Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1101 - 1110 af 4255

    NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

    24. juni 2025, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52884

    NYT: Produktivitetsfremgang i omskiftelig periode

    23. december 2024, I perioden 2020-2023 steg byerhvervenes arbejdsproduktivitet med gennemsnitligt 1,3 pct. pr. år på trods af udfordringer med COVID-19, energikrise og historisk høje priser. Et stigende uddannelsesniveau for arbejdsstyrken kan forklare 0,3 procentpoint af stigningen, mens en øget kapitalintensitet (et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime) bidrager med 0,2 procentpoint af stigningen. Lidt over halvdelen (0,8 procentpoint) af væksten i arbejdsproduktiviteten forklares ved en stigning i totalfaktorproduktiviteten (TFP), altså, at kapital og arbejdskraft udnyttes bedre i den måde processer tilrettelægges på, og tekniske fremskridt bliver nyttiggjort på. I denne version er der, udover normale opdateringer, også indarbejdet hovedreviderede nationalregnskabstal tilbage til 1966., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Højere produktivitetsvækst i 2020-2023 end tidligere kriseperioder, Stigningen i arbejdsproduktiviteten i perioden med COVID-19 samt energikrisen ligger højere end produktivitetsudviklingen i lavvækstperioderne 2001-2003 (it-boblen) og 2008-2011 (finanskrisen). I kriseperioder ses meget ofte, at bidraget fra TFP er negativt, bl.a. som følge af at bruttoværditilvæksten (BVT) falder hurtigere, end virksomhederne kan nå at tilpasse deres anvendelse af fx arbejdskraft. Dette har ikke været tilfældet under COVID-19, hvor TFP forklarer en betydelig del af produktivitetsvæksten. Dette kan skyldes virksomhedernes hurtige tilpasning af antal arbejdstimer til ændringerne., Bidrag til arbejdsproduktivitet i de danske byerhverv,  , 2001, 2004, 2008, 2012, 2020,  , -2003, -2007, -2011, -2019, -2023*,  , gennemsnitlig årlig stigning i pct., Arbejdsproduktivitet, 1, 0,9, 1,9, 0,8, 1,8, 1,3, Kapitalintensitet, 2, 0,9, 0,5, 0,8, 0,4, 0,2, It-kapitalintensitet, 3, 0,3, 0,3, 0,3, 0,2, 0,2, Anden kapitalintensitet, 0,5, 0,2, 0,5, 0,2, 0,1, Uddannelsesniveau, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , -0,2, 1,2, -0,3, 1,1, 0,8, *Foreløbige tal. , 1, Real bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime. , 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime. , 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Revisioner siden sidste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse , Lille fald i byerhvervenes produktivitet i 2022, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2024:30), er den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i byerhvervene i perioden 2020-2022 ikke blevet revideret - den er  fortsat på 0,9 pct. for de markedsmæssige byerhverv. Den uændrede produktivitetsudvikling skyldes en nedadgående revision af væksten i BVT fra 3,7 pct. til 3,4 pct. samtidig med, at væksten i arbejdstimerne er blevet revideret ned fra 2,7 pct. til 2,5 pct. Med denne offentliggørelse af , Produktivitetsudviklingen, indarbejdes der endelige tal for 2020, mens tallene for 2021 til 2023 stadig er foreløbige. Som følge af hovedrevision af nationalregnskabet er der derudover foretaget revisioner af tallene tilbage til 1966. Læs mere under særlige forhold ved denne offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, I denne offentliggørelse er der foruden den sædvanlige revision af de seneste år, også indarbejdet hovedreviderede nationalregnskabstal tilbage til 1966. Dette har kun medført mindre ændringer i produktivitetsudviklingen for de historiske år. Fx er den gennemsnitlige årlige arbejdsproduktivitet i byerhvervene for perioden 2000 til 2019 revideret med under 0,1 procentpoint. Revisioner i bidragene til produktivitetsudviklingen er ligeledes små. Hovedrevisionen er udarbejdet for at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, HERP). Ved hovedrevisionen er der implementeret nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Læs mere om hovedrevisionen på , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Estimerede tal for uddannelsesniveau, Fra og med denne offentliggørelse er der anvendt estimerede tal for uddannelsesniveauet for det seneste år (2023). Dermed kan produktivitetstallene offentliggøres hurtigere. De estimerede tal påvirker ikke usikkerheden på de beregnede produktivitetstal nævneværdigt., Produktivitetsudviklingen 2023, 23. december 2024 - Nr. 381, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2025, Alle udgivelser i serien: Produktivitetsudviklingen, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203 fra 30. juni 2025, ). Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en , kvalitetsvurdering, , som beskriver usikkerheden og kvalite­ten af produktivitetstallene på forskellige brancher., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50588

    NYT: Store regionale forskelle i den økonomiske vækst

    27. oktober 2025, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,8 pct. i 2024, når der korrigeres for prisudvikling. Hovedstaden var dermed den af landets fem regioner, der havde den højeste vækst. Også i Region Sjælland var der fremgang med en vækst i BNP på 3,8 pct. Vest for Storebælt var væksten mere afdæmpet med vækstrater på mellem 0,8 og 1,5 pct. Ser man på væksten de seneste tre år, så adskiller Danmark øst for Storebælt sig markant fra det øvrige Danmark, idet der her har været økonomisk fremgang i både 2022, 2023 og 2024. Dette er ikke tilfældet for det øvrige Danmark, hvor væksten har været lav eller negativ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Hovedstadens og Sjællands vækst drevet af industri, Det var overvejende væksten i branchen , industri, , der drev den økonomisk vækst i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. I 2024 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 26,2 pct. i Region Hovedstaden. I Region Sjælland var væksten 19,6 pct. Den forholdsvis svage vækst i Danmark vest for Storebælt i årene 2022-2024 er bredt funderet på brancher., Lav vækst i beskæftigelsen i alle regioner, Beskæftigelsesudviklingen er mere jævnt fordelt på tværs af regioner, end BNP-væksten er. I alle landets regioner var der en beskæftigelsesfremgang på under 1 pct. i 2024. Den højeste vækst var i Region Nordjylland, hvor antallet af beskæftigede personer på arbejdsstedet steg med 0,9 pct. Den laveste vækst var i Region Midtjylland, hvor beskæftigelsen steg med 0,4 pct. , Større stigning i disponibel indkomst i vest end i øst, Hvis man ser på indkomsterne, som i modsætning til BNP er opgjort efter bopælsregion, så er husholdningernes gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 steget mere vest for Storebælt end øst for Storebælt. I Region Nordjylland og Region Syddanmark er den gennemsnitlige disponible indkomst steget med 8.500 kr. I Region Midtjylland er indkomsten steget med 7.600 kr. I Region Hovedstaden og i Region Sjælland er indkomsten steget med hhv. 6.500 og 6.000 kr. På trods af den større fremgang vest for Storebælt, så er den gennemsnitlige disponible indkomst stadig højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige indkomst 241.700 kr. i 2024. Dette er 16.600 kr. højere end for landet som helhed. Den laveste gennemsnitlige disponible indkomst er i Region Syddanmark, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst udgjorde 213.900 kr. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2024, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2024. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021-2024 juni-version, , som blev offentliggjort 30. juni 2025, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2022 samt foreløbige opgørelser for 2023 og 2024., Regionalfordelt nationalregnskab 2024, 27. oktober 2025 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49917

    NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

    12. december 2018, De samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2017 lå på 32,8 mia. kr. Det var en stigning på 0,9 pct. i forhold til 2016. Af de samlede udgifter gik 23,6 mia. kr. til , affalds- og spildevandshåndtering, , hvilket er 72 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter. Udgifterne til beskyttelse af , biodiversitet og landskab, lå på 4,2 mia. kr. og udgjorde 13 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2017. Udgifterne til biodiversitet og landskab gik blandt andet til , forvaltning af beskyttede naturområder, indsatser for sammenhængende natur, og til , kystbeskyttelse, . De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 4,9 mia. kr. og udgjorde 15 pct. af de samlede udgifter. Disse udgifter gik blandt andet til aktiviteter inden for beskyttelse af, grundvand og overfladevand,, bekæmpelses af, luftforurening,, samt til , administration af offentlig miljøbeskyttelse, ., Færre investeringer siden 2014, De offentlige investeringer i miljøbeskyttelse udgjorde omtrent 9 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 27 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse. Det er et fald på 5 pct. fra 2016 til 2017 og 11 pct. fra 2015 til 2017. Faldet kommer efter en stigning fra 2013 til 2015., Investeringerne i affald og spildevand dominerer, I perioden 2013-2017 tegnede affalds- og spildevandshåndteringsvirksomhederne sig for 90 pct. af den offentlige sektors samlede investeringer i miljøbeskyttelse. Affald- og spildevands samlede andel af investeringerne dækker over, at investeringerne i affald er steget siden 2013, mens investeringerne i spildevand er på niveau med 2013. Fra 2016 til 2017 steg investeringerne på affaldsområdet med 22 pct., mens investeringerne på spildevandsområdet faldt med 10 pct. i samme periode. Investeringerne på spildevandsområdet fylder dog stadig mest i de samlede miljøbeskyttelsesinvesteringer. , Klimatilpasning, Siden 2013 har kommunerne lavet spildevandsplaner for at fremtidssikre sig imod oversvømmelser ved hjælp af blandt andet skybrudssikring og lokal afledning af regnvand. Disse planer realiseres i form af såkaldte 'klimainvesteringer' finansieret af de kommunale spildevandsvirksomheder, med kommunerne som bidragydere. Kommunernes bidrag til klimainvesteringerne udgjorde i 2017 ca. 2 pct. af de samlede investeringer på spildevandsområdet., Revision, De offentlige miljøbeskyttelsesudgifter er i forbindelse med denne offentliggørelse revideret for årene 2013-2016. De offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer er opjusterede for 2013-2016, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:454, , og kommunernes administrationsudgifter til miljøbeskyttelse er blevet revideret i årene 2013-2016, så der tages højde for nylige ændringer i bogføringspraksis. , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2016 og 2017, 12. december 2018 - Nr. 475, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2019, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28212

    NYT: Byerhvervenes produktivitet stiger fortsat

    18. februar 2022, Byerhvervenes arbejdsproduktivitet steg i 2020 med 1,6 pct., fordi faldet i arbejdstimerne på 3,4 pct. var større end faldet i bruttoværditilvæksten (BVT) på 1,9 pct. Når væksten i arbejdsproduktiviteten på 1,6 pct. opdeles i bidrag er det primært stigningen i kapitalintensiteten, som bidrager til væksten. Bidraget fra kapitalintensiteten er 1,7 procentpoint, hvoraf de 0,4 procentpoint kan henføres til it. Et stigende uddannelsesniveau kan forklare 0,3 procentpoint af væksten i arbejdsproduktiviteten, mens totalfaktorproduktiviteten bidrager negativt med 0,4 procentpoint. Opgørelsen af arbejdsproduktiviteten for 2020 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere nederst under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Baggrund for væksten i arbejdsproduktiviteten, Arbejdsproduktiviteten, er defineret som real bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. Væksten i arbejdsproduktiviteten kan opdeles på tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime (kapitalintensitet) samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de bidrag, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt., Produktivitetsudviklingen i 2020 ift. foregående konjunkturperioder, Perioden 2001-2020 er opdelt i fire konjunkturperioder samt året 2020. Normalt anbefales det ikke, at se på produktivitetsudviklingen i enkelte år, men derimod at vurdere denne over en længere periode. Imidlertid er året 2020 så specielt, at det ikke naturligt hører med til konjunkturperioden 2012-2019, hvor især sidste halvdel af perioden var præget af pæne BNP-vækstrater. Her skal det selvfølgelig bemærkes, at den økonomiske vækst i 2020, på trods af den gunstige udvikling i arbejdsproduktiviteten, var på minus 2,1 pct., Stigningen i arbejdsproduktiviteten i 2020 ligger på niveau med stigningerne i højvækstperioderne 2004-2007 og 2012-2019. Bidragene til udviklingen i arbejdsproduktiviteten i 2020 ligner bidragene i lavvækstperioderne 2001-2003 og 2008-2011, idet stigningen i arbejdsproduktivitet forklares ved et stort bidrag fra kapitalintensitet og et negativt bidrag fra totalfaktorproduktivitet. , Industriens produktivitetsvækst høj ift. nabolande, Industrien, der i Danmark udgør omkring en fjerdedel af byerhvervenes BVT, oplevede en gennemsnitlig stigning i arbejdsproduktiviteten på 4,2 pct. pr. år i perioden 2012-2020. Set over samme periode for en række udvalgte lande havde Storbritanniens industri den næsthøjeste produktivitetsstigning, med 2,2 pct. om året. Den tyske industris produktivitet, med en stigning på gennemsnitligt 0,3 pct. om året, oplevede den laveste stigning blandt den udvalgte gruppe af lande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, , , np23, og , OECD, Bidragene til industriens arbejdsproduktivitet, Bidragene til væksten i arbejdsproduktiviteten i Danmarks industri fremgår af nedenstående tabel., Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks industri,  , 2001-, 2003, 2004-, 2007, 2008-, 2011, 2012-, 2019*, 2020, *,  , gennemsnitlig årlig stigning, Arbejdsproduktivitet, 2,0, 3,5, 3,9, 4,2, 4,4, Kapitalintensitet, 1,9, 1,2, 2,1, 1,0, 3,0, It-kapitalintensitet, 0,3, 0,2, 0,3, 0,2, 0,4, Anden kapitalintensitet, 1,6, 1,0, 1,8, 0,8, 2,7, Uddannelsesniveau, 0,2, 0,1, 0,4, 0,2, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , -0,1, 2,1, 1,4, 2,9, 1,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Usikkerheden er større på grund af COVID-19, Produktivitetsberegningerne er baseret på opgørelsen af det danske nationalregnskab, som er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien, se fx , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:250, fra 30. juni 2021., Produktivitetsudviklingen 2020, 18. februar 2022 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Produktivitetsudviklingen, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203 fra 30. juni 2025, ). Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en , kvalitetsvurdering, , som beskriver usikkerheden og kvalite­ten af produktivitetstallene på forskellige brancher., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36300

    NYT: Vi betaler mindre i grønne afgifter

    26. juni 2020, Provenuet af de grønne afgifter faldt med 6 pct. fra 81 mia. kr. i 2018 til 76 mia. kr. i 2019. De 76 mia. kr. udgjorde omtrent 7 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter i 2019. Dette er den laveste andel siden statistikken for de grønne afgifters begyndelse i 1995. De grønne afgifters andel af det samlede skatte- og afgiftsprovenu er siden 2009 faldet med to procentpoint fra 9 til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, og , skat, ., Grønne afgifter regulerer adfærd og skaber provenu, De grønne afgifter tjener flere formål. På den ene side kan de virke adfærdsregulerende og dermed bidrage til at begrænse miljøskadeligt forbrug. På den anden side er de en indtægtskilde for staten og kan i denne egenskab være med til at finansiere forskellige støtteordninger til gavn for miljøet., Husholdningerne betalte mere end erhvervene i grønne afgifter, Husholdningerne betalte i alt 44 mia. kr. i grønne afgifter i 2019, hvilket svarer til 58 pct. af de samlede grønne afgifter. Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.300 kr. i grønne afgifter i 2019. Afgifter på energi, som dækker blandt andet el- og benzinafgift, var på 9.000 kr. i gennemsnit pr. husholdning, mens afgifter på transport (primært registrerings- og vægtafgifter) var på 6.500 kr. i gennemsnit pr. husholdning. Ressource- og forureningsafgifter udgjorde kun en beskeden del af de grønne afgifter., Resten af de grønne afgifter, 32,4 mia. kr. i 2019 (svarende til 42 pct.), blev betalt af erhvervene. Handels- og transportbranchen stod for størstedelen af erhvervenes grønne afgifter, med 10,4 mia. kr. i 2019, omtrent lige fordelt mellem transport- og energiafgifter. Brancherne erhvervsservice og finansiering og forsikring betalte også en stor del af erhvervenes grønne afgifter, hvilket blandt andet skyldes betaling af registreringsafgifter for leasing- og udlejningskøretøjer. For alle andre brancher stod energiafgifterne for den største del af de grønne afgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Havvind førte an i støtten til vedvarende energi, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser steg med ca. 7 pct. fra 6,5 mia. kr. til 6,9 mia. kr. i 2019. Stigningen skyldes i stor udstrækning subsidier til havvind, som voksede på grund af idriftsættelse af Horns Rev 3 samt lavere elpriser. De lavere elpriser udløste subsidier til havvind på grund af en fastprisaftale med staten. Der blev endvidere givet flere subsidier til landvind og solceller. Til trods for stigningen i støtten til vedvarende energi og energieffektiviseringer faldt den samlede miljøstøtte med 0,5 pct. i 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, ., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2018 og 2019, 26. juni 2020 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2020, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38676

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation