Søgeresultat

NYT: Firmaernes salg i fremgang

14. december 2018, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 1,5 pct. fra september til oktober, mens det , indenlandske salg ekskl. energi, steg 2,2 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Op til denne offentliggørelse har kvartalsafregnende firmaer indberettet moms for tredje kvartal 2018, og det er derfor muligt at se nærmere på salget inden for branchegruppen "landbrug, skovbrug og fiskeri", hvor mange firmaer indberetter moms kvartalsvist., Salget inden for landbrug, skovbrug og fiskeri faldt med 1 mia. kr., Det ikke-sæsonkorrigerede salg i , landbrug, skovbrug og fiskeri, faldt med 3,6 pct. eller 1 mia. kr. fra andet til tredje kvartal i 2018 fra 27,8 mia. kr. til 26,8 mia. kr. Alene branchen "planteformering" faldt med 437 mio. kr. - se , FIKS, 44 , i Statistikbanken., Stigningsprocent fra andet til tredje kvartal var , i 2016 og 2017 positiv, i modsætning til årene 2013 til 2015, hvor salget i tredje kvartal var lavere end i andet kvartal., Handel med biler og motorcykler atter i gear, Mens september bød på et fald i "handel med biler og motorcykler", var branchegruppen atter godt kørende i oktober. Det lave salg i september skal ses i lyset af indførelsen af et nyt system til måling af bilernes brændstofforbrug, som ledsagedes af et lavt antal nyregistrerede motorkøretøjer - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:422, . Det sæsonkorrigerede salg steg 5,7 pct. fra september til oktober, og det ikke-sæsonkorrigerede salg var 14,3 pct. højere end i oktober 2017., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for september 2018 er revideret fra 321,1 mia. kr. i den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:427, til 322,0 mia. kr. Det er en opjustering på 0,9 mia. kr., hvilket svarer til 0,3 pct., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2016, 2017, 2018,  , 2016, 2017, 2018,  , mia. kr., Januar, 289,5, 303,7, 320,5,  , 266,1, 289,0, 304,2, Februar, 284,9, 315,2, 312,8,  , 267,0, 279,0, 277,3, Marts, 291,5, 312,2, 310,7,  , 287,3, 327,1, 309,2, April , 289,4, 304,0, 321,3,  , 291,9, 288,8, 314,0, Maj, 293,6, 310,3, 321,8,  , 290,0, 311,0, 325,1, Juni, 295,1, 310,7, 320,0,  , 318,6, 331,1, 334,9, Juli, 292,2, 312,5, 320,9,  , 269,6, 286,1, 298,4, August, 296,8, 310,9, 326,3,  , 292,8, 307,4, 323,1, September, 300,5, 313,2, 322,0,  , 312,0, 319,4, 321,0, Oktober, 299,3, 316,2, 326,8,  , 304,4, 326,2, 341,8, November, 301,5, 315,4, .,  , 312,9, 328,2, ., December, 307,7, 319,0, .,  , 349,6, 349,0, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , Sept., 2018, Okt., 2018, Æn-, dring,  , Maj 2018, - juli 2018, Aug. 2018, - okt. 2018, Æn-, dring,  , Okt., 2017, Okt., 2018, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 322,0, 326,8, 1,5,  , 962,6, 975,1, 1,3,  , 326,2, 341,8, 4,8, I alt inkl. energi mv., 371,2, 377,5, 1,7,  , 1, 099,5, 1, 121,6, 2,0,  , 358,3, 387,8, 8,2, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,1, 9,0, -0,3,  , 27,4, 27,4, 0,0,  , 9,0, 8,7, -4,2, Industri, 63,6, 64,4, 1,3,  , 189,6, 192,5, 1,6,  , 65,5, 67,9, 3,6, Bygge og anlæg, 24,1, 23,0, -4,8,  , 71,9, 71,6, -0,5,  , 24,3, 25,4, 4,2, Handel, 119,0, 120,9, 1,6,  , 360,6, 359,6, -0,3,  , 117,6, 125,6, 6,8, Handel med biler og motorcykler, 12,9, 13,6, 5,7,  , 39,9, 39,8, -0,1,  , 13,0, 14,8, 14,3, Engroshandel, 77,4, 78,5, 1,3,  , 233,3, 233,0, -0,1,  , 76,3, 81,7, 7,1, Detailhandel, 28,7, 28,8, 0,3,  , 87,5, 86,8, -0,7,  , 28,3, 29,0, 2,4, Transport, 36,2, 36,8, 1,7,  , 103,6, 108,5, 4,8,  , 33,9, 37,0, 9,1, Hoteller og restauranter, 5,3, 5,4, 0,6,  , 15,7, 16,1, 2,1,  , 5,2, 5,6, 7,5, Information og kommunikation, 15,0, 15,9, 6,0,  , 46,4, 46,6, 0,4,  , 14,9, 15,9, 6,6, Finansiering og forsikring, 7,0, 6,8, -3,2,  , 18,9, 20,4, 7,6,  , 7,4, 7,6, 3,2, Ejendomshandel og udlejning, 5,9, 7,5, 27,9,  , 18,6, 19,4, 4,3,  , 9,7, 10,8, 11,2, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg oktober 2018, 14. december 2018 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26933

NYT: Markant stigning i erhvervslivets overskud i 2021

3. maj 2023, Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med 231 mia. kr. i 2021 i forhold til året før. Det er en stigning på 55 pct., og det er bemærkelsesværdigt, at 10 virksomheder tilsammen stod for over halvdelen af stigningen. Den høje koncentration kan også ses i den branchemæssige opdeling, hvor de største stigninger i resultatet før skat var inden for , transport, med 79 mia. kr. og , Erhvervsservice mv., med 50 mia. kr. Det samlede resultat før selskabsskat var på 655 mia. kr., heraf steg det ordinære resultat med 166 mia. kr. til 476 mia. kr., mens de finansielle nettoindtægter steg med 65 mia. kr. til 179 mia. kr., Kilde: , www.dst.dk/stattabel/1547, Egenkapitalens forrentning steg i alle hovederhverv, I alle hovederhverv steg egenkapitalens forrentning (dvs. resultatet efter selskabsskat som andel af egenkapitalen) i 2021 i forhold til 2020. Samlet steg forrentningen fra 12 pct. til 17 pct., den var størst i , transport, (40,3 pct.), , råstofindvinding, (, 25,8, pct.) og, bygge og anlæg, (2, 1,6, pct.). Egenkapitalens forrentning var mindst i , hotel og restaurant, (2,8 pct.) og , information og kommunikation, (7,6 pct.)., Værditilvæksten steg også, Firmaernes værditilvækst steg samlet med 19 pct. til, 1.407, mia. kr. fra 2020 til 2021. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester, også her var der stigninger i alle hovederhverv. Både resultat og værditilvækst kan i enkelte år og brancher påvirkes kraftigt af enkeltstående og ekstraordinære indtægter. Det gjaldt fx i 2018, hvor et stort frasalg inden for , råstofindvinding, havde stor indvirkning på tallene. I 2021 var der inden for , erhvervsservice, en del af væksten, der skyldes enkeltstående omstruktureringer i større koncerner. , Nettoinvesteringerne steg med 19 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med 19 pct., svarende til 33 mia. kr. i forhold til året før. Det bragte nettoinvesteringerne op på 209 mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i , industri og forsyning, , hvor 38 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 16 pct. af de samlede investeringer kan henføres til , erhvervsservice mv, ., Regnskabsstatistik for de private byerhverv,  , Rå, stof-, ind-, vin-, ding,  , Indu-, stri, og for-, syning,  , Bygge, og , anlæg,  , Han-, del,  , Trans-, port,  , Hotel, og, restau-, rant,  , Infor-, mation , og, kom-, muni-, kation, Ejen, doms-, handel , og , udlej-, ning, Er-, hvervs-, service, mv.,  , I alt , 2021,  , I alt , 2020,  ,  , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 23, 1, 644, 339, 1, 655, 593, 64, 228, 166, 438, 5, 151, 4, 248,  , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Vareforbrug mv., 25,2, 66,1, 54,8, 75,0, 32,1, 24,3, 33,7, 13,2, 28,7, 57,2, 55,4, Løn, pension mv., 15,7, 11,0, 24,5, 9,8, 9,9, 34,8, 29,4, 8,7, 35,1, 14,5, 16,4, Andre ordinære omkostninger, 34,4, 15,3, 14,3, 10,1, 43,0, 36,2, 30,0, 22,4, 27,7, 19,0, 20,8,  ,  ,  , Ordinært resultat, 24,7, 7,7, 6,4, 5,1, 15,0, 4,7, 6,9, 55,8, 8,6, 9,2, 7,3,  ,  ,  , Finansielle indtægter, netto, 11,3, 1,4, 0,6, 1,1, 0,9, -0,8, 2,1, 7,0, 25,9, 3,5, 2,7,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Resultat før selskabsskat, 36,1, 9,0, 7,1, 6,2, 15,9, 3,9, 8,9, 62,7, 34,4, 12,7, 10,0,  , mia. kr., Aktiver i alt, 68, 2, 054, 238, 1, 015, 678, 70, 374, 1, 331, 1, 703, 7, 530, 6, 750, Investeringer, netto, 8, 79, 8, 18, 32, 2, 22, 7, 33, 209, 176,  , pct., Værditilvækst, 57,1, 22,1, 32,5, 16,1, 33,5, 43,1, 45,1, 68,4, 47,9, 27,3, 27,7, Bruttoavance, 72,1, 32,9, 44,0, 23,9, 67,1, 72,4, 64,8, 77,3, 69,9, 40,7, 42,4, Soliditetsgrad, 48,9, 41,9, 34,7, 39,8, 43,8, 33,7, 49,0, 46,1, 57,2, 46,1, 45,6, Overskudsgrad, 1, 24,9, 7,6, 5,6, 5,0, 17,4, 2,9, 5,4, 58,4, 5,7, 9,0, 6,8, Egenkapitalens forrentning, 1, 25,8, 15,8, 21,6, 21,5, 40,3, 2,8, 7,6, 14,6, 13,7, 17,3, 11,8, Anm.: Ekskl. landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Kilde: , www.dst.dk/stattabel/1547, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2021, 3. maj 2023 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45711

NYT: CO2 fra biomasse udgør 31 pct. af drivhusgasser

14. september 2023, I 2022 blev der udledt 20,2 mio. ton CO, 2, fra afbrænding af biomasse i Danmark, hvilket udgjorde 31 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark. Når CO, 2, fra afbrænding af biomasse medregnes er de samlede udledninger af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark faldet fra 78,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 64,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022. Det svarer til et fald på 18 pct. Når udledningen af drivhusgasser opgøres uden CO, 2, fra afbrænding af biomasse er der i samme periode sket et fald på 41 pct. til 44,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022. Udledningen af CO, 2, fra afbrænding af biomasse er steget næsten 400 pct. siden 1990. Se mere om bl.a. import og typer af biomasse i artiklen , Bag tallene, . Udledningen fra aktiviteter i Danmark af drivhusgasser ekskl. CO, 2, fra afbrænding af biomasse har været svagt stigende siden 2020. I 2022 bidrog landbrug, skovbrug og fiskeri med 31 pct., industri med 13 pct. og husholdninger med 15 pct. af disse udledninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 17 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Udledninger af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri er fra 1990 til 2022 reduceret med 17 pct. til 14 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Niveauet har stort set været uændret siden 2011. I 2022 fordeler udledningen sig på 51 pct. fra metan især fra dyrehold, 34 pct. fra lattergas især fra brug af kvælstofholdig gødning og 15 pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledningen af metan er faldet mindre end 2 pct. fra 1990 til 2022, mens udledningen af CO, 2, og lattergas er faldet 33 pct. hhv.  27 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 29 pct. mindre drivhusgasser fra industri siden 1990, Udledningen af drivhusgasser fra industrien er faldet fra 8,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 5,9 mio. ton i 2022. Det svarer til et fald på 29 pct. Det største fald ses i 2007-2009, hvor særligt plast-, glas-, og betonindustriens udledninger faldt fra 3,8 til 2,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Faldet i udledningen i 2007-2009 kan tilskrives finanskrisen. Udledningerne fra industrien er stort set uændrede fra 2009 til 2022 - dog med en stigning inden for plast-, glas-, og betonindustri som følge af stigende aktivitet inden for bygge og anlæg. I 2021 fordelte drivhusgasudledningerne sig med 52 pct. fra plast-, glas-, og betonindustri, 16 pct. fra olieraffinaderier, 15 pct. fra føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12 pct. fra øvrige industri og 4 pct. fra kemisk industri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Emissionsregnskab 2022, 14. september 2023 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2024, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46703

NYT: Lavere aktivitet på musikskolerne under COVID-19

21. juni 2023, COVID-19 havde stor indflydelse på aktiviteten blandt eleverne på de danske musikskoler, hvor niveauet generelt var lavere i sæsonerne 2020/21 og 2021/22. De 63.100 indskrevne elever på de danske musikskoler i sæsonen 2021/2022 gennemførte 92.400 aktiviteter, hvilket var på samme niveau som sæsonen 2020/21, hvor der blev gennemført 89.100 aktiviteter. I sæsonerne før COVID-19 var antallet af aktiviteter omkring 100.000. Det viser en videreudvikling af den eksisterende musikskolestatistik, hvor elevernes aktiviteter blandt andet er opgjort efter en ny faggruppering og metode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, og , muskol02, Høj aktivitet i fag inden for taste- og strengeinstrumenter, På musikskolerne udbydes der undervisning i mange forskellige fag, men de fleste aktiviteter er koncentreret om relativt få fagområder. Sammenspilsfag og forskolen tiltrak hhv. 23.100 og 16.100 aktivitetselever, hvilket svarer til 25 og 17 pct. af skolernes samlede aktiviteter. Eleverne kan opgøres som såkaldte aktivitetselever, dvs. det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene-, eller holdundervisning. Blandt instrumentfagene tiltrak fag indenfor tasteinstrumenter med 12.500 aktiviteter 14 pct. af de samlede aktiviteter. Klaver er det største tasteinstrumentfag og tiltrak flest aktivitetselever på musikskolerne. Strengeinstrumenter, der blandt andet inkluderer akustisk guitar, stod for 10 pct. af de samlede aktiviteter med i alt 9.400 aktivitetselever., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Flest mænd på de musikalske grundkurser, MGK (Musikalsk Grundkursus) er et overbygningskursus knyttet til et af landets otte MGK-centre. , Formålet med MGK er blandt andet at forbedrede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse. , Modsat de almindelige musikskoleelever er en større andel af eleverne på MGK-centrene mænd. Der var i 2021/2022 lidt under 370 mandlige og 210 kvindelige MGK-elever. Aldersmæssigt var 18 pct. af MGK-eleverne over 21 år. Med omkring 100 elever hver var Sankt Annæ Gymnasium og MGK-Hovedstaden de MGK-centre, der havde flest MGK-elever, mens MGK-Nordjylland med 40 elever havde færrest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Antallet af elever fordelt på MGK-center og alder, 2021/2022,  , 18 år og derunder, 19-21 år, 22 år og derover,  , antal MGK elever, MGK Hovedstaden, 38, 35, 25, MGK Sankt Annæ Gymnasium, 85, 17, 0, MGK Sjælland, 16, 29, 23, MGK Fyn, 15, 18, 11, MGK Nordjylland, 15, 20, 5, MGK Midt- og Vestjylland, 22, 35, 4, MGK Østjylland, 16, 40, 23, MGK Sydjylland, 29, 44, 16, I alt, 236, 238, 107, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Flest ansatte på musikskoler i Hovedstaden, I sæsonen 2021/2022 beskæftigede musikskolerne 1.600 årsværk fordelt på lidt under 2.700 ansatte. Både ansatte og årsværk var højest i Region Hovedstanden, der beskæftigede lidt over 700 medarbejdere og undervisere svarende til 470 årsværk. Af de 1.600 årsværk på landsplan gik 300 til ledelse og administration og 1.300 til undervisning, hvoraf 95 pct. var relateret til musik og de resterende 5 pct. til øvrige kunstarter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm04c, og , skolm04a, Ny statistik om de danske musikskoler, Statistikken er en udbygning af den hidtidige musikskolestatistik, og den er udviklet i samarbejde med en følgegruppe bestående af Danske Musik- og Kulturskoler, MGK-lederkredsen, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen. Statistikken har til formål at belyse musikskolernes aktivitet og virke i nøgletal om skolerne, elevernes aktiviteter, MGK eleverne og de ansatte på skolerne. I den nye statistik bliver eleverne både registreret som aktivitetselever via deres tilmeldinger til undervisning, og som unikke elever, hvor antallet af elever på skolerne registreres. MGK eleverne registreres alene som unikke elever, hvilket også er tilfældet for de ansatte, hvor det desuden er muligt at registrere deres tilsvarende årsværk i den nye statistik. Se mere i , Statistikbanken, ., Musikskoler 2021/2022, 21. juni 2023 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2024, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44777

NYT: Kommunerne forudser udgifter på 470 mia. i 2026

19. januar 2026, Kommunerne budgetterer i 2026 med nettodriftsudgifter på 470 mia. kr. Det er en stigning på 18 mia. kr. eller 3,9 pct. i løbende priser sammenlignet med budgettet for 2025. I 2026 forventer kommunerne at bruge 127 mia. kr. til , Børn og unge,, svarende til 27 pct. af det samlede budget, heraf er den største post , Folkeskolen mv, . med 69 mia. kr. Der er budgetteret med 109 mia. kr. til , Ældre og voksne med særlige behov,, svarende til 23 pct. af de samlede nettodriftsudgifter, ., Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2026. Budgetterne er vedtaget i oktober 2025, og de kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene, da fx ændringer til budgettet, meropgaver mv. løbende kan forekomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Kommunernes budgetterede drifts- og anlægsudgifter stiger, De budgetterede nettodriftsudgifter til sociale opgaver og beskæftigelse udgør 59 pct. af det samlede nettodriftsbudget for 2026 og er steget med 12,2 mia. kr. i forhold til 2025, svarende til en stigning på 4,6 pct., De budgetterede nettoanlægsudgifter for kommunerne stiger med 1,9 mia. kr. i forhold til budget 2025 og udgør 21,5 mia. kr. i budget 2026. De fordeler sig med 5,1 mia. kr. til byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, 4,8 mia. kr. til transport og infrastruktur, 4,7 mia. kr. til undervisning og kultur, 3,7 mia. kr. til sociale opgaver og beskæftigelse samt 3,2 mia. kr. til øvrige formål., Udvikling i Kommunernes budgetter for drift og anlæg,  , 2025, 2026, Ændring,  , mia. kr., pct., Bruttodriftsudgifter (1), 543,4, 564,4, 21,0, 3,9, Driftsindtægter i alt (2), 62,7, 64,7, 2,1, 3,3, Statsrefusion i alt (3), 28,6, 29,9, 1,4, 4,8, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 452,1, 469,7, 17,6, 3,9, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 263,3, 275,4, 12,2, 4,6, Bruttoanlægsudgifter (5), 23,1, 25,0, 1,9, 8,2, Anlægsindtægter (6), 3,5, 3,5, -0,0, -1,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 19,6, 21,5, 1,9, 9,8, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Regionernes budgetterede udgifter til psykiatri er stigende, De fem regioner har for 2026 budgetteret med nettodriftsudgifter for i alt 154 mia. kr. Udgifter til de somatiske sygehuse udgør den største post med 97 mia. kr., svarende til 63 pct. , Psykiatriske sygehuse og afdelinger udgør 13 mia. af de samlede nettodriftsudgifter. Siden 2019, hvor de psykiatriske sygehuse og somatiske sygehuse blev delt op, har de psykiatriske sygehuse i alle årene udgjort 8 pct. af de samlede nettodriftsudgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunale og regionale budgetter 2026, 19. januar 2026 - Nr. 11, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53104

NYT: Arbejdsomkostninger stiger mest i USA

22. december 2020, I årets tredje kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i USA med 2,4 pct. på årsbasis. De 27 EU-medlemslande uden Stortritannien havde samlet set en stigning i arbejdsomkostningerne på 1,6 pct. i samme periode. I Euroområdet steg arbejdsomkostningerne med 1,4 pct. i forhold til tredje kvartal 2019, mens stigningen i de danske arbejdsomkostninger i årets tredje kvartal var mindst med 1,3 pct. på årsbasis. Det skal bemærkes, at opgørelserne til en vis grad stadig er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker med henblik på afdæmpning af den deraf følgende økonomiske krise. Opgørelserne er derfor fortsat forbundet med større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Storbritannien stadig stærkt påvirket af COVID-19 i tredje kvartal, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, havde ligesom det foregående kvartal den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med hele 14,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2019. I samme periode var stigningen på årsbasis 1,8 pct. i Tyskland. I Sverige steg arbejdsomkostningerne pr. time i årets tredje kvartal med 1,2 pct. på årsbasis og lå dermed kun en smule under stigningen i Danmark., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2019, 2020,  , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,9, 2,8, 3,4, 1,6, Euroområdet, 2,6, 2,4, 3,5, 1,4, Danmark, 2,2, 2,6, 1,6, 1,3, Sverige, 2,7, 2,7, -3,6, 1,2, Tyskland, 2,8, 2,5, 3,6, 1,8, Storbritannien, 3,8, 4,3, 22,6, 14,2, Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Ungarn har højeste stigning i EU, Med en stigning på 5,9 pct. fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 havde Ungarn den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne steg med 5,6 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis i en række andre lande. I Malta faldt arbejdsomkostningerne mest med 11,3 pct. i årets tredje kvartal, efterfulgt af Cypern med et fald på 6,2 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Reviderede tal for Danmark for andet kvartal 2020, Det skal bemærkes at tal for udviklingen i de danske arbejdsomkostninger for andet kvartal 2020, der blev offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:358, 23. september 2020, er reviderede som følge af en fejl i opgørelsen af antal arbejdstimer for medarbejdere, der grundet COVID-19 har været hjemsendt med lønkompensation uden mulighed for at arbejde., COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende især andet og tredje kvartal 2020 skal derfor tages med de nødvendige forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af lønmodtagernes arbejdstid, der er hjemsendt og ikke kan arbejde fuldt ud. Også i tredje kvartal er der en vis påvirkning, dog i langt mindre grad end i kvartalet før., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Tal for Danmark er stadig påvirket af manglende data til ny ferielov, Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for de seneste tre kvartaler fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft fra 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019. Det har derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set., Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2020, 22. december 2020 - Nr. 487, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31237

NYT: Firmaernes samlede salg steg fra maj til juli

14. september 2016, Firmaernes , samlede salg, steg med 1,8 pct. i månederne maj til juli sammenlignet med månederne februar til april. Firmaernes , indenlandske salg, steg i samme periode med 1,4 pct. Opgørelsen af salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Ingen selvstændig offentliggørelse for juni, I slutningen af august havde SKAT indberetningsfrist for indberetningerne for juni, juli samt andet kvartal og første halvår. På grund af den udskudte frist for juni udkom der ikke en særskilt Nyt fra Danmarks Statistik for Firmaernes køb og salg i juni., Salget i udvalgte erhverv stiger, Inden for , industri, var der en stigning i salget på 4,1 pct. når månederne maj til juli sammenlignes med månederne februar til april. I samme periode steg salget inden for erhvervsgruppen , handel, med 1,1 pct., Bygge og anlæg, havde en stigning i salget på 1,4 pct. når månederne februar til april sammenlignes med til maj til juli. Denne udvikling stemmer pænt overens med , Konjunkturbarometer for bygge og anlæg august 2016, . Konjunkturbarometeret viser, at vurderingerne i august fortsat lå over det historiske gennemsnit (, Nyt fra Danmarks Statistik - nr. 359, )., Den faktiske udvikling, Værdien af , firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., var i juli 2016 3,9 pct. mindre sammenlignet med juli 2015. Firmaernes salg inden for , handel, faldt med 5,4 pct., , industri, faldt med 1,8 pct., og , bygge og anlæg, steg med 5,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. , Revisioner og særlige forhold, Tallene for udviklingen i , firmaernes salg ekskl. energi mv., revideres løbende. I den tidligere offentliggørelse var , firmaernes salg ekskl. energi mv., for maj opgjort til 290,1 mia. kr. I indeværende offentliggørelse er salget opgjort til 295,1 mia. kr. Det er en forøgelse af det opgjorte tal for maj med 1,7 pct. Årsagen til revisionerne er, at statistikken over firmaernes køb og salg bl.a. ændres i takt med, at SKAT gennemgår firmaernes indberettede data om moms mv. , Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Faktisk,  , 2014, 2015, 2016,  , 2014, 2015, 2016,  , mia. kr., Januar, 278,0, 284,2, 291,7,  , 266,2, 267,9, 267,6, Februar, 279,9, 283,5, 294,0,  , 251,1, 255,1, 267,6, Marts, 279,6, 296,7, 279,5,  , 281,1, 301,7, 287,5, April , 280,3, 289,7, 293,4,  , 280,2, 290,7, 292,3, Maj, 281,3, 289,9, 295,1,  , 278,4, 279,5, 289,0, Juni, 276,4, 294,5, 297,0,  , 288,0, 313,2, 316,6, Juli, 282,0, 290,5, 290,4,  , 269,5, 278,3, 267,4, August, 282,4, 292,9, .,  , 269,9, 280,2, ., September, 286,1, 292,5, .,  , 297,8, 302,3, ., Oktober, 287,0, 289,8, .,  , 304,2, 302,5, ., November, 288,4, 292,3, .,  , 285,9, 295,3, ., December, 283,6, 293,8, .,  , 315,4, 327,1, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Juni , 2016, Juli , 2016, Æn-, dring,  , Feb. 2016, - apr. 2016, Maj 2016, - juli 2016, Æn-, dring,  , Juli, 2015, Juli, 2016, Æn-dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 297,0, 290,4, -2,2, 866,9, 882,5, 1,8, 278,3, 267,4, -3,9, I alt inkl. energi mv., 328,0, 320,1, -2,4,  , 954,1, 972,8, 2,0, 305,5, 291,6, -4,5, Heraf:Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,8, 8,0, -9,1, 26,3, 25,7, -2,4, 7,6, 6,7, -10,9, Industri, 63,2, 63,1, -0,1, 182,2, 189,7, 4,1, 56,4, 55,4, -1,8, Bygge og anlæg, 21,3, 21,0, -1,3, 62,9, 63,8, 1,4, 16,4, 17,3, 5,6, Handel, 110,0, 107,3, -2,5, 323,4, 327,1, 1,1, 102,9, 97,3, -5,4, Handel med biler og motorcykler, 12,1, 11,3, -6,9, 34,4, 35,6, 3,6, 9,8, 9,3, -5,1, Engroshandel, 70,2, 68,2, -2,8, 207,1, 208,7, 0,8, 66,3, 60,8, -8,2, Detailhandel, 27,7, 27,8, 0,4, 81,9, 82,8, 1,1, 26,8, 27,2, 1,4, Transport, 30,9, 31,4, 1,6, 89,2, 91,7, 2,9, 34,1, 31,3, -8,3, Hoteller og restauranter, 4,7, 4,7, -0,8, 14,1, 14,1, -0,5, 4,9, 4,9, 0,3, Information og kommunikation, 14,4, 13,5, -6,3, 42,5, 42,1, -1,1, 12,4, 12,1, -3,1, Finansiering og forsikring, 5,7, 5,6, -1,0, 16,3, 16,7, 2,5, 5,5, 6,0, 7,9, Ejendomshandel og udlejning, 5,0, 5,3, 6,4, 16,0, 15,7, -1,9, 8,3, 8,8, 6,3, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg juni og juli 2016, 14. september 2016 - Nr. 390, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21130

NYT: Firmaernes omsætning var uændret i august

10. oktober 2016, Med en lille stigning i firmaernes , samlede salg, fra juli til august på 0,4 pct. og en meget lille stigning i det , indenlandske salg, på blot 0,1 pct. var firmaernes salg i august stort set uændret i forhold til juli. Det svarer således til den stort set flade udvikling, der også ses i flere andre konjunkturindikatorer. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Udviklingen i udvalgte erhverv, Den overordnede uændrede situation dækker selvfølgelig over nogle bevægelser i forskellige undergrupper. Erhvervsgruppen , information og kommunikation, gik frem med 6,1 pct. fra juli til august. , Ejendomshandel og udlejning, gik tilbage med 6,3 pct., Årlig udvikling i faktiske tal, Fra august 2015 til august 2016 faldt salget inden for erhvervsgruppen , transport, 10,8 pct. Den største årlige ændring fandt sted i branchen , industri, , hvor salget steg med 11,3 pct., Internethandel går frem, Fra første til andet kvartal 2016 er salget gået frem hos virksomheder, hvis primære beskæftigelse ligger inden for internethandel. Den største gruppe inden for internethandel med detailhandelsvarer udgøres af , detailhandel med elektroniske eller elektriske apparater samt fotoudstyr via internet, . Denne gruppe havde i juni 2016 et salg i alt på 884 mio. kr. Firmaer, hvis hovedaktivitet er fx dagligvarehandel fra fysisk butik, er ikke medregnet., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det betyder, at salget for juli 2016 er ændret fra 290,4 mia. kr. i sidste offentliggørelse til 289,8 mia. kr. Det er en reduktion på 0,6 mia. kr. Dette skyldes, at statistikken over firmaernes køb og salg ændres i takt med, at firmaerne indberetter deres moms til SKAT., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Faktisk,  , 2014, 2015, 2016,  , 2014, 2015, 2016,  , mia. kr., Januar, 278,0, 284,2, 290,7,  , 266,2, 267,9, 267,1, Februar, 279,9, 283,5, 293,4,  , 251,1, 255,2, 266,9, Marts, 279,6, 296,7, 278,7,  , 281,1, 301,8, 286,8, April , 280,3, 289,7, 292,8,  , 280,3, 290,8, 291,9, Maj, 281,3, 289,8, 294,6,  , 278,5, 279,6, 288,6, Juni, 276,4, 294,7, 296,9,  , 288,0, 313,3, 316,4, Juli, 282,1, 290,7, 289,8,  , 269,6, 278,4, 267,0, August, 282,5, 293,0, 291,0,  , 270,0, 280,3, 289,4, September, 286,1, 292,4, .,  , 297,9, 302,4, ., Oktober, 287,2, 290,0, .,  , 304,2, 302,5, ., November, 288,5, 292,7, .,  , 285,9, 295,3, ., December, 283,6, 293,9, .,  , 315,4, 327,2, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Juli , 2016, Aug. , 2016, Æn-, dring,  , Mar. 2016, - maj 2016, Juni 2016, - aug. 2016, Æn-, dring,  , Aug., 2015, Aug., 2016, Æn-dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 289,8, 291,0, 0,4, 866,1, 877,7, 1,3, 280,3, 289,4, 3,2, I alt inkl. energi mv., 319,4, 321,3, 0,6,  , 954,9, 968,6, 1,4, 307,5, 316,7, 3,0, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 7,8, 8,1, 2,9, 25,4, 24,5, -3,7, 8,7, 7,9, -9,5, Industri, 63,4, 64,0, 1,0, 182,2, 190,9, 4,7, 58,9, 65,5, 11,3, Bygge og anlæg, 20,4, 19,7, -3,4, 61,9, 60,8, -1,8, 19,3, 20,6, 6,7, Handel, 107,2, 107,5, 0,3, 324,2, 324,7, 0,2, 105,4, 109,9, 4,3, Handel med biler og motorcykler, 11,3, 11,3, -0,2, 34,8, 34,7, -0,4, 9,8, 10,8, 9,7, Engroshandel, 68,1, 69,1, 1,4, 207,6, 207,4, -0,1, 67,3, 70,8, 5,3, Detailhandel, 27,8, 27,2, -2,1, 81,8, 82,6, 1,0, 28,2, 28,2, 0,0, Transport, 31,5, 30,5, -3,1, 88,8, 93,1, 4,8, 34,6, 30,8, -10,8, Hoteller og restauranter, 4,7, 4,6, -2,2, 14,1, 14,1, -0,5, 4,9, 5,0, 2,3, Information og kommunikation, 13,6, 14,4, 6,1, 42,5, 42,4, -0,1, 12,8, 12,5, -2,1, Finansiering og forsikring, 5,5, 5,4, -2,8, 16,3, 16,4, 1,0, 4,2, 4,5, 6,3, Ejendomshandel og udlejning, 5,2, 4,9, -6,3, 16,5, 15,2, -7,8, 3,2, 3,2, 1,5, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg august 2016, 10. oktober 2016 - Nr. 433, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2016, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21807

Betalingsbalancens løbende poster

Hvor stort er Danmarks overskud på betalingsbalancen? Og hvordan ser balancen ud på varer, tjenester, indkomst og overførsler?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/betalingsbalancens-loebende-poster

Emneside

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

Hvor høj er inflationen i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande? HICP gør det muligt at sammenligne på tværs af EU-landene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks-hicp

Emneside