Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3341 - 3350 af 4219

NYT: Fremrykket skatteindtægt mindsker underskud

23. marts 2016, Det offentlige regnskab for fjerde kvartal 2015 er opgjort til et underskud på 3,9 mia. kr. Underskuddet er påvirket af skatterabatordninger i 2013-2015, der har medført en fremrykning af skatteprovenu. Ved udbetaling eller omlægning af sin kapitalpension (i perioden 2013-2015) eller af sin opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (i 2015) har man haft en lavere beskatning end normalt. Det har flere benyttet sig af, hvormed ordningerne i årene 2013-2015 har øget skatteprovenuet med ca. 121 mia. kr. I disse tre år har underskuddet i gennemsnit været på 2,7 mia. kr. pr. kvartal, hvor det ville have været på 12,8 mia. kr. uden det ekstra provenu fra skatterabatordningerne., Definition på den offentlige saldo, Den offentlige saldo kaldes også nettofordringserhvervelsen og er et udtryk for finansiel opsparing. Den offentlige saldo er lig med forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægter stammer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er aflønning af ansatte, indkomstoverførsler til husholdninger samt forbrug i produktion. Forbruget i produktionen dækker over køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Kvartalstendenser for den offentlige saldo, Den offentlige saldo fordeler sig ikke jævnt på kvartalerne. Ser man på gennemsnittet af den offentlige saldo for kvartalerne fra 1999 til 2015, viser der sig væsentlige forskelle på kvartalerne. Hvor der gennemsnitligt har været overskud i andet og fjerde kvartal på hhv. ca. 7 og 2 mia. kr., har den offentlige saldo gennemsnitligt ligget tæt på nul i første og tredje kvartal., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2014, 2015, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 255,7, 250,1, 246,1, 253,6, 260,1, 254,8, 251,6, 258,2, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne, 91,4, 86,5, 84,1, 86,1, 91,9, 87, 86,2, 87,9, 1.2, Øvrige løbende overførsler, 16,8, 13,3, 11,7, 12, 17,8, 14,2, 12,2, 13,2, 1.3, Andre driftsudgifter, 147,6, 150,2, 150,3, 155,5, 150,4, 153,6, 153,2, 157,1, 2., Kapitaludgifter i alt, 17, 20,5, 20,2, 24, 17,9, 19,2, 20,4, 23,1, 2.1, Investeringer, 15,3, 18,5, 18,2, 22,4, 15,7, 17, 18,2, 20,8, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,7, 2, 2, 1,6, 2,2, 2,1, 2,2, 2,4, A., Udgifter i alt, 272,7, 270,5, 266,3, 277,7, 278, 274, 272, 281,3, 3., Driftsindtægter, 270,1, 281,5, 278, 289,3, 257,5, 266,7, 263,9, 277,7, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,6, 19, 18,1, 18,5, 19,2, 19,4, 19,1, 19, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 10,6, 9,6, 9, 8,8, 7, 6,4, 6,3, 6,2, 3.3, Skatter og afgifter, 231,4, 243,9, 242, 252,7, 221,5, 231,2, 228,9, 242,7, 3.4, Løbende overførsler, 9,4, 9, 8,9, 9,3, 9,9, 9,7, 9,7, 9,7, 4., Kapitalindtægter, -1,1, -1,1, -0,5, -0,4, -0,3, 0, -1, -0,2, B., Indtægter i alt, 268,9, 280,4, 277,5, 288,9, 257,2, 266,7, 262,9, 277,4, C., Den offentlige saldo, -3,7, 9,9, 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, D., Offentligt forbrug, 124,1, 126,8, 127,9, 132,9, 126,5, 129,9, 129,8, 133,6, Anm.: Skatter og afgifter er eksklusiv EU-skatter og kapitalskatter. Kapitalindtægter er inklusiv kapitalskatter. , *Foreløbige tal., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2015, 23. marts 2016 - Nr. 143, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20684

NYT: Større udgifter til alderdom

1. december 2014, Udgifterne til alderdom steg med 9,5 pct. fra 239,2 mia. kr. i 2012 til 261,9 mia. kr. i 2013. Stigningen skyldes især den fremskudte betaling af afgifter på den del af kapitalpensionerne, som indgår i obligatoriske og kollektive pensionsordninger, da disse pensionsordninger indgår i denne statistik. Udgifterne til , alderdom, omfatter både kontante ydelser som fx udbetalinger af pensioner og efterløn, og naturalydelser som fx udgifter til plejeboliger og pleje og omsorg af ældre., Svag udvikling i de samlede sociale udgifter, De samlede sociale udgifter steg med 25,2 mia. kr. fra 2012 til 2013 og udgjorde i alt 627,3 mia. kr. i 2013. En stor del af stigningen skyldes de ekstraordinære forhold, idet de fremskudte betalinger af kapitalpensionsafgifter i forbindelse med omlæggelser af kapitalpensioner til den nye aldersopsparing registreres som pensionsudbetalinger. Dette skyldes, at sociale udgifter opgøres inklusiv eventuelle skattebetalinger af ydelserne., Ud af de samlede sociale udgifter var 604,0 mia. kr. direkte udgifter til sociale ydelser og 23,2 mia. kr. var udgifter til administration. Den største post var udgifter i forbindelse med alderdom på 261,9 mia. kr. efterfulgt af udgifter i forbindelse med sygdom på 122,7 mia. kr. Udgifterne til sociale udgifter i 2012 og 2013 er opgjort ud fra de hovedreviderede nationalregnskabstal og er ikke sammenlignelige med tal for tidligere år., Udgifter til sygdom og arbejdsløshed faldt en smule, Udgifterne til , sygdom, omfatter udgifter til kontante ydelser i form af sygedagpenge samt naturalydelser i form af udgifter til især sygehuse, medicin og lægehjælp. Udgifterne faldt med 0,6 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde 122,7 mia. kr. i 2013. Udgifterne til , arbejdsløshed og beskæftigelse, omfatter især udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og driftsomkostninger i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats. Udgifterne faldt med 5,2 pct. til 34,8 mia. kr. i 2013. Faldet skyldes især et fald i udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge., De samlede udgifter til , invaliditet og revalidering, steg med 1,3 pct. til 78,3 mia. kr. i 2013. Disse udgifter omfatter førtidspensioner, revalideringsydelser, ledighedsydelser og arbejdsskadeforsikring. Hertil kommer de offentlige udgifter i forbindelse med forskellige botilbud, hjælpemidler og øvrige hjælpeforanstaltninger., Uændrede sociale udgifter til familier, Udgifter til , familier, var i 2013 på 71,0 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,2 pct. i forhold til 2011. Udgifterne omfatter først og fremmest udgifter til barselsdagpenge, børnefamilieydelser, plejefamilier og opholdssteder for børn og unge samt udgifter til daginstitutioner., Øvrige sociale udgifter steg en smule. Disse består af udgifter til efterladte, boligsikring og boligydelser samt andre sociale udgifter som fx udgifter i forbindelse med flygtninge og asylansøgere, integrationsindsatser samt kontanthjælp til ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere., Stigning i administrative udgifter, Udgifter til administration af de sociale ydelser var i 2013 på 23,2 mia. kr., hvilket er en vækst på 6,6 pct. i forhold til året før. Kommunerne står for knap halvdelen af administrationsudgifterne i 2013, regionerne for 22 pct., ATP og livsforsikringsselskaber mv. for 21 pct. og staten for resten., Sociale udgifter og administration fordelt efter formål, , 2012, 2013, Andel, 2013, Ændring, 2012-2013, , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 602,0, 627,3, 100,0, 4,2, Sygdom, 123,4, 122,7, 19,6, -0,6, Invaliditet og revalidering, 77,2, 78,3, 12,5, 1,3, Alderdom, 239,2, 261,9, 41,8, 9,5, Familier, 70,9, 71,0, 11,3, 0,2, Arbejdsløshed og beskæftigelse, 36,7, 34,8, 5,5, -5,2, Heraf: Arbejdsløshedsdagpenge, 23,4, 20,8, 3,3, -11,2, Øvrige, 32,8, 35,4, 5,6, 7,8, Administration, 21,8, 23,2, 3,7, 6,6, Sociale udgifter 2013, 1. december 2014 - Nr. 606, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. december 2015, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18706

NYT: Forestillinger med sang er populære

10. december 2015, I sæsonen 2014/2015 blev der opført 858 forestillinger med tilsammen 2,9 mio. tilskuere på danske teatre. 45 pct. af forestillingerne var skuespil og ca. en femtedel var forestillinger med sang, dvs. opera, operette, musikdramatik, musical, revy eller kabaret. Forestillingerne med sang har til gengæld den største andel tilskuere med 45 pct., mens lidt over en tredjedel af tilskuerne så skuespil. Det betyder, at der i gennemsnit er ca. 2.700 tilskuere til en forestilling med skuespil og ca. 8.200 til musikforestillinger. For de øvrige genrer, der bl.a. dækker over ballet og dans, er der i gennemsnit ca. 1.700 tilskuere pr. forestilling. En forestilling opføres typisk flere gange, og der er altså ikke 8.200 tilskuere på én gang til en forestilling. Fx er Billy Elliot The Musical en forestilling, der blev opført tæt på 100 gange., Udviklingen ved de statsstøttede teatre, De statsstøttede teatre havde 7 pct. flere forestillinger og 1,5 pct. flere tilskuere end i sæson 2013/2014. Siden sæson 2010/2011 har antallet af forestillinger og tilskuere ligget stabilt på omkring 600 forestillinger med 2 mio. tilskuere pr. sæson. Selvom det samlede publikumsantal ligger stabilt, kan besøgstallet på det enkelte teater svinge med op til næsten 60 pct. fra sæson til sæson. , 3.300 tilskuere pr. statsstøttet forestilling, I gennemsnit var der ca. 3.300 tilskuere til hver forestilling på statsstøttede teatre i sæson 2014/2015 mod knapt 3.500 sæsonen før. Siden sæson 2010/2011 har det gennemsnitlige antal tilskuere pr. forestilling været 3.400. Der var i gennemsnit 177 personer pr. opførsel i de seneste fem sæsoner. , Mange tilskuere til få forestillinger, 27 pct. af samtlige tilskuere så de ti mest populære teaterstykker. For 21 af forestillingerne er der ikke registreret nogen tilskuere, da disse er vist på gæsteoptræden i udlandet, hvor antal tilskuere ikke bliver opgjort. Teatrene har bl.a. optrådt i Argentina, Armenien, Brasilien og Kina., Forestillinger og tilskuere ved danske teatre, , Forestillinger, , Tilskuere, , 2011/, 2012, 2012/, 2013, 2013/, 2014, 2014/, 2015, , 2011/, 2012, 2012/, 2013, 2013/, 2014, 2014/, 2015, , antal, , tusinde, Alle teatre mv., 855, 868, 851, 858, , 2, 912, 2, 914, 2, 838, 2, 909, Ikke statsstøttede teatre, 250, 283, 264, 228, , 967, 841, 804, 845, Statsstøttede teatre i alt, 605, 585, 587, 630, , 1, 945, 2, 073, 2, 034, 2, 064, Det Kongelige Teater, 46, 42, 40, 43, , 333, 411, 342, 384, Landsdelsscenerne Aarhus, Odense, , , , , , , , , , og Aalborg, 41, 39, 33, 42, , 252, 243, 252, 240, Det Københavnske Teaterfællesskab, 1, 33, 26, 27, 24, , 291, 281, 254, 208, Den Jyske Opera, Folketeatret (turne) , 13, 15, 13, 11, , 132, 132, 111, 102, Dansk Danseteater, Dansehallerne, , , , , , , , , , og Det Ny Teater, 2, …, 8, 10, 7, , …, 141, 132, 151, Små storbyteatre, 95, 92, 89, 89, , 327, 276, 290, 282, Egnsteatre, 153, 167, 171, 176, , 368, 357, 404, 423, Teatre med driftsstøtte fra, , , , , , , , , , Statens Kunstråd, 76, 99, 90, 99, , 117, 110, 125, 122, Teatre mv. med projektstøtte, , , , , , , , , , fra Statens Kunstråd, 148, 97, 114, 139, , 125, 120, 124, 152, 1, Betty Nansen, Folketeatret (stationær), Nørrebro Teater, Østre Gasværk Teater og Republique., 2, Dansk Danseteater og Det Ny Teater var først statsstøttede fra sæson 2012/2013. Dansehallerne indgår i sæson 2011/2012 under små storbyteatre. , Forestillinger for voksne og børn fordelt efter genre. Sæson 2014/2015, , Voksne, , Børn, , Forestillinger, Tilskuere, , Forestillinger, Tilskuere, , antal, pct., antal, pct., , antal, pct., antal, pct., I alt, 474, 100, 2, 038, 879, 100, , 384, 100, 869, 900, 100, Skuespil, 189, 40, 658, 577, 32, , 200, 52, 404, 482, 46, Ballet/dans, 62, 13, 220, 141, 11, , 26, 7, 57, 661, 7, Performance, 59, 12, 32, 596, 2, , 10, 3, 5, 950, 1, Opera, 33, 7, 173, 969, 9, , 8, 2, 9, 664, 1, Operette/musical, 17, 4, 443, 536, 22, , 6, 1, 194, 073, 22, Revy/kabaret, 33, 7, 345, 685, 17, , 1, 0, 8, 200, 1, Musikdramatik, 28, 6, 67, 468, 3, , 34, 9, 62, 862, 7, Nycirkus, 2, 0, 4, 549, 0, , 2, 1, 2, 900, 0, Animation/dukketeater, 4, 1, 4, 150, 0, , 68, 18, 88, 610, 10, Anden genre, 47, 10, 88, 208, 4, , 29, 7, 35, 498, 4, Scenekunst 2014/2015, 10. december 2015 - Nr. 596, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20686

NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

8. december 2015, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20668

NYT: Udgifter til alderdom stiger markant

7. december 2015, Udgifter til , alderdom, udgør den største del af de sociale udgifter og steg i 2014 med 4,9 pct. til 233,2 mia. kr. Dette svarer til 35,9 pct. af de samlede sociale udgifter mod 35,1 pct. i 2013. Denne udvikling skyldes primært stigninger i udgifter til folkepension samt overenskomstfastsatte arbejdsmarkedspensioner. De samlede sociale udgifter var i 2014 på 649,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,7 pct. i forhold til 2013., Stort fald i udgifterne til arbejdsløshed, Stigningen i de samlede sociale udgifter i 2014 svarer nogenlunde til den gennemsnitlige stigning i perioden 2007-2013. De største stigninger sås i kriseårene 2009 og 2010, hvor udgifterne til , arbejdsløshed, udgjorde 6,0 pct. af de samlede sociale udgifter i 2010 mod kun 5,0 pct. i 2014. I forhold til året før faldt udgiften til , arbejdsløshed, i 2014 med 8,4 pct. til 32,5 mia. kr. Faldet skyldes især et fald i udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge. Udgifterne til , arbejdsløshed, omfatter især udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og driftsomkostninger i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats., Relativt små stigninger i udgifter til sundhed samt invaliditet, Udgifterne til , sundhed, omfatter udgifter til kontante ydelser i form af sygedagpenge samt naturalydelser i form af udgifter til især sygehuse, medicin og lægehjælp. Udgifterne steg med 1,8 pct. fra 2013 til 2014 og udgjorde 125,0 mia. kr. i 2014. , De samlede udgifter til , invaliditet, steg med 1,1 pct. til 80,5 mia. kr. i 2014. Disse udgifter omfatter førtidspensioner, revalideringsydelser, ledighedsydelser og arbejdsskadeforsikring. Hertil kommer de offentlige udgifter i forbindelse med forskellige botilbud, hjælpemidler og øvrige hjælpeforanstaltninger., Uændrede sociale udgifter til familier, Udgifter til , familier, var i 2014 på 70,2 mia. kr., hvilket er på niveau med 2013. Udgifterne omfatter først og fremmest udgifter til barselsdagpenge, børnefamilieydelser, plejefamilier og opholdssteder for børn og unge samt udgifter til daginstitutioner., Stigning i administrative udgifter, Udgifter til administration af de sociale ydelser var i 2014 på 24,5 mia. kr., hvilket er en vækst på 3,1 pct. i forhold til året før. Administrationsudgifterne forekommer primært i kommuner og regioner samt herudover i ATP, pensions- og livsforsikringsselskaber og i staten., Kontantydelser stiger mere end naturalydelser, Af de samlede sociale udgifter udgjorde kontantydelser 379,0 mia. kr. i 2014, mens naturalydelser udgjorde 246,5 mia. kr. Derudover var der samlede administrationsudgifter på 24,5 mia. kr. Kontantydelserne steg samlet med 3,2 pct. fra 2013 til 2014, mens de samlede naturalydelser steg med 1,8 pct., Sociale udgifter og administration fordelt efter formål og art, , 2013, 2014, Andel, 2014, Æn-, dring, , Kontant, Natural, I alt, Kontant, Natural, I alt, , , , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 367,3, 242,1, 633,1, 379,0, 246,5, 649,9, 100,0, 2,7, Sundhed, 17,0, 105,8, 122,8, 16,9, 108,1, 125,0, 19,2, 1,8, Invaliditet, 53,2, 26,4, 79,6, 53,4, 27,1, 80,5, 12,4, 1,1, Alderdom, 181,4, 40,9, 222,3, 191,2, 42,0, 233,2, 35,9, 4,9, Efterladte, 40,2, 0,1, 40,3, 43,6, 0,1, 43,7, 6,7, 8,4, Familier, 27,0, 43,3, 70,3, 27,3, 42,9, 70,2, 10,8, -0,1, Arbejdsløshed, 27,7, 7,8, 35,5, 25,5, 7,0, 32,5, 5,0, -8,4, Bolig, •, 13,3, 13,3, •, 13,8, 13,8, 2,1, 4,1, Andre sociale ydelser, 20,8, 4,5, 25,3, 21,2, 5,4, 26,6, 4,1, 5,2, Administration, •, •, 23,7, •, •, 24,5, 3,8, 3,1, Anm. 'I alt' er summen af kontantydelser, naturalydelser samt de samlede udgifter til administration, der ikke er opdelt på hovedformål., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken er blevet mere detaljeret med denne offentliggørelse, Statistikken om sociale udgifter er baseret på EU's ESSPROS-system (, E, uropean , S, ystem of Integrated , S, ocial , Pro, tection , S, tatistics). I forbindelse med denne offentliggørelse er statistikkens hidtidige opdeling på otte hovedformål blevet detaljeret yderligere med i alt 49 foranstaltninger (såkaldte , schemes, ), fordelt på hovedformål. Samtlige tidsserier er med udgangspunkt i den nye, detaljerede opdeling ført tilbage til 2007. Arbejdet med detaljeringen af statistikken har ført til enkelte omklassificeringer af konkrete foranstaltninger, og der er derfor på niveau af hovedformål enkelte afvigelser for de foregående år, når der sammenlignes med offentliggørelsen sidste år. Særligt gælder det, at livsforsikringspensioner er flyttet fra , alderdom, til , efterladte, . Derudover er der på overordnet niveau yderligere men små revisioner afledt af den detaljerede gennemgang af konkrete foranstaltninger, der er relevante i forhold til ESSPROS. , Sociale udgifter 2014, 7. december 2015 - Nr. 586, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20046

NYT: Danmark har 12,3 mio. svin

8. august 2016, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,6 pct. lavere 1. juli 2016 end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,3 mio. svin, hvilket er et fald på 2,6 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,6 mio. svin., Færre søer, I faktiske tal var der 998.000 søer 1. juli, hvilket er 3,2 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 186.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 574.000 andre drægtige søer og 204.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 218.000. , Der var 2.460.000 pattegrise, hvilket er et fald på 5,9 pct. Der var 5.718.000 smågrise - et fald på 1,0 pct., mens der var 2.903.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 2,9 pct. , Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som eksporteres og opfedes til slagtesvin i modtagerlandene. I 2015 blev der eksporteret godt 12 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise. Til sammenligning blev der slagtet ca. 19 mio. svin i Danmark. Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland., Flere svinebedrifter ramt af konkurs i 2016, Der var 37 konkursramte svinebedrifter i første halvår af 2016 mod 31 i hele 2015 og endnu færre i årene forud. Det er tegn på, at den økonomiske situation er kraftigt forværret for mange svineproducenter. , I 2015 var det bedrifter kun med slagtesvin, som klarede sig økonomisk bedst, mens bedrifter med søer og smågriseproduktion klarede sig dårligst , -, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:314, ,, Regnskabsstatistik for landbrug 2015, ., Antal konkursramte bedrifter, , 2013, 2014, 2015, 1. halvår 2016, Bedrifter med avl af smågrise, 5, 9, 23, 27, Bedrifter med produktion af slagtesvin, 8, 11, 8, 10, Anm.: Specialkørsel fra konkursstatistikken., Svinebestanden, , 2015, 2016, Ændring, 1. juli 2015, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2016, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 645, 12, 856, 12, 702, 12, 418, 12, 313, -332, -2,6, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 10, -1, -9,1, Søer i alt: , 1, 031, 1, 023, 1, 016, 1, 000, 998, -33, -3,2, Gylte , 191, 186, 191, 186, 186, -5, -2,6, Andre drægtige , 593, 594, 586, 573, 574, -19, -3,2, Diegivende , 210, 209, 205, 206, 204, -6, -2,9, Golde , 37, 34, 34, 35, 34, -3, -8,1, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 7, 6, 0, 0,0, Sopolte , 217, 222, 221, 217, 218, 1, 0,5, Pattegrise ved søerne , 2, 613, 2, 589, 2, 474, 2, 474, 2, 460, -153, -5,9, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 777, 5, 871, 5, 826, 5, 700, 5, 718, -59, -1,0, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 990, 3, 134, 3, 147, 3, 009, 2, 903, -87, -2,9, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 561, 12, 778, 12, 524, 12, 594, 12, 522, •, •, Svinebestanden 1. juli 2016, 8. august 2016 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26495

NYT: Offentligt overskud på 29,2 mia. kr. i 2. kvt. 2024

Offentlig saldo , 29,2 mia. kr., 2. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 607,2, mia. kr., 2. kvt. 2024, +, 15,3, mia. kr., 1. kvt. 2024 til 2. kvt. 2024, Se tabel, 26. september 2024, Ændret 15. oktober 2024 kl. 09:05, Der er desværre opdaget fejl i nogle af tallene. Tallene er rettet og markeret med rød. Anden figur er ligeledes opdateret med nye tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I andet kvartal 2024 var overskuddet på de offentlige finanser 29,2 mia. kr., hvilket er 2,0 mia. kr. lavere end i første kvartal 2024. De samlede offentlige udgifter udgjorde 340,7 mia. kr. i andet kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 106,0 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 104,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 369,9 mia. kr. i andet kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste, Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde , 607,2, mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2024. Nettoformuen er dermed steget med , 15,3, mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen kan tilskrives et offentligt overskud på 29,2 mia. kr. imens omvurderinger samt andre mængdemæssige ændringer af de offentliges finansielle aktiver og passiver var med til at mindske stigningen i nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med 9,5 mia. kr. til 949,2 mia. kr. i andet kvartal 2024. Dermed udgjorde ØMU-gælden 32,5 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes hovedsageligt en forøgelse af statens udestående statsobligationer. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første kvartal 2024 er blevet opjusteret med 3,8 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første kvartal 2024 nu opgjort til 31,2 mia. kr. mod 27,4 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan forklares ved en opjustering af de personlige indkomstskatter med 3,4 mia. kr., Offentlig saldo , 29,2 mia. kr., 2. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 607,2, mia. kr., 2. kvt. 2024, +, 15,3, mia. kr., 1. kvt. 2024 til 2. kvt. 2024, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2024, 26. september 2024 - Nr. 277, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48608

NYT: Firmaernes salg på 2018 niveau i august

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 324,6 mia. kr. , August 2020, -0,2 % , Juli - august 2020, Se tabel, 13. oktober 2020, Firmaernes salg ekskl. energi, faldt 0,2 pct. fra juli til august, og i samme periode faldt det , indenlandske salg ekskl. energi, med 0,9 pct. Salget er korrigeret for sæson og antal arbejdsdage. Salget er tilbage på samme niveau som i 2018. Industrien falder samlet, hvilket skyldes et fald i medicinalindustrien, der ikke bliver opvejet af de øvrige brancher, se også , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:381, , , Udenrigshandel med varer august 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Udvikligen i hoteller og restauranter mest markant, Opgørelsen af , Firmaernes salg ekskl. energi, uden korrektion for sæsonudvikling og effekten af handelsdage viser, at salget er 5,5 pct. lavere i august 2020 end i august 2019. Det svarer til en tilbagegang i salget på 18,0 mia. kr. Over halvdelen af dette fald stammer fra brancherne industri samt transport. Den største negative udvikling forekom i branchen for hoteller og restauranter, hvor salget faldt med 27,8 pct., hvilket svarer til 1,7 mia. kr., Momsangivelser i august 2020, Opgørelsen af , Firmaernes salg ekskl. energi, for marts og efterfølgende måneder er behæftet med større usikkerhed end normalt. Statistikken bygger på de momsangivelser, som Skattestyrelsen modtager fra firmaerne.I forbindelse med COVID-19 fik firmaerne udsættelse på både momsangivelse og momsbetaling. Mange firmaer har dog alligevel fortsat angivet moms til den ordinære frist., Imputeringsmodellen, For de firmaer, hvor der endnu ikke foreligger momsangivelser, beregnes normalt en værdi, der er baseret på deres tidligere momsangivelser. Datagrundlaget er denne gang mindre end normalt, hvilket i kombination med COVID-19 restriktionerne medfører, at udviklingen i momsangivelserne ikke kan sammenlignes med tidligere perioder. Derfor er beregningen ekstraordinært udbygget med supplerende indikatorer, herunder allerede offentliggjorte tal for , Detailomsætningsindeks, og , Industriens produktion og omsætning, samt nye , eksperimentelle datakilder, ,, som fx virksomhedernes forbrug af elektricitet., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2018, 2019, 2020, , 2018, 2019, 2020, , mia. kr., Januar, 316,7, 328,7, 349,8, , 303,0, 316,4, 339,4, Februar, 311,0, 331,9, 335,8, , 276,3, 295,3, 305,5, Marts, 310,6, 325,3, 336,9, , 308,4, 326,8, 342,8, April , 319,4, 336,3, 308,2, , 312,8, 330,8, 303,6, Maj, 322,7, 332,9, 307,2, , 323,9, 333,9, 296,5, Juni, 320,0, 330,3, 326,1, , 334,1, 332,3, 337,4, Juli, 319,7, 338,8, 325,2, , 299,1, 323,3, 312,3, August, 328,1, 334,4, 324,6, , 323,4, 325,3, 307,3, September, 322,2, 338,0, ., , 321,0, 342,3, ., Oktober, 326,1, 352,2, ., , 343,8, 372,1, ., November, 326,1, 342,6, ., , 341,3, 351,5, ., December, 326,8, 335,4, ., , 356,0, 370,2, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Juli, 2020, , Aug., 2020, , Æn-, dring, , Mar., 2020, - maj, 2020, Juni , 2020, - aug. , 2020, Æn-, dring, , Aug., 2019, , Aug., 2020, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 325,2, 324,6, -0,2, 952,4, 975,9, 2,5, 325,3, 307,3, -5,5, I alt inkl. energi mv., 370,2, 370,1, -0,0, 1, 084,3, 1, 111,7, 2,5, 366,5, 347,5, -5,2, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,8, 9,0, 2,9, 29,6, 27,5, -6,8, 9,9, 9,0, -9,1, Industri, 64,4, 64,1, -0,4, 202,0, 197,9, -2,0, 68,6, 61,8, -9,9, Bygge og anlæg, 23,8, 23,6, -0,9, 76,9, 71,5, -7,0, 25,6, 23,0, -9,8, Handel, 124,1, 125,7, 1,3, 341,8, 371,6, 8,7, 121,4, 120,4, -0,8, Handel med biler og, , , , , , , , , , Motorcykler, 15,7, 13,9, -11,6, 32,8, 43,9, 33,9, 13,0, 12,1, -6,5, Engroshandel, 76,3, 79,6, 4,4, 220,2, 231,3, 5,1, 78,1, 75,9, -2,9, Detailhandel, 32,1, 32,2, 0,3, 88,8, 96,4, 8,5, 30,3, 32,4, 6,9, Transport, 32,2, 31,5, -2,2, 103,3, 97,5, -5,6, 36,7, 31,5, -14,3, Hoteller og restauranter, 4,1, 4,1, -1,3, 8,0, 11,7, 45,2, 6,1, 4,4, -27,8, Information og kommunikation, 16,0, 16,2, 1,4, 46,8, 47,4, 1,3, 14,1, 14,3, 1,3, Finansiering og forsikring, 7,0, 6,8, -2,8, 20,6, 21,0, 2,0, 5,8, 5,4, -6,4, Ejendomshandel og udlejning, 6,5, 6,3, -2,3, 18,9, 18,4, -2,4, 3,8, 4,0, 6,7, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 324,6 mia. kr. , August 2020, -0,2 % , Juli - august 2020, Se tabel, Firmaernes køb og salg august 2020, 13. oktober 2020 - Nr. 386, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2020, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31181

NYT: Pigerne rocker mere og mere på musikskolerne

7. februar 2018, Andelen af piger, der spiller de traditionelle rockinstrumenter el-guitar, el-bas og trommer/slagtøj på musikskolerne er stigende. Den største stigning er sket for el-bas, hvor andelen af piger er steget fra 15 pct. i 2012/2013 til 24 pct. i 2016/2017. I samme periode er andelen af piger, der spiller el-guitar steget fra 9 til 15 pct. For slagtøj er andelen af piger kun steget svagt fra 11 til 13 pct. Der er dog fortsat tale om små andele sammenlignet med de meget pigedominerede fag som tværfløjte og sang, hvor pigerne udgør hhv. 91 og 83 pct. af eleverne. For alle instrument- og sangelever er pigernes andel 56 pct., og denne har været svagt stigende de seneste par år. Klaver, som med 14.500 elever ud af 49.400 instrument- og sangelever, er musikskolernes mest populære instrument. Her udgør pigerne 72 pct. af eleverne., Uændret top-10 for de mest populære fag, Rækkefølgen af de ti mest populære instrumentfag i denne sæson er præcis den samme som i sæsonen 2015/2016. De ti fag omfatter tilsammen 90 pct. af musikskolernes instrument- og sangundervisning. , De ti mest populære instrumentfag på musikskolerne. Sæson 2016/2017, Ti mest populære , instrumentfag, , Placering i, sæson, 2015/2016, Elever, , , Andel, drenge, , Andel , piger, , , , antal, , pct., I alt, , 49, 400, , 44, 56, Klaver, 1, 14, 500, , 28, 72, Akustisk guitar, 2, 9, 000, , 58, 42, Slagtøj, 3, 5, 400, , 87, 13, Sang, 4, 4, 500, , 17, 83, Violin, 5, 3, 700, , 26, 74, El-guitar, 6, 1, 700, , 85, 15, Saxofon, 7, 1, 400, , 59, 41, Tværfløjte, 8, 1, 300, , 9, 91, El-bas, 9, 1, 100, , 76, 24, Trompet/kornet, 10, 1, 100, , 58, 42, Over 100.000 elever, Foruden sang- og instrumentundervisningen udbyder musikskolerne også forskellige sammenspilshold (25.800 tilmeldinger), forskolehold (20.500 tilmeldinger), øvrige musikfag (4.700 tilmeldinger) og øvrige kunstneriske fag (5.300 tilmeldinger). I alt omfatter statistikken 105.800 aktivitetselever for sæsonen 2016/2017. Det er et svagt fald på 0,5 pct. i forhold til den foregående sæson., Musikundervisningen er ikke en døgnflue, I sæsonen 2016/2017 havde 52 pct. af tværfløjteeleverne på musikskolerne modtaget undervisning i mindst to år før sæsonstart. 36 pct. af tværfløjtenisterne var nybegyndere, mens 11 pct. havde modtaget undervisning i tværfløjte et enkelt år før sæsonstart. Blandt de ti mest populære instrumenter på musikskolerne er eleverne inden for sang de mindst vedholdende; kun 39 pct. af disse elever har modtaget undervisning i deres instrument igennem mindst to år, og 47 pct. er nye i faget. Den generelle fordeling blandt alle instrumenter var i sæsonen 2016/2017, at 41 pct. var nye elever, 14 pct. havde et enkelt års erfaring inden sæsonstart, og 45 pct. havde to år eller mere bag sig på deres instrument., Andre musikskoleaktiviteter, Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Skolerne udbyder også en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i nogen grad dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af fx musikskolernes og undervisernes organisationer., Musikskoler 2016/2017, 7. februar 2018 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26695

NYT: Indtægterne fra moms og kildeskatter stiger

24. september 2018, Momsprovenuet var i andet kvartal 2018 på 53,6 mia. kr., hvilket er 1,6 mia. kr. højere end i andet kvartal 2017. Stigende momsindtægter kommer fra et stigende privatforbrug, hvilket skyldes at momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi. I andet kvartal 2018 udgjorde kildeskatterne 111,9 mia. kr. Sammenlignet med samme kvartal i 2017 steg kildeskatterne med 3,9 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til , kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge, faldt samlet med 0,9 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2017. Kontanthjælp dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Samlet set udgjorde udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 7,8 mia. kr. i andet kvartal 2018, hvilket svarer til 9 pct. af de samlede sociale ydelser til husholdningerne., Overskud på den offentlige saldo, Der var et overskud på de offentlige finanser på , 4,0 , mia. kr. i andet kvartal 2018. Sammenlignet med andet kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 5,5 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten er 6,1 mia. kr. lavere end niveauet for andet kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Stigning i den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgjorde 21,8 mia. kr. i andet kvartal 2018, hvilket svarede til 1,0 pct. af BNP. På trods af et overskud på den offentlige saldo på 4,0 mia. kr., steg nettogælden med 6,8 mia. kr. fra første kvartal 2018 til andet kvartal 2018. Stigningen i den offentlige nettogæld skyldes primært kursstigninger på statsobligationerne samt kursfald på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S. Kursreguleringer forværrede nettogælden med 10,8 mia. kr. i andet kvartal 2018. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 6,1 mia. kr. i andet kvartal 2018, så den udgjorde 770,0 mia. kr. svarende til 34,9 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:136, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2018, 24. september 2018 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26668

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation