Søgeresultat

NYT: Offentligt overskud på 23,3 mia. kr. i 2. kvt. 2023

Offentlig saldo , 23,3 mia. kr., 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 557,8 mia. kr. , 2. kvt. 2023, +15,0 mia. kr., 1. kvt. 2023 til 2. kvt. 2023, Se tabel, 28. september 2023, I andet kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 23,3 mia. kr., hvilket er 0,4 mia. kr. lavere end i første kvartal 2023. De offentlige udgifter var samlet set på 322,0 mia. kr. i andet kvartal. De største udgiftsposter var aflønning af ansatte med 100,5 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne med 99,3 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 345,3 mia. kr. i andet kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde , 557,8 , mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2023. Nettoformuen er dermed steget med , 15,0 , mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen kan tilskrives et offentligt overskud på , 23,3 , mia. kr. og omvurderinger af statens beholdning af børsnoterede aktier. , Omvendt , var omvurderinger på gældsudstedelser samt andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver med til at mindske stigningen i nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med , 14,5 , mia. kr. til , 857,8 , mia. kr. i andet kvartal 2023. Dermed udgjorde ØMU-gælden , 30,8 , pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes hovedsageligt en forøgelse af statens gældsudstedelser samt en stigning i kommunernes og regionernes kortfristede lån. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første kvartal 2023 er blevet opjusteret med 4,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første kvartal 2023 nu opgjort til 23,7 mia. kr. mod 19,5 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan forklares ved en opjustering af de personlige indkomstskatter med 5,4 mia. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 23,3 mia. kr., 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 557,8 mia. kr. , 2. kvt. 2023, +15,0 mia. kr., 1. kvt. 2023 til 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2023, 28. september 2023 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46523

NYT: Hver skattepligtig betalte 99.000 kr. i slutskat

22. september 2023, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 99.000 kr. i 2022. Det er et fald på 0,4 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat over 180.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Middelfart, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Rebild de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 100.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2022 med 1,9 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 1,3 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2022 med stigende beskæftigelse og høj økonomiske vækst, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:240, . , De skattepligtige indkomster var 1.356,3 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 487,9 mia. kr., Ændringer i skattesatser, I 2022 er skatteloftet for personlig indkomst blevet hævet fra 52,06 pct. til 52,07 pct. Endvidere er den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent hævet fra 24,97 pct. til 24,98 pct., og endelig steg beskæftigelsesfradraget fra 10,60 pct. til 10,65 pct. , Indkomster og fradrag,  , 2021, 2022*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 545,3, 1, 593,8, 3,1, 2. Kapitalindkomst, -20,8, -46,6, 124,0, 3. Ligningsmæssige fradrag, 185,6, 194,2, 4,6, 4. Overført underskud, -0,4, 3,3, -975, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 338,5, 1, 356,3, 1,3, 6. Aktieindkomst, 80,7, 76,3, -5,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen,  , 2021, 2022*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 544,5, 561,6, 3,1, A-skat, 470,2, 487,6, 3,7, B-skat, 23,1, 24,4, 5,5, Aktieskat, 13,2, 18,5, 40,5, Frivillige indbetalinger, 35,0, 28,9, -17,5, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 11,5, Godtgørelse vedr. grøn check, 3,0, 2,3, -25,1, 2. Overført restskat, 1, 3,6, 3,4, -4,1, 3. Hævede opsparede overskud, 1,9, 2,9, 50,3, 4. Slutskatter, 524,1, 532,2, 1,5, Indkomstskatter, 478,7, 487,9, 1,9, Bundskat, 159,9, 163,8, 2,5, Topskat, 20,5, 21,6, 5,6, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,6, 11,7, Kirkeskat, 7,3, 7,3, 0,3, Kommuneskat, 279,6, 283,8, 1,5, Virksomhedsskat, 6,3, 5,4, -14,2, Forskerskat, 2,4, 2,8, 18,3, Øvrige skatter, 0,4, 0,4, -1,4, Aktieskat, 31,1, 29,9, -4,0, Ejendomsværdiskat, 14,2, 14,4, 1,6, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 100,3, 104,3, 4,0, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 18,8, 28,9, 53,9,  , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 324, 5, 413, 1,7, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 20.500 kr. i 2019 og under 21.000 kr. i 2020 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2022, 22. september 2023 - Nr. 328, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47140

NYT: Vi sorterer mere madaffald til genanvendelse

24. september 2020, Husholdninger og serviceerhverv sendte i alt 295.200 ton organisk affald, primært madaffald, til genanvendelse i 2018. Mængden af organisk affald som blev indsamlet til genanvendelse fra husholdninger steg fra 61.700 ton i 2017 til 95.300 ton i 2018, det svarer til en stigning på 54 pct. I serviceerhvervene er det overvejende detailhandlen, som står for stigningen. Madaffald indsamlet til genanvendelse bliver typisk brugt til biogasproduktion. Udviklingen skal ses i sammenhæng med større fokus på udsortering af organisk affald, herunder større udbredelse af indsamlingsordninger for madaffald i husholdninger og virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Husholdninger sender mindre affald til forbrænding, Husholdningsaffald indsamlet til forbrænding er faldet med 0,3 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til et fald på 16 pct. Fra 2011 til 2018 er mængden af husholdningsaffald til genanvendelse tilsvarende steget fra 1,3 mio. ton til 1,6 mio. ton. Husholdningerne sendte48 pct. af affaldet til genanvendelse i 2018. Organisk affald inkl. haveaffald udgør 47 pct. af husholdningernes sorterede affald til genanvendelse. Derudover er det især pap og papir samt træ, glas og metal som sorteres. Mængden til deponi er 1 pct. af husholdningsaffaldet i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Mere erhvervsaffald til genanvendelse, I 2018 skabte vi i Danmark i alt 12,5 mio. ton affald fra erhverv og husholdninger, hvilket er 8 pct. mere end i 2017. Fra virksomheder indsamledes i 2018 9,2 mio. ton affald, heraf stod bygge- og anlægsbranchen for 5,1 mio. ton. Af alt produceret erhvervsaffald blev 81 pct. indsamlet til genanvendelse og 15 pct. til forbrænding, mens 4 pct. blev deponeret. 18 pct. mere erhvervsaffald blev i 2018 indsamlet til genanvendelse, mens 6 pct. mindre blev indsamlet til forbrænding end i 2017. Mængderne af erhvervsaffald indsamlet til deponi er stort set uændret siden 2017., Øget import af affald til forbrænding, Danmark importerede 975.300 ton affald i 2018, hvilket var 10 pct. mere end i 2017. Af det importerede affald var 447.700 ton forbrændingsegnet affald og dagrenovation, svarende til 46 pct. Mængden af importeret affald til forbrænding svarer til 18 pct. af affald indsamlet til forbrænding i Danmark i 2018. Importen af affald til forbrænding kommer primært fra Tyskland og Storbritannien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, og , affald04, ., Affaldsregnskab 2018, 24. september 2020 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33627

NYT: Kursstigninger mindsker offentlig nettogæld

20. december 2017, Den offentlige finansielle nettogæld faldt med 5,8 mia. kr., så den udgjorde 50,9 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Det svarer til 2,4 pct. af BNP. Faldet skyldes primært kursstigninger på statens børsnoterede selskaber, som mere end opvejer et underskud på de offentlige finanser på 3,8 mia. kr. i tredje kvartal. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., Værdien af de offentlige børsnoterede selskaber steg, Værdien af de offentlige børsnoterede selskaber steg med 13,7 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Den største stigning var at finde i Ørsted (tidligere Dong Energy), som alene bidrog med 14,0 mia. kr., mens Københavns Lufthavne samt SAS Danmark tilsammen bidrog med 0,7 mia. kr. Modsat tabte staten 1,0 mia. kr. på salget af Vestjysk Bank set i forhold til værdien af selskabet ved udgangen af andet kvartal., Underskud på den offentlige saldo i tredje kvartal, Der er et underskud på de offentlige finanser på 3,8 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo forbedret med 2,8 mia. kr. Siden seneste udgivelse er den offentlige saldo for de to første kvartaler i 2017 opjusteret med 10,0 mia. kr. til hhv. et underskud på 2,9 mia. kr. og et overskud på 4,4 mia. kr. Revisionen skyldes nye oplysninger fra SKAT om skatteprovenuet. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. , Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var 133,9 mia. kr. i tredje kvartal 2017. I de første tre kvartaler i 2017 var det offentlige forbrug på 397,3 mia. kr. Det er 6,4 mia. kr. højere end i tilsvarende periode sidste år. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen. , ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 5,1 mia. kr. i tredje kvartal, så den udgør 784,4 mia. kr. svarende til 36,5 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:389, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2017, 20. december 2017 - Nr. 502, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26665

NYT: Rejsebureauers værditilvækst mere end halveret

2. november 2021, Den foreløbige regnskabsstatistik for 2020 viser, at det var et hårdt år for bl.a. hotellerne, restauranterne og rejsebureauerne. Egenkapitalen i branchegrupperne , hoteller mv., og , restauranter, faldt med hhv. 6 pct. og 19 pct., mens egenkapitalen for , rejsebureauer, faldt med hele 44 pct. og dermed næsten blev halveret. Omsætningen og værditilvæksten for de tre nævnte branchegrupper faldt også markant i 2020. Her var , rejsebureauer, også særligt hårdt ramt med en samlet omsætning og værditilvækst, som var hhv. 77 pct. og 54 pct. lavere end i 2019., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fregn2, Ejendomsmæglere i stor vækst, Branchen , ejendomsmæglere, oplevede i 2020 en stor vækst i forhold til året før. Egenkapitalen og omsætningen steg med hhv. 21 og 17 pct., mens værditilvæksten steg med hele 29 pct. fra 2019 til 2020., Samlet stigning i årets resultat, Årets resultat steg samlet set på tværs af alle brancher i den foreløbige regnskabsstatistik fra 347 mia. kr. i 2019 til 371 mia. kr. i 2020. Stigningen skyldtes i høj grad store stigninger inden for forsyningsvirksomhed, udlejning af erhvervsejendomme og hovedsædevirksomhed, og kan primært henføres til enkeltstående større indtægter såsom frasalg og værdireguleringer af fast ejendom., For virksomhederne i branchen , post og kurertjeneste, var årets resultat ca. 400 mio. kr. højere end i 2019, svarende til mere end en fordobling. Omvendt oplevede brancherne , hoteller mv., restauranter, samt , rejsebureauer, alle et fald i årets resultat på mere end 1 mia. kr., Udvikling i årets resultat i udvalgte brancher,  , Årets resultat, Årets resultat, vækst*,  , 2019, 2020*,  ,  , 1.000, kr., pct., Post og kurertjeneste, 319, 430, 724, 699, 126,9, Hoteller mv., 986, 036, -1, 068, 238, -208,3, Restauranter, 1, 659, 936, 271, 675, -83,6, Ejendomsmæglere, 1, 166, 964, 1, 753, 170, 50,2, Rejsebureauer, -19, 046, -1, 061, 130, -5, 471,4, *Foreløbige tal. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fregn2, Flest nye virksomheder i erhvervsservice, I 2020 blev der skabt 36.000 reelt nye virksomheder. Den branchegruppe, der stod for de fleste af disse, var , erhvervsservice, , hvor der blev skabt 8.800 nye virksomheder. Der var 1.700 årsværk beskæftiget i de nye virksomheder i denne branche. Den branchegruppe, der havde de fleste beskæftigede blandt de reelt nye virksomheder, var , handel og transport mv., , hvor der blev skabt 2.500 årsværk i 6.900 nye virksomheder. , Også målt på antallet af nye firmaer, var 2020 et specielt år i branchen , post- og kurertjeneste, . I den branche var der i årene 2016-2019 årligt mellem 220 og 245 nye firmaer, men i 2020 var der hele 338 nye firmaer., Nye tal for firmastatistik og nye højvækstvirksomheder, Sammen med denne udgivelse offentliggøres også foreløbige 2020 tal for , Generel firmastatistik, og for , Nye højvækstvirksomheder i statistikbanken, ., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher,  , Firmaer,  , Fuldtids-, ansatte, Omsætning,  , Årets, resultat,  , 2019, 2020*, 2019, 2020*, 2019, 2020*, 2019, 2020*,  , antal, mio. kr., I alt, 227, 931, 230, 773, 1, 279, 876, 1, 274, 577, 4, 216, 433, 4, 061, 504, 346, 995, 370, 912, Råstofindvinding, 229, 229, 4, 538, 4, 122, 27, 090, 16, 902, 7, 775, -9, 200, Industri, 15, 525, 15, 650, 273, 251, 271, 906, 932, 803, 918, 761, 102, 855, 88, 980, Energiforsyning, 1, 570, 1, 532, 10, 277, 10, 759, 324, 437, 231, 667, 14, 620, 25, 819, Vandforsyning og , renovation, 2, 515, 2, 494, 8, 952, 9, 295, 35, 359, 35, 815, 2, 613, 2, 695, Bygge og anlæg, 33, 938, 34, 977, 144, 101, 149, 453, 292, 942, 301, 655, 17, 181, 18, 572, Handel med biler, 7, 668, 7, 754, 40, 936, 40, 312, 183, 910, 173, 862, 6, 933, 5, 995, Engroshandel, 15, 015, 14, 917, 143, 949, 143, 248, 892, 053, 892, 946, 43, 383, 46, 115, Detailhandel, 18, 134, 18, 172, 128, 503, 130, 655, 335, 815, 350, 162, 7, 651, 10, 737, Transport, 11, 487, 11, 507, 113, 996, 106, 867, 455, 731, 433, 925, 7, 159, 13, 669, Hotel og restauranter, 14, 832, 14, 531, 64, 147, 59, 334, 66, 794, 47, 907, 2, 646, -797, Information og , kommunikation, 18, 966, 19, 274, 94, 984, 96, 954, 198, 435, 199, 892, 9, 919, 10, 429, Ejendomshandel, 29, 007, 29, 605, 21, 116, 21, 853, 87, 428, 90, 731, 50, 634, 64, 402, Videnservice, 37, 777, 38, 405, 131, 720, 134, 246, 245, 378, 246, 748, 61, 060, 86, 230, Rejsebureauer mv., 19, 789, 20, 268, 96, 666, 92, 732, 133, 900, 115, 922, 12, 229, 6, 846, Reparation af , husholdningsartikler, 1, 479, 1, 458, 2, 740, 2, 841, 4, 357, 4, 609, 338, 421, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/10107, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2020, 2. november 2021 - Nr. 390, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal), Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33290

NYT: Firmaernes salg holdt niveauet i oktober

15. december 2017, Firmaernes samlede salg, ekskl. energi, steg 0,7 pct. fra september til oktober, mens det , indenlandske salg ekskl. energi, faldt 0,5 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Den største stigning i , eksport mv., , som udgøres af salg i alt fratrukket indenlandsk salg, fra september til oktober forekom i branchegruppen , erhvervsservice, . Denne branchegruppe optræder ikke i tabellerne i denne opgørelse, men kan findes i , statistikbanken, . I denne opgørelse viser vi, at mens , salg pr. fuldtidsbeskæftigede lønmodtager, ligger forholdsvis stabilt inden for , handel, , som er den største branchegruppe, er det mere end fordoblet siden 2009 i branchegruppen , energiforsyning, , der har langt det , største salg pr. fuldtidsbeskæftigede., Fald i de to største branchegrupper, Salget i de to største branchegrupper, , handel, og , industri, , faldt begge fra september til oktober. , Handel, faldt 0,5 pct. svarende til 624 mio. kr. mens , industri, faldt 0,1 pct. svarende til 62 mio. kr. Faldene modsvares af en stigning inden for , erhvervsservice, på 13,4 pct. svarende til 3,8 mia. kr. i sæsonkorrigerede beløb. Se , www.statistikbanken.dk/FIKS11, . , Erhvervsservice, trækkes især op af branchegruppen , forskning og udvikling, ., Biler og motorcykler op i gear, Handel med biler og motorcykler, steg 5,1 pct. fra september til oktober, mens det ikke-sæsonkorrigerede salg i gruppen steg 11,3 pct. fra oktober 2016 til oktober 2017. Oven på en september i lavt tempo, som omtalt i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:437, ,, s, er gruppen dermed ud til at være kommet op i gear igen., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for september 2017 er revideret fra 310,4 mia. kr. i den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:437, til 313,7 mia. kr. i denne offentliggørelse. Det er en opjustering på 3,3 mia. kr. svarende til 1,1 pct., Elforsyning trækker salget pr. fuldtidsbeskæftigede op, Salget pr. fuldtidsbeskæftigede i branchegruppen , energiforsyning, er væsentligt højere end i andre branchegrupper. I år 2016 er det navnlig branchegruppen , elforsyning, , der har et højt salg pr. fuldtidsbeskæftigede., Salg pr. fuldtidsbeskæftigede stiger i energiforsyning, Salget pr. fuldtidsbeskæftigede i branchegruppen , energiforsyning, er steget fra 8,5 mio. kr. pr. fuldtidsbeskæftigede i år 2009 til 18,8 mio. kr. pr. fuldtidsbeskæftigede i år 2016. Den største branchegruppe, , handel, , har holdt et konstant niveau på ca. 3 mio. kr. pr. fuldtidsbeskæftigede i perioden 2009-2016, mens , industri, steg fra 1,4 til 1,9 mio. kr. pr. fuldtidsbeskæftigede., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2015, 2016, 2017,  , 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Januar, 282,9, 289,0, 308,8,  , 266,6, 266,0, 289,5, Februar, 284,9, 296,4, 303,8,  , 254,3, 267,0, 271,0, Marts, 294,3, 279,1, 312,0,  , 300,9, 287,3, 327,4, April , 289,7, 292,2, 302,3,  , 290,1, 291,9, 289,6, Maj, 289,0, 295,1, 310,3,  , 279,1, 290,0, 311,8, Juni, 293,2, 298,2, 310,4,  , 312,6, 318,5, 332,0, Juli, 290,3, 294,9, 315,1,  , 276,7, 269,7, 286,9, August, 293,8, 296,8, 310,6,  , 279,9, 292,9, 306,8, September, 291,7, 299,9, 313,7,  , 301,9, 312,2, 319,4, Oktober, 289,5, 299,4, 316,0,  , 301,9, 304,3, 326,3, November, 291,8, 304,6, .,  , 294,8, 313,0, ., December, 290,1, 314,3, .,  , 326,3, 349,1, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , Sept. , 2017, Okt. , 2017, Æn-, dring,  , Maj 2017, - juli 2017, Aug. 2017, - okt. 2017, Æn-, dring,  , Okt., 2016, Okt., 2017, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 313,7, 316,0, 0,7, 935,9, 940,2, 0,5, 304,3, 326,3, 7,2, I alt inkl. energi mv., 346,5, 349,9, 1,0,  , 1.031,0, 1.039,8, 0,9, 331,2, 357,2, 7,8, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,2, 8,1, -11,8, 30,1, 26,9, -10,7, 8,8, 7,9, -10,4, Industri, 64,1, 64,0, -0,1, 190,0, 192,7, 1,4, 63,6, 65,1, 2,4, Bygge og anlæg, 22,1, 21,9, -0,9, 66,4, 65,7, -0,9, 22,0, 23,9, 8,5, Handel, 116,3, 115,7, -0,5, 342,3, 346,4, 1,2, 109,6, 117,2, 7,0, Handel med biler og motorcykler, 11,9, 12,5, 5,1, 37,2, 36,7, -1,6, 11,8, 13,2, 11,3, Engroshandel, 75,7, 74,7, -1,3, 221,5, 224,3, 1,3, 69,7, 75,8, 8,7, Detailhandel, 28,8, 28,5, -0,8, 83,6, 85,5, 2,2, 28,1, 28,3, 0,9, Transport, 33,7, 34,9, 3,5, 101,5, 102,7, 1,3, 32,5, 34,9, 7,3, Hoteller og restauranter, 5,1, 5,2, 1,9, 15,0, 15,3, 2,4, 5,1, 5,5, 7,3, Information og kommunikation, 14,9, 15,0, 0,9, 45,0, 44,8, -0,4, 14,2, 14,8, 4,7, Finansiering og forsikring, 6,2, 6,4, 3,8, 18,2, 18,5, 1,8, 6,6, 7,3, 10,2, Ejendomshandel og udlejning, 7,5, 6,0, -19,5, 18,2, 18,8, 3,4, 9,1, 10,2, 11,7, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg oktober 2017, 15. december 2017 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24509

NYT: Forskningen får halvdelen af fondsmidlerne

28. juni 2017, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2016 tilsagn om uddelinger for 16,7 mia. kr. Heraf stod erhvervsdrivende fonde for den største del med 9,9 mia. kr. Almene fonde gav tilsagn om uddelinger for 6,8 mia. kr. Den største del af midlerne (47 pct.) gav fondene til videnskabelige formål, der primært omfatter forskning på universiteterne. Det viser en ny statistik over fondenes aktiviteter, der offentliggøres første gang med denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Det er derfor ikke muligt at sammenligne med tidligere år og vurdere uddelingernes niveau i 2016. Det kan dog bemærkes, at der i 2016 er uddelt særligt store bevillinger fra enkelte fonde. Dette er fx tilfældet med Novo Nordisk Fondens store bevilling til Steno Diabetes Center Copenhagen på 2,9 mia., Det offentlig modtager de fleste bevillinger, Langt hovedparten af de midler, der uddeles, går til offentlige institutioner. Af de bevillinger, der er fordelt på modtagertyper, går 64,4 pct. til offentlige modtagere, hvilket svarer til 9,7 mia. kr. Non-profit institutioner modtager 21,1 pct., mens 4,0 pct. går til individuelle personer, hvilket svarer til hhv. 3,2 mia. og 0,6 mia. kr. , Det naturvidenskabelige forskningsområde modtager flest bevillinger, Dansk forskning modtager en betydelig andel af bevillingerne. Af de midler, der bevilges til videnskabelige formål, modtager det naturvidenskabelige hovedområde med 4,0 mia. kr. den største del. Herefter følger det sundhedsvidenskabelige hovedområde med 2,6 mia. kr. Til tværvidenskabelig forskning blev der i 2016 bevilget 0,4 mia. kr. , Bevilling i gennemsnit på 230.000 kr., Uddelingerne var fordelt på i alt 74.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 230.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling fra de erhvervsdrivende fonde var knapt 400.000 kr. i gennemsnit og for de almene fonde og fondslignende foreninger på 140.000 kr. , 10,8 mia. udbetales i 2016, Mens bevillingerne siger noget om, hvor meget der er givet tilsagn om fra fondens side, så viser udbetalingerne, hvor mange penge fondene rent faktisk har udbetalt i referenceåret. I 2016 udgør disse 10,8 mia. Den største del af disse (3,7 mia.) går til videnskabelige formål, mens kulturelle og sociale formål modtager hhv. 1,9 mia. og 1,1 mia., Udbetalinger og bevillinger fordelt på fondstyper. 2016,  , Antal , bevillinger, Bevillinger,  , Udbetalinger,  ,  ,  , mio. kr., Alle fonde, 73, 675, 16, 685, 10, 784, Erhvervsdrivende fonde, 25, 206, 9, 891, 5, 451, Almene fonde mv., 48, 469, 6, 793, 5, 333, Videnskabelige formål, 5, 463, 7, 915, 3, 637, Kulturelle formål, 9, 530, 2, 470, 1, 942, Sociale formål, 28, 520, 1, 709, 1, 057, Natur og miljøformål, 333, 540, 531, Sundhed og motionsformål, 5, 381, 955, 765, Uddannelse og folkeoplysningsformål, 12, 428, 754, 723, Erhvervs- og regional formål, 1, 969, 708, 529, Internationale humanitære formål, 1, 325, 786, 723, Religiøse formål, 113, 66, 37, Andre formål, 8, 613, 781, 841, Sammenligning med andre opgørelser, Tidligere undersøgelser af fondenes uddelinger har vist et niveau af uddelinger på omkring 7-9 mia. kr. Denne statistik ligger dermed væsentligt højere. Det er der flere grunde til. Tidligere undersøgelser har fokuseret på de største fondes uddelinger, mens denne statistik dækker alle fonde og fondslignende foreninger. De 25 største fonde målt ved bevillinger uddelte i 2016 12,9 mia. Fondslignende foreninger er også omfattet af denne statistik, herunder de store patientforeninger. Endelig er der nogle fonde, som også nævnt i indledningen, der i 2016 gav ekstraordinært store bevillinger. , Fondes aktiviteter 2016, 28. juni 2017 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2018, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28446

NYT: Fortsat stigning i bibliotekernes udlån

5. april 2024, Bibliotekernes udlån er steget fra 30,2 mio. i 2022 til 32,7 mio. i 2023 svarende til en stigning på 8 pct. Både de fysiske udlån fra folkebibliotekerne og de digitale udlån fra eReolen er steget sammenlignet med 2022. På folkebibliotekerne er udlånene steget fra 22 mio. i 2022 til 23,3 mio. udlån i 2023, mens de digitale udlån er steget fra 8,2 mio. i 2022 til 9,4 mio. i 2023. Sammenlignes der med 2021 og 2020 var stigningen på hhv. 35 pct. og 23 pct., hvilket formentlig kan tilskrives begrænset adgang til folkebibliotekerne i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1a, Personer i alderen 30-39 år foretager flest fysiske lån på folkebibliotekerne, Fordelt på aldersgrupper blev der foretaget flest fysiske lån på folkebibliotekerne af personer i aldersgruppen 30 til 39 år. Der var 165.000 lånere i denne aldersgruppe, der samlet lånte 4,9 mio. materialer. Det er i gennemsnit 30 materialer pr. låner. I alt har 22 pct. af befolkningen i alderen 30 til 39 år lånt fysiske materialer i 2023. For udlån via eReolen var der flest udlån til aldersgruppen 40 til 49 år, hvor der blev foretaget 1,9 mio. lån. I alle aldersgrupper blev der foretaget flere udlån fra folkebibliotekerne end fra eReolen med undtagelse af aldersgruppen 10-19 år, som låner flere digitale materialer end fysiske. Blandt de 10-19-årige blev der foretaget 1,4 mio. udlån via eReolen fordelt på 183.000 lånere. I 2023 lånte kvinder generelt flere materialer end mænd. Kvinder stod for hhv. 72 pct. og 67 pct. af udlånene hos hhv. folkebibliotekerne og eReolen, mens mænd stod for hhv. 27 pct. og 32 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, Flest lånere af digitalt materiale i Region Midtjylland, Andelen af borgere som har lånt fysiske materialer på folkebibliotekerne var højest i Region Hovestaden med 19,3 pct. og næsthøjest i Region Midtjylland, hvor 16,0 pct. af befolkningen har lånt fysiske materialer. Omvendt er det for de digitale udlån, hvor Region Midtjylland med 15,5 pct. har den højeste andel af borgere, der låner digitalt materiale via eReolen, mens Region Hovedstaden lå næsthøjest med 14,0 pct. I Region Sjælland bruger 11,5 pct. af befolkningen eReolen, hvilket er den laveste andel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1a, Flest udlån i tredje kvartal med en stigning på 8,9 pct., Ser man nærmere på fordelingen af udlån i løbet af 2023 var der flest udlån i tredje kvartal, hvor der var 8,6 mio. udlån. Det er en stigning på 8,9 pct. sammenlignet med tredje kvartal 2022. Der er færrest udlån i andet kvartal med 7,7 mio. Antallet af digitale udlån via eReolen ligger stabilt omkring 2,4 mio. udlån i alle kvartaler, mens de fysiske udlån på folkebibliotekerne i højere grad ser ud til at være præget af sæsonvariation. Det højeste antal udlån på folkebibliotekerne var 6,2 mio. i tredje kvartal, hvilket kan hænge sammen med sommerferieperioden, mens det laveste antal udlån på 5,4 mio. var i andet kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Individbaserede biblioteksudlån 2023, 5. april 2024 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46897

Betalingsbalancens løbende poster

Hvor stort er Danmarks overskud på betalingsbalancen? Og hvordan ser balancen ud på varer, tjenester, indkomst og overførsler?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/betalingsbalancens-loebende-poster

Emneside

SELSK3: Selskabsskat fordelt - DB07

branche og indkomst og skat
1996-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/SELSK3

Statistikbanktabel