Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3191 - 3200 af 4178

      NYT: Offentligt overskud på 19,5 mia. kr. i 1. kvt 2023

      Offentlig saldo , 19,5 mia. kr., 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 529,4 mia. kr. , 1. kvt. 2023, +18,9 mia. kr., 4. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, Se tabel, 28. juni 2023, I første kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 19,5 mia. kr., hvilket er 0,8 mia. kr. lavere end i fjerde kvartal 2022. De offentlige udgifter udgjorde 316,7 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 106,3 mia. kr. og aflønning af ansatte med 97,6 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 336,2 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue fortsætter med at stige, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 18,9 mia. kr. i første kvartal 2023. Dermed udgjorde nettoformuen 529,4 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 19,5 mia. kr. og andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver, hvorimod et kursfald på 9,2 mia. kr. i statens beholdning af børsnoterede aktier medvirkede til at mindske stigningen. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med 95,1 mia. kr. i løbet af det sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden faldt med 1,1 mia. kr. til 840,5 mia. kr. i første kvartal 2023. Dermed udgjorde ØMU-gælden 30,5 pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2023. Faldet i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt en nedbringelse af kommunernes og regionernes kortsigtede lån på 8,2 mia. kr., hvorimod en stigning i statens udestående skatkammerbeviser var med til at mindske faldet i ØMU-gælden. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i fjerde kvartal 2022 er blevet opjusteret med 1,3 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2022 nu opgjort til 20,3 mia. kr. mod 19,0 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af de personlige indkomstskatter med 1,4 mia. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 19,5 mia. kr., 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 529,4 mia. kr. , 1. kvt. 2023, +18,9 mia. kr., 4. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2023, 28. juni 2023 - Nr. 232, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45278

      NYT: Lille offentligt underskud trods COVID-19

      29. juni 2021, Underskuddet på den offentlige saldo var i første kvartal 2021 kun 1,6 mia. kr. på trods af de omfattende restriktioner og den delvise nedlukning af samfundet som følge af COVID-19-pandemien. Den offentlige saldo er påvirket af to ekstraordinære effekter i første kvartal 2021. Beskatningen af udbetalingen af de indefrosne feriepenge forøger skatteprovenuet med 9,2 mia. kr., mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne var 7,0 mia. kr. Dermed udgør COVID-19-hjælpepakkerne 44 pct. af de samlede subsidier på 15,9 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF3k, Skatteprovenuet faldt i første kvartal, De sæsonkorrigerede skatteindtægter udgjorde 270 mia. kr. i første kvartal 2021. Dermed er skatteprovenuet faldet med 26,3 mia. kr. ift. fjerde kvartal 2020, hvor skatteindtægterne dog var ekstraordinært høje. De væsentligste årsager til faldet i første kvartal skyldes lavere indtægter fra beskatningen af de udbetalte feriemidler, et lavere skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skat) samt lavere momsindtægter. Skatteindtægterne fra de udbetalte feriemidler faldt fra 20,4 mia. kr. til 9,2 mia. kr. Skatteministeriets skøn for PAL-skatten faldt fra 12,0 mia. kr. til 2,8 mia. kr. mens momsindtægterne faldt fra 61,6 mia. kr. til 57,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF12K, ., Fald i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 22,8 mia. kr. i første kvartal 2021. Nettoformuen udgjorde således 239,1 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt et stort kursfald i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S på 47,1 mia. kr. Omvendt førte stigende renter på statsobligationer til et fald i markedsværdien af statens obligationsgæld. Kursfaldet på statsobligationerne forøgede den finansielle nettoformue med 24,5 mia. kr. i årets første kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF22, ., Revisioner, Den offentlige saldo i fjerde kvartal 2020 er blevet opjusteret med 7,4 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er underskuddet i fjerde kvartal 2020 nu opgjort til 12,4 mia. kr. mod 19,7 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af skatteindtægterne fra udbetalingen af de indefrosne feriepenge på 2,6 mia. kr. samt en opjustering af momsindtægterne på 5,8 mia. kr. Udgifterne er næsten uændrede ift. seneste offentliggørelse., Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for første kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen den 30. september 2021., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2021, 29. juni 2021 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31972

      NYT: Firmaernes salg næsten uændret i oktober

      Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 389,7 mia. kr. , oktober 2021, 0,1 % , september 2021 - oktober 2021, Se tabel, 15. december 2021, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 0,1 pct. fra september til oktober, på trods af et fald i det , indenlandske salg, på 1,4 pct. De største ændringer ses i brancherne transport samt hoteller og restauranter, der havde en fremgang på hhv. 9,1 pct. og 8,3 pct. Der var derimod tilbagegang i brancherne finansiering og forsikring samt engroshandel på hhv. 9,5 pct. og 2,2 pct. Udviklingen skal ses i lyset af det seneste års restriktioner mod COVID-19. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Stigning i de faktiske tal i oktober, Det ikke-sæsonkorrigerede salg viste, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 13,0 pct., når oktober 2021 sammenlignes med oktober 2020. Stigningen er båret af stigninger inden for brancherne hoteller og restauranter, transport samt industri, der havde stigninger på hhv. 66,7 pct., 49,9 pct. samt 13,5 pct. Udviklingen skal ses i lyset af restriktionerne mod COVID-19., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for tredje kvartal blev opjusteret fra 1.093,7 mia. kr. i forrige offentliggørelse, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:403, ,, til 1.137,3 mia. kr. i denne offentliggørelse. De faktiske tal blev tilsvarende opjusteret fra 1.071,4 mia. kr. i forrige offentliggørelse til 1.115,4 mia. kr. i denne offentliggørelse. Revisionerne skyldes, at der nu er modtaget momsangivelser fra de firmaer, der indberetter moms kvartalsvist., Firmaernes salg i alt inkl. energi mv., steg 3,4 pct. fra september til oktober, og havde en årsudvikling på 27,6 pct. Salget omfatter branchen elforsyning, som er branche 35001 i 127-branchegrupperingen. Salget i denne branche kan være berørt af store udsving på grund af prisstigninger samt en række andre særlige forhold. Momsindberetningerne for enkelte firmaer er derfor ikke altid retvisende for salget, som det opgøres i denne statistik., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2019, 2020, 2021,  , 2019, 2020, 2021,  , mia. kr., 3. kvartal , 1.011,9, 997,0, 1.137,3,  , 991,3, 975,3, 1.115,4, Januar, 330,1, 353,2, 333,7,  , 316,9, 341,4, 309,4, Februar, 332,1, 337,0, 341,4,  , 295,3, 304,8, 303,8, Marts, 324,7, 336,4, 375,6,  , 326,8, 343,9, 390,0, April , 336,8, 310,3, 368,1,  , 330,9, 305,1, 357,7, Maj, 332,5, 308,2, 369,4,  , 334,1, 297,0, 356,7, Juni, 331,4, 326,8, 375,2,  , 332,4, 338,6, 403,4, Juli, 338,7, 331,9, 370,7,  , 323,5, 318,5, 350,2, August, 336,6, 331,5, 377,3,  , 325,4, 310,7, 361,0, September, 336,7, 333,6, 389,2,  , 342,5, 346,1, 404,1, Oktober, 351,0, 337,7, 389,7,  , 372,0, 354,3, 400,4, November, 343,0, 340,2, .,  , 351,8, 348,1, ., December, 335,7, 342,2, .,  , 371,0, 389,3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Sept., 2021,  , Okt., 2021,  , Æn-, dring,  , Maj, 2021, - juli , 2021, Aug., 2021 , - okt. , 2021, Æn-, dring,  , Okt., 2020,  , Okt., 2021,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 389,2, 389,7, 0,1, 1, 115,4, 1, 156,2, 3,7, 354,3, 400,4, 13,0, I alt inkl. energi mv., 485,9, 502,2, 3,4, 1, 293,1, 1, 448,5, 12,0, 402,3, 513,2, 27,6, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,6, 9,3, -2,4, 30,8, 28,3, -8,0, 10,1, 9,4, -6,8, Industri, 74,6, 75,5, 1,2, 223,8, 222,8, -0,5, 67,7, 76,8, 13,5, Bygge og anlæg, 27,8, 27,5, -1,1, 80,9, 82,9, 2,4, 27,8, 28,5, 2,4, Handel, 141,3, 140,1, -0,8, 412,9, 419,1, 1,5, 133,6, 141,6, 6,0, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Motorcykler, 16,4, 16,7, 2,1, 48,1, 49,4, 2,6, 15,5, 16,3, 5,2, Engroshandel, 91,6, 89,6, -2,2, 262,7, 269,3, 2,5, 83,2, 90,6, 8,9, Detailhandel, 33,3, 33,8, 1,5, 102,1, 100,5, -1,6, 34,8, 34,7, -0,4, Transport, 49,0, 53,5, 9,1, 132,8, 150,8, 13,6, 35,3, 53,0, 49,9, Hoteller og restauranter, 6,3, 6,8, 8,3, 14,3, 18,9, 32,6, 4,2, 7,0, 66,7, Information og kommunikation, 17,8, 17,9, 0,4, 51,0, 53,1, 4,0, 16,5, 18,3, 11,1, Finansiering og forsikring, 8,9, 8,0, -9,5, 23,9, 25,4, 6,3, 7,5, 8,7, 14,8, Ejendomshandel og udlejning, 8,1, 8,0, -0,8, 19,5, 23,4, 20,3, 10,0, 11,6, 15,4, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 389,7 mia. kr. , oktober 2021, 0,1 % , september 2021 - oktober 2021, Se tabel, Firmaernes køb og salg oktober 2021, 15. december 2021 - Nr. 450, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32921

      NYT: Firmaernes værditilvækst er steget

      3. september 2019, Ændret 25. maj 2020 kl. 08:00, Danmarks Statistik har ekstraordinært valgt at revidere tallene for 2017. Datakilderne er fra og med referenceåret 2017 udvidet med data fra selskabernes officielle digitale årsrapporter i XBRL-format. Udvidelsen af datakilderne er en kvalitetsforbedring af statistikken, og der er siden offentliggørelsen i september 2019 arbejdet videre med metoderne, hvilket giver revisioner af tallene, som nu offentliggøres. For de fleste resultater er revisionerne små, men for enkelte variable og brancher er de betydelige. Rettelser er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Firmaernes værditilvækst steg samlet med , 4, pct. til , 1.064, mia. kr. fra 2016 til 2017. De største stigninger var inden for , transport, med 9 pct. til 99 mia. kr. og inden for , erhvervsservice, med , 6, pct. til , 179, mia. kr. Det eneste hovederhverv, hvor værditilvæksten faldt, var , ejendomshandel og udlejning, med et fald på , 6, pct. til 49 mia. kr. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet., Kilde: , www.dst.dk/stattabel/1547, ., Værditilvækst pr. ansat faldt med , 37, pct. i råstofindvinding, Værditilvæksten pr. ansat steg med 2 pct. i 2017 i forhold til året før. Den største stigning var inden for , transport, med en stigning på 9 pct., mens det største fald var inden for , råstofindvinding, med et fald på , 37, pct. Dette store fald dækker altså over, at antallet af ansatte inden for råstofindvending steg endnu mere (67 pct.) end værditilvæksten gjorde. Den markante udvikling inden for råstofindvinding uddybes mere i nedenfor., Nettoinvesteringerne , er uændrede, Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) , var med et niveau på 162 mia. kr. uændrede, i 2017 i forhold til året før. Nettoinvesteringerne var positive inden for næsten alle brancher, dog var nettoinvesteringerne negative inden for , råstofindvinding, . En meget stor del af årsagen til negative nettoinvesteringer inden for råstofindvinding er en større afgang af produktionsudstyr inden for en enkelt større aktør. De fleste investeringer fandt sted i , industri og forsyning, , hvor 45 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 20 pct. af de samlede investeringer kan henføres til, transport, . , Resultat før skat steg med , 12, pct., Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med , 39, mia. kr. i 2017 i forhold til året før, hvilket udgør en stigning på , 12, pct. Dermed var resultatet før selskabsskat på , 363, mia. kr. Flere forhold ligger bag denne udvikling: Det ordinære resultat steg med , 11, mia. kr. til , 281, mia. kr., og de finansielle nettoindtægter steg fra 56 mia. kr. til , 82, mia. kr. Den største absolutte stigning i resultatet før skat var inden for , erhvervsservice, med 16 mia. kr., mens det største absolutte fald var inden for , information og kommunikation, med 3 mia. kr. og inden for , industri og forsyning, med , 2, mia. kr., Regnskabsstatistik for de private byerhverv,  , Rå, stof-, ind-, vin-, ding,  , Indu-, stri, og for-, syning,  , Bygge, og , anlæg,  , Han-, del,  , Trans-, port,  , Hotel, og, restau-, rant,  , Infor-, mation , og, kom-, muni-, kation, Ejen, doms-, handel , og , udlej-, ning, Er-, hvervs-, service, mv.,  , I alt , 2017,  , I alt , 2016,  ,  , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 32, 1, 103, 264, 1, 385, 419, 63, 181, 96, 372, 3, 915, 3, 678,  , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Vareforbrug mv., 16,6, 57,8, 56,0, 75,2, 31,9, 27,6, 28,4, 20,9, 31,4, 55,5, 55,2, Løn, pension mv., 10,1, 14,4, 25,2, 10,3, 14,3, 32,3, 30,4, 10,0, 32,8, 16,3, 16,6, Andre ordinære omkostninger, 81,8, 17,5, 12,9, 10,7, 50,4, 34,8, 34,6, 35,7, 24,7, 21,0, 20,9,  ,  ,  , Ordinært resultat, -8,4, 10,2, 5,8, 3,8, 3,4, 5,3, 6,5, 33,4, 11,1, 7,2, 7,3,  ,  ,  , Finansielle indtægter, netto, -7,2, 2,3, 0,4, 1,7, -1,2, -0,5, 0,0, 8,8, 8,4, 2,1, 1,5, Ekstraordinære indtægter, netto, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0,  ,  ,  , Resultat før selskabsskat, -15,6, 12,6, 6,2, 5,5, 2,2, 4,8, 6,6, 42,2, 19,5, 9,3, 8,8,  , mia. kr., Aktiver i alt, 455, 2, 126, 164, 789, 502, 53, 254, 886, 821, 6, 050, 5, 255, Investeringer, netto, -, 8, 73, 4, 17, 32, 3, 15, 12, 14, 162, 162,  , pct., Værditilvækst, 46,1, 28,7, 32,7, 15,3, 23,6, 40,6, 45,6, 50,7, 48,1, 27,2, 27,7, Bruttoavance, 82,6, 41,2, 43,5, 23,7, 67,5, 71,9, 71,2, 76,6, 67,7, 43,5, 43,8, Soliditetsgrad, 50,0, 57,9, 33,1, 42,5, 26,5, 35,4, 48,3, 40,3, 55,6, 48,5, 46,4, Overskudsgrad, 1, -8,5, 10,0, 4,5, 3,7, 3,0, 3,8, 5,4, 33,3, 9,1, 6,6, 6,6, Egenkapitalens forrentning, 1, -2,4, 9,7, 15,9, 19,9, 3,6, 7,4, 6,0, 10,8, 11,9, 9,9, 10,9, Figuren er opdateret i forhold til oprindelig version. , Anm.: Ekskl. landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Kilde: , www.dst.dk/stattabel/1547, ., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2017, 3. september 2019 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28999

      NYT: Ballet, dans, nycirkus og performance vinder frem

      3. april 2020, Tallene i denne opgørelse bygger på resultaterne fra sæsonen 2018/2019, det vil sige før COVID-19 og de omfattende nedlukninger af blandt andet teatre. I sæsonen 2018/2019 var der 248.000 tilskuere til forestillinger i genren , ballet og dans, , hvilket var en stigning på 18 pct. sammenlignet med sæsonen 2015/2016. Også , nycirkus, performance mv., oplevede fremgang med 176.000 tilskuere, hvilket var 30 pct. flere end 2015/2016. På trods af stigningen i , ballet og dans, , , nycirkus, og , performance, er det fortsat genrerne , skuespil, og , musikdramatik og opera,, som trækker flest tilskuere med hhv. 1,3 mio. og 852.000. Sammenlagt var der 2,8 mio. tilskuere, som fik sig en teateroplevelse i sæsonen 2018/2019, hvilket er lidt færre sammenlignet med sæsonen 2017/2018. I sæsonen 2018/2019 var der godt 870 egenproduktioner og omkring 15.000 opførelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04, ., 1,9 mio. voksne tilskuere i teatrene, Der var 1,9 mio. tilskuere på 25 år eller ældre til teaterforestillinger i sæsonen 2018/2019. Det svarer til, at ca. 50 pct. af danskerne fra 25 år og opefter gæstede et teater. Dog er det ifølge , kulturvaneundersøgelsen, for 2018, kun 29 pct. af befolkningen fra 25 år og opefter, der svarer, at de har overværet scenekunst i teatret, operaen, på teaterfestival eller det offentlige rum. Det viser, at mange tilskuere er "teater-gengangere, ", , dvs. at nogle personer opsøger og overværer scenekunst i teatret o.l. mere end én gang om året. , I snit flere tilskuere pr. opførsel i teatret end pr. filmvisning i biografen, Sammenlignes de danske teatres aktivitet med biografernes, kan det udledes, at teatrene i gennemsnit spiller for flere tilskuere pr. opførsel. Der var 2,8 mio. mennesker, der fik sig en scenekunstoplevelse, mens der i biograferne var 12,5 mio., der så en film. Hvor teatrene i alt havde 15.000 opførelser i sæsonen, havde biograferne 531.000 filmvisninger i året. Det svarer til, at der i sæsonen 2018/2019 i gennemsnittet var 189 tilskuere pr. opførsel i teatrene, mens der i biografen i 2018 var omkring 23 publikummer pr. filmvisning. Biograferne har filmvisninger flere gange om dagen over hele landet, hvilket forklarer, hvorfor der er så mange flere, der ser en film i biografen, selvom der i snit er færre publikummer pr. filmvisning. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene03, , , scene04, , , bio2, og særkørsel., Flere kvinder end mænd går i teatret, Ifølge kulturvaneundersøgelsen er der typisk flere kvinder fra 25 år og opefter (34 pct.), der overværer scenekunst i teatret, operaen, på teaterfestivaller eller det offentlige rum end mænd i samme aldersgruppe (25 pct.). Der ses en lidt mere ligelig fordeling blandt kønnene i forhold til biografbesøg, idet 28 pct. af kvinderne og 22 pct. af mændene på 25 år og opefter, har siddet foran det store lærred i en biografsal., Skuespil er den mest populære børnegenre, Der var 511.000 børn og unge, der overværede et skuespil i teatret. Dermed var skuespil den genre, der i sæsonen 2018/2019 tiltrak flest tilskuere under 25 år. De næstmest og tredje mest populære scenekunstgenrer for børn var , musikdramatik og opera, med 125.000 og , nycirkus, performance, mv., med 93.000 tilskuere under 25 år. , Ballet og dans, tiltrak 65.000, mens , øvrige genrer, tiltrak 21.000. Der blev sammenlagt registreret 814.000 personer under 25 år i sæsonen 2018/2019. , Aktivitet på teatre. 2018/2019, Teaterkategori, Teatre, Produktioner, Opførelser , Tilskuere,  , antal, 1.000, I alt, 249, 866, 14.842, 2.809, Det Kgl. Teater, 1, 65, 775, 493, Teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde, 4, 37, 695, 192, Landsdelscener, 8, 72, 1471, 443, Små storbyteatre, 22, 102, 2328, 235, Egnsteatre, 33, 197, 2943, 494, Teatre støttet af statens Kunstfond, 88, 205, 3228, 300, Anden støtte (refusion, formidling), 48, 125, 2448, 309, Ikke-statsstøttede teatre, 45, 63, 954, 343, Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene05, , , scene02, , , scene03, , og , scene04, ., Scenekunst 2018/2019, 3. april 2020 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2021, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30399

      NYT: Solidt overskud på de offentlige finanser

      2. juni 2020, I 2019 var der et overskud på 88 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er stærkt medvirkende til, at den offentlige finansielle nettoformue ved indgangen til 2020 udgjorde 143 mia. kr. (se , Nyt fra Danmark Statistik, 2020:117, ). Danmark står derfor relativt godt rustet i forhold til finansieringen af COVID-19 hjælpepakkerne, som vil betyde markant øgede subsidier (tilskud) til erhvervslivet i 2020. I 2019 var de samlede udgifter til subsidier på 38 mia. kr. COVID-19 krisen vil desuden betyde flere udgifter til indkomstoverførsler og færre skatteindtægter, som vil påvirke den offentlige saldo negativt i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Det offentlige forbrug steg med 1,8 pct., Det offentlige forbrug udgjorde 557 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på 10 mia. kr. eller 1,8 pct. i forhold til 2018, og det er lidt mindre end stigningen fra 2017 til 2018, som var 2,1 pct. Offentligt forbrug omfatter især udgifter til , løn, , , forbrug af varer og tjenester, samt , afskrivninger, , mens de sociale ydelser ikke indgår i forbruget., Stigende udgifter til pensioner øgede de sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser steg i forhold til 2018 med 10 mia. kr., så de i 2019 udgjorde 365 mia. kr. Stigningen skyldes primært, at udgifterne til pensioner steg med 8 mia. kr. Derudover steg udgifterne til arbejdsløshedsrelaterede ydelser svagt, hvilket også er tilfældet for en række andre ydelser bl.a. SU, boligsikring og boligydelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, ., Revisioner, I forhold til udgivelsen af marts-versionen, der blev offentliggjort 25. marts 2020, er den offentlige saldo opjusteret med 3,2 mia. kr. Det skyldes fremkomsten af nyere og bedre kilder. Denne opgørelse inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt for bl.a. universiteter. Disse nye kilder har givet anledning til små nedjusteringer af en række udgifter og en lille opjustering af indtægterne, som resulterer i en forbedring af saldoen på 3,8 mia. kr. Skatteindtægterne er nedjusteret med 0,6 mia. kr. på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2019 juni-version, 2. juni 2020 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30272

      NYT: Hver ottende offentlige krone går til uddannelse

      4. november 2019, Når det offentlige bruger 100 kr., går de 13 til uddannelsesområdet. Det var derved den fjerde største udgiftspost i 2018. Undervisning på folkeskoleniveau lægger beslag på 45 pct. af disse udgifter, og det svarer til et gennemsnit på 89.871 kr. pr. elev. Til sammenligning var gennemsnittet pr. elev på ungdomsuddannelser 129.990 kr. I alt var de samlede offentlige udgifter på 1.144 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off29, , , uddakt20, , , uddakt30, , , uddakt35, samt , veu20, . Elever er opgjort som antal fuldtidselever., Offentligt overskud på 10,7 mia. kr. i 2018, I 2018 var der et overskud på 10,7 mia. kr., mens der i 2017 var et overskud på 33,1 mia. kr. Den lavere offentlige saldo i 2018 skyldes hovedsageligt, at de samlede udgifter steg med 30 mia. kr., hvorimod de samlede indtægter kun steg moderat. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Det offentlige forbrug steg med 2,1 pct, Det offentlige forbrug var i 2018 på 546,8 mia. kr. i løbende priser. Offentligt forbrug er ydelser, som det offentlige stiller til rådighed for borgerne, og de siger derved noget om størrelsen på den offentlige sektor. I 2017 var det offentlige forbrug på 535,6 mia. kr. Det er en stigning på 11,2 mia. kr. eller 2,1 pct. i løbende priser. Til sammenligning var der en stigning fra 2016 til 2017 på 2,2 pct., Siden sidste offentliggørelse, Denne opgørelse af de offentlige finanser bygger på endelige og detaljerede regnskabstal for stat, kommuner og regioner. Revisionerne siden juniversionen af tallene, som udkom 3. juni 2019 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:212, , skyldes især nye oplysninger om moms samt indkomstskatter fra SKAT. Det samlede skatteprovenu er således nedjusteret med 0,4 mia. kr. i 2016 og 1,3 mia. kr. i 2018. I 2017 er skatteprovenuet derimod opjusteret med 1,4 mia. kr.  , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme af årstal. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service, vil fremadrettet blive offentliggjort i marts, juni og september. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2016-2018 (november-version), 4. november 2019 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28995

      NYT: Firmaerne indhentede i maj noget af det tabte salg

      6. juli 2017, Firmaernes samlede salg, ekskl. energi, steg 2,7 pct. fra april til maj efter et fald på 4,5 pct. fra marts til april, mens det , indenlandske salg, steg 0,9 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Salget trækkes især op af branchegrupperne , engroshandel, , , landbrug, skovbrug og fiskeri, , mens , detailhandel, trækker ned. Opgørelsen af , firmaernes samlede salg, ekskl. energi, baserer sig på momsindbetalingerne, som udgør en væsentlig del af de danske skatte- og afgiftsindtægter., Udviklingen i udvalgte branchegrupper, Salget i , engroshandel, steg 6,3 pct. fra april til maj og bidrog dermed markant til stigningen på 3,3 pct. i branchegruppen , handel, . Stigningerne kommer efter et fald fra marts til april i begge grupper. Fra december-februar til marts-maj faldt , handel, 1,6 pct. mens , engroshandel, faldt 1,9 pct. , Handel med biler og motorcykler, steg 2,2 pct. fra april til maj. Hele året 2016 for , handel med biler og motorcykler, er beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:280, ", Familiernes bilkøb 2016, ". , Branchegruppen , industri, steg 0,2 pct. fra april til maj, mens den fra december-februar til marts-maj faldt 3,3 pct. Det er kun , transport, med 2,0 pct. og , landbrug, skovbrug og fiskeri, med 1,7 pct., der lå højere i marts-maj end i december-februar., Sammenligning med samme måned sidste år - ikke sæsonkorrigeret, Transport, gik 15,1 pct. frem fra maj 2016 til maj 2017. Stigningen skyldes navnlig, at branchegruppen , skibsfart, havde vind i sejlene. , Landbrug, skovbrug og fiskeri, steg 17,4 pct. Især , landbrug og gartneri, oplevede vækst. , Finansiering og forsikring, steg 16,7 pct., mens , hoteller og restauranter, faldt 8,2 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for april 2017 er revideret fra 297,6 mia. kr. i den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:255, til 297,9 mia. kr. Det er en opjustering på 0,3 mia. kr., svarende til 0,1 pct., Moms og firmaernes køb og salg, Beløbene i statistikken over firmaernes køb og salg stammer fra SKATs register over firmaernes momsindberetninger. , Indenlandsk salg, opgøres ud fra feltet "Salgsmoms (udgående moms)" på momsangivelsen, hvor beløbet opregnes til , indenlandsk salg, ved at gange med fire. Salgsmoms udgjorde 640 mia. kr. i 2016., I 2016 udgjorde nettoindtægter fra moms 196 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter på 954 mia. kr. Størstedelen af indtægterne fra skatter og afgifter kommer fra indkomstkatter, der udgjorde 597 mia. kr. i 2016. Hertil kommer , skat af formue, ejendom og besiddelse, på 49 mia. kr. De resterende indtægter stammer bl.a. fra adfærdsregulerende afgifter som , energiskatter, og , registreringsafgift af motorkøretøjer, ., Momsen udgør en stabil indtægt for landene, Flere og flere OECD-lande anvender moms som indtægtskilde. OECD viser i deres seneste rapport over skatter og afgifter, at der er sket en udvikling i momssatserne, så den gennemsnitlige moms i OECD-landene er på 19,2 pct. Den danske moms på 25 pct. er forsat blandt de højeste, men er tæt fulgt af en række af de øvrige lande., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2015, 2016, 2017,  , 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Januar, 283,3, 289,9, 311,7,  , 266,6, 266,4, 291,2, Februar, 284,5, 296,3, 304,2,  , 254,3, 267,4, 271,8, Marts, 295,1, 278,0, 311,2,  , 300,9, 287,6, 326,1, April , 288,8, 293,6, 297,9,  , 290,1, 292,4, 285,6, Maj, 289,6, 296,7, 306,0,  , 279,1, 290,3, 306,8, Juni, 293,9, 299,3, .,  , 312,5, 318,8, ., Juli, 290,0, 294,9, .,  , 276,7, 270,3, ., August, 293,2, 296,1, .,  , 279,9, 293,4, ., September, 291,7, 299,2, .,  , 301,9, 311,4, ., Oktober, 289,9, 300,6, .,  , 302,1, 305,5, ., November, 292,3, 305,1, .,  , 294,9, 313,9, ., December, 290,1, 314,8, .,  , 326,4, 349,7, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , Apr. , 2017, Maj , 2017, Æn-, dring,  , Dec. 2016, - feb. 2017, Mar. 2017, - maj 2017, Æn-, dring,  , Maj, 2016, Maj, 2017, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 297,9, 306,0, 2,7, 930,7, 915,2, -1,7, 290,3, 306,8, 5,7, I alt inkl. energi mv., 331,3, 336,4, 1,6,  , 1.027,7, 1.010,9, -1,6, 316,6, 334,0, 5,5, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,2, 10,0, 22,2, 27,4, 27,8, 1,7, 8,1, 9,5, 17,4, Industri, 63,3, 63,4, 0,2, 197,7, 191,1, -3,3, 62,2, 64,4, 3,6, Bygge og anlæg, 21,7, 21,9, 1,1, 67,2, 65,8, -2,1, 20,4, 22,0, 8,0, Handel, 110,0, 113,6, 3,3, 344,5, 338,9, -1,6, 110,2, 117,5, 6,6, Handel med biler og motorcykler, 12,0, 12,3, 2,2, 36,7, 36,6, -0,4, 12,6, 13,2, 5,0, Engroshandel, 69,9, 74,3, 6,3, 223,7, 219,4, -1,9, 69,7, 76,0, 9,1, Detailhandel, 28,0, 27,0, -3,6, 84,1, 82,9, -1,4, 27,9, 28,3, 1,3, Transport, 33,8, 34,9, 3,0, 102,4, 104,4, 2,0, 30,8, 35,5, 15,1, Hoteller og restauranter, 4,4, 4,3, -0,8, 15,1, 13,7, -9,2, 5,2, 4,8, -8,2, Information og kommunikation, 13,7, 14,6, 6,5, 44,0, 42,9, -2,5, 13,0, 13,5, 3,7, Finansiering og forsikring, 5,1, 5,7, 10,7, 16,3, 16,2, -0,3, 4,2, 4,9, 16,7, Ejendomshandel og udlejning, 5,1, 5,2, 1,0, 16,0, 15,9, -0,9, 3,2, 3,0, -5,4, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg maj 2017, 6. juli 2017 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2017, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23421

      NYT: Firmaernes salg stiger atter i marts

      15. maj 2017, Efter et fald i februar stiger firmaernes , samlede salg, ekskl. energi, 1,9 pct. i marts. Navnlig branchegruppen , engroshandel, trækker salget op. Det , indenlandske salg, stiger 1,3 pct. fra februar til marts. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Udviklingen i udvalgte branchegrupper, Med en stigning på 2,8 pct. trækker , engroshandel, branchegruppen , handel, op på en vækst på 1,6 pct. siden sidste måned. Her er det især , anden engroshandel,, som oplever fremgang. Fra februar til marts er der en nedgang i , bygge og anlæg, på 1,3 pct. mens denne branchegruppe fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 stiger 13,7 pct. Stigningen fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 bygger især på fremgang inden for , byggeentreprenører, . I branchegruppen , transport, stiger salget fra februar til marts 4,3 pct., mens det fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 stiger 5,7 pct., navnlig hjulpet frem af , hjælpevirksomhed til transport, ., Sammenligning med samme måned sidste år - ikke sæsonkorrigeret, Der er fremgang inden for alle branchegrupper fra marts 2016 til marts 2017. Fremgangen skal dog ses i lyset af, at salget i marts 2016 lå lavt pga. påskens placering, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:220, , , Firmaernes køb og salg marts 2016, . , Firmaernes salg ekskl. energi mv., var i marts 2016 287,5 mia. kr., mens det i marts 2017 er 329,6 mia. kr. Det er en stigning på 14,7 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende i takt med, at firmaerne indberetter deres moms til SKAT, hvorved indberetninger erstatter estimater. Salget for februar 2017 er revideret fra 306,8 mia. kr. i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:157, fra april til 309,7 mia. kr. Det er en opjustering på 2,9 mia. kr., svarende til 0,9 pct. , Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2015, 2016, 2017,  , 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Januar, 283,2, 289,5, 316,7,  , 266,6, 266,2, 295,6, Februar, 284,7, 296,3, 309,7,  , 254,3, 267,3, 276,3, Marts, 295,2, 278,1, 315,5,  , 300,9, 287,5, 329,6, April , 288,2, 292,6, .,  , 290,1, 292,3, ., Maj, 289,5, 296,4, .,  , 279,1, 290,0, ., Juni, 294,2, 298,6, .,  , 312,6, 317,8, ., Juli, 290,0, 294,3, .,  , 276,7, 270,2, ., August, 292,8, 296,2, .,  , 279,9, 293,6, ., September, 291,3, 298,6, .,  , 301,9, 311,0, ., Oktober, 289,7, 298,7, .,  , 302,0, 303,9, ., November, 292,3, 304,6, .,  , 294,9, 313,0, ., December, 291,0, 315,0, .,  , 326,2, 348,5, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , Feb. , 2017, Mar. , 2017, Æn-, dring,  , Okt. 2016, - dec. 2016, Jan. 2017, - mar. 2017, Æn-, dring,  , Mar., 2016, Mar., 2017, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 309,7, 315,5, 1,9, 918,3, 942,0, 2,6, 287,5, 329,6, 14,7, I alt inkl. energi mv., 347,3, 353,5, 1,8,  , 1.012,2, 1.051,2, 3,9, 321,6, 374,4, 16,4, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 10,0, 10,4, 4,2, 27,4, 30,0, 9,5, 8,4, 10,8, 29,2, Industri, 63,2, 65,1, 3,0, 195,7, 195,4, -0,2, 62,3, 72,7, 16,7, Bygge og anlæg, 24,3, 23,9, -1,3, 64,4, 73,3, 13,7, 17,4, 22,6, 30,4, Handel, 113,4, 115,2, 1,6, 336,2, 344,0, 2,3, 109,7, 123,0, 12,2, Handel med biler og motorcykler, 12,4, 12,3, -0,8, 35,8, 37,2, 4,0, 11,8, 14,1, 19,6, Engroshandel, 72,2, 74,3, 2,8, 215,8, 220,7, 2,2, 72,1, 80,8, 12,1, Detailhandel, 28,7, 28,6, -0,5, 84,6, 86,1, 1,8, 25,9, 28,2, 9,0, Transport, 34,3, 35,8, 4,3, 99,1, 104,7, 5,7, 29,7, 36,1, 21,3, Hoteller og restauranter, 5,2, 5,2, 0,0, 14,9, 15,6, 5,2, 4,1, 4,7, 15,2, Information og kommunikation, 14,4, 14,6, 1,6, 44,0, 43,8, -0,2, 14,7, 15,2, 3,2, Finansiering og forsikring, 5,2, 5,3, 0,4, 17,2, 16,1, -6,5, 4,8, 5,0, 2,4, Ejendomshandel og udlejning, 5,7, 5,7, -0,3, 16,9, 16,9, 0,2, 3,9, 4,0, 1,4, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg marts 2017, 15. maj 2017 - Nr. 205, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22963

      NYT: Næsten fordobling af digitalt udlån siden 2014

      3. december 2018, Digitalisering har ændret brugeradfærd på biblioteksområdet. E-materialer er blevet populært, og danskerne benytter sig i stigende grad af bibliotekernes digitale løsninger som fx eReolen. Antallet af e-bogs-visninger er næsten fordoblet fra omkring 1,6 mio. i 2014 til næsten 3,0 mio. i 2017. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. både antal downloads, online læseadgang til e-bøger og digitale lydbøger. Ifølge undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen 2016, er det ca. hver femte dansker, der læser eller downloader e-bøger., E-bøger er mere populære blandt de yngre, Biblioteksstatistikken indeholder ikke oplysninger om, hvem der bruger de digitale materialer, men ifølge undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen 2016, er andelen af danskere, der læser eller downloader e-bøger, 21 pct. E-bøger er mere populære blandt de yngre; omkring 30 pct. af internetbrugere fra 16-39 år læser e-bøger, i modsætning til 18 pct. blandt de 40-59-årige. Der er ikke stor forskel på mænd og kvinders brug af e-bøger. Det er 20 pct. af de kvindelige internetbrugere, der læser e-bøger, mens det tilsvarende tal for mænd er 22 pct. , Begrænset biblioteksstatistik for årene 2016 og 2017, Bibliotekernes overgang til , fælles Bibliotekssystem, , har givet betydelige udfordringer med at levere data til statistikken om folkebibliotekerne for 2016 og 2017. I det år, hvor kommunen er konverteret til det nye bibliotekssystem, er data om de enkelte biblioteker behæftet med for stor usikkerhed til, at de indsamlede data kan offentliggøres som en del af den officielle statistik. For 2016 og 2017 vil tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån derfor ikke blive offentliggjort. Biblioteksstatistikken for 2018 forventes at udkomme i sin helhed næste sommer. , Besøgstal stiger, Folkebiblioteker i Danmark havde i alt over 38 mio. besøgende i 2017, hvilket svarer til, at hver dansker besøgte biblioteket 6,6 gange. Besøgstallet er steget siden 2010 og er i 2017 det hidtil højeste. I forhold til 2010 er antallet af besøgende på folkebibliotekerne i 2017 steget med over 2 mio., hvilket er en stigning på 6 pct. Bibliotekerne i Region Hovedstaden havde flest besøg, i alt 15,6 mio. Det svarer til, at hver person i regionen besøgte biblioteket 8,6 gange i 2017. Der skal tages forbehold for, at i omkring 40 kommuner deler nogle af bibliotekerne i et vist omfang lokaler med borgerservice. Dette betyder, at besøgstallene også kan dække over henvendelser, der ikke er relateret til biblioteksaktiviteter. , Flere arrangementer og udstillinger på bibliotekerne, Folkebibliotekerne er mere end bare bøger, og der ses en stigning i afholdelse af forskellige arrangementer og udstillinger på bibliotekerne. I 2017 var der lidt over 22.000 arrangementer, og det er knap 2.000 flere arrangementer end i 2015. Det samme gør sig gældende med antallet af udstillinger, hvor der i 2017 var mere end 3.300 udstillinger, hvilket er over 400 flere udstillinger på bibliotekerne end i 2015. Ud over arrangementer og udstillinger har bibliotekerne også aftaler om biblioteksbetjening med over 11.000 institutioner, heriblandt sygehuse, fængsler, gymnasier og skole., Markant stigning i bibliotekernes åbningstid, De fleste folkebiblioteker tilbyder de besøgende mere fleksibilitet, da den ubetjente åbningstid er steget markant de seneste år. I 2017 var et bibliotek i løbet af en uge i gennemsnit åbent 57 timer uden betjening og 26 timer med betjening. , Biblioteker 2016 og 2017, 3. december 2018 - Nr. 455, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27171
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation