de samlede udbetalinger i forhold til året før. Denne offentliggørelse vedrører tal fra 2019 og resultaterne er derfor ikke påvirket af COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Særlige tværgående formål, Kulturministeriets udbetalinger er, udover at være fordelt på kulturemner, som fx scenekunst og museer, fordelt på særlige tværgående formål som børn og unge, uddannelse og internationale formål. Fx var ca. 460 mi0. kr. øremærkede aktiviteter, projekter og andre formål til børn og unge, svarende til knap 400 kr. pr. barn og ung under 18 år. Kulturministeriet udbetalte godt 680 mio. kr. til internationale formål i 2019, og Tyskland modtog ca. 70 pct. af dette beløb. Det drejer sig primært om tilskud til foreninger og organisationer for det danske mindretal i Sydslesvig, som varetager kulturelle, kirkelige, pædagogiske, sociale og politiske opgaver., Flest penge til offentlige myndigheder, 3,5 mia. kr. eller 35 pct. af de samlede udbetalinger gik i 2019 til offentlige myndigheder, og 29 pct. gik til fonde og foreninger. Aktieselskaber og øvrige virksomheder modtog til sammen 28 pct. af udbetalingerne, mens 6 pct. af de udbetalte midler gik til modtagere i udlandet. Kun 3 pct. gik til personlige modtagere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02B, , , kubs06, og , kubs08, Geografisk fordeling af kulturpengene, For at belyse den geografiske fordeling af Kulturministeriets udbetalinger, er det fra 2019 muligt at vælge mellem to forskellige opgørelsesmetoder for statsinstitutionernes sagsområder. 2,6 mia. kr. svarende til 26 pct. af de udbetalte midler går til , statsinstitutioner under Kulturministeriet, som fx Det Kongelige Teater, Rigsarkivet, Statsbiblioteket og Den Danske Filmskole. Disse institutioners virke er i udgangspunktet landsdækkende uanset deres geografiske placering. Det er med nye tabeller i , Statistikbanken, muligt at belyse den geografiske fordeling på to måder: Enten kan statsinstitutionernes sagsområde anses for landsdækkende, ellers kan sagsområdet for statsinstitutioner anses for at være bestemt af den kommune, de er placeret i. Hvis statsinstitutionerne sagsområde opgøres som landsdækkende udgør de landsdækkende midler 62 pct. eller 6,2 mia. kr. af de samlede udbetalinger, mens andelen er på 36 pct. - svarende til 3,6 mia. kr. - hvis statsinstitutionernes sagsområde opgøres efter deres beliggenhed., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har påvirket offentliggørelsesdatoen, Denne offentliggørelse er forsinket pga. COVID-19. Tal for 2020 er planlagt til udgivelse i juli måned., Kulturministeriets udbetalinger 2019, 25. marts 2021 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30731

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation