Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3171 - 3180 af 4176

      NYT: Halvdelen af musikerne lever primært af løn

      8. december 2025, For 47 pct. af kunstnere inden for , Musik, udgør løn, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst. Det er den højeste andel af kunstnere med lønindkomst på tværs af kunstområderne. Kunstområdet , Forfattere og ord, har den højeste andel af kunstnere (62 pct.), som lever af en kombination af flere indkomstkilder, fx løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer og rettigheder. , Musik, omfatter en bred gruppe af skabende og udøvende kunstnere, som, ud over artister og sangskrivere, inkluderer musikundervisere, dirigenter, korledere mv. (alle herefter benævnt musikere). Musikere, for hvilke løn er den væsentligste indkomstkilde, kan fx være en del af et symfoniorkester eller underviser på en musikskole. For 43 pct. af musikerne er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder. En musiker med en kombination af indkomstkilder kan fx være musiker i et band., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Musikere med lønindkomst har oftere en lang uddannelse, 63 pct. af musikerne med løn som væsentligste indkomstkilde har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og blandt musikere med en kombination af flere indkomstkilder er det 52 pct. 39 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder har grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 18 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder er under 30 år. Det samme gælder 12 pct. af musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, Musikere med lønindkomst tjener typisk mere, Musikere med løn som væsentligste indkomstkilde har en gennemsnitsindkomst på 503.000 kr. Gennemsnitsindkomsten er 431.000 kr. for musikere, hvor indkomsten er sammensat af flere indkomstkilder. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomsten er størst for musikere, der lever af indkomst sammensat af flere indkomstkilder. Der er altså en mere skæv fordeling af indkomster for musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder, hvor et lille antal musikere har en markant højere indkomst end gennemsnittet. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomst for disse kunstnere er 107.000 kr., mens den er 33.000 kr. for musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel. Den er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. I december 2025 er populationen af kunstnere opdateret med nye medlems-, rettigheds- og legatdata (2025-populationen). 2025-populationen danner grundlag for tællingsåret 2024, imens 2023-populationen danner grundlag for tællingsårene 2019-2023. Tallene for 2024 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene for perioden 2019-2023., Kunstnere i Danmark 2024, 8. december 2025 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52940

      NYT: Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. i 2023

      8. oktober 2024, Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2023, svarende til 2.450 kr. pr. indbygger. Niveauet for de samlede udbetalinger har været stigende de seneste år, og er siden 2019 vokset med knap 5 mia. kr. Stigningen i udbetalingerne skyldes først og fremmest voksende udbetalinger vedr. mediestøtte, pga. overflytning af området til finansloven, som følge af afskaffelsen af medielicensen. COVID-19 hjælpepakker til bl.a. musikere, scenekunstnere og museer har også bidraget til stigningen i den pågældende periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Flest penge gik til radio og tv, scenekunst og idræt, Radio og tv, modtog den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 36 pct. - svarende til ca. 5,3 mia. kr. i 2023. Udbetalingerne var primært finanslovstilskud til finansiering af den public service, som medielicensen tidligere finansierede, samt driftstilskud og refusioner til Danmarks Radio og TV2 målrettet lokal, regional og landsdækkende radio og tv. Som i 2022 gik den næststørste andel af udbetalingerne til , scenekunst, , der i 2023 modtog 10 pct. af udbetalingerne, svarende til 1,5 mia. kr. Udbetalingerne gik bl.a. til kulturfremmende aktiviteter indenfor scenekunst i form af projektstøtte, teatersamarbejder, samt drift af teatre og uddannelsesinstitutioner, heriblandt Det Kongelige Teater og Kapel og Den Danske Scenekunstskole. Med lidt over 1,1 mia. udbetalte kroner var , idræt, det kulturområde, der modtog den tredje største andel af de samlede udbetalinger, svarende til knap 8 pct. Udbetalingerne gik bl.a. til drift af de tre danske hovedorganisationer inden for foreningsidrætten - DIF, DGI og Firmaidrætten - og andre formål inden for idrætssegmentet. , Museer, folkeoplysning og højskoler stod tilsammen for 2 mia. kr., Folkeoplysning og folkehøjskoler, samt , museer, modtog begge 7 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2023. Udbetalingerne til , folkeoplysning og folkehøjskoler, gik hovedsageligt til drift af landets højskoler, mens de for museerne bl.a. vedrørte driftsstøtte til Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og de statsanerkendte museer. Med en samlet udbetaling på knap 900 mio. kr. var , musik, det sjette største kulturemne. Udbetalingerne til , musik, omfattede bl.a. landsdelsorkestrene, musikkonservatorierne og projektstøtte inden for musik. Landets biblioteker fik udbetalt knap 800 mio. kr., mens de resterende 21 pct. af udbetalingerne var målrettet , øvrige kulturemner,, heriblandt, film, ,, dagblade og tidsskrifter, ,, fredede bygninger, mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Størstedelen af udbetalingerne til personer var bibliotekspenge, Kulturministeriet udbetalte i alt 330 mio. kr. til personer bosiddende i Danmark i 2023, hvilket svarede til lidt over 2 pct. af de samlede udbetalinger. Kulturemnet , litteratur og bøger, modtog 68 pct. af de samlede udbetalinger til personlige modtagere, hvilket hovedsageligt var bibliotekspenge til forfattere, oversættere mv. De personlige modtagere inden for , musik, og , billedkunst, modtog hhv. 10 og 11 pct., mens 4 og 2 pct. af udbetalingerne gik til , kunsthåndværk, og , scenekunst -, bl.a. i form af projektstøtte og legater fra Statens Kunstfond. Ud over de 330 mio. kr. udbetalt til personer i Danmark, blev knap 20 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger, udbetalt til modtagere uden for de danske grænser - fx kunstnere bosat i udlandet. , 4 ud af 5 kroner gik til fonde, foreninger og offentlige institutioner., Fonde, foreninger, og , offentlige institutioner, modtog tilsammen knap 80 pct. af Kulturministeriets udbetalinger svarende til en samlet udbetaling på 11,6 mia. kr. Udbetalingerne til , fonde og foreninger, var primært målrettet finansieringen af den tidligere omtalte public service under medielicensen, mens det for de , offentlige institutioner, bl.a. vedrørte udbetalinger til det Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater og Rigsarkivet. , Aktieselskaber, og , øvrige virksomheder, modtog hhv. 5 pct. og 13 pct. af udbetalingerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, , , kubs06, og , kubs08, Tyskland modtog flest kulturpenge målrettet internationale formål, Kulturministeriets udbetalinger bliver også fordelt ud på særlige formål, heriblandt , internationale formål, . Af de samlede udbetalinger til internationale formål på 620 mio. kr. var Tyskland med 520 mio. kr. det sagsland, der modtog den største andel af udbetalingerne, svarende til 84 pct. Sagslandet svarer til det land, hvor udbetalingens støttende aktivitet finder sted. Den høje andel skyldes, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen varetages af Kulturministeriet. Det danske mindretal i Sydslesvig modtager statstilskud fra Danmark til driften af en række foreninger og organisationer, som bl.a. varetager kulturelle, pædagogiske, sociale og undervisningsrelaterede opgaver. Udbetalingerne målrettet det danske mindretal i Sydslesvig, er placeret under kulturemnet , anden/tværgående kultur, som fik udbetalt lidt over 700 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger. , Kulturministeriets udbetalinger fordeles ud på sagsområde, Når Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde, kan det opgøres på to måder for statsinstitutionerne, der bl.a. omfatter Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Filmskolen og Nationalmuseet. Udbetalinger til statsinstitutionerne er typisk målrettet landsdækkende formål, selvom nogle af disse institutioner fysisk ligger i fx Københavnsområdet, Aarhus mv. Opgøres statsinstitutionernes sagsområde som landsdækkende formål udgjorde de landsdækkende midler i alt 10,4 mia. kr. svarende til 71 pct. af de samlede udbetalinger. Hvis statsinstitutionernes sagsområde omvendt opgøres efter deres geografiske beliggenhed, udgør de landsdækkende midler 7,8 mia. kr. svarende til lidt under 53 pct. Det skyldes, at udbetalinger målrettet statsinstitutioner i dette tilfælde geografisk placeres i den region institutionen er beliggende i., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde 2023,  , Statsinstitutioner , landsdækkende, Statsinstitutioner , efter beliggenhed,  , mio. kr., Hele landet, 14, 086, 14, 086, - Landsdækkende, 10, 385, 7, 779, - Region Hovedstaden, 1, 528, 3, 621, - Region Sjælland, 289, 367, - Region Syddanmark, 665, 772, - Region Midtjylland, 932, 1, 243, - Region Nordjylland, 287, 305, Udlandet, 566, 566, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, Kulturministeriets udbetalinger 2023, 8. oktober 2024 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51282

      NYT: Hver skattepligtig betalte 112.569 kr. i slutskat

      13. november 2025, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 112.569 kr. i 2024. Det er en stigning på 6,6 pct. i forhold til året før. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat. Fra og med 2024 indeholder slutskatten også grundskyld efter rabat. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 210.000 kr. Vest for Storebælt var Vejen, Skanderborg og Silkeborg de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 115.000 kr. En skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2024 med 5,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. udviklingen i 2024 med stigende beskæftigelse og stigende indkomster, se , Stigning i realindkomsten før skat i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:269). , De skattepligtige indkomster var 1.504,4 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 543,0 mia. kr. i 2024., Ændringer i skattesatser, I 2024 blev bundskatten sænket fra 12,06 pct. til 12,01 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat sænket fra hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023 til hhv. 5,3 og 7,3 pct. i 2024. Endelig blev procentgodtgørelse af overskydende skat sænket fra 0,8 til 0,6 pct., Indkomster og fradrag,  , 2023*, 2024*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 668,2, 1, 752,9, 5,1, 2. Kapitalindkomst, -44,1, -44,3, 0,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 200,7, 205,6, 2,4, 4. Overført underskud, 0,5 , 1,4 , 180,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 423,9, 1, 504,4, 5,7, 6. Aktieindkomst, 103,7, 108,0, 4,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen,  , 2023*, 2024*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 598,0, 641,8, 7,3, A-skat, 510,2, 550,0, 7,8, B-skat, 24,8, 27,3, 10,1, Aktieskat, 22,8, 20,0, -12,3, Frivillige indbetalinger, 38,9, 42,9, 10,3, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 1,5, 1,7, 13,3, 2. Overført restskat, 1, 3,3, 2,7, -18,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,5, 2,3, -8,0, 4. Slutskatter, 569,7, 614,0, 7,8, Indkomstskatter, 513,3, 543,0, 5,8, Bundskat, 172,2, 181,3, 5,3, Topskat, 23,2, 24,2, 4,3, Skat for begrænset skattepligt, 3,0, 3,3, 10,0, Kirkeskat, 7,6, 8,0, 5,3, Kommuneskat, 298,7, 317,1, 6,2, Virksomhedsskat, 5,1, 5,3, 3,9, Forskerskat, 3,3, 3,4, 3,0, Øvrige skatter, 0,2, 0,4, 100,0, Aktieindkomstskat, 41,8, 42,9, 2,6, Ejendomsværdiskat, 14,6, 14,3, -2,1, Grundskyld, 2, .., 13,8, .., 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 108,9, 114,4, 5,1, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 27,4, 27,4, 0,0,  , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 447, 5, 496, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.400 kr. i 2021 og under 21.700 kr. i 2022 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., 2, Siden 2024 er det staten (Skatteforvaltningen), som opkræver grundskyld på vegne af kommunerne jf. ejendomsskatteloven. Det betyder, at grundskylden skal betales via forskuds- og årsopgørelsen og derved indgår i beregningen af slutskatter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Indkomstskat for personer 2024, 13. november 2025 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52156

      NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

      2. marts 2023, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 100,8 mia. kr. i 2021. Dette var en stigning på 33,1 mia. kr. fra 2020, svarende til en stigning på 49 pct. 2021 var ligesom 2020 præget af COVID-19. Overordnet set har dette dog ikke haft indflydelse på udviklingen i selskabernes skattepligtige indkomst i 2021. De steg nemlig med 152,0 mia. kr. til i alt 471,9 mia. kr. i 2021. Det var en stigning på 48 pct. Aktieselskaber stod for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2021, udgjorde 23,2 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 20,2 mia. kr. i selskabsskat svarende til 20 pct. Top-100 betalte 43,4 mia. kr. i selskabsskat i 2021, svarende til 43 pct. af de samlede selskabsskatter. I 2020 udgjorde andelene hhv. 23 pct. for top-10, 22 pct. for 11-100 og 45 pct. for top-100., Næsten hver tredje selskab betalte selskabsskat, I 2021 var der 334.279 selskaber. Af disse havde 105.078 en positiv skattepligtig indkomst, svarende til 31 pct., og skulle dermed betale selskabsskat. I 2020 var andelen 28 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 44 pct. i 2021, 40 pct. i 2020 og 47 pct. i 2005., Finansiering og forsikring bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Branchegruppen , finansiering og forsikring bidrog, i 2021 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 15,7 mia. kr. i 2020 til 26,9 mia. kr., svarende til en stigning på 71 pct. Branchegruppen , industri, var næststørste bidragsyder med 23,7 mia. kr., hvilket var 7,0 mia. kr. eller 42 pct. mere end i 2020. Tredjestørste branchegruppe var , handel, , der bidrog med 18,0 mia. kr., hvilket var 6,1 mia. kr. eller 52 pct. mere end i 2020. Tilsammen bidrog disse tre branchegrupper med 68,5 mia. kr., hvilket er 68 pct. af den samlede selskabsskat., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2020 og 2021. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2021 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2022, Selskabsskatten i Danmark udgør 8,2 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 8,2 pct. i 2021. Siden 2017 har Danmark, på nær i 2018, ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Irland ligger i 2021 i toppen med 16,6 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,2 pct., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsbeskatning i indkomståret 2021, 2. marts 2023 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40281

      NYT: Firmaernes salg steg i december

      Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 453,8 mia. kr., december 2023, +3,4%, november 2023 - december 2023, Se tabel, 21. februar 2024, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 3,4 pct. fra november til dember 2023, mens det , indenlandske salg, steg 0,8 pct. i samme periode. Når , firmaernes samlede salg ekskl. energi, for oktober-december sammenlignes med de foregående tre måneder, steg salget med 1,8 pct., og i samme periode steg det, indenlandske salg, 1,2 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Stor stigning inden for industri, Stigningen i december var primært båret af en markant fremgang i salget i , industribrancherne, , der steg 14,7 pct. fra november til december. Der var også stigninger i brancherne , finansiering og forsikring, (4,8 pct.), , information og kommunikation, (3,1 pct.) og , handel med biler og motorcykler, (2,2 pct.), mens , engroshandel, med et fald på 1,5 pct. havde den største nedgang., Nedgang i forhold til året før, En sammenligning af de faktiske tal for december 2023 og december 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 4,7 pct. , Over halvdelen af faldet lå inden for , engroshande, l, hvor der var en nedgang på 13,8 pct., hvilket svarer til et fald på 15,2 mia. kr. Også hvis man sammenligner hele 2023 med 2022, var der nedgang, idet , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 3,8 pct. fra 2022 til 2023., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Det sæsonkorrigerede salg for november 2023 var 436,8 mia. kr. i den seneste offentliggørelse og revideres i denne offentliggørelse til 438,8 mia. kr. Det er en opjustering på 0,5 pct. De ikke-sæsonkorrigerede tal for november 2023 opjusteres ligeledes fra 454,8 mia. kr. til 457,6 mia. kr., og opjusteringerne skyldes således primært nye oplysninger om firmaernes salg., Sidste Nyt artikel om firmaernes køb og salg, Fremover offentliggøres nye tal om firmaernes køb og salg kun i statistikbanken og ikke med en månedlig Nyt-artikel. Der ændres ikke på, hvad der offentliggøres af tabeller i statistikbanken., Der vil fremover blive offentliggjort en kvartalsvis Nyt om serviceerhvervenes produktion og omsætning, som primært vil være baseret på tal fra firmaernes køb og salg., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2021, 2022, 2023,  , 2021, 2022, 2023,  , mia. kr., Januar, 340,4, 423,4, 447,2,  , 310,0, 392,1, 424,8, Februar, 343,5, 433,6, 436,2,  , 304,4, 388,3, 389,6, Marts, 371,9, 443,0, 444,8,  , 390,6, 472,0, 473,7, April , 366,5, 451,3, 441,1,  , 357,7, 439,0, 418,3, Maj, 370,3, 463,5, 436,9,  , 356,1, 456,3, 429,3, Juni, 373,2, 463,2, 440,9,  , 403,6, 488,4, 470,7, Juli, 377,3, 468,1, 433,9,  , 355,1, 430,4, 394,8, August, 377,5, 476,7, 433,5,  , 362,8, 468,3, 426,8, September, 389,8, 478,7, 436,5,  , 405,1, 503,3, 449,7, Oktober, 395,9, 460,1, 435,1,  , 403,3, 464,6, 450,8, November, 410,7, 448,7, 438,8,  , 430,4, 468,1, 457,6, December, 401,3, 453,6, 453,8,  , 465,5, 509,5, 485,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte brancher,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Nov., 2023,  , Dec., 2023,  , Æn-, dring,  , Juli, 2023, -Sep., 2023, Okt., 2023 , -Dec. , 2023, Æn-, dring,  , Dec., 2022,  , Dec., 2023,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 438,8, 453,8, 3,4, 1, 304,0, 1, 327,8, 1,8, 509,5, 485,5, -4,7, I alt inkl. energi mv., 534,7, 554,9, 3,8, 1, 599,8, 1, 627,8, 1,8, 819,5, 617,2, -24,7, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,9, 11,9, -0,3, 35,8, 35,5, -0,9, 18,4, 15,9, -13,9, Industri, 85,9, 98,5, 14,7, 253,5, 268,2, 5,8, 98,9, 96,4, -2,5, Bygge og anlæg, 31,3, 31,7, 1,1, 93,8, 96,0, 2,2, 40,2, 36,5, -9,1, Handel, 157,6, 156,7, -0,6, 469,6, 470,4, 0,2, 173,4, 158,3, -8,7, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 19,2, 19,6, 2,2, 55,8, 58,0, 3,9, 18,7, 19,2, 2,7, Engroshandel, 103,8, 102,1, -1,5, 309,6, 308,5, -0,4, 115,0, 99,8, -13,2, Detailhandel, 34,6, 34,9, 0,8, 104,1, 103,9, -0,2, 39,8, 39,4, -1,1, Transport, 57,8, 57,8, 0,0, 168,4, 171,5, 1,8, 60,9, 56,9, -6,6, Hoteller og restauranter, 6,6, 6,5, -0,5, 21,4, 19,6, -8,1, 6,6, 6,4, -3,3, Information og kommunikation, 19,9, 20,6, 3,1, 60,4, 61,1, 1,2, 24,5, 25,7, 4,9, Finansiering og forsikring, 9,8, 10,3, 4,8, 29,7, 30,6, 3,0, 12,0, 12,3, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 7,0, 7,1, 0,9, 21,6, 21,2, -1,8, 7,0, 6,7, -3,5, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 453,8 mia. kr., december 2023, +3,4%, november 2023 - december 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg december 2023, 21. februar 2024 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47383

      NYT: Bibliotekernes fysiske og digitale udlån steg i 2024

      27. februar 2025, Bibliotekernes samlede udlån udgjorde 35 mio. i 2024. Dermed fortsatte de seneste års stigning i bibliotekernes udlån for både folkebibliotekerne og eReolen. Fysiske udlån fra folkebibliotekerne udgjorde 68 pct. af udlånene og steg fra 23,3 mio. i 2023 til 24,1 mio. i 2024. De digitale udlån fra eReolen udgjorde tilsvarende 28 pct. af bibliotekernes samlede udlån og steg fra 9,4 mio. til 9,8 mio. i den samme periode. Filmstriben stod for 1,5 mio. udlån, hvilket dækkede 4 pct. af bibliotekernes samlede udlån på 35 mio. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1a, og , fstrib1a, Den individbaserede biblioteksstatistik udvides med Filmstriben, Som noget nyt er den individbaserede biblioteksstatistik udvidet til at dække Filmstriben, der er bibliotekernes digitale filmtilbud. Ved at koble udlånsdata fra Filmstriben med oplysninger om lånernes baggrund, som alder, køn og højest fuldførte uddannelse, er det muligt at belyse lånernes aktiviteter på Filmstriben på samme måde som på folkebibliotekerne og eReolen. Offentliggørelsen af statistik om Filmstriben følger den kvartalsvise udgivelse af den individbaserede biblioteksstatistik. Se mere i , Statistikbanken, ., To ud af fem udlån blev foretaget af personer mellem 30 og 49 år i 2024, Aldersgrupperne 30-39 år og 40-49 år stod hver for lidt over 7 mio. udlån på folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben tilsammen, hvilket betyder at hver af de to aldersgrupper stod for omkring 20 pct. af bibliotekernes samlede udlån. For hver af de to aldersgrupper var 74 pct. og 68 pct. af udlånene foretaget på folkebibliotekerne, mens de digitale udlån, i form af eReolen og Filmstriben, dækkede resten. Generelt udgør lån af fysiske materialer den største andel af de samlede udlån. En undtagelse er aldersgruppen 10-19 år, hvor 56 pct. af udlånene var fra eReolen og Filmstriben. Kvinder låner generelt flere materialer på landets biblioteker end mænd. På folkebibliotekerne blev 17 mio. udlån foretaget af kvinder, hvilket svarer til 72 pct., mens andelene på eReolen og Filmstriben var hhv. 67 pct. og 58 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Færrest udlån pr. låner blandt de unge mellem 10 og 29 år, På Folkebibliotekerne blev der i aldersgruppen 30-39 år gennemsnitligt lånt 30,6 fysiske materialer pr. låner, hvilket var det højeste gennemsnit på tværs af alle aldersgrupper. Modsat havde aldersgruppen 20-29 år det laveste gennemsnit med 1 mio. fysiske materialer fordelt på 100.000 lånere. For eReolen var det aldersgruppen 70 år og derover, der med 17,3 udlån pr. låner havde det højeste gennemsnitlige antal udlån, mens de 20-29 årige havde det laveste gennemsnit med 6 udlån pr. låner. Generelt var de gennemsnitlige antal udlån på Filmstriben stigende med alderen. Det laveste niveau var blandt de 10-19 årige, der i gennemsnit lånte 2,7 film, mens den ældste aldersgruppe på 70 år og derover lå højest med 5,8 film pr. låner., Antal udlån, lånere og udlån pr. låner fordelt på udlånstype og aldersgruppe. 2024,  , Folkebibliotekerne, eReolen, Filmstriben,  , udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns.,  , tusinde, antal, tusinde, antal, tusinde, antal, 0-9 år, 1, 148, 39, 29,1, 441, 30, 14,5, 10, 3, 4,0, 10-19 år, 1, 126, 98, 11,5, 1, 342, 176, 7,6, 96, 36, 2,7, 20-29 år, 1, 011, 103, 9,8, 408, 68, 6,0, 220, 72, 3,1, 30-39 år, 5, 368, 176, 30,6, 1, 674, 109, 15,4, 250, 67, 3,7, 40-49 år, 4, 911, 168, 29,2, 2, 014, 140, 14,4, 259, 68, 3,8, 50-59 år, 2, 669, 125, 21,4, 1, 337, 111, 12,0, 267, 62, 4,3, 60-69 år, 3, 160, 115, 27,5, 1, 186, 79, 15,1, 228, 44, 5,2, 70 år og, derover, 4, 419, 151, 29,4, 1, 242, 72, 17,3, 193, 33, 5,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Individbaserede biblioteksudlån 2024, 27. februar 2025 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2026, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49073

      NYT: Biblioteksudlån er tilbage på niveauet før COVID-19

      24. maj 2022, Udlånstallene fra første kvartal 2022 indikerer, at udlånsaktiviteten er tilbage på samme niveau som før pandemien, dog med flere brugere af den digitale adgangsvej eReolen. I første kvartal 2020 blev der udlånt 7,4 mio. materialer fra de fysiske filialer og eReolen, hvilket i 2022 er steget til 7,8 mio. svarende til en stigning på 5 pct. Hvor udlån fra de fysiske filialer er stagneret med et mindre fald på 3 pct., er digitale udlån steget med 38 pct. Stigningen fra første kvartal 2021 til 2022 viste lidt over en tredobling af fysiske udlån, mens digitale udlån havde oplevet et mindre fald på 4 pct. Den store stigning skal ses i lyset af et usædvanligt lavt antal udlån i første kvartal 2021 grundet COVID-19 restriktioner og nedlukningerne af folkebibliotekerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Særligt personer på Bornholm og i Østjylland bruger eReolen, Kigges der på, hvor mange personer fra de enkelte landsdele, der anvender enten de fysiske filialer eller eReolen, er der kun mindre forskelle mellem landsdelene. Andelen af lånere i Nordsjælland ligger i top, da 12 pct. af borgerne har været forbi biblioteket efter fysiske materialer i løbet af første kvartal 2022 efterfulgt af Københavns omegn. Til gengæld ligger Bornholm og Østjylland i toppen angående brugen af eReolen med hhv. 11 og 9 pct. af borgerne. I hele landet er 9 pct. af befolkningen brugere af de fysiske filialer, mens 7 pct. anvender eReolen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Hver tiende låner er fra et bibliotek uden for bopælskommunen, Ud af de 532.000 lånere, der brugte et fysisk folkebibliotek i løbet af første kvartal 2022 var 43.500 bosat i en anden kommune end den, de lånte i. Det svarer til, at tæt på hver tiende bruger et bibliotek uden for deres bopælskommune. En forklaring kan være, at nogle krydser kommunegrænsen, da biblioteket i nabokommunen er tættest på bopælen. Det kan også hænge sammen med, at nogle anvender biblioteker nær deres arbejde, børnenes skole, sommerhuset eller lignende. , Udlån i hele landet fordelt på forskellige kategorier. 1. kvt. 2022,  , Folkebiblioteker, eReolen,  , tusinde udlån, I alt, 5, 606, 2, 218, Mænd, 1, 570, 737 , Kvinder, 4, 005, 1, 434, 0-9 år, 278 , 144 , 10-19 år, 315 , 412 , 20-29 år, 256 , 97 , 30-39 år, 1, 073, 308 , 40-49 år, 1, 127, 414 , 50-59 år, 662 , 277 , 60-69 år, 839 , 265 , 70 år og derover, 1, 024, 254 , Grundskole, 616 , 308 , Gymnasiale uddannelser, 310 , 99 , Erhvervsfaglige uddannelser, 1, 013, 410 , Korte videregående uddannelser, 227 , 88 , Mellemlange videregående uddannelser, 1, 567, 473 , Bacheloruddannelser, 165 , 44 , Lange videregående uddannelser, 1, 216, 331 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, , , ibib2, og , ibib3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken vil udkomme kvartalsvis i statistikbanken og årligt i Nyt, Nyt fra Danmarks Statistik, om individbaserede biblioteksudlån ændres fra en kvartalvis til en årlig udgivelse. Den nye udgivelsesfrekvens vil træde i kraft efter denne udgivelse, og den første årlige , Nyt fra Danmarks Statistik, udgives i februar 2023. Statistikbanktabeller og mikrodata i Forskningsservice vil fortsat blive udgivet hvert kvartal og den årlige Nyt vil præsentere resultaterne fordelt på kvartaler. , Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022, 24. maj 2022 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån kvt., Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36425

      NYT: Offentligt overskud på 29,1 mia. kr. i 3. kvt. 2025

      Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, 19. december 2025, I tredje kvartal 2025 var overskuddet på de offentlige finanser 29,1 mia. kr. Samlet set var overskuddet på 97,6 mia. kr. i de tre første kvartaler af 2025. De samlede offentlige udgifter udgjorde 349,9 mia. kr. i tredje kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 108,0 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 107,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,0 mia. kr. i tredje kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste, Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde 790,5 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2025. Nettoformuen er dermed steget med 28,7 mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen i nettoformuen kan primært tilskrives det offentlige overskud på 29,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med 12,2 mia. kr. til 900,8 mia. kr. i tredje kvartal 2025. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,3 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes primært en stigning i statens udestående statsobligationer. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2025 er blevet opjusteret med hhv. 6,5 og 6,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal 2025 nu opgjort til 33,4 og 35,1 mia. kr. mod 26,9 og 28,9 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan hovedsageligt forklares af en opjustering af pensionsafkastskatten på 4,9 mia. kr. i første og andet kvartal., Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2025, 19. december 2025 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50479

      NYT: Stort offentligt overskud i 2024

      3. juni 2025, I 2024 var der et overskud på 130,5 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2023 var overskuddet på 95,6 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 63,8 mia. kr. til 1.385,3 mia. kr., mens indtægterne steg med 98,7 mia. kr. til 1.515,8 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,1 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Social beskyttelse er den største udgiftspost, Med 41 pct. af de samlede udgifter er social beskyttelse den største udgiftspost i 2024. Herefter kommer sundhedsvæsen med 18 pct. af udgifterne. Uddannelse udgør sammen med generelle offentlige tjenester den tredje største udgiftspost med 12 pct. af udgifterne. Fordelingen af udgifterne efter formål har været relativ stabil over årene. Andelen af udgifter til forsvar er dog steget de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off29, Stigning i udgifter til pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser steg med 19,0 mia. kr. i forhold til 2023, så de i 2024 udgjorde 419,3 mia. kr. Det skyldes bl.a., at udgifterne til generelle pensioner steg med 14,5 mia. kr. Stigningen kan forklares med en kombination af en stigning i antallet af personer på pension og en stigning i satserne. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg i 2024 med 2,0 mia. kr. i forhold til 2023, som følge af et stigende antal personer på arbejdsløshedsdagpenge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Løbende revisioner siden seneste offentliggørelse, Siden seneste offentliggørelse: , Stort overskud på de offentlige finanser, (Nyt fra Danmarks Statistik 79:2025) er den offentlige saldo nedjusteret med 2,7 mia. kr. i 2024, opjusteret med 2,9 mia. kr. i 2023, nedjusteret med 2,0 mia. kr. i 2022 og nedjusteret med 1,1 mia. kr. i 2021. Det skyldes hovedsageligt en revision af skatteindtægterne på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen og opjustering af forbrugsudgiften i 2024. , Den offentlige forbrugsudgift er opjusteret med 3,9 mia. kr. i 2024 og opjusteret med 0,4 mia. kr. i 2023. Det skyldes bl.a. at denne opgørelse nu inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner i 2024 samt nye informationer for bl.a. universiteter og andre selvejende institutioner i 2024. Desuden er afskrivningerne opjusteret i 2024., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version, 3. juni 2025 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51486

      NYT: Transportsektoren løftede salget i fjerde kvartal

      Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 338,8 mia. kr. , December 2020, +2,2 % , November - december 2020, Se tabel, 24. februar 2021, Firmaernes salg steg 2,2 pct. eller 7,2 mia. kr. fra november til december 2020, når salget er korrigeret for sæsonudvikling og effekten af handelsdage. Fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2020 steg salget 1,9 pct. Denne udvikling var båret af handel med biler og motorcykler samt transport. Udviklingen i salg af biler og motorcykler steg 6,7 pct., mens salget inden for transport viste en fremgang på 6,9 pct. over kvartalet. Stigningen i bilsalget er til dels påvirket af en afgiftsændring, der er beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:60, ,, Nyregistrerede personbiler, December 2020, . Denne opgørelse af , Firmaernes køb og salg, for december 2020, var planlagt til offentliggørelse 12. februar, men blev udskudt på grund af et mindre datagrundlag end normalt. Læs mere om dette under figuren., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Fremgang i industriens salg i december 2020, De faktiske tal viser, at der har været fremgang i industriens salg på 11,7 pct. eller 7,8 mia. kr. når december 2020 sammenlignes med december 2019. Denne udvikling er også beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:35, ,, Industriens produktion og omsætning december 2020, ., Udsættelse af indberetning af moms, Firmaernes salg bygger på den moms, som firmaerne indberetter til Skattestyrelsen. I denne opgørelse er datagrundlaget mindre end normalt, da fristen for at indberette moms for andet halvår og tredje kvartal 2020 er udsat til ultimo marts 2021 grundet COVID-19. Dette har givet problemer med de modelberegninger, som ligger til grund for de detaljerede brancheopgørelser. Specielt opgørelsen af salget i de brancher, hvor mange firmaer indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt, er behæftet med større usikkerhed end normalt. Omsætning i disse firmaer udgjorde  22,3 pct. i 2019, når salget fordeles ud på halvårs, kvartals- og månedsindberettere. De firmaer, der indberetter moms månedligt, bidrager mest til omsætningen med 77,7 pct., Kilde: Særudtræk af 2019 på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fiks11, Imputeringsmodellen, For de firmaer, hvor der endnu ikke foreligger momsindberetning, beregnes en værdi, der er baseret på deres tidligere momsindberetninger. Datagrundlaget for firmaer, der indberetter moms halvårligt er mindre end normalt, hvilket medfører, at udviklingen i momsindberetningen ikke kan sammenlignes med tidligere perioder. Derfor er beregningen udbygget med supplerende indikatorer, herunder allerede offentliggjorte tal for , Detailomsætningsindeks, og , Industriens produktion og omsætning, samt , eksperimentelle datakilder, ,, som fx virksomhedernes forbrug af elektricitet., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2018, 2019, 2020,  , 2018, 2019, 2020,  , mia. kr., Januar, 316,5, 329,1, 350,8,  , 302,9, 316,9, 341,1, Februar, 310,9, 331,8, 335,8,  , 276,2, 295,3, 304,8, Marts, 311,0, 325,6, 337,1,  , 308,3, 326,8, 342,7, April , 319,4, 336,2, 309,0,  , 312,7, 330,9, 304,4, Maj, 321,9, 332,4, 307,0,  , 323,8, 334,1, 297,0, Juni, 320,7, 331,8, 329,0,  , 334,1, 332,4, 338,7, Juli, 319,4, 338,9, 326,7,  , 299,0, 323,6, 313,8, August, 328,2, 335,1, 324,8,  , 323,4, 325,4, 306,6, September, 322,3, 337,8, 331,4,  , 321,0, 342,5, 341,5, Oktober, 326,8, 353,2, 331,2,  , 343,8, 372,0, 345,8, November, 325,7, 342,6, 331,6,  , 341,3, 351,8, 339,3, December, 325,7, 333,9, 338,8,  , 356,0, 370,8, 385,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Nov., 2020,  , Dec., 2020,  , Æn-, dring,  , Juli, - sept., 2020, Okt. , - Dec. , 2020, Æn-, dring,  , Dec., 2019,  , Dec., 2020,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 331,6, 338,8, 2,2, 982,9, 1, 001,6, 1,9, 370,8, 385,1, 3,9, I alt inkl. energi mv., 380,7, 390,0, 2,4, 1, 123,3, 1, 151,5, 2,5, 430,3, 452,0, 5,0, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 10,5, 9,7, -7,4, 31,0, 30,6, -1,5, 13,9, 12,4, -10,8, Industri, 67,3, 67,8, 0,8, 195,7, 199,9, 2,1, 67,6, 75,4, 11,7, Bygge og anlæg, 24,3, 23,9, -1,7, 73,0, 72,3, -0,8, 29,5, 29,5, -0,2, Handel, 124,5, 129,8, 4,3, 371,2, 379,7, 2,3, 129,2, 141,6, 9,6, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Motorcykler, 15,0, 18,3, 22,2, 45,1, 48,1, 6,7, 13,1, 18,7, 42,6, Engroshandel, 77,8, 78,9, 1,5, 232,7, 235,6, 1,2, 81,0, 85,0, 4,9, Detailhandel, 31,8, 32,6, 2,6, 93,4, 96,1, 2,8, 35,1, 38,0, 8,1, Transport, 34,0, 35,6, 4,5, 97,9, 104,6, 6,9, 37,6, 35,6, -5,1, Hoteller og restauranter, 3,3, 2,8, -15,5, 13,3, 9,9, -25,3, 5,7, 2,8, -50,6, Information og kommunikation, 16,2, 16,2, 0,3, 48,4, 48,6, 0,4, 20,6, 20,8, 1,0, Finansiering og forsikring, 7,4, 7,2, -2,6, 20,4, 21,3, 4,5, 8,5, 8,4, -1,3, Ejendomshandel og udlejning, 6,3, 8,3, 32,0, 18,8, 20,6, 9,5, 6,7, 8,2, 21,9, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 338,8 mia. kr. , December 2020, +2,2 % , November - december 2020, Se tabel, Firmaernes køb og salg december 2020, 24. februar 2021 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31660
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation