Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3131 - 3140 af 4176

NYT: Hotel- og restaurantbranchen i fremgang

31. oktober 2018, I branchen , hoteller og restauranter, blev der i 2017 skabt 1.700 reelt nye firmaer, hvilket er 9 pct. flere nye firmaer end året før, viser de foreløbige tal for erhvervsdemografi 2017. , Bygge og anlæg, og , information og kommunikation, oplevede ligeledes en fremgang i antal nye firmaer i forhold til året før med en stigning på hhv. 5 og 4 pct. Flest reelt nye firmaer opstod inden for , videnservice, med 5.800 firmaer, hvilket er samme antal som året før. Samlet blev der skabt 33.400 reelt nye firmaer i den private sektor i 2017. Det er næsten det samme antal som i 2016, hvor der blev skabt 33.600 reelt nye firmaer., Især nye hoteller og restauranter havde fremgang i beskæftigelsen, De reelt nye firmaer i den private sektor i 2017 beskæftigede tilsammen 8.100 fuldtidsansatte (antal ansatte omregnet til årsværk). Det var et fald på 0,5 pct. i forhold til året før. I de tre brancher med flest beskæftigede skabte nye firmaer næsten 3.500 fuldtidsstillinger. For branchen , hoteller og restauranter, var der tale om 1.180 fuldtidsansatte, i branchen , handel, var tallet 1.220 fuldtidsansatte, og for , bygge og anlæg, var det 1.090 fuldtidsansatte. , Handel, oplevede en stigning i antal fuldtidsansatte i de reelt nye firmaer på 5 pct. i forhold til året før. Stigningen skete på trods af et fald i antal nye firmaer i branchen på 6 pct. Den største nominelle stigning i antal fuldtidsansatte i reelt nye firmaer var inden for , hoteller og restauranter, med 85 fuldtidsansatte (8 pct.). , Flere beskæftigede i bygge og anlæg, Den foreløbige regnskabsstatistik viser, at , bygge og anlæg, i 2017 oplevede den største samlede stigning i beskæftigelsen. Beskæftigelsen steg i denne branche med 4.800 fuldtidsansatte, så der i alt var 136.200 beskæftigede i branchen. Der var i 2017 kommet 700 flere virksomheder i branchen. Den største relative vækst i beskæftigelsen var inden for , hoteller og restauranter, , hvor beskæftigelsen steg med 3.000 fuldtidsansatte, hvilket svarer til 5 pct. I alt er der 60.600 fuldtidsansatte i branchen. Der er således ikke blot øget beskæftigelse i de reelt nye firmaer inden for , hoteller og restauranter, , men de eksisterende firmaer har også oplevet vækst i antal fuldtidsansatte. , Stigning i omsætning, Den samlede omsætning i de brancher, der dækkes af den foreløbige regnskabsstatistik, steg i 2017 med 171 mia. kr. til i alt 3.780 mia. Den største del af omsætningen ligger i brancherne , industri, med 855 mia. og , engroshandel, med 840 mia. Der var også brancher med faldende omsætning fra 2016 til 2017. Inden for , handel med biler, faldt omsætningen fx 13 pct., hvilket svarer til 23 mia. kr. , Nye tal for Firmastatistik og Nye højvækstvirksomheder, Sammen med denne udgivelse offentliggøres også foreløbige 2017 tal for , Generel firmastatistik, og , Nye højvækstvirksomheder i Danmark, ., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher, , Firmaer, , Fuldtids-, ansatte, Omsætning, , Årets, resultat, , 2016, 2017*, 2016, 2017*, 2016, 2017*, 2016, 2017*, , antal, mio. kr., I alt, 217, 892, 222, 243, 1, 211, 831, 1, 238, 219, 3, 614, 230, 3, 784, 946, 281, 479, 380, 386, Råstofindvinding, 214, 226, 2, 611, 2, 248, 32, 019, 33, 112, -12, 275, -5, 895, Industri, 15, 244, 15, 370, 266, 241, 270, 069, 822, 384, 854, 639, 95, 523, 95, 039, Energiforsyning, 1, 600, 1, 604, 9, 264, 9, 422, 162, 096, 209, 261, 21, 606, 20, 494, Vandforsyning og renovation, 2, 552, 2, 520, 9, 134, 8, 967, 32, 485, 44, 486, 3, 995, 893, Bygge og anlæg, 31, 973, 32, 673, 131, 385, 136, 164, 247, 910, 262, 004, 14, 985, 22, 215, Handel med biler, 7, 748, 7, 761, 38, 481, 39, 439, 175, 878, 152, 786, 5, 501, 5, 849, Engroshandel, 15, 240, 15, 349, 136, 551, 140, 058, 802, 391, 840, 448, 41, 802, 55, 803, Detailhandel, 18, 784, 18, 680, 127, 012, 127, 933, 321, 937, 329, 718, 7, 035, 11, 838, Transport, 10, 945, 11, 036, 115, 472, 115, 283, 373, 132, 404, 739, 1, 399, 12, 691, Hotel og restauranter, 14, 087, 14, 546, 57, 653, 60, 647, 59, 248, 60, 489, 3, 245, 4, 755, Information og kommunikation, 17, 126, 17, 993, 87, 355, 89, 679, 174, 129, 176, 244, 12, 239, 14, 682, Ejendomshandel, 27, 789, 28, 214, 18, 955, 19, 293, 74, 605, 72, 692, 35, 724, 70, 549, Videnservice, 35, 104, 36, 231, 120, 906, 124, 691, 211, 603, 225, 223, 39, 967, 54, 292, Rejsebureauer mv., 17, 925, 18, 491, 88, 131, 91, 601, 120, 116, 114, 941, 10, 341, 16, 729, Reparation af husholdningsartikler, 1, 561, 1, 549, 2, 681, 2, 724, 4, 298, 4, 153, 391, 455, * Foreløbige tal., , , Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2017, 31. oktober 2018 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal), Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27744

NYT: Firmaernes salg næsten uændret i september

12. november 2014, Firmaernes samlede salg var 0,2 pct. mindre i september end i august, mens det indenlandske salg var 1,2 pct. lavere. Salget er opgjort ekskl. energi og korrigeret for normale sæsonudsving. Faldet i det samlede salg kommer efter en stigning på 0,7 pct. fra juli til august. Faldet i det indenlandske salg kommer efter en stigning på 1,2 pct. fra juli til august. I tredje kvartal er det samlede salg steget med 0,6 pct. i forhold til andet kvartal, mens det indenlandske salg er faldet med 0,1 pct., Udviklingen i udvalgte erhverv, Industri, har haft en stigning i salget på 2,5 pct. fra august til september, efter en uændret omsætning fra juli til august. I tredje kvartal er salget inden for industri steget med 0,8 pct. i forhold til andet kvartal. , Handel, har haft et fald i salget på 1,0 pct. fra august til september, mens der var et fald på 0,2 pct. fra juli til august. I tredje kvartal er handel steget med 0,8 pct. i forhold til andet kvartal. , Detailhandlen, har haft et fald i salget på 4,0 pct. fra august til september efter en stigning på 2,1 pct. fra juli til august. I tredje kvartal er salget inden for detailhandel steget med 0,7 pct. i forhold til andet kvartal., Bygge og anlæg, har haft et fald i salget på 0,5 pct. fra august til september efter en stigning på 3,6 pct. fra juli til august. I tredje kvartal er salget inden for bygge og anlæg faldet med 1,1 pct. i forhold til andet kvartal., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi steg 0,9 pct. fra juni til juli og med 0,7 pct. fra juli til august. Udviklingen juni-juli er opjusteret med 0,2 procentpoint, og udviklingen i juli-august er opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. På grund af de korte tidsserier skal den sæsonkorrigerede u, dvikling i visse brancher fortolkes med særlig forsigtighed., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Faktisk, , 2012, 2013, 2014, , 2012, 2013, 2014, , mia. kr., Januar, 272,1, 275,2, 276,8, , 253,0, 262,9, 264,7, Februar, 275,7, 270,6, 281,4, , 256,0, 239,5, 249,5, Marts, 274,3, 263,8, 282,2, , 281,4, 262,6, 279,5, April , 275,2, 278,9, 277,7, , 266,3, 279,0, 278,0, Maj, 269,9, 274,5, 281,7, , 270,8, 276,0, 276,6, Juni, 272,8, 278,1, 276,4, , 285,6, 281,9, 286,1, Juli, 275,1, 276,0, 279,0, , 257,2, 264,8, 268,2, August, 275,0, 278,5, 281,0, , 275,6, 272,0, 268,9, September, 274,4, 274,0, 280,5, , 276,1, 281,0, 295,1, Oktober, 275,0, 277,7, , , 292,1, 295,7, , November, 277,8, 276,0, , , 286,3, 278,6, , December, 275,6, 275,1, , , 295,3, 303,5, , Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper, sæsonkorrigeret, , , Aug., Sept., Ændring, Apr. 2014, Juli 2014, Ændring, , , 2014, 2014, , -juni 2014, -sept. 2014, , , , mio. kr., pct., mio. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., , 281, 037, 280, 493, -0,2, 835, 869, 840, 515, 0,6, Landbrug, skovbrug og fiskeri, , 9, 083, 8, 574, -5,6, 27, 652, 26, 853, -2,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , 87, 488, 92, 107, 5,3, 266, 315, 270, 432, 1,5, Råstofindvinding, , 4, 933, 3, 622, -26,6, 11, 935, 13, 346, 11,8, Industri, , 59, 140, 60, 606, 2,5, 177, 489, 178, 869, 0,8, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, , 23, 415, 27, 879, 19,1, 76, 889, 78, 218, 1,7, Bygge og anlæg, , 17, 768, 17, 682, -0,5, 53, 206, 52, 604, -1,1, Handel og transport mv., , 143, 316, 140, 752, -1,8, 422, 478, 426, 124, 0,9, Handel, , 108, 925, 107, 826, -1,0, 323, 243, 325, 851, 0,8, Handel med biler og motorcykler, , 10, 017, 9, 898, -1,2, 28, 881, 29, 458, 2,0, Engroshandel, , 70, 742, 70, 894, 0,2, 212, 177, 213, 608, 0,7, Detailhandel, , 28, 166, 27, 034, -4,0, 82, 185, 82, 784, 0,7, Transport, , 30, 309, 28, 891, -4,7, 86, 848, 88, 122, 1,5, Hoteller og restauranter, , 4, 082, 4, 034, -1,2, 12, 388, 12, 150, -1,9, Information og kommunikation, , 13, 367, 13, 871, 3,8, 39, 394, 40, 432, 2,6, Finansiering og forsikring, , 4, 904, 4, 582, -6,6, 13, 611, 14, 315, 5,2, Ejendomshandel og udlejning, , 4, 630, 4, 484, -3,2, 14, 138, 13, 843, -2,1, Erhvervsservice, , 23, 064, 24, 500, 6,2, 71, 138, 70, 512, -0,9, Offentlig administration, undervisning og sundhed, , 2, 362, 2, 589, 9,6, 7, 239, 7, 506, 3,7, Kultur, fritid og anden service, , 3, 398, 2, 848, -16,2, 9, 512, 9, 443, -0,7, I alt inkl. energi mv., , 309, 385, 311, 994, 0,8, 924, 695, 932, 078, 0,8, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg september 2014, 12. november 2014 - Nr. 578, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. december 2014, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18348

NYT: Folkepensionens andel af de sociale udgifter stiger

25. juni 2018, Udgifterne til folkepension steg med 1,2 mia. kr. i første kvartal 2018 set i forhold til første kvartal 2017. De samlede sociale udgifter var i samme periode steget med 1,0 mia. kr. Sammenlignes første kvartal 2018 med første kvartal 2013 udgjorde folkepensionens andel af de samlede sociale udgifter 40 pct. i 2018 mod 35 pct. i 2013., Statens momsindtægter stiger, Det offentlige kvartalsregnskab viste et momsprovenu på 49,6 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket var 1,5 mia. kr. højere end i første kvartal 2017. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I første kvartal 2018 udgjorde kildeskatterne 104,0 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2017, steg kildeskatterne med 2,0 mia. kr. , Underskud på den offentlige saldo, Der var et underskud på de offentlige finanser på , 6,3 , mia. kr. i første kvartal 2018. Sammenlignet med første kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 9,4 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten var 6,8 mia. kr. lavere end niveauet for første kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgjorde 16,3 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket svarede til 0,7 pct. af BNP. Nettogælden faldt med 6,7 mia. kr. fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018. Nedbringelsen af nettogælden skyldes primært kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S samt kursfald på statsobligationerne. Kursreguleringer forbedrede nettogælden med samlet 13,1 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket mere end opvejede underskuddet på de offentlige finanser. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 1,6 mia. kr. i første kvartal 2018, så den udgjorde 776,6 mia. kr. svarende til 35,1 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:136, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2018, 25. juni 2018 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26667

NYT: Arbejdsomkostninger stiger mest i USA

21. juni 2021, I årets første kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i USA mest med 2,8 pct. på årsbasis. Derefter fulgte Danmark med en stigning i samme periode på 2,6 pct. I de 27 EU-lande uden Storbritannien steg arbejdsomkostningerne pr. time med 1,4 pct. i forhold til første kvartal 2020. I de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet, steg arbejdsomkostningerne i første kvartal lidt mindre end i EU samlet set med 1,3 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne i høj grad er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes en anden og for visse landes vedkommende også tredje bølge af udbrud af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker, med henblik på afdæmpning af den deraf følgende økonomiske krise. Opgørelserne er derfor fortsat forbundet med større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Fortsat ingen tal for Storbritannien i årets første kvartal, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Der foreligger desværre ikke tal vedrørende første kvartal for Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020. Stigningen på årsbasis i første kvartal var blandt vores vigtigste samhandelspartnere højest i Tyskland med 1,6 pct. I Sverige steg arbejdsomkostningerne pr. time med 1,4 pct. i forhold til første kvartal 2020, og begge lande lå dermed under stigningen i Danmark., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere, , 2019, 2020, 2021, , 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,5, 3,4, 2,6, 1,4, Euroområdet, 2,1, 3,2, 2,3, 1,3, Danmark, 2,0, 2,3, 1,6, 2,6, Sverige, 2,6, 2,6, 2,4, 1,4, Tyskland, 2,5, 3,2, 2,7, 1,6, Storbritannien, 2,7, 5,5, .., .., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Litauen med højest stigning i EU, Med en stigning på 10,2 pct. fra første kvartal 2020 til første kvartal i år, havde Litauen den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne steg med 9,0 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis i en række andre lande. I Malta faldt arbejdsomkostningerne mest med 7,9 pct. i første kvartal, efterfulgt af Irland med et fald på 4,2 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således også i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2021, 21. juni 2021 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31970

NYT: Værdien af nordsøolien er halveret siden 2013

6. december 2017, Værdien af de danske olie- og naturgasreserver i Nordsøen udgjorde 152 mia. kr. i 2016. Det var 143 mia. kr. mindre end i 2013, hvor værdien var 294 mia. kr. Alene i 2015 faldt reservernes værdi med 56 mia. kr. Værdien af olie- og naturgasreserverne blev således næsten halveret fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2016. Værdien af reserverne er her opgjort primo året og i løbende priser., Fald i værdien på grund af indvinding, En medvirkende årsag til faldet i reservernes værdi er et jævnt fald i den fysiske beholdning, dvs. hvor meget olie og naturgas, der henregnes til reserven. Faldet i de fysiske olie- og naturgasreserver fra 2013 til 2016, opgjort i petajoule, var på 11 pct., og skyldes, at indvindingen i perioden har været større end nye fund og andre mængdejusteringer. , I 2015 betød indvindingen af olie- og naturgas et fald i reservernes værdi på 7,6 mia. kr. En opadgående justering af reserven pga. nye fund og andre revurderinger af mængderne hævede til gengæld værdien af reserven med 4,7 mia. kr. Sammenlagt betød mængdeændringen på 326 PJ olie og naturgas således, at reservernes værdi faldt med 2,9 mia. kr. , Fald i nettoindtjeningen, Hovedårsagen til faldet i reservernes værdi er dog, at nettoindtjeningen pr. enhed olie- og naturgas, der indvindes, er faldet. Når nettoindtjeningen falder, påvirker det forventningerne til den fremtidige indtjening og bevirker derved, at reservernes markedsværdi må omvurderes. Nettoindtjeningen er meget afhængig af priserne på olie og naturgas, og et fald i disse har påvirket nettoindtjeningen i nedadgående retning i perioden 2013-2016. , I 2016 var den samlede nettoindtjening fra Nordsøen 2,8 mia. kr. Til sammenligning var den på 20,5 mia. kr. og 7,6 mia. kr. i hhv. 2014 og 2015. Opgjort pr. petajoule olie og naturgas, der blev indvundet, var nettoindtjeningen på 6 mio. kr. pr. petajoule i 2016, mens den i 2014 og 2015 var på hhv. 39 og 15 mio. kr. pr. petajoule., Det kraftige fald i nettoindtjeningen samt ændrede forventninger til hvornår reserverne vil blive udnyttet, medførte en omvurdering af reserverne på i alt 54 mia. kr. i nedadgående retning i 2015. I 2014 var den negative omvurdering på 47 mia. kr., Ressourceregnskab for olie- og naturgasreserverne, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*, , mia. kr., Primobeholdning (1) , 336,9, 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, Indvinding (2) , 27,9, 33,0, 39,7, 39,1, 29,9, 20,5, 7,6, 2,8, Nye fund mv. (3), 17,4, 9,2, 9,5, 10,0, 7,6, 6,9, 4,7, .., Omvurdering (4), -84,3, 11,8, 52,9, 70,2, -3,3, -47,3, -53,5, .., Ultimobeholdning (5)=(1)-(2)+(3)+(4) , 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, .., , petajoule, Fysisk primobeholdning, 11, 532, 11, 234, 10, 747, 10, 369, 10, 018, 9, 662, 9, 345, 9, 019, Anm.: Posten for nye fund mv. indeholder også værdien af andre ændringer i den fysiske reserve fremkommet på baggrund af nye analyser og ny viden. , * Foreløbige tal., Nordsøskatten inddrog godt og vel halvdelen af nettoindtjeningen, Indvindingsvirksomhedernes nettoindtjening på 7,6 mia. kr. i 2015 og den tilsvarende nedgang i reservernes værdi kan ses som et udtryk for, at virksomhederne gennem aktiviteterne i Nordsøen har fået overdraget en tilsvarende del af det danske samfunds naturressourcer., En del af denne værdi blev dog umiddelbart opkrævet af staten via virksomhedernes betaling af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. I 2015 udgjorde disse skatter i alt 4,2 mia. kr. svarende til 56 pct. af nettoindtjeningen. For 2016 viser de foreløbige tal, at skatterne udgjorde 1,5 mia. kr. eller 53 pct. af nettoindtjeningen, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:272, ., Antagelser bag opgørelsen, Opgørelsen af værdien af olie- og naturgasreserverne er baseret på en række antagelser bl.a. om den fremtidige indtjening ved indvindingen. Andre antagelser vil give andre skøn over olie- og naturgasreservernes værdi og ændringerne i dem., Ressourceregnskab for olie og gas er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Det er opgjort efter retningslinjerne i FN's og andre internationale organisationers retningslinjer , SEEA Central Framework, . Regnskabet har selvstændig interesse, men vil også kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se www.dst.dk/groentBNP)., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016, 6. december 2017 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen bygger på data fra Energistyrelsen, nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik samt en række antagelser om bl.a. diskonteringsrente mv. Tallene viser beholdninger og årsagerne til ændringer i beholdningerne af olie og naturgas. De danske olie- og naturgasfelter handles ikke på et marked, og det er ikke muligt at observere en markedsværdi. Værdien af olie- og naturgasreserverne må derfor opgøres indirekte. Dette er gjort ved hjælp af at udregne nutidsværdien af den nettoindtjening, som indvindingen giver i årene fremover. Nettoindtjeningen kaldes også ressourcerenten, og det er den del af produktionsværdien for olie og naturgas, som er tilbage, efter at omkostningerne ved indvindingen er fratrukket. Den fremtidige indtjening og omkostning er tilbagediskonteret ved brug af en samfundsøkonomisk real diskonteringsrate på 4 pct. for de første 35 år og 3 pct. derefter (baseret på anbefalinger fra Finansministeriet). Ved beregning af værdien er der taget hensyn til de fremtidige såkaldte dekommissioneringsomkostninger, dvs. omkostninger ved skrotning af platforme og anden oprydning, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Olie og naturgas i Nordsøen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29487

NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 85.000 kr. i skat

3. december 2019, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 84.624 kr. i 2018. Det er en stigning på 0,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat på over 150.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg med et gennemsnit på 95.705 kr. eneste kommune, hvor skattebetalingen oversteg 90.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der har fast bopæl her i landet eller opholder sig her i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, ., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2018 med 2,3 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 1,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2018 med stigende beskæftigelse og en forholdsvis høj økonomisk vækst. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, hvor bundskatten over en årrække forøges, mens sundhedsbidraget udfases. De skattepligtige indkomster var 1.176,6 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 408,9 mia. kr., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2018 bl.a., at bundskatten blev sat op fra 10,08 pct. til 11,13 pct., og sundhedsbidraget blev sat ned fra 2 pct. til 1 pct. Endvidere steg beskæftigelsesfradraget fra 8,75 pct. til 9,50 pct. Derudover blev der i 2018 indført et jobfradrag på 2,5 pct. og et ekstra pensionsfradrag på 20 eller 8 pct., alt efter om man har op til 15 år eller mere end 15 år til folkepensionsalder., Indkomster og fradrag, , 2017, 2018*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 321,9, 1, 366,1, 3,3, 2. Kapitalindkomst, -37,4, -38,5, 2,9, 3. Ligningsmæssige fradrag, 122,7, 151,8, 23,7, 4. Overført underskud, -1,1, 0,8, -172,7, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 160,7, 1, 176,6, 1,4, 6. Aktieindkomst, 53,0, 52,9, -0,2, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen, , 2017, 2018*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 452,3, 461,5, 2,0, A-skat, 395,8, 406,0, 2,6, B-skat, 20,4, 20,2, -1,0, Aktieskat, 9,4, 11,0, 17,0, Frivillige indbetalinger, 21,9, 20,7, -5,5, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,2, 3,8, -9,5, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 0,7, •, •, 2. Overført restskat, 1, 3,2, 3,2, 0,0, 3. Hævede opsparede overskud, 2,1, 2,4, 14,3, 4. Slutskatter, 434,5, 443,4, 2,0, Indkomstskatter, 399,9, 408,9, 2,3, Bundskat, 111,3, 126,9, 14,0, Topskat, 17,5, 17,4, -0,6, Udligningsskat, 0,2, •, •, Sundhedsbidrag, 19,2, 9,7, -49,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,6, 2,4, -7,7, Kirkeskat, 6,4, 6,4, 0,0, Kommuneskat, 237,8, 240,5, 1,1, Virksomhedsskat, 4,1, 3,6, -12,3, Forskerskat, 1,5, 1,7, 13,3, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -0,7, •, •, Aktieskat, 20,4, 19,9, -2,5, Ejendomsværdiskat, 14,2, 14,5, 2,1, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 84,8, 87,8, 3,5, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 16,6, 17,4, 4,8, , 1.000 personer, , Antal personer under ligning, 5, 240, 5, 285, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 19.000 kr. i 2015 og under 19.200 kr. i 2016 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2018, 3. december 2019 - Nr. 450, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2020, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30168

NYT: Hver husstand brugte 29.200 kr. på energi i 2016

21. februar 2018, Ændret 21. februar 2018 kl. 08:50, Der var desværre fejl i procentberegningen i fjerde afsnit for virksomhedernes fald i pct., der var angivet til 2,2 pct. og skulle have været 8,9 pct. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2016 betalte hver husstand i gennemsnit 29.200 kr. for opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til energi var dermed 1.000 kr. lavere end i 2015, svarende til 3,3 pct. I 2016 fordelte energiudgiften sig med 10.500 kr. til opvarmning, 9.500 kr. til elektricitet og 9.200 kr. til benzin og diesel mv. Udgifterne til opvarmning, benzin og diesel faldt, mens der var en lille stigning i udgifterne til el. Energiudgiftens andel af husholdningernes samlede forbrug faldt i 2016 med 5,2 pct. i forhold til 2015., Energien blev billigere, Faldet i husstandenes energiudgift skyldes lavere priser. Forbruget af energi (målt i mængder) i husholdningerne var større i 2016 end i 2015. Stigningen i husholdningers forbrug af energi er koblet til et større forbrug af fjernvarme og vedvarende energi pga. et koldere år., Husholdningerne brugte 77 mia. kr. på energi, I 2016 brugte husholdningerne tilsammen 77 mia. kr. på energi. I forhold til 2015 er det et fald på 2,1 mia. kr. svarende til 2,8 pct. Heraf udgjorde betaling til staten i form af energiafgifter og moms 41,2 mia. kr. , Virksomhederne brugte 96 mia. kr. på energi, Erhvervenes samlede energiudgifter var 96 mia. kr., hvilket svarede til 5 pct. af erhvervenes samlede udgifter til varer og tjenester. Denne udvikling er et fald med 9,3 mia.kr. eller , 8,9, pct. i forhold til 2015. , Stor forskel i sammensætningen af energiudgiften, Da erhvervene i modsætning til husholdningerne i en række tilfælde får tilbageført energiafgifterne, er der stor forskel på sammensætningen af erhvervenes og husholdningernes energiudgift. Således vægter betalingen til staten 53 pct. af husholdningernes energiudgift, mens den overordnet set kun udgør 18 pct. af virksomhedernes energiudgifter., Energiforbruget steg i 2016, Dansk økonomis samlede energiforbrug steg med 7,4 pct. fra 1.148 PJ i 2015 til 1.233 PJ i 2016. Fraregnes de internationale transportaktiviteter var bruttoenergiforbruget på 739 PJ i 2016, og stigningen fra 2015 til 2016 er på 2,8 pct., , hvilket er lidt højre end udviklingen i BNP. , Erhvervenes energiforbrug steg mest, Husholdningernes energiforbrug steg med 3,6 pct. fra 2015 til 2016, mens stigningen i erhvervenes energiforbrug var på 8,8 pct. Stigningen i erhvervenes energiforbrug er primært relateret til jetpetroleum og fuelolie bunkret af danske fly og skibe i udlandet., Energiforbruget var på sit højdepunkt i 2007 umiddelbart inden finanskrisen, hvor , det udgjorde 1.423 PJ. Siden da er det samlede energiforbrug faldet med 13 pct. til trods for, at BNP i 2016 ligger 4 pct. over niveauet i 2007. Husholdningernes energiforbrug er faldet med 6 pct. siden 2007, mens erhvervenes energiforbrug inkl. bunkringen i udlandet er faldet med 16 pct., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , 2007, , 2014, , 2015, , 2016*, , Ændring, 2007 , til 2016, Ændring, 2015 , til 2016, , PJ, pct., I alt, 1, 423, 1, 139, 1, 148, 1, 233, -13,3, 7,4, Husholdninger, 343, 308, 313, 324, -5,5, 3,6, Alle brancher, 1, 080, 831, 836, 909, -15,8, 8,8, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 39, 39, 39, -14,2, 0,1, Råstofindvinding, 38, 29, 32, 29, -24,4, -10,5, Industri, 157, 121, 118, 121, -22,8, 3,1, Forsyningsvirksomhed, 11, 11, 11, 12, 7,3, 6,3, Bygge og anlæg, 26, 19, 21, 21, -16,9, 4,6, Handel og transport mv., 1, 717, 540, 545, 613, -14,5, 12,6, Information og kommunikation, 8, 6, 8, 7, -6,0, 5,9, Tjenesteerhverv, kultur mv. , 34, 27, 26, 27, -21,9, 3,7, Offentlig adm., undervisn., sundhed, 43, 38, 38, 39, -9,2, 4,4, Heraf bunkring i udlandet, 587, 426, 430, 494, -15,9, 14,9, Memo: Energiforbrug i alt ekskl. bunkring, 836, 713, 718, 739, -11,6, 2,8, * Foreløbige tal, 1, De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , handel og transport mv, . , Energiregnskab for Danmark 2016, revideret, 21. februar 2018 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26698

NYT: Husholdninger betalte 57 pct. af de grønne afgifter

22. september 2015, De samlede miljørelaterede skatter og afgifter udgjorde 79 mia. kr. i 2014. Betalingerne fordelte sig med 45 mia. kr. fra husholdningerne og 34 mia. kr. fra virksomhederne. Husholdningernes andel af de grønne afgiftsbetalinger udgjorde dermed 57 pct. af de samlede miljørelaterede skatter og afgifter, mens virksomhederne tegnede sig for 43 pct., Virksomhederne betalte 3 pct. mindre i grønne afgifter, Den samlede betaling af miljørelaterede skatter og afgifter fra husholdninger og virksomheder under ét steg fra 2010 til 2013. Provenuet fra husholdningerne i 2014 var på samme niveau som i 2013, mens virksomhederne betalte 3 pct. mindre i miljørelaterede skatter og afgifter i 2014 sammenlignet med 2013., Hver husstand betalte 17.300 kr. i miljøskatter, Husholdningernes betalinger af miljørelaterede afgifter bestod først og fremmest af energiafgifter, 58 pct., og transportrelaterede afgifter, 37 pct. De miljøafgifter, der betegnes som forureningsafgifter og ressourceafgifter, udgjorde kun en beskeden del af de samlede miljørelaterede afgifter for både husholdninger og virksomheder. Fordelt på alle husstande svarer provenuet på 45 mia. kr. til, at hver husstand betalte 17.300 kr. i miljørelaterede skatter og afgifter. , Grønt skattetryk på 4,1 pct., Det grønne skattetryk var i 2014 på 4,1 pct., og det er et fald på 0,2 pct. point i forhold til 2013. Det grønne skattetryk beregnes som de samlede miljørelaterede skatter og afgifter (eksklusive ressourcerente) som andel af BNP. I perioden 2008-2014 har det grønne skattetryk ligget stabilt mellem 4,0 og 4,3 pct. , Industri, transport og handel betaler mest til erhvervenes grønne afgifter, Fordelt på brancher var det virksomheder inden for industri, transport og handel, der betalte mest. Det afspejler disse virksomheders energiforbrug, da afgifter på energi også for erhvervenes vedkommende udgør den største andel af de miljørelaterede skatter og afgifter. , 25 pct. fald i ressourcerentebetaling fra Nordsøen, Den såkaldte ressourcerente, der består af skatter og afgifter knyttet til udvindingen af olie og naturgas i Nordsøen, udgjorde 16 mia. kr. i 2014. Det svarer til 32 pct. af virksomhedernes samlede betaling af miljørelaterede skatter og afgifter opgjort inklusive ressourcerente. Der var et fald i betalingen af ressourcerente på 5 mia. kr. eller 25 pct. fra 2013 til 2014. Ressourcerente betales kun af branchen for råstofindvinding. , 75 mia. kr. afgifter fra energi og transport, Energiafgifterne alene udgjorde 46 mia. kr. eller 58 pct. af de miljørelaterede skatter og afgifter fra virksomheder og husholdninger. Elafgiften og den såkaldte PSO-afgift (Public Service Obligations), der begge relaterer sig til forbruget af el, bidrog med 19 mia. kr. til det samlede afgiftsprovenu. Herudover bidrog afgifter på visse olieprodukter (f.eks. dieselolie til opvarmning) med 9 mia. kr. og benzinafgifter med 7 mia. kr., mens CO, 2, -afgiften bidrog med 3,5 mia. kr. Transportafgifterne udgjorde 29 mia. kr., hvoraf de største bidrag især kom fra registreringsafgift for motorkøretøjer og vægtafgift., Grønt nationalregnskab, I Statistikbanken er der offentliggjort en ny tabel , MMS3, med miljømotiverede subsidier og andre overførsler fordelt efter brancher. Statistikken er en del af det grønne nationalregnskab, der udbygges med nye statistikker de kommende år. Statistikken kan bl.a. bruges til at belyse hver enkelt branches energiforbrug og udslip af drivhusgasser eller forurening (fra energi- og udslipsregnskabet) og de samme branchers betaling af afgifter knyttet til energiforbrug, CO2, SO2 og NO, x, ., Miljørelaterede skatter og afgifter samt ressourcerenter fordelt på erhverv og husholdninger. 2014*, , Forurening, , Energi, , Heraf, CO, 2, -afgift, Transport, , Ressource, , Miljø, i alt, Ressource-, rente, 1, I alt, , mio. kr., I alt, 2, 507, 46, 100, 3, 524, 28, 965, 1, 739, 79, 312, 15, 709, 95, 021, Husholdninger, 788, 26, 365, 1, 819, 16, 929, 1, 383, 45, 464, -, 45, 464, Erhverv i alt, 1, 720, 19, 736, 1, 704, 12, 037, 356, 33, 848, 15, 709, 49, 557, Erhvervenes investeringer mv., 67, -, -, 8, 094, -, 8, 161, -, 8, 161, Erhvervenes produktion, 1, 653, 19, 736, 1, 704, 3, 943, 356, 25, 687, 15, 709, 41, 396, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 413, 1, 094, 184, 193, 1, 1, 701, -, 1, 701, Råstofindvinding, 1, 57, 8, 6, 19, 84, 15, 709, 15, 793, Industri, 428, 4, 367, 342, 303, 41, 5, 139, -, 5, 139, Forsyningsvirksomhed, 83, 783, 52, 67, 0, 933, -, 933, Bygge og anlæg, 51, 1, 005, 132, 792, 58, 1, 905, -, 1, 905, Handel og transport mv., 423, 5, 924, 537, 1, 500, 5, 7, 852, -, 7, 852, Information og kommunikation, 16, 409, 32, 72, 0, 497, -, 497, Finansiering og forsikring, 5, 375, 23, 230, 3, 613, -, 613, Ejend.hand.,udl.af erhv.ejend., 6, 224, 18, 67, 5, 302, -, 302, Boliger, 7, 117, 8, 14, 115, 254, -, 254, Erhvervsservice, 71, 1, 071, 85, 516, 7, 1, 665, -, 1, 665, Off. adm, undervisn., sundhed, 129, 3, 643, 237, 119, 92, 3, 984, -, 3, 984, Kultur, fritid, anden service, 18, 667, 47, 62, 10, 757, -, 757, * Foreløbige tal., 1, Ressourcerenten består af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed samt olierørledningsafgiften, der alle relaterer sig til indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen., Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2014 miljørelaterede skatter, 22. september 2015 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Miljøøkonomisk regnskab (tillæg), Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Opstillingen af regnskabet for udslip til luft foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emis-sionskoefficienterne indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20074

NYT: Højeste antal svin siden 2008

8. august 2018, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,2 pct. højere 1. juli end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,9 mio. svin, hvilket er en stigning på 3,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,5 mio. svin. Det er højeste antal siden 2008., Flere søer, I faktiske tal var der 1.043.000 søer 1. juli, hvilket er 3,0 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Heraf var 193.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 600.000 andre drægtige søer og 213.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i snit 12,4 pattegrise, dvs. 2.632.000 pattegrise i alt, hvilket er en stigning på 3,5 pct. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 226.000. Der var 5.976.000 smågrise og 2.983.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 2,5 pct. og 4,8 pct. , Sammensætningen af svinebestanden er ændret på ti år, Sammensætningen af svinebestanden er anderledes i dag end for ti år siden, hvilket især skyldes den store eksport af levende smågrise til primært Tyskland og Polen. I 2008 udgjorde eksporten af levende svin 23 pct. af den totale produktion af svin på 27,1 mio. svin i Danmark, mens den i 2017 var på 45 pct. ud af 31,7 mio. Trods den stigende eksport af smågrise er antallet af slagtninger i Danmark ikke faldet tilsvarende. I 2008 blev der slagtet 20,8 mio. svin, mens der i 2017 blev slagtet 17,5 mio. (, www.statistikbanken.dk/ANI5, )., Der er derfor relativt færre slagtesvin, men flere svin under 50 kg og pattegrise i bestanden i dag end for ti år siden. Samtidig er der i dag lidt færre søer. Grisene vokser hurtigere, og søerne får 1,3 flere pattegrise pr. kuld, hvilket bl.a. er et resultat af avlsarbejdet., Tilsvarende er der, som følge af strukturudviklingen i landbruget også sket en betydelig stigning i det gennemsnitlige antal svin pr. bedrift. I 2008 var der 2.189 svin på 5.819 bedrifter, mens det i 2017 var 3.815 svin på 3.236 bedrifter (, www.statistikbanken.dk/HDYR07, )., Økonomisk rekordår i 2017, De foreløbige regnskabsresultater for heltidsbedrifter med svin viser et driftsresultat på 1,9 mio. kr. i 2017, hvilket næsten var en fordobling i forhold til driftsresultatet i 2016 på 969.000 kr. Der var et underskud i både 2014 og 2015. Det var især bedrifter med smågrise, som havde gode driftsresultater i 2017 (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, )., Driftsresultatet for 2018 tyder imidlertid ikke godt, da priserne på svinekød og levende svin er faldet kraftigt i 2018. I juni 2018 var den gennemsnitlige notering på slagtesvin 8,86 kr. pr. kg. mod 11,60 kr. pr. kg. i juni 2017, hvor prisen toppede (, www.statistikbanken.dk/LPRIS10, ). Derudover vil tørken i sommeren 2018 også få en væsentlig betydning for svineproducenterne, men størrelsen heraf kendes endnu ikke., Svinebestanden, , 2017, 2018, Ændring, 1. juli 2017, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2018, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 467, 12, 695, 12, 832, 12, 733, 12, 878, 411, 3,3, Avlsorner , 11, 11, 11, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 013, 1, 023, 1, 034, 1, 046, 1, 043, 30, 3,0, Gylte , 187, 185, 192, 200, 193, 6, 3,2, Andre drægtige , 584, 590, 594, 592, 600, 16, 2,7, Diegivende , 208, 212, 211, 216, 213, 5, 2,4, Golde , 34, 36, 37, 38, 37, 3, 8,8, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 6, 7, 1, 16,7, Sopolte , 215, 225, 225, 226, 226, 11, 5,1, Pattegrise ved søerne , 2, 543, 2, 599, 2, 596, 2, 660, 2, 632, 89, 3,5, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 832, 5, 941, 5, 957, 5, 809, 5, 976, 144, 2,5, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 847, 2, 890, 3, 002, 2, 976, 2, 983, 136, 4,8, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 383, 12, 595, 12, 635, 12, 862, 12, 882, •, •, Svinebestanden 1. juli 2018, 8. august 2018 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26496

NYT: Firmaernes salg fortsat højt trods fald i august

10. oktober 2019, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 1,8 pct. fra juli til august og det , indenlandske salg ekskl. energi, faldt 2,0 pct. Niveauet afviger dog ikke fra det ellers rekordhøje niveau. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Salget i industrien går tilbage, mens bygge og anlæg går frem, To vigtige indikationer for konjunkturen ses i salget inden for hhv. , industrien, og , bygge og anlæg., Salget i , industrien, faldt med 4,1 pct. fra juli til august, den udvikling genfindes i statistikken over industriens produktion. Udviklingen er en konsekvens af udviklingen i bl.a. , medicinalindustri, (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:367, ), . Omvendt steg salget i , bygge og anlæg, med 4,6 pct. fra juli til august. Udviklingen i omsætningen i , bygge og anlæg, afhænger af arbejdets art (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:285, )., Kilde: Egne beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Salget stiger i forhold til året før, Hvis salget ikke korrigeres for sæsonudsving og effekten af handelsdage, var salget i august 0,6 pct. lavere end i august 2018. Salget i , industrien, var 1,8 pct. højere, når august 2019 sammenlignes med august 2018, og omtrent det samme gjaldt salget i , bygge og anlæg, , , der var 2,0 pct. højere, ., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for juli 2019 er revideret fra 336,3 mia. kr. (se den seneste opgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:339, ), til 336,9 mia. kr. Det er en opjustering på 0,6 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct. , Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2017, 2018, 2019, , 2017, 2018, 2019, , mia. kr., Januar, 301,3, 318,2, 332,5, , 287,9, 303,6, 318,5, Februar, 313,7, 312,2, 333,1, , 277,7, 277,1, 296,4, Marts, 312,1, 310,6, 325,7, , 326,1, 309,0, 327,7, April , 301,8, 319,6, 335,3, , 287,9, 313,3, 330,5, Maj, 309,5, 322,0, 331,0, , 310,2, 324,5, 333,5, Juni, 311,3, 320,9, 331,1, , 330,2, 334,6, 331,9, Juli, 310,8, 321,1, 336,9, , 285,3, 299,7, 321,1, August, 311,4, 328,7, 330,8, , 306,9, 324,1, 322,2, September, 313,5, 323,5, ., , 319,1, 321,6, ., Oktober, 315,1, 327,7, ., , 325,8, 343,9, ., November, 315,3, 327,1, ., , 327,9, 342,0, ., December, 320,1, 325,9, ., , 350,0, 356,4, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Juli, 2019, , Aug., 2019, , Æn-, dring, , Mar., 2019, - Maj., 2019, Juni , 2019, - aug. , 2019, Æn-, dring, , Aug., 2018, , Aug., 2019, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 336,9, 330,8, -1,8, 991,9, 998,8, 0,7, 324,1, 322,2, -0,6, I alt inkl. energi mv., 382,3, 376,8, -1,4, 1, 134,0, 1, 137,0, 0,3, 365,1, 362,7, -0,6, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,1, 8,5, -6,2, 26,9, 26,9, -0,1, 9,6, 8,6, -10,3, Industri, 70,2, 67,3, -4,1, 200,3, 203,2, 1,5, 67,4, 68,7, 1,8, Bygge og anlæg, 23,7, 24,8, 4,6, 75,9, 73,5, -3,1, 24,6, 25,1, 2,0, Handel, 122,7, 122,3, -0,3, 362,8, 367,3, 1,3, 120,6, 120,6, 0,0, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 14,0, 13,9, -0,1, 40,1, 41,6, 3,6, 12,7, 12,9, 1,4, Engroshandel, 78,9, 78,9, -0,1, 233,7, 236,9, 1,3, 77,6, 77,4, -0,3, Detailhandel, 29,8, 29,5, -1,1, 88,9, 88,9, -0,1, 30,2, 30,3, 0,3, Transport, 36,5, 36,6, 0,4, 108,9, 111,4, 2,3, 36,6, 36,3, -0,7, Hoteller og restauranter, 5,3, 5,3, 0,3, 16,0, 16,1, 0,2, 5,9, 5,9, 0,2, Information og kommunikation, 16,4, 16,2, -1,2, 47,8, 48,6, 1,8, 13,7, 14,2, 3,7, Finansiering og forsikring, 7,2, 7,1, -1,8, 20,9, 20,7, -0,5, 5,4, 5,7, 5,4, Ejendomshandel og udlejning, 6,5, 6,0, -7,7, 18,8, 18,9, 0,8, 4,0, 3,7, -8,8, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes køb og salg august 2019, 10. oktober 2019 - Nr. 377, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2019, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28756

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation