Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3451 - 3460 af 4255

      NYT: Udgifter til sygedagpenge steg

      Offentlig saldo , -1,4 mia. kr., 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 353,8 mia. kr. , 1. kvt. 2022, +46,0 mia. kr., 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, 28. juni 2022, De sæsonkorrigerede offentlige udgifter til sygedagpenge steg i første kvartal 2022 med 1,2 mia. kr. til 4,9 mia. kr., hvilket er det højeste niveau siden statistikkens start i første kvartal 1999. Stigningen kan hovedsageligt tilskrives mere lempelige refusionsregler og det høje antal COVID-19-smittede i første kvartal. Derudover faldt de sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp med hhv. 0,5 og 0,2 mia. kr. til 3,2 og 2,8 mia. kr. i første kvartal. De samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp er dermed steget med 0,5 mia. kr. til 10,9 mia. kr. i første kvartal 2022, hvilket er 4,5 pct. højere end i fjerde kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Offentligt underskud i 1. kvt., I første kvartal 2022 var der et underskud på de offentlige finanser på 1,4 mia. kr. Det er en forværring på 7,0 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal 2021, hvor der var et overskud på 5,6 mia. kr. Nedgangen i den offentlige saldo kan hovedsageligt forklares ved lavere skatteindtægter. Derudover er de offentlige finanser fortsat påvirket af ekstraordinære udgifter til COVID-19-hjælpepakkerne. I første kvartal 2022 var der udgifter for 2,1 mia. kr. til hjælpepakkerne, hvilket er uændret i forhold til fjerde kvartal 2021. Dermed udgjorde hjælpepakkerne 17,7 pct. af de samlede subsidier på 11,8 mia. kr. i første kvartal. De totale udgifter til COVID-19-relaterede subsidier er indtil videre opgjort til 63,0 mia. kr. siden COVID-19-pandemiens start. Heraf var der udgifter for 35,1 mia. kr. i 2020 og 25,9 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Minkerstatninger for 1,6 mia. kr. i 1. kvt., I første kvartal 2022 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 1,6 mia. kr. De samlede udgifter til kompensationsordningerne til de danske minkavlere er til og med første kvartal 2022 opgjort til 4,9 mia. kr. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes samlet set at blive mellem 15,6 - 18,8 mia. kr., når alle erstatninger og kompensationer er udbetalt., Stor stigning i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 46,0 mia. kr. til 353,8 mia. kr. i første kvartal 2022. Stigningen i nettoformuen skyldes hovedsageligt store kursfald på statens udestående indenlandske statsobligationer på 47,9 mia. kr. De store kursfald på de danske statsobligationer skyldes primært det stigende renteniveau. Derudover var kursstigninger for 3,1 mia. kr. i statens beholdning af aktier i Ørsted og Københavns Lufthavne ligeledes med til at forøge nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i fjerde kvartal 2021 er blevet opjusteret med 1,6 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2021 nu opgjort til 5,6 mia. kr. mod 4,0 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært nye oplysninger om COVID-19-hjælpepakkerne. Indtægterne er næsten uændrede i forhold til seneste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der åbnes for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette bliver på tværs af kompensationsordningerne 30. september 2022., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Opgørelse af pensionsafkastskatten, Pensionsafkastskatten (PAL-skatten) er baseret på et skøn fra Skatteministeriet. Derfor kan skønnet både blive revideret væsentligt op og ned, når nye oplysninger bliver tilgængelige. Ved udarbejdelsen af fjerde kvartal er PAL-skatten baseret på foreløbige regnskabstal fra Skattestyrelsen, som senere bliver revideret i henhold til Danmarks Statistiks revisionspolitik., Offentlig saldo , -1,4 mia. kr., 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 353,8 mia. kr. , 1. kvt. 2022, +46,0 mia. kr., 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2022, 28. juni 2022 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36012

      NYT: Stigning i ØMU-gæld og offentlig nettogæld

      18. december 2014, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg med 34,5 mia. kr. til 895,3 mia. kr. i tredje kvartal 2014, så den udgør 46,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 5,1 mia. kr. i tredje kvartal, så den ved udgangen af september var på 68,0 mia. kr., svarende til 3,6 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er alene en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Stigningen i nettogælden i tredje kvartal skyldes et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 15,2 mia. kr., der til dels blev modsvaret af et overskud på den offentlige saldo på 10,1 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 651, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af gælden på 5,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 52,1 mia. kr. og udgjorde 1.145,2 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes dels en stigning i finansielle transaktioner på 33,8 mia. kr. og dels en stigning som følge af kursstigninger på obligationer mv. på 18,3 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 47,0 mia. kr. i tredje kvartal og udgjorde dermed 1.077,2 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 43,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 3,1 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens. I 2011 blev den vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I tredje kvartal 2014 udgjorde nettogælden 3,6 pct. af BNP., ØMU-gælden steg, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, steg med 1,9 procentpoint til , 46,9 , pct. af BNP i tredje kvartal. Det svarer til en stigning på 34,5 , mia. kr., i ØMU-gælden. , Stigningen skyldes en stigning i statsgælden. Dermed udgjorde ØMU-gælden 8, 95,3 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2014. I forhold til tredje kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP steget med 0,2 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi,  , 2012*, 2013*, 2014*,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , konsolideret, 857,0, 879,0, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,8, 854,4, 860,8, 895,3, Handelskreditter mv., 1, 122,9, 114,5, 142,6, 121,6, 115,1, 109,4, 150,6, 112,2, 117,8, 112,2, Korrektion for markedsværdi, 128,7, 141,5, 130,2, 124,9, 109,0, 103,7, 79,9, 103,8, 114,5, 137,7, Samlede passiver,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi , 1, 108,6, 1, 135,0, 1, 123,4, 1, 085,4, 1, 091,3, 1, 094,4, 1, 080,3, 1, 070,4, 1, 093,1, 1, 145,2, Aktiver, markedsværdi, 1, 059,1, 1, 062,5, 1, 022,9, 1, 014,3, 1, 035,2, 1, 041,2, 1, 029,4, 999,9, 1, 030,2, 1, 077,2, Nettogæld (passiver -,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , aktiver), markedsværdi, 49,5, 72,5, 100,4, 71,2, 56,1, 53,2, 50,9, 70,5, 62,9, 68,0,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 45,9, 47,1, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,7, 45,0, 46,9, Nettogæld, 2,7, 3,9, 5,4, 3,8, 3,0, 2,8, 2,7, 3,7, 3,3, 3,6, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 3. kvt. 2014, 18. december 2014 - Nr. 653, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18398

      NYT: Overskud på de offentlige finanser

      18. december 2014, Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 10 mia. kr. i tredje kvartal 2014. Det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 18 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. Sammenlignes der med samme kvartal sidste år, er den offentlige saldo forbedret med 20 mia. kr., hvilket primært skyldes flere indtægter fra skatter og afgifter. I tredje kvartal 2013 var der et underskud på 10 mia. kr., hvoraf et ekstraordinært provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 10 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster, ville resultatet være et underskud på 20 mia. kr. i tredje kvartal 2013 og 8 mia. kr. i tredje kvartal 2014., Opjustering af den offentlige saldo i 1. og 2. kvt., Den offentlige saldo for første og andet kvartal er opjusteret med hhv. 10 mia. kr. og 8 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse af kvartalsvise offentlige finanser. Dette skyldes, at skønnet for pensionsafkastskatten er øget med 6 mia. kr. i hvert kvartal samt at provenuet fra moms og personlige indkomstskatter er opjusteret. , Større provenu fra skatter og afgifter, Provenuet fra de samlede skatter og afgifter udgør 241 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 20 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Provenuet fra personlige indkomstskatter steg med 10 mia. kr., og provenuet fra pensionsafkastskatten skønnes at stige med 9 mia. kr. Der er også en stigning i provenuet fra afgifter af varer og tjenester på 1 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2013. , Lille stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug udgør 127 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 1 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til andet kvartal 2014 er det offentlige forbrug på samme niveau., Indkomstoverførsler i 3. kvt. er på samme niveau som sidste år, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgør 84 mia. kr. i tredje kvartal, og det er samme niveau som tredje kvartal sidste år. Der er større udgifter til folkepension på 1 mia. kr. som følge af en generel stigning i satsen til folkepension, og mindre udgifter på 1 mia. kr. til arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp. Arbejdsmarkedsydelsen blev introduceret 1. januar 2014 for at kompensere for den forkortede dagpengeperiode., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2012*, 2013*, 2014*,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 248,4, 246,8, 245,5, 252,7, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 256,5, 251,5, 247,0, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 85,9, 83,8, 82,9, 81,9, 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 90,6, 86,1, 84,2, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,4, 13,4, 13,5, 14,2, 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,6, 14,0, 12,3, 1.3, Andre driftsudgifter, 145,1, 149,6, 149,1, 156,6, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 148,4, 151,4, 150,5, 2., Kapitaludgifter i alt, 16,0, 38,0, 25,7, 24,6, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 15,8, 19,2, 19,7, 2.1, Investeringer, 14,1, 17,6, 18,1, 20,3, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 14,0, 17,2, 17,7, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,9, 20,4, 7,6, 4,3, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 1,8, 2,0, 2,0, A., Udgifter i alt, 264,5, 284,8, 271,3, 277,3, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 272,4, 270,7, 266,7, 3., Driftsindtægter, 255,2, 260,9, 251,2, 261,0, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 269,2, 281,0, 276,2, 3.1, Salg af varer og tjenester, 17,4, 18,8, 17,3, 19,3, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,7, 19,1, 18,2, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 13,9, 12,8, 12,1, 11,7, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 9,0, 8,2, 7,8, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 213,2, 218,8, 211,4, 219,6, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 231,4, 243,9, 240,5, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,5, 10,4, 10,4, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 10,0, 9,7, 9,7, 4., Kapitalindtægter, 2, -0,3, 0,3, 0,5, 0,6, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,7, 0,6, 0,7, B., Indtægter i alt, 254,9, 261,2, 251,7, 261,6, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 269,9, 281,6, 276,8, C., Den offentlige saldo, -9,6, -23,6, -19,5, -15,7, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -2,5, 10,9, 10,1, D., Offentligt forbrug, 121,1, 124,3, 125,5, 131,2, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,3, 127,1, 127,3, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af 3. kvt. 2014, Dette er den første offentliggørelse af kvartalsvise offentlige finanser for tredje kvartal 2014. Første og andet kvartal 2014 er revideret i forhold til nye kilder for skatter og afgifter. Kvartalerne i 2011-2013 er opregnet i forhold til nye årsversioner af regnskaber for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 3. november 2014. For kommuner og regioner sker opgørelsen for kvartaler med udgangspunkt i indberettede regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Forskellen mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab dækker over konteringer i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden vedrører alle årets kvartaler. Supplementsperioden er skønnet for kvartalerne i 2014., Kvartalsvise offentlige finanser 3. kvt. 2014, 18. december 2014 - Nr. 651, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18396

      NYT: Fortsat underskud på de offentlige finanser

      17. december 2015, Underskuddet på de offentlige finanser fortsætter og udgjorde i tredje kvartal 8,6 mia. kr. En opjustering af de forventede indtægter fra pensionsafkastskatten på over 1 mia. kr. pr. kvartal i 2015 har bidraget til at reducere underskuddet. Pensionsafkastskat betales af det afkast, der opnås af investeret pensionsopsparing, og er dermed stærkt afhængig af udviklingen på de finansielle markeder., Underskud er inden for EU's grænse, Underskuddet i tredje kvartal svarer til 1,7 pct. af BNP. I årets to første kvartaler var underskuddet på hhv. 4,0 pct. og 1,4 pct. af BNP. Dermed er underskuddet for de første tre kvartaler af 2015 samlet på 2,4 pct. af BNP. EU's Stabilitets- og Vækstpagt, som skal sikre, at medlemslandene har sunde og holdbare offentlige finanser, forpligter landene til, at underskuddet på de offentlige finanser ikke overstiger 3 pct. af BNP., Ekstraordinære indtægter ophører, Siden 2013 har de offentlige udgifter ligget i omegnen af 270 mia. kr. pr. kvartal. Det svarer til ca. 55 pct. af Danmarks samlede produktion (BNP). Indtægterne har været mere ustabile og har ligget mellem 257 og 289 mia. kr. med særligt høje indtægter i 2014., De særligt høje indtægter i 2014 skyldes ordningen med rabat ved udbetaling af kapitalpension samt ved omlægning af kapitalpension til alderspension. , Fra 2013 har det været muligt at omlægge sin kapitalpension til en ikke-fradragsberettiget alderspension med en afgiftssats på 37,3 pct. mod den normale sats på 40 pct. Ordningen med den midlertidigt lavere afgiftssats har fremrykket skatteprovenu, og de offentlige indtægter vil alt andet lige være lavere i fremtiden. Ordningen, som udløber i 2015, har i alt forårsaget et ekstraordinært skatteprovenu i omegnen af 108 mia. kr., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2013, 2014, 2015,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,5, 250,4, 248,2, 251,3, 255,7, 250,1, 246,1, 253,6, 259,6, 254,5, 251,3, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 88,7, 85,6, 84,4, 84,1, 91,4, 86,5, 84,1, 86,1, 91,5, 86,7, 86,0, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,8, 14,4, 14,1, 12,8, 16,8, 13,3, 11,8, 12,0, 17,7, 14,0, 12,1, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,4, 149,7, 154,4, 147,5, 150,3, 150,2, 155,5, 150,4, 153,8, 153,2, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,4, 19,6, 19,7, 19,2, 17,0, 20,5, 20,2, 24,0, 17,2, 18,6, 19,5, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,3, 17,7, 15,3, 18,5, 18,2, 22,4, 15,5, 17,0, 18,1, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,3, 1,3, 1,4, 1,5, 1,7, 2,0, 2,0, 1,6, 1,8, 1,6, 1,4, A., Udgifter i alt, 268,0, 269,9, 267,9, 270,5, 272,7, 270,5, 266,3, 277,7, 276,9, 273,1, 270,9, 3., Driftsindtægter, 262,6, 270,4, 258,5, 267,1, 270,1, 281,5, 278,0, 289,3, 257,9, 266,8, 263,8, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,5, 18,8, 18,4, 18,1, 18,6, 19,0, 18,1, 18,5, 19,1, 19,4, 19,0, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,6, 10,6, 9,6, 9,0, 8,8, 8,0, 7,5, 7,2, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,8, 228,9, 221,2, 232,0, 231,4, 243,9, 242,0, 252,7, 221,0, 230,3, 228,0, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,6, 10,6, 10,4, 9,4, 9,0, 8,9, 9,3, 9,8, 9,6, 9,6, 4., Kapitalindtægter, 2, -0,2, -1,2, -0,6, -0,6, -1,1, -1,1, -0,5, -0,4, -0,8, -0,5, -1,5, B., Indtægter i alt, 262,3, 269,2, 257,9, 266,5, 268,9, 280,4, 277,5, 288,9, 257,2, 266,3, 262,3, C., Den offentlige saldo, -5,6, -0,7, -10,0, -4,0, -3,8, 9,9, 11,2, 11,2, -19,7, -6,8, -8,6, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,3, 124,1, 126,8, 127,9, 132,9, 126,9, 130,3, 130,1, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Bemærkninger til denne offentliggørelse, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for tredje kvartal 2015, som revideres, første gang i marts 2016. Samtidig er de to første kvartaler i 2015 revideret med hensyn til skatter og afgifter. Statistikken tager udgangspunkt i indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for tredje kvartal 2015. Der er generelt en forskel mellem de summerede indberettede regnskabsoplysninger for kvartalerne og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke foretages i løbet af året, men først konteres i supplementsperioden, som løber de to første måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2015, som er baseret på supplementsperioderne i de sidste fem regnskabsår., Kvartalsvise offentlige finanser 3. kvt. 2015, 17. december 2015 - Nr. 616, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20098

      NYT: Satellit-teknologi vinder frem hos unge landmænd

      28. september 2017, Mere end hver 6. landmand bruger traktor eller mejetærsker med præcisionsstyring. Der er tale om GPS, som gør det muligt at styre maskinerne med en præcision på 1-2 cm ved hjælp af såkaldte RTK-signaler. Det er især yngre og højtuddannede landmænd, som er i front med præcisionslandbrug: fx bruger 29 pct. af alle landmænd under 40 år RTK-GPS i det daglige arbejde i marken mod 16 pct. af alle landmænd., Landmænd med høj uddannelse fører an, Præcisionsstyring er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau. 27 pct. af landmændene med driftleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender RTK-GPS mod 6 pct. af landmændene med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse dobbelt så hyppigt RTK-GPS som landmænd uden efteruddannelse. , Yngre landmænd har typisk længere uddannelse end de ældre, men i alle aldersgrupper gælder det, at driftsleder eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse disponerer for anvendelse af teknologien., Fordele ved RTK-GPS, RTK-GPS muliggør autostyring i faste kørespor med mindre overlap af sprøjtning, jordbearbejdning, høst m.m., bedre redskabsstyring og med mere præcis udnyttelse af GPS-baserede markdata om plantetæthed m.m. En anden fordel er at kunne køre i længere perioder. , Få anvender billeddata fra rummet, Inden for de seneste år er detaljerede landskabsfotos blevet tilgængelig via satellitter eller droner. Det er endnu få landmænd - 3 pct. af alle bedrifter - som anvender sådanne fotos til at overvåge eller analysere markernes tilstand. , Blandt disse brugere angiver 85 pct., at billederne stammer fra satellitter, mens 18 pct. har brugt droner. 44 pct. udarbejder tildelingskort til gradueret gødskning. Mindre udbredt er tildelingskort til planteværn (16 pct.) og såsæd (6 pct.). Flertallet af brugerne - 64 pct. - angiver, at de bruger satellit/dronefotos til andre formål, fx overvågning, dræning, kalkning eller til at lave markplan. , Unge bruger oftest satellitter/droner, Tildelingskort bruges til at målrette tilførsel af gødning m.m. ud fra informationer om vækst- og jordbundsforhold. Billeder fra satellitter eller droner kan vha. særlig fototeknologi lokalisere vækstområder, hvor særlig indsats er påkrævet. , Blandt alle landmænd er der kun 1,4 pct., der anvender satellit/drone-fotos til tildelingskort (gødskning, planteværn eller såsæd). Der er andre kilder til tildelingskort end satellitter og droner: 7 pct. bruger tildelingskort i alt, fx på baggrund af jordprøver eller sensorer i mark, mejetærskere eller andre maskiner. , Satellit- eller dronefotos bruges i højere grad af yngre landmænd eller landmænd med højt uddannelsesniveau og følger dermed mønstret fra brugen af RTK-GPS. Den lille udbredelse af satellit- eller dronefotos gør det dog svært at udtale sig præcist om brugerprofilen. , Store bedrifter går forrest med teknologien, Det er ikke mindst de store landbrug, som har taget præcisionslandbruget til sig. Landbrug som anvender RTK-GPS har et gennemsnitligt areal på 224 hektar mod , 78 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Landmænd som bruger satellit- eller drone-fotos har et gennemsnitligt areal på 226 hektar. , Præcisionslandbrug har rundt regnet tre gange så stor en udbredelse, når man ser på det dyrkede areal fremfor antallet af bedrifter. Landmænd, der styrer efter RTK-GPS, dyrker således 45 pct. af det samlede landbrugsareal, og landmænd, der anvender fotos fra satellitter eller droner, står for 9 pct. af det samlede areal. , Anvendelse af præcisionslandbrug fordelt efter landbrugerens højeste uddannelse.,  , Landmandens højeste uddannelse,  , I alt, Praktisk erfaring, Grundlæggende landbrugsuddannelse, Uddannelse som driftsleder, Jordbrugsvidenskabelig uddannelse,  , antal bedrifter, Bedrifter i alt, 33, 580, 14, 636, 5, 555, 10, 913, 2, 476, Anvender fotos fra satelitter/droner, 987, 173, 149, 513, 152, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS, 5, 285, 810, 835, 3, 036, 604, Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere., Anvendelse af præcisionsteknologi fordelt efter landbrugerens efteruddannelse i seneste 12 måneder.,  , Med/uden efteruddannelse,  , I alt, Med efteruddannelse, Uden efteruddannelse,  , antal bedrifter, Bedrifter i alt, 33, 580, 24, 569, 9, 011, Anvender fotos fra satelitter/droner, 987, 459, 528, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS, 5, 285, 3, 010, 2, 275, Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere., Anvendelse af præcisionsteknologi fordelt efter landbrugerens alder.,  , Landmandens alder,  , I alt, Under , 40 år, 40-49 år, 50-59 år, 60 år , og derover, Uop-, lyst,  , antal bedrifter, Bedrifter i alt, 33, 580, 2, 171, 6, 214, 10, 409, 12, 928, 1, 859, Anvender fotos fra satelitter/droner, 987, 105, 233, 361, 197, 92, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS, 5, 285, 620, 1, 245, 1, 937, 982, 501, Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. 'I alt' er inklusive bedrifter uden personalder (landbrug der ikke er personligt drevet, fx selskaber og institutioner). Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere., Præcisionslandbrug 2017, 28. september 2017 - Nr. 381, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29269

      NYT: Lille overskud på de offentlige finanser

      25. september 2014, Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 3 mia. kr. i andet kvartal 2014, og det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 11 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. I samme kvartal sidste år var der et overskud på 2 mia. kr., hvoraf det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 6 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster, ville resultatet have været et underskud på hhv. 4 mia. kr. i andet kvartal 2013 og 8 mia. kr. i andet kvartal 2014., Lille stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug udgør 128 mia. kr. i andet kvartal, og det er en stigning på 2 mia. kr. eller 2 pct. i forhold til andet kvartal 2013 (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til foregående kvartal steg det offentlige forbrug med 3 mia. kr. Stigningen skyldes primært større udgifter til køb af varer og tjenester., Stigning i offentlige investeringer sammenlignet med forrige kvartal, Der er offentlige investeringer for 17 mia. kr. i andet kvartal, hvoraf de 4 mia. kr. er investeringer i forskning og udvikling. De offentlige investeringer udgjorde 3 mia. kr. mere end i det foregående kvartal, og niveauet er det samme som i andet kvartal 2013., Større provenu fra skatter og afgifter, Provenuet fra de samlede skatter og afgifter udgør 241 mia. kr. i andet kvartal, hvilket er en stigning på 6 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Provenuet fra personlige indkomstskatter steg med 4 mia. kr., og en opjustering af skønnet for pensionsafkastskatten udgør 3 mia. kr. Der er et fald i provenuet fra afgifter på varer på 1 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2013, som bl.a. skyldes mindre provenu fra afgifter på tobak og bekæmpelsesmidler., Større udgifter til folkepensioner, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgør 86 mia. kr. i andet kvartal. Sammenlignet med andet kvartal sidste år var der en stigning i udgifterne på 1 mia. kr. Stigningen skyldes større udgifter til folkepension på 2 mia. kr. som følge af en generel stigning i satsen til folkepension, samt mindre udgifter på 1 mia. kr. til arbejdsløshedsdagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen blev introduceret 1. januar 2014 til at kompensere for den forkortede dagpengeperiode., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2012*, 2013*, 2014*,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 248,2, 246,3, 244,6, 251,9, 251,3, 249,3, 247,6, 251,4, 256,5, 251,5, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 86,3, 84,2, 83,1, 82,2, 88,6, 85,5, 84,2, 83,9, 90,6, 86,1, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,2, 13,1, 13,2, 13,9, 17,4, 14,1, 14,0, 12,9, 17,6, 14,0, 1.3, Andre driftsudgifter, 144,7, 149,0, 148,4, 155,9, 145,3, 149,7, 149,4, 154,6, 148,4, 151,4, 2., Kapitaludgifter i alt, 16,2, 38,1, 25,7, 24,3, 15,0, 19,0, 19,1, 18,7, 15,4, 18,8, 2.1, Investeringer, 14,2, 17,5, 17,9, 19,8, 13,3, 17,2, 17,2, 16,9, 13,6, 16,8, 2.2, Kapitaloverførsler, 2,0, 20,6, 7,8, 4,5, 1,7, 1,8, 1,9, 1,8, 1,9, 2,0, A., Udgifter i alt, 264,4, 284,4, 270,3, 276,2, 266,3, 268,2, 266,6, 270,1, 271,9, 270,3, 3., Driftsindtægter, 253,8, 259,3, 249,3, 258,7, 261,5, 270,0, 257,5, 266,2, 259,1, 273,0, 3.1, Salg af varer og tjenester, 17,4, 18,8, 17,1, 18,9, 17,3, 17,9, 17,0, 17,1, 18,3, 18,7, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 13,8, 12,8, 12,1, 11,8, 17,7, 12,2, 8,6, 6,8, 9,1, 8,3, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 211,9, 217,4, 210,0, 218,0, 216,3, 229,7, 221,8, 232,0, 221,0, 236,0, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,3, 10,1, 10,1, 10,2, 10,1, 10,2, 10,2, 10,7, 10,0, 4., Kapitalindtægter, -0,3, 0,3, 0,5, 0,6, 0,8, 0,3, 0,5, 0,4, 0,2, 0,4, B., Indtægter i alt, 253,5, 259,6, 249,8, 259,4, 262,3, 270,3, 258,0, 266,6, 259,3, 273,5, C., Den offentlige saldo, -10,8, -24,8, -20,5, -16,9, -4,0, 2,1, -8,6, -3,5, -12,6, 3,2, D., Offentligt forbrug, 121,1, 124,3, 125,5, 131,3, 122,0, 125,8, 126,8, 132,0, 124,8, 127,5, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er den første offentliggørelse af hovedreviderede kvartalsvise offentlige finanser for kvartalerne i 1999-2013 samt første og andet kvartal 2014. For kommuner og regioner sker opgørelsen for kvartaler med udgangspunkt i indberettede regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne for første og andet kvartal 2014. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Forskellen mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab dækker over konteringer i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2014., Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2014, 25. september 2014 - Nr. 489, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2014, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18243

      NYT: Lille stigning i ØMU-gæld og offentlig nettogæld

      25. september 2014, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg med 6,6 mia. kr. til 862,4 mia. kr. i andet kvartal 2014, så den udgør 44,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg marginalt med 0,1 mia. kr. i andet kvartal, så den ved udgangen af juni var på 81,3 mia. kr., svarende til 4,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er alene en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Den marginale stigning i nettogælden i andet kvartal skyldes et overskud på den offentlige saldo på næsten 3,2 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 489, ), der blev modsvaret af et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 3,2 mia. kr. Samlet gav disse to forhold en forøgelse af gælden på 0,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 23,3 mia. kr. og udgjorde 1.098,0 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal. Årsagen til ændringen i passiv-beholdningen er en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 18,1 mia. kr. og en stigning som følge af omvurderinger på obligationer mv. på 5,2 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 23,2 mia. kr. i andet kvartal og udgjorde dermed 1.016,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 21,3 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 1,9 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens og blev i 2011 vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I andet kvartal 2014 udgjorde nettogælden 4,2 pct. af BNP., ØMU-gælden steg, Den offentlige ØMU-gæld i pct. af BNP, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, steg med 0,3 procentpoint til , 44,5 , pct. i andet kvartal, svarende til en stigning i ØMU-gælden på 6,6 , mia. kr., Stigningen, skyldes en stigning i kommunernes kortfristede lån. Dermed udgjorde ØMU-g, ælden 862,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2014. I forhold til andet kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 1,4 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi,  , 2012*, 2013*, 2014*,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 827,1, 857,0, 879,0, 850,6, 839,3, 867,8, 882,3, 851,1, 855,8, 862,4, Handelskreditter mv., 1, 115,9, 122,9, 114,5, 142,6, 122,1, 116,0, 110,8, 152,4, 114,9, 121,0, Korrektion for markedsværdi, 109,9, 128,8, 141,6, 130,2, 124,9, 109,1, 103,7, 79,9, 104,0, 114,6, Samlede passiver, , markedsværdi , 1 052,9, 1 108,7, 1 135,1, 1 123,4, 1 086,3, 1 092,9, 1 096,8, 1 083,4, 1 074,7, 1 098,0, Aktiver, markedsværdi, 1 036,0, 1 056,0, 1 058,6, 1 017,8, 1 011,3, 1 034,9, 1 042,6, 1 032,0, 993,5, 1 016,7, Nettogæld (passiver - aktiver), markedsværdi, 16,8, 52,6, 76,5, 105,6, 75,0, 58,1, 54,1, 51,5, 81,2, 81,3,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 44,4, 46,0, 47,2, 45,6, 44,4, 45,9, 46,7, 45,0, 44,2, 44,5, Nettogæld, 0,9, 2,8, 4,1, 5,7, 4,0, 3,1, 2,9, 2,7, 4,2, 4,2, * Foreløbige tal., Det anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NATHO02, ., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 2. kvt. 2014, 25. september 2014 - Nr. 490, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2014, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18239

      NYT: Hver husstand købte energi for 32.500 kr. i 2013

      17. april 2015, I 2013 brugte hver husstand i gennemsnit 32.500 kr. på energi, dvs. opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til opvarmning var 13.200 kr., mens der gik 10.500 kr. til benzin og diesel mv. og 8.800 kr. til el., Hver tiende krone af forbruget går til energi, For de private husholdninger var de samlede udgifter til energi 84,9 mia. kr. i 2013. Heraf var 27,3 mia. kr. afgifter og 16,7 mia. kr. moms. Afgifter og moms udgjorde dermed lidt over halvdelen af husholdningernes samlede energiudgifter. Udgiften til energi udgjorde 9,4 pct. af husholdningernes samlede forbrug i 2013., Energiudgifternes bestanddele,  , 2013*, 2012*,  , Basispris , Avancer , Afgifter, 1, Moms , Markedspris , Markedspris,  , mio. kr., Brancher og husholdninger i alt, 171, 268, 6, 789, 43, 679, 20, 004, 241, 740, 255, 039, Husholdninger, 37, 151, 3, 747, 27, 258, 16, 725, 84, 881, 84, 147, Alle brancher, 134, 117, 3, 042, 16, 421, 3, 279, 156, 860, 170, 892, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 4, 147, 340, 753, 11, 5, 252, 5, 688, Råstofindvinding, 223, 23, 41, 1, 288, 290, Industri, 45, 133, 294, 2, 767, 31, 48, 225, 53, 306, Forsyningsvirksomhed, 23, 997, 290, 515, 37, 24, 839, 24, 631, Bygge og anlæg, 1, 949, 276, 1, 229, 22, 3, 476, 4, 520, Handel og transport mv., 49, 515, 1, 448, 5, 569, 650, 57, 182, 62, 758, Information og kommunikation, 1, 201, 20, 343, 16, 1, 581, 1, 707, Finansiering og forsikring, 385, 13, 290, 153, 841, 916, Ejendomshandel, udlejning af erhv.-ejend., 285, 22, 192, 53, 552, 672, Boliger, 123, 8, 80, 51, 263, 310, Erhvervsservice, 1, 415, 93, 900, 100, 2, 507, 2, 843, Off. adm., undervisning, sundhed, 4, 577, 177, 3, 123, 1, 909, 9, 786, 11, 011, Kultur, fritid og anden service, 1, 165, 38, 620, 246, 2, 069, 2, 239, Anm.: De dansk-opererede skibe, fly og køretøjers energiforbrug i udlandet indgår i branchen , handel og transport mv., * Foreløbige tal, 1, Omfatter CO, 2, -, SO, 2, - og NO, x, -afgifter samt nettoenergiafgiften, idet elproduktionstilskuddet er fratrukket., Erhvervslivets energiudgifter faldt, Branchernes samlede udgifter til energi faldt 8,2 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde 156,9 mia. kr. i 2013. Dermed var branchernes og husholdningernes samlede udgifter til energi 241,7 mia. kr. i 2013. Det svarer til 12,8 pct. af bruttonationalproduktet., Udviklingen i bruttoenergiforbrug præget af bunkring, Det samlede danske bruttoenergiforbrug steg med 22 pct. fra 1993 til 2013, men fraregnes dansk-opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet, faldt bruttoenergiforbruget med 9 pct. Det var især skibsfarten, der bidrog til bunkringen. , Bruttoenergiforbrug fordelt på brancher og husholdninger,  , 1993, 2013*, Fordeling, i 2013, Ændring, 1993, til 2013,  , PJ, 1, pct., Brancher og husholdninger i alt, 982, 1, 199, 100, 22,0, Husholdninger, 346, 328, 27, -5,3, Alle brancher, 636, 871, 73, 36,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 53, 39, 3, -25,3, Råstofindvinding, 23, 31, 3, 32,5, Industri, 166, 124, 10, -25,1, Forsyningsvirksomhed, 10, 13, 1, 32,8, Bygge og anlæg, 14, 18, 1, 28,8, Handel og transport mv., 292, 566, 47, 93,5, Information og kommunikation, 6, 10, 1, 63,8, Finansiering og forsikring, 4, 3, 0, -10,0, Ejendomshandel, udlejning af erhv.-ejend., 2, 2, 0, 26,6, Boliger, 2, 1, 0, -41,8, Erhvervsservice, 10, 13, 1, 33,7, Off. adm., undervisning, sundhed, 47, 40, 3, -13,9, Kultur, fritid og anden service, 8, 10, 1, 21,5, Brancher og husholdninger,  ,  ,  ,  , ekskl. bunkring, 827, 753, 63, -8,9, Anm.: De dansk-opererede skibe, fly og køretøjers energiforbrug i udlandet indgår i branchen handel og transport mv., * Forløbige tal., 1, Petajoule = 10, 15, joule., Danmarks produktion af primær energi på niveau med forbruget, Siden 1998 har Danmark produceret mere primær energi, end bruttoenergiforbruget (eksklusive bunkring i udlandet) har udgjort. Overskuddet har dog været faldende siden 2005. Produktionen af primær energi var således i 2013 på niveau med bruttoenergiforbruget (bunkring i udlandet fraregnet). Faldet i produktionen af primær energi skyldes en mindre produktion af naturgas og råolie, mens produktionen af vedvarende energi steg. , Produktion af vedvarende energi sikrer selvforsyningen, Produktionen af vedvarende energi er steget 161 pct. siden 1993 og udgjorde i 2013 145 petajoule. Produktionen af vedvarende energi udgjorde dermed 19,1 pct. af den samlede produktion af primær energi. I 1993 var andelen 9,5 pct. Uden produktionen af vedvarende energi ville Danmark have været nettoimportør af energi siden 2011. , Energiregnskab for Danmark 2013, 17. april 2015 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18834

      NYT: Fald i både ØMU-gæld og offentlig nettogæld

      25. september 2015, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 24,3 mia. kr. til 835,5 mia. kr. i andet kvartal 2015, så den udgør 42,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld faldt med 50,0 mia. kr. i andet kvartal, så den ved udgangen af juni var på 71,8 mia. kr., svarende til 3,6 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Faldet i nettogælden i andet kvartal skyldes hovedsageligt et fald i markedsværdien af statsobligationerne som følge af omvurderinger. Samlet set var der gevinster som følge af kursændringer på obligationer m.m. på 57,1 mia. kr. Et underskud på den offentlige saldo på 7,1 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:462, ) resulterer i et samlet fald i nettogælden på de nævnte 50,0 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 115,6 mia. kr. og udgjorde 1.087,3 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes i høj grad kursfald på statsobligationerne. Den samlede effekt af kursfaldene mv. var på 56,9 mia. kr. Sammenholdt med et fald som følge af finansielle transaktioner på 58,8 mia. kr. blev den samlede ændring af passivbeholdningen dermed 115,6 mia. kr., Aktivbeholdningen faldt med 65,6 mia. kr. i andet kvartal og udgjorde dermed 1.015,5 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes et fald som følge af finansielle transaktioner på 65,8 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 0,2 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,2 procentpoint til , 42,3 , pct. af BNP i andet kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 24,3 , mia. kr., , skyldes et fald, i statsgælden. ØMU-gælden udgjorde 835,5, mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2015. I forhold til andet kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 2,3 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2013, 2014, 2015,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 838,9, 867,2, 881,3, 849,7, 852,9, 857,9, 891,0, 866,8, 859,8, 835,5, Handelskreditter mv., 1, 121,8, 115,6, 110,1, 151,1, 114,3, 120,8, 116,2, 155,7, 156,3, 117,3, Korrektion for markedsværdi, 148,3, 130,5, 123,2, 92,7, 104,1, 114,9, 138,2, 142,6, 186,6, 134,5, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 109,0, 1, 113,3, 1, 114,6, 1, 093,5, 1, 071,3, 1, 093,6, 1, 145,4, 1, 165,1, 1, 203,0, 1, 087,3, Aktiver, markedsværdi, 1, 014,2, 1, 035,3, 1, 041,4, 1, 029,4, 1, 000,5, 1, 031,1, 1, 079,4, 1, 095,4, 1, 081,1, 1, 015,5, Nettogæld (passiver- aktiver),,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi, 94,7, 77,9, 73,1, 64,1, 70,8, 62,6, 66,0, 69,7, 121,8, 71,8,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,4, 44,6, 46,4, 45,1, 43,5, 42,3, Nettogæld, 5,0, 4,1, 3,9, 3,4, 3,7, 3,3, 3,4, 3,6, 6,2, 3,6, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 2. kvt. 2015, 25. september 2015 - Nr. 463, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19524

      NYT: Overskud på de offentlige finanser

      25. marts 2015, Overskuddet på de offentlige finanser i fjerde kvartal 2014 er opgjort til 9 mia. kr. Det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 23 mia. kr. som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen. I fjerde kvartal 2013 var der et underskud på 4 mia. kr., hvoraf det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 14 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster ville resultatet have været et underskud på 18 mia. kr. i fjerde kvartal 2013 og 14 mia. kr. i fjerde kvartal 2014., Stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug var på 133 mia. kr. i fjerde kvartal 2014. Det er en stigning på 4 mia. kr. eller 4 pct. i forhold til det foregående kvartal, som især skyldes flere udgifter til køb af varer og tjenester. I forhold til samme kvartal i 2013 steg det offentlige forbrug med 2 mia. kr. (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger)., Større provenu fra skatter og afgifter end året før, Det samlede provenu fra skatter og afgifter var 251 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er en stigning på 20 mia. kr. i forhold til samme kvartal året før. Stigningen skyldes større provenu fra personlige indkomstskatter på 11 mia. kr. samt 9 mia. kr. større provenu fra pensionsafkastskatten. I forhold til sidste offentliggørelse er pensionsafkastskatten i 2014 nedjusteret med 1 mia. kr. i hvert kvartal som følge af ny information om årets resultat. Skønnet for pensionsafkastskatten påvirkes af udviklingen på de finansielle markeder og er derfor behæftet med usikkerhed., Stigning i de offentlige investeringer, Der var offentlige investeringer for 22 mia. kr. i fjerde kvartal, og det er 3 mia. kr. mere end tredje kvartal. Til sammenligning udgjorde de offentlige investeringer 18 mia. kr. i fjerde kvartal 2013., Større udgifter til folkepensioner, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgjorde 86 mia. kr. i fjerde kvartal. Sammenlignet med fjerde kvartal 2013 var der en stigning i udgifterne på 2 mia. kr. Stigningen skyldes primært større udgifter til folkepension som følge af en generel stigning i satsen., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2013*, 2014*,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 258,3, 253,0, 249,3, 256,7, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 91,3, 86,4, 84,1, 86,0, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,9, 14,7, 13,1, 13,4, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 149,1, 152,0, 152,1, 157,3, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 16,9, 20,3, 20,2, 24,0, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 14,9, 18,2, 18,1, 22,0, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 2,0, 2,1, 2,1, 2,0, A., Udgifter i alt, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 275,2, 273,3, 269,5, 280,7, 3., Driftsindtægter, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 270,5, 282,2, 278,5, 289,2, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,9, 19,4, 18,6, 18,9, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 10,8, 9,8, 9,2, 9,0, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 231,1, 243,6, 241,4, 251,5, 3.4, Løbende overførsler, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 9,7, 9,4, 9,4, 9,9, 4., Kapitalindtægter, 2, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,5, 0,5, 0,5, 0,6, B., Indtægter i alt, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 271,1, 282,7, 279,1, 289,9, C., Den offentlige saldo, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -4,1, 9,4, 9,5, 9,2, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,6, 127,2, 128,3, 133,4, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af fjerde kvartal 2014, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for fjerde kvartal 2014. Derudover er første, andet og tredje kvartal revideret. Opgørelsen sker for kommuner og regioner med udgangspunkt i de indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for året fra bogføringssystemerne. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet. Der er en forskel mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke er foretaget i løbet af året, men først er konteret i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Ved opgørelsen af fjerde kvartal erstattes det skønnede bidrag fra supplementsperioden til de enkelte kvartaler med bidrag fra den reelle, men foreløbige supplementsperiode. Der må således tages forbehold for eventuelle senere korrektioner og rettelser i bidraget fra supplementsperioden, når den endelige afslutning af regnskaberne har fundet sted., Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, 25. marts 2015 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18963
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation