Forside

Søgeresultat

Viser resultat 501 - 510 af 4136

NYT: Gunstig prisudvikling i jordbruget fortsætter

29. november 2017, Jordbrugets bytteforhold fortsætter med at stige. Det er fjerde kvartal i træk, at bytteforholdet forbedres, og det nærmer sig nu niveauet for 2010. Stigningen var på 2 procentpoint fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 8,6 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på mælk. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 10,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,5 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt en 40,9 pct. stor prisstigning på mælk, som trækker de samlede salgspriser op. Dermed nærmer prisen på mælk sig niveauet for 2014, som var det højeste siden 1990., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er, trods stigning, stadig forringet med 3 pct. i forhold til 2010. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er steget 15 pct. i forhold til 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer er 18 pct. over 2010., Højere priser på vegetabilske produkter, I forhold til andet kvartal 2017 er salgsprisindekset steget med 1,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg med 3,6 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 1,3 pct. Stigningen på de vegetabilske produkter skyldes primært sæsonvariationen fra andet til tredje kvartal, der typisk betyder en stigning fra andet til tredje kvartal. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælkepriser, der steg med 5,9 pct. i forhold til kvartalet før., Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 1,5 pct. fra tredje kvartal 2016 til tredje kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på investeringsgoder steg 4 pct. Fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 0,1 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 1,6 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2017, 3. kvt. , 2017, 3. kvt. 16 , - 3. kvt. 17, 2. kvt. 17, - 3. kvt. 17, , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 97, 8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 113, 115, 10,3, 1,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 111, 115, 5,9, 3,6, Heraf, , , , Korn, 116, 114, 114, 11,7, -0,2, Raps , 27, 126, 120, 2,6, -5,2, Grøntsager og prydplanter, 72, 105, 103, -6,1, -2,1, Animalske salgsprodukter, 715, 113, 114, 12,8, 1,3, Heraf, , , , Kvæg , 42, 120, 126, 8,2, 4,8, Svin , 340, 125, 120, 3,6, -3,7, Fjerkræ , 25, 110, 111, -1,5, 1,2, Mælk , 213, 113, 119, 40,9, 5,9, Æg , 11, 97, 97, -3,1, 0,1, Pelsskind , 81, 81, 73, 2,1, -9,6, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 118, 1,5, 0,1, Forbrug i produktionen, 807, 118, 117, 0,9, -0,3, Heraf, , , , Energi , 70, 108, 108, 4,7, -0,6, Gødningsstoffer , 35, 106, 94, 6,3, -11,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 195, -0,6, -0,6, Foderstoffer, 300, 112, 112, -1,6, -0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 114, 114, 0,8, 0,1, Investeringsgoder, 193, 119, 121, 4,0, 1,4, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2017, 29. november 2017 - Nr. 462, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24603

NYT: Fortsat stigning i jordbrugets investeringer i 2020

27. oktober 2021, Jordbrugets investeringer steg med 1,0 mia. kr. i 2020 til 7,8 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan især henføres til investeringer i bygninger, men også investeringer i maskiner og inventar var på et lidt højere niveau end i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i svinestalde, Investeringer i svinestalde steg med 78 pct. til 770 mio. kr. i løbende priser i 2020. Det er det næsthøjeste niveau siden 2010 kun overgået af 2012, der økonomisk også var et godt år for bedrifter med svin, se fx , www.statistikbanken.dk/lpris10, for afregningspriser for slagtesvin. Investeringsaktiviteten kan også ses i sammenhæng med, at der har været tilskudspuljer til svinestalde med den hensigt, at flere smågrise bliver opfedet i Danmark. Investeringer i kvægstalde og andre driftsbygninger (til bl.a. fjerkræ, maskiner, væksthuse, kornopbevaring mv.) steg også., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2015, 2019, 2020, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 920, 1, 775, 2, 581, Kvægstalde, 798, 807, 486, 611, Svinestalde, 670, 473, 432, 770, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 639, 858, 1, 200, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 612, 5, 077, 5, 302, Plantager og grundforbedringer, 142, 205, 169, 175, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 737, 6, 768, 7, 757, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 920, 1, 760, 2, 579, Kvægstalde, 848, 807, 481, 610, Svinestalde, 712, 473, 428, 770, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 639, 851, 1, 199, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 612, 4, 835, 5, 002, Plantager og grundforbedringer, 174, 205, 173, 175, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Både på grund af større investeringer og mindre afskrivninger nærmede nettoinvesteringerne sig en ligevægt i 2020., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2015, 2019, 2020, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Afskrivninger, 9, 976, 10, 381, 9, 308, 8, 742, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 643, -2, 286, -683, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb, 2, Jordbrugets investeringer 2020, 27. oktober 2021 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34710

NYT: Landmænd vælger rentetilpasningslån

17. november 2017, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2016 er opgjort til 353 mia. kr. Gælden er dermed steget med 2,9 pct. i forhold til 2015. Indtjeningen i jordbruget steg fra 2015 til 2016, alligevel steg jordbrugets gæld. I 2016 var bruttoproduktionen på 74 mia. kr. ligesom i 2015. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør, at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Rentetilpasningslån hos realkreditinstitutterne udgør 42 pct. af jordbrugets samlede gæld., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2016 i gennemsnit 2,29 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,14 procentpoint lavere end i 2015. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2016 opgjort til 8,1 mia. kr. mod 8,3 mia. kr. i 2015, et fald på 2,8 pct. Renteudgifterne er mere end halveret siden højdepunktet i 2008 på 16,8 mia. kr. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 2,9 pct. i forhold til 2015., Gæld konverteres til rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har i 2016 afviklet for 10,1 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 13,6 mia. kr. rentetilpasningslån. I forhold til 2015 steg den samlede realkreditgæld med 2,2 pct. og pengeinstitutgælden med 3,5 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, 8, 086, Låneomkostninger, 372, 365, 422, 393, 323, Realkredit, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, 3, 973, Pengeinstitut, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, 3, 306, Andet, 516, 483, 567, 451, 484, Realiseret tab ved swap mv., 1, 035, 819, 701, 987, 412, Gæld i alt ultimo, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, 353, 077, Realkreditinstitut, 1, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, 254, 803, Alm. Realkreditlån, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, 30, 412, Rentetilpasningslån, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, 151, 209, Euro-lån, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, 73, 181, Pengeinstitut, 2, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, 68, 844, Lån i danske kroner, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, 56, 461, Lån i udenlandsk valuta, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, 8, 870, Anden gæld, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, 29, 430, , pct., Gennemsnitlig rente og bidrag, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, 2,29, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, 72,7, Gæld i alt, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, 99,4, Realkreditlån, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, 97,5, Pengeinstitut, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, 98,8, Anden gæld, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 121,9, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2016, 17. november 2017 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25271

NYT: Fortsat negative nettoinvesteringer i jordbruget

17. november 2017, I 2016 var investeringerne i jordbruget for ottende år i træk lavere end afskrivningerne - og endnu lavere end i 2015. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget steg i 2016, som beskrevet i , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, . I 2016 faldt investeringerne for tredje år i træk efter stigningen i 2013, og er nu på det laveste niveau siden finanskrisen. De samlede investeringer faldt med 0,5 mia. kr. i forhold til 2015 i løbende priser, hvilket er et fald på 7 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 4 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2016 under det halve af niveauet i 2008., Afskrivningerne var 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne, Faldet i investeringer i 2016 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for ottende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2016 er opgjort til minus 2,7 mia. kr., som er marginalt lavere end sidste år, hvor de lå på minus 2,6 mia. kr. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De fortsatte negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet. Afskrivningerne i 2016 var således 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Stigning i investeringer i svinestalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 193 mio. kr. eller 7 pct. i forhold til 2015. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i hhv. svinestalde med 29 pct. svarende til 137 mio. kr. og en stigning i andre stalde med 29 pct., svarende til 89 mio. kr. i forhold til året før. Den nye dyrevelfærdslov, der har været gældende fra 2015, indebærer, at søer skal gå fri det meste af tiden. Det har betydet, at landmændene har måttet investere i svinestaldene, for at kunne leve op til kravene. , Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2016 er de samlede afskrivninger beregnet til 9,9 mia. kr., hvilket er på niveau med årene helt tilbage til før finanskrisen. Afskrivningerne fordelte sig med 63 pct. på maskiner og inventar og 37 pct. på driftsbygninger., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, Afskrivninger i alt, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, Nettoinvesteringer i alt, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 077, -1, 947, -2, 643, -2, 691, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, Afskrivninger, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, 3, 680, Nettoinvesteringer, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, -954, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, Afskrivninger, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 210, 6, 087, 6, 300, 6, 228, Nettoinvesteringer, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -448, -1, 570, -1, 688, -1, 967, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Jordbrugets investeringer 2016, 17. november 2017 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25269

NYT: Jordbrugets gæld reduceret med 6 mia. kr.

23. oktober 2014, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2013 er opgjort til 346 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 1,8 pct. i forhold til 2012. Det høje gældsniveau for jordbruget kan ses i forhold til jordbrugets samlede bruttoproduktion, som i 2013 var på 81,8 mia. kr. Dermed var jordbrugets gæld mere end fire gange så stor som den årlige bruttoproduktion. Renten er dog historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden, hvorfor de også har været i stand til at betale den ned., Markant fald i renteudgifter, Jordbrugets renteudgifter er for 2013 opgjort til 9,2 mia. kr. mod 11,0 mia. kr. i 2012, et fald på 16,3 pct. Faldet i renteudgifterne skyldes fortrinsvis et lavere renteniveau end i 2012. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 25,3 pct. i forhold til 2012., Jordbruget betalte i 2013 i gennemsnit 2,7 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,5 procentpoint lavere end i 2012. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Renteudgifterne i 2008 var 16,8 mia. kr., mens de i 2009 var 15,9 mia. kr. Herefter var der et stort fald i renteudgifter til det nuværende, niveau på 9,2 mia. kr., eller et fald svarende til 45 pct. i forhold til 2008. , Mindre realkreditgæld, Den samlede gæld faldt med 1,8 pct. i forhold til 2012. Det dækker over et fald på 2,5 pct. på realkreditgælden og et fald på 2,0 pct. på pengeinstitutgælden. Jordbruget har afviklet for 18,1 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 16,5 mia. kr. rentetilpasningslån, og afviklet 4,7 mia. kr. fastforrentede realkreditlån. Pengeinstitutgældens fald skyldes et fald på 18,7 pct. eller 2,8 mia. kr. i lån i udenlandsk valuta., Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 15, 918, 11, 129, 11, 382, 10, 984, 9, 195, Låneomkostninger, 621, 447, 332, 372, 365, Realkredit, 11, 000, 6, 750, 6, 863, 6, 111, 4, 566, Pengeinstitut, 3, 816, 3, 532, 3, 734, 3, 985, 3, 782, Andet, 481, 400, 453, 516, 483, Realiseret tab ved swap mv., -146, 3, 177, 1, 875, 1, 035, 819, Gæld i alt ultimo, 343, 892, 355, 109, 347, 930, 352, 195, 345, 797, Realkreditinstitut, 253, 645, 261, 324, 253, 668, 257, 919, 251, 577, Alm. Realkreditlån, 39, 902, 33, 767, 31, 728, 31, 055, 26, 401, Rentetilpasningslån, 63, 719, 61, 895, 71, 002, 86, 118, 102, 574, Euro-lån, 150, 023, 165, 662, 150, 939, 140, 746, 122, 603, Pengeinstitut, 1, 67, 340, 69, 646, 69, 591, 68, 164, 66, 800, Lån i danske kroner, 36, 934, 38, 975, 45, 200, 48, 012, 50, 969, Lån i udenlandsk valuta, 30, 407, 30, 670, 19, 532, 14, 752, 11, 996, Anden gæld, 22, 907, 24, 139, 24, 671, 26, 112, 27, 420, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 4,63, 3,13, 3,27, 3,12, 2,66, Indeks, absolut, 2010 = 100, Renteudgifter, 143,0, 100,0, 102,3, 98,7, 82,6, Gæld i alt, 96,8, 100,0, 98,0, 99,2, 97,4, Realkreditlån, 97,1, 100,0, 97,1, 98,7, 96,3, Pengeinstitut, 96,7, 100,0, 99,9, 97,9, 95,9, Anden gæld, 94,9, 100,0, 102,2, 108,2, 113,6, 1, Fra 2011 indgår markedsværdien for swaps-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 536, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19738

NYT: Mindre energiforbrug i gartnerier trak resultatet op

23. september 2015, Driftsresultatet i de danske væksthusgartnerier, både med potteplanter og væksthusgrøntsager, steg fra 2013 til 2014. Forbedringen hænger sammen med et fald i energiomkostningerne. Således faldt de samlede energiomkostninger i potteplantegartnerierne med 137.000 kr. til 1.125.000 kr. på trods af et større væksthusareal. Faldet skyldes først og fremmest lavere energiforbrug., Udetemperatur og energibesparelser sænker energiforbruget, Det lavere energiforbrug hænger sammen med højere udetemperatur, idet årets gennemsnitstemperatur i Danmark steg fra 8,4 grader i 2013 til 10,0 grader i 2014. Imidlertid er faldet også en del af en mangeårig trend, idet energiforbruget i væksthuse har været faldende i en årrække bl.a. pga. energibesparende tiltag i gartnerierne. Gartnerierne opvarmes med fjernvarme, naturgas, kul og olie, og der er endvidere et ret stort forbrug af elektricitet til bl.a. vækstlys., Lavere driftsresultat for heltidsgartnerierne, For gartnerierne som helhed faldt driftsresultatet i 2014 til 358.000 kr. pr. heltidsgartneri fra 482.000 kr. året før. Der var tilbagegang for grøntsagsgartnerier med frilandsproduktion, frugt- og bærplantager samt planteskoler, men som nævnt fremgang for væksthusgartnerier med såvel potteplante- som grøntsagsproduktion. Sidstnævnte har haft en markant fremgang i de senere år., En beregnet aflønning af ejerfamilierne var dog større end driftsresultatet, så driftsresultat efter ejeraflønning pr. heltidsgartneri var på minus 73.000 kr. i gennemsnit., Deltidsgartnerierne havde fortsat underskud, Driftsresultatet pr. deltidsgartneri steg fra minus 22.000 kr. til minus 13.000 kr. Et deltidsgartneri havde et gennemsnitligt arbejdsforbrug på 954 timer, hvilket svarer til godt en halv fuldtidsbeskæftiget person., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2014, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt, , , , , , pr. virksomhed, , , Væksthusareal (m, 2, ), 12, 579, 20, 545, 203, 14, 1, 076, 5, 956, 211, 4, 026, , , Frilandsgartneri (ha), 0,5, 0,9, 63,1, 28,0, 20,1, 21,6, 3,1, 15,4, , , Arbejdsforbrug (timer), 18, 502, 30, 337, 14, 772, 5, 519, 12, 952, 14, 527, 954, 9, 968, , , , 1.000 kr. pr. gartneri, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , , A, , Bruttoudbytte , 9, 978, 16, 741, 7, 921, 2, 082, 5, 133, 7, 323, 308, 4, 967, B, , Driftsomkostninger , 9, 286, 15, 053, 6, 929, 1, 839, 4, 683, 6, 648, 306, 4, 518, , , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 125, 2, 334, 305, 71, 96, 644, 17, 434, , , Heraf løn, 2, 778, 4, 916, 2, 112, 606, 1, 768, 2, 098, 29, 1, 403, C, , Finansieringsomkostninger, 423, 579, 962, 164, 279, 445, 29, 305, D, , Generelle driftstilskud, 100, 12, 342, 85, 45, 128, 14, 90, A-B-C+D, , Driftsresultat, 368, 1, 120, 371, 163, 217, 358, -13, 234, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, -145, 662, -9, -162, -287, -73, -157, -101, , , Investeringer, 437, 1, 606, 1, 359, 251, 38, 603, 82, 428, , , Heraf i gartneriaktiver , 316, 418, 817, 338, 1, 378, -67, 229, , , Egenfinansiering , 572, 1, 526, 685, 363, 278, 564, 97, 408, , , Fremmedfinansiering, -135, 79, 674, -112, -240, 38, -16, 20, , , Aktiver, 13, 250, 18, 760, 32, 375, 15, 267, 14, 056, 17, 960, 5, 697, 13, 841, , , Egenkapital, 4, 489, 6, 308, 6, 427, 6, 891, 5, 189, 5, 668, 3, 317, 4, 878, , , , pct., , , Soliditetsgrad efter hensættelser, 37, 36, 31, 48, 39, 38, 59, 41, Regnskabsstatistik for gartneri 2014, 23. september 2015 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20039

NYT: Jordbrugets renteudgifter halveret på ti år

18. oktober 2019, På ti år er renteudgifterne for det danske jordbrug blevet mere end halveret fra 16,8 mia. kroner i 2008 til 6,8 mia. kroner i 2018. Renteudgifterne udgjorde dermed 29 pct. af sektorens bruttofaktorindkomst på 23,1 mia. kr. i 2018, jf. , statistikbanken.dk/LBFI1, . Det er betydelig lavere end i fx 2010, hvor andelen var 45 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Heltidsbedrifter står for størsteparten af jordbrugets renteudgifter, Heltidsbedrifter bærer rundt regnet ¾ af jordbrugets renteudgifter og det er en andel, som har holdt sig ret konstant gennem årene siden 2008. Heltidsbedrifter har i gennemsnit 500.000 kroner i årlige renteudgifter. Det er fem gange så meget som deltidsbedrifterne., Jordbrugets renter og gæld i udvalgte år, , 2008, 2013, 2016, 2017, 2018, , mio. kr., Gæld, 325, 776, 346, 113, 353, 077, 341, 197, 337, 125, Renter, 16, 804, 9, 196, 8, 086, 7, 498, 6, 833, , pct., Gennemsnitlig rente, 5,2, 2,7, 2,3, 2,2, 2,0, , gæld pr. bedrift, mio. kr., Alle bedrifter, 9,1, 11,0, 12,1, 12,3, 12,5, Heltidsbedrifter, 17,2, 22,2, 25,3, 25,1, 25,0, Deltidsbedrifter, 3,2, 4,1, 4,7, 4,5, 4,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets gæld er ikke faldet, En gennemsnitlig heltidsbedrift skyldte 25 mio. kroner til sine kreditorer i 2018 mod 17 mio. kroner i 2008. Det er en stigning på næsten 50 pct. i en periode, hvor det generelle prisniveau kun er steget med 14 pct. De faldende renteudgifter for jordbruget skyldes derfor ikke et fald i gælden, men er udtryk for, at landmændene har formået at udnytte den historisk lave rente i Danmark med rentetilpasningslån med variabel rente. , Gældsprocenten er også steget, Hvis man holder jordbrugets gæld op imod aktiverne, så får man , gældsprocenten, . Aktiver kan fx være jord, bygninger og husdyr. I de seneste ti år er gældsprocenten steget med 12 procentpoint for heltidsbedrifter og med 10 procentpoint for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid, , 2008, 2013, 2016, 2017, 2018, , pct., Bedrifter i alt, 47,1, 56,4, 57,8, 57,4, 57,6, Heltid, 54,2, 57,4, 66,6, 66,0, 66,4, Deltid, 29,5, 39,0, 40,4, 38,9, 39,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord6, , , jord7, og , jord8, ., Landbruget havde også gæld for 60 år siden, Hvis vi går 60 år tilbage i tiden, havde danske landbrug også en betragtelig gæld. I 1959 havde Danmark 197.000 landbrugsbedrifter med en gæld på tilsammen 8,7 mia. kroner og en gældsprocent på 34. Omregnet til nutidskroner svarer gælden til 600.000 kroner pr. bedrift. Tallet er imidlertid svært at sammenligne med vore dages landbrug, da vi ikke kender fordelingen af gælden på små, mellemstore og store bedrifter. Landbrugets struktur var også fundamentalt anderledes i 1959, hvor den gennemsnitlige bedrift var på blot 16 ha mod 77 ha i 2018. Næsten 2/3 af bedrifterne var på under 15 ha, og de store husdyrbrug vi kender i nutidens landbrug var et ukendt fænomen i 1959. Tallene for landbruget i 1959 kan findes i , Statistisk Årbog 1961, , side 86 og 240. Landbrugets økonomiske historie er desuden belyst i , Landbrugsregnskaber i 100 år 1916-2015, ., Jordbrugets renter og gæld 2018, 18. oktober 2019 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29521

NYT: Priser på pelsskind medvirkede til samlet prisfald

19. september 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i andet kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt mest, med 10,8 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer faldt med 0,5 pct. Faldet i salgspriserne skyldes primært et stort fald i prisen på pelsskind på 51,2 pct., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 116 i forhold til 2010 og er dermed 16 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, Faldet i prisindekset for salgsprodukter i alt blev på 10,8 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 51,2 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 0,8 pct. Prisen på mælk steg derimod med 11,2 pct. og var dermed med til at mindske faldet i indekset. Korn faldt med 21,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser., I forhold til første kvartal er salgsprisindekset faldet med 3,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 5,5 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der faldt med 1,7 pct., mens korn steg med 0,4 pct. For de animalske produkter skyldes faldet især pelsskind, der faldt med 18,6 pct. i forhold til kvartalet før., Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Gartneriprodukterne vægter væsentligt tungere i andet kvartal end i første kvartal, mens korn omvendt vægter mindre i andet kvartal., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 0,5 pct. fra andet kvartal 2013. Det seneste kvartal er det steget 0,4 pct. Årsagen til det lille fald det seneste år er især et prisfald på 13,5 på foder, mens den afgørende faktor for det seneste kvartals stigning er, at investeringsgoder steg med 1,2 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2014, 2. kvt. , 2014, 2. kvt. 2013 , - 2. kvt. 2014, 1. kvt. 2014, - 2. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 98, -10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 120, 116, -10,8, -3,3, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 123, 116, -11,9, -5,5, Heraf, , , , , , Korn, 116, 132, 133, -21,2, 0,4, Grøntsager og prydplanter, 72, 104, 102, -2,3, -1,7, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 120, 116, -10,5, -2,6, Heraf, , , , , , Kvæg , 42, 126, 128, -8,4, 1,8, Svin , 340, 114, 116, -0,8, 2,0, Fjerkræ , 25, 124, 121, -10,2, -2,2, Mælk , 213, 130, 128, 11,2, -1,6, Æg , 11, 102, 102, -7,7, 0,1, Pelsskind , 81, 114, 93, -51,2, -18,6, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 118, 119, -0,5, 0,4, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 121, -1,2, 0,2, Heraf, , , , , , Energi , 70, 120, 120, -1,0, -0,2, Gødningsstoffer , 35, 114, 117, -5,3, 2,8, Foderstoffer, 300, 124, 124, -13,5, -0,7, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 111, 4,4, 1,3, Investeringsgoder i alt, 193, 110, 111, 3,1, 1,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2014, 19. september 2014 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2014, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19027

NYT: 2020 gav landbruget næstbedste indkomst i 30 år

26. maj 2021, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2020 er foreløbigt opgjort til 29,8 mia. kr., hvilket er det højeste siden 2012 og næstbedste de seneste 30 år. Bruttofaktorindkomsten steg med 0,6 mia. kr. i forhold til 2019, hvilket svarer til en stigning på 2 pct. Dette på trods af at forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. Den samlede værdi af salgsprodukterne steg fra 79,1 til 80,8 mia. kr., især fordi værdien af de animalske produkter steg med 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Animalske salgsprodukter steg 1,9 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 4 pct. til 51,8 mia. kr. Den blev især trukket op af værdien af svin, der steg med 9 pct. til 27,7 mia. kr, . , Svin udgør en tredjedel af værdien af landbrugets salgsprodukter. Værdien af kvæg faldt med 8 pct. til 2,8 mia. kr., mens værdien af mælk steg 3 pct. til 16,1 mia. kr. Værdien af pelsskind er foreløbige. I året før nedlukningen af minkproduktionen var auktionspriserne på minkskind meget lave. Produktionen af skind til salg i 2020 er usikker, men det er anslået, at ca. 6 mio. mink er pelset til salg i 2020, og de afsættes tidligst på auktionerne i 2021. Kompensationer for aflivede og destruerede mink indgår ikke i værdien af pelsskind. Øvrige kompensationer i forbindelse med nedlukningen er også uden for indkomstopgørelsen., Vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. til 29 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til et fald på 0,2 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 0,6 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, faldt til 1,6 mia. kr., hvilket svarer til et fald i værdien på ca. 0,4 mia. kr. , Forbruget i produktionen steg med 3 pct., Forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. til 62,1 mia. kr. fra 2019 til 2020. Det skyldes især en stigning i den store forbrugspost, foder. Foderstoffer steg med 9 pct. til 28,1 mia. kr., og udgjorde dermed 45 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Værdien af forbrugte gødningsstoffer faldt med 10 pct. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2018, , 2019*, , 2020*, , Ændring, 2019-2020, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 24,6, 29,2, 29,8, 2 , A, Bruttoproduktion (B+C+D), 78,7, 83,7, 85,8, 3 , B, Salgsprodukter , 73,1, 79,1, 80,8, 2 , , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 29,3, 29,0, -1 , , Korn, 10,0, 11,3, 10,7, -5 , , Animalske produkter i alt, 46,8, 49,9, 51,8, 4 , , Kvæg, 3,3, 3,1, 2,8, -8, , Svin, 20,6, 25,3, 27,7, 9 , , Mælk, 16,0, 15,6, 16,1, 3 , , Pelsskind, 3,8, 2,6, 1,9, -27 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,2, 5,0, 5,0, 0 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4, -0,5, 0,0, .., E, Forbrug i produktionen i alt, 60,7, 60,1, 62,1, 3 , , Energi , 3,3, 3,0, 3,0, 0 , , Gødningsstoffer, 1,8, 2,5, 2,2, -10 , , Bekæmpelsesmidler, 1,8, 2,0, 2,0, 0 , , Foderstoffer, 26,9, 25,7, 28,1, 9 , F, Direkte tilskud, 7,7, 6,7, 7,2, 6 , G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2020, 26. maj 2021 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32384

NYT: 450 landmænd investerer i landbrug i udlandet

20. september 2021, I 2020 var der 450 danske bedrifter med investering i landbrug i udlandet. Langt de fleste investeringer fandt sted i andre EU-lande, hvor Rumænien toppede som det mest attraktive investeringsland for danske landmænd sammen med Polen og Slovakiet. Blandt europæiske lande uden for EU er der særligt investeret i Ukraine og Rusland. Antageligt er de østeuropæiske lande attraktive i kraft af lave lønninger og lave jordpriser. Investering i landbrug i lande uden for Europa forekommer kun i beskedent omfang. Tallene omfatter alene landmænd med bedrifter i Danmark, og dækker altså ikke danske statsborgere, som driver landbrug i andre lande uden at have landbrug i Danmark., Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Bedrifter med investeringer i udenlandsk landbrug. 16. juni 2020, , Investeringens omfang, , < 1,0, mio. kr., 1,0-4,9 , mio. kr., 5,0-9,9, mio. kr., 10,0-24,9, mio. kr., >= 25,0 , mio. kr., I alt, , antal bedrifter, Alle lande, 136, 157, 56, 46, 54, 450, EU-lande, 105, 122, 47, 41, 49, 365, Europa i øvrigt, 28, 41, 12, 11, 10, 102, Uden for Europa, 8, 9, 5, -, -, 22, Top 5 i alt, 121, 148, 46, 30, 48, 394, Rumænien, 51, 60, 15, 8, 15, 150, Ukraine, 22, 29, 7, 5, 6, 69, Polen, 17, 20, 10, 6, 11, 64, Rusland, 19, 25, 6, 5, 6, 61, Slovakiet, 12, 14, 8, 6, 10, 50, I samarbejde med andre landmænd, 106, 132, 39, 28, 37, 342, Med aktivt ejerskab, 24, 46, 29, 34, 39, 172, Investeringen omfatter husdyr, 61, 76, 25, 21, 30, 213, Anm: En bedrift kan have investeringer i mere end ét land. , Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Små investeringer og i samarbejde med andre landmænd, De fleste landmænd, godt 60 pct., investerede under 10. mio. kr. i udenlandsk landbrug. 12 pct. investerede for mindst 25 mio. kr. Det store flertal investerede i samarbejde med andre landmænd og ret hyppigt i landbrug med husdyrproduktion. Et mindretal udøvede aktivt ejerskab. Det ser derfor ud til, at den gængse model er, at man ansætter en lokal driftsleder til at varetage den daglige ledelse. , Store danske bedrifter investerer i udlandet, Det var typisk bedrifter med meget jord og mange dyr, som havde investeringer i udlandet. I gennemsnit dyrkede de omkring 200 ha mod 79 ha for bedrifter i almindelighed. Blandt dem, som havde kvæg eller svin, var den gennemsnitlige besætningsstørrelse hhv. 300 og 7.400 dyr, hvilket var betragteligt over gennemsnittet for alle bedrifter med kvæg eller svin., Udlændinge i dansk landbrug, En , rapport fra Københavns fra Universitet, har forsøgt at klarlægge udlændinges indflydelse på det danske landbrug i 2019. Studiet viser, at det er 748 udenlandske statsborgere - især hollændere og tyskere - som ejer mindst 5,0 ha landbrugsjord i Danmark. Tilsammen har de under 50.000 ha - en meget lille del af Danmarks 2,6 mio. ha store landbrugsareal. , Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020, 20. september 2021 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47113

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation