Søgeresultat

Industriens konjunkturbarometer

Hvordan vurderer industrien de seneste måneders udvikling inden for produktion, beskæftigelse, salgspriser, ordrebeholdninger og færdigvarelagre?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/konjunkturbarometre-for-erhvervene/industriens-konjunkturbarometer

Emneside

NYT: Jordbrugets bytteforhold forringet af COVID-19

14. august 2020, Jordbrugets bytteforhold blev i andet kvartal 2020 forringet med 6,5 pct. i forhold til første kvartal 2020. Særligt lavere priser på svin og kvæg trækker bytteforholdet ned. Prisfaldene henføres især til nedlukninger pga. COVID-19, hvilket har medført mindre efterspørgsel efter svine- og oksekød, blandt andet pga. mindre omsætning i restaurationsbranchen. Landmændenes salgspriser på de animalske salgsprodukter faldt 9,2 pct. i andet kvartal 2020 i forhold til første kvartal 2020, mens de vegetabilske salgsprodukter steg med 2,3 pct. Jordbrugets salgsprodukter faldt samlet hermed 6,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen var næsten uændrede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Fortsat højere salgspriser end i 2018 og 2019, I forhold til andet kvartal 2019 var priserne på jordbrugets salgsprodukter 2,1 pct. højere i andet kvartal 2020, hvilket hænger sammen med en stigning på 4,4 pct. for animalske salgsprodukter og et fald på 6,7 pct. for vegetabilske produkter. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgs produkter og har derfor med en stigning på 12,4 pct. i forhold til sidste år stor betydning for den samlede prisudvikling. I 2019 var priserne på de vegetabilske produkter høje på grund af tørken i 2018, mens den bedre høst i 2019 og forventninger til høsten 2020 har trukket priserne ned, og der ses nu et fald på 15,1 pct. på korn, se mere i , Nyt fra Danmarks statistik, 2019:437: , Høsten tilbage på højt niveau efter tørken i 2018, . , Bytteforholdet i første halvdel af 2020 tyder på et godt år for jordbruget, Jordbrugets prisforhold har overordet været bedre i første halvår 2020 end første halvår 2019. Selvom priserne er dykket i andet kvartal, tyder det således på, at også 2020 indtjeningsmæssigt bliver et godt år for jordbruget som helhed, læs mere om regnskabsresultaterne for 2019 i , Nyt fra Danmarks statistik, 2020:271: , Svin gav bedste resultat i mands minde, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 1. kvt. , 2020, 2. kvt. , 2020, 2. kvt. 2019 , - 2. kvt. 2020, 1. kvt. 2020, - 2. kvt. 2020,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 109, 102, 3,5, -6,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 113, 106, 2,1, -6,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 110, -6,7, 2,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 106, 107, -15,1, 1,1, Raps , 33, 110, 109, 4,0, -0,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 114, 112, -3,0, -2,0, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 115, 105, 4,4, -9,2, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 93, 89, -1,8, -4,6, Svin , 308, 153, 134, 12,4, -12,2, Fjerkræ , 26, 95, 95, -4,0, -0,4, Mælk , 195, 111, 112, 0,8, 1,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, -1,4, -0,1, Forbrug i produktionen, 876, 104, 104, -1,2, -0,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 118, 105, -11,1, -10,9, Gødningsstoffer , 37, 88, 86, -7,5, -2,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, -4,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 101, 103, -0,4, 1,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 106, -1,0, 0,0, Investeringsgoder, 124, 103, 103, -2,4, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2020, 14. august 2020 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30151

NYT: Højere priser på raps og korn

14. maj 2021, Salgspriserne på raps, byg og hvede var stigende i første kvartal 2021. Prisen på raps har været stigende i en længere periode og er ikke set højere siden 2013. Priserne på byg og hvede var høje i 2019 pga. tørken året før, men nærmer sig i 2021 igen samme prisniveau. Prisudviklingen på det danske marked følger dermed de af FAO (Food and Agriculture Organization) offentliggjorte indeks for , korn og vegetabilske olier, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris10, Byg og hvede fylder mest på markerne, Byg og hvede er de mest udbredte afgrøder på de danske marker, se , det dyrkede areal, , og det meste anvendes til foder, se , anvendelse af korn, . Raps anvendes både til foder (primært som rapskager), til fødevarer (rapsolie) og til biobrændsel. , Jordbrugets bytteforhold forringet, I første kvartal 2021 blev bytteforholdet forringet 1,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2020. Det skyldes især lavere priser på svin og de andre animalske salgsprodukter. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter steg 5,6 pct. i første kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, mens de animalske salgsprodukter faldt 1,7 pct. Samlet set var prisen på jordbrugets salgsprodukter næsten uændret, mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 1,7 pct.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2020, 1. kvt. , 2021, 1. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021, 4. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 100, 99, -10,2, -1,8, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 104, -9,0, -0,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 113, 5,3, 5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 105, 112, 6,4, 7,5, Raps , 33, 108, 115, 4,0, 5,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 114, 119, 3,8, 4,7, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 102, 100, -14,0, -1,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 87, -6,4, -3,5, Svin , 308, 109, 108, -29,6, -0,7, Fjerkræ , 26, 93, 90, -5,4, -3,2, Mælk , 195, 114, 112, -3,1, -2,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 105, 1,3, 1,7, Forbrug i produktionen, 876, 103, 105, 1,4, 2,0, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 108, 114, -3,1, 5,2, Gødningsstoffer , 37, 81, 83, -4,7, 2,7, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,5, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 105, 3,8, 3,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 106, 0,5, -0,1, Investeringsgoder, 124, 104, 104, 0,5, -0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2021, 14. maj 2021 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31916

NYT: Syv år med negative nettoinvesteringer i jordbruget

24. oktober 2016, Investeringer i jordbruget er for syvende år i træk lavere end afskrivningen, og endnu lavere end sidste år. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget faldt markant i 2015. Indtjeningen er dog stadig på et højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2015 faldt investeringerne for andet år i træk efter stigningen i 2013. De samlede investeringer faldt med 0,4 mia. kr. i forhold til 2014 i løbende priser, hvilket er et fald på 5 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 7 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2015 under det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 517 mio. kr. eller 15 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i kvægstalde med 9 pct., svarende til en stigning på 65 mio. kr. i forhold til året før. Mælkekvotens ophør i 2015 og den generelle strukturudvikling indenfor mælkeproducenter med færre og større bedrifter har betydet øgede investeringer i kvægstalde. De seneste 10 år er det gennemsnitlige antal malkekøer pr. bedrift fordoblet. Strukturudviklingen kan ses i statistikbanktabellen om husdyrbestanden , ANI7, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2015 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2014. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Fortsat negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2015 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for syvende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2015 er opgjort til minus 2,4 mia. kr., som er 0,4 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for syvende år i træk. Afskrivningerne i 2015 var således 31 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, Afskrivninger i alt, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, 10, 124, Nettoinvesteringer i alt, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, -2, 386, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, Afskrivninger, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, Nettoinvesteringer, 3, 709, 284 , -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, Afskrivninger, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, 6, 043, Nettoinvesteringer, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, -1, 431, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Jordbrugets investeringer 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23070

NYT: Priserne på korn og mælk steg i tredje kvartal

21. november 2018, Landmændene oplevede stigende priser på især mælk og vegetabilske salgsprodukter i tredje kvartal 2018, mens priserne på svin og pelsdyr fortsat faldt. Priserne på korn og mælk steg med hhv. 13,7 pct. og 7,4 pct. fra andet til tredje kvartal, mens svin og pelsdyr faldt med hhv. 4,8 pct. og 13,8 pct. Dermed er jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, forbedret i forhold til andet kvartal 2018. Sammenlignes der derimod med tredje kvartal i 2017 er bytteforholdet 8,6 pct. lavere., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt i forhold til sidste år, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 5,9 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,9 pct. Årsagen var primært ringere priser på svin, som faldt med 22,6 pct., mens mælk faldt 6,7 pct. og pelsskind 18,6 pct. De vegetabilske salgsprodukter steg derimod i pris med 10,3 pct., hvilket blandt andet skyldes, at prisen på korn steg 20,6 pct. I forhold til andet kvartal 2018 steg jordbrugets salgsprodukter med 7,2 pct., hvilket skyldtes en stigning i de vegetabilske salgsprodukter på 7,0 pct. og 2,7 pct. i de animalske salgsprodukter. , Jordbrugets forbrug og investeringer er steget, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,7 pct. fra anden til tredje kvartal 2018. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet ligger under niveauet i 2017, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100, hvilket også kunne ses i resultaterne i landmændenes regnskaber, se , Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, . De lavere priser på de animalske salgsprodukter i 2018 vil bidrage til et forringet bytteforhold og dermed forventet ringere resultater i landmændenes regnskaber sammenlignet med 2017. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2018, 3. kvt. , 2018, 3. kvt. 2017 , - 3. kvt. 2018, 2. kvt. 2018, - 3. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 90, 97, -8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 94, 100, -5,9, 7,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 104, 111, 10,3, 7,0, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 101, 115, 20,6, 13,7, Raps , 33, 97, 103, -1,5, 5,4, Grøntsager og prydplanter, 78, 107, 114, 6,2, 7,4, Animalske salgsprodukter, 692, 91, 94, -14,9, 2,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 101, 96, -3,9, -5,1, Svin , 308, 97, 92, -22,6, -4,8, Fjerkræ , 26, 97, 98, -0,1, 0,4, Mælk , 195, 105, 113, -6,7, 7,4, Pelsskind , 104, 58, 50, -18,6, -13,8, Forbrug og investeringer, 1, 000, 102, 103, 2,3, 0,7, Forbrug i produktionen, 876, 102, 103, 3,0, 0,8, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 117, 113, 9,2, -2,7, Gødningsstoffer , 37, 94, 90, 11,1, -4,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, -0,9, -0,9, Foderstoffer, 297, 97, 100, 4,6, 2,9, Vedligeholdelse og reparation, 81, 103, 103, -0,7, 0,0, Investeringsgoder, 124, 101, 101, -2,2, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2018, 21. november 2018 - Nr. 436, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27042

NYT: Jordbrugets gæld øget med 6 mia. kr.

4. november 2015, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2014 er opgjort til 352 mia. kr. Gælden er dermed steget med 1,8 pct. i forhold til 2013. Indtjeningen i jordbruget er på et væsentligt højere niveau end under finanskrisen, men dette til trods har jordbruget ikke kunnet nedbringe gælden. I 2014 var bruttoproduktionen på 81,8 mia. kr. mod 66,5 mia. kr. i 2008. Renten er dog fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsom over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2014 i gennemsnit 2,63 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,03 procentpoint lavere end i 2013. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2014 opgjort til 9,3 mia. kr. mod 9,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 1 pct. Stigningen i renteudgifterne skyldes fortrinsvis omkostninger ved omlægning af lån, da der er sket en omkonvertering fra euro-lån til rentetilpasningslån. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 1 pct. i forhold til 2013., Renteudgifterne i 2008 var på sit højeste nogensinde med 16,8 mia. kr. Siden da er der sket et markant fald i renteudgifter til det nuværende, på 9,3 mia. kr., eller et fald svarende til 45 pct. i forhold til 2008. , Mere realkreditgæld, Den samlede gæld steg med 1,8 pct. i forhold til 2013. Heraf steg realkreditgælden med 1,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,2 pct. Jordbruget har afviklet for 26,9 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 26,8 mia. kr. rentetilpasningslån, og optaget for 2,7 mia. kr. fastforrentede realkreditlån. Pengeinstitutgældens stigning skyldes, at lån i danske kroner er steget med 8,9 pct. svarende til 4,5 mia. kr., Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 129, 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, Låneomkostninger, 447, 332, 372, 365, 422, Realkredit, 6, 750, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, Pengeinstitut, 3, 532, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, Andet, 400, 453, 516, 483, 567, Realiseret tab ved swap mv., 3, 177, 1, 875, 1, 035, 819, 701, Gæld i alt ultimo, 355, 109, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, Realkreditinstitut, 1, 261, 324, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, Alm. Realkreditlån, 33, 767, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, Rentetilpasningslån, 61, 895, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, Euro-lån, 165, 662, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, Pengeinstitut, 2, 69, 646, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, Lån i danske kroner, 38, 975, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, Lån i udenlandsk valuta, 30, 670, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, Anden gæld, 24, 139, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,13, 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 100,0, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, Gæld i alt, 100,0, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, Realkreditlån, 100,0, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, Pengeinstitut, 100,0, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, Anden gæld, 100,0, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2014, 4. november 2015 - Nr. 520, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20387

NYT: Fald i jordbrugets investeringer

4. november 2015, Investeringer i jordbruget er stadig lavere end afskrivningen, trods det at indtjeningen i jordbruget er på et langt højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2014 faldt investeringerne efter to år med stigninger. De samlede investeringer faldt med 0,9 mia. kr. i forhold til 2013 i løbende priser, hvilket er et fald på 10 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 13 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2014, kun på omtrent det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er steget med 296 mio. kr. eller 9 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over fald i investeringer i svinestalde med 33 pct. og en stigning i investeringer i kvægstalde på 31 pct. i forhold til året før. De nye krav i , Lov om kvæghold, , som trådte i kraft 1. juli 2014, medførte ekstraordinært store investeringer i 2014 i kvægstalde. Desuden har der de seneste år været en forstærket tendens til strukturændringer inden for malkekvægbranchen, hvor der bliver færre men større bedrifter, se statistikbanktabellen om husdyrbestanden , HDYR1, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2014 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket er 66 mio. kr. mindre end i 2013. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Seks år med negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2014 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for sjette år i træk. Nettoinvesteringerne i 2014 er opgjort til minus 1,9 mia. kr., som er 0,9 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for sjette år i træk. Afskrivningerne i 2014 var således 24 pct. højere end bruttoinvesteringerne. De akkumulerede negative nettoinvesteringer over de seneste seks år overstiger dermed de samlede årlige bruttoinvesteringer, der er blevet foretaget i alle år efter 2008. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, Afskrivninger i alt, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, Nettoinvesteringer i alt, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, Afskrivninger, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, Nettoinvesteringer, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, Afskrivninger, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, Nettoinvesteringer, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Jordbrugets investeringer 2014, 4. november 2015 - Nr. 521, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20386

NYT: Importrestriktioner mærkes på svinepriserne

20. november 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,7 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer steg med 0,6 pct. En af forklaringerne på faldet i priserne på jordforbrugets salgsprodukter er effekten af Ruslands importrestriktioner. Det ses bl.a. ved faldende priser på svin, som er en vigtig eksportvare for Danmark., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 114 i forhold til 2010 og er dermed 14 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Generelt prisfald på jordbrugets salgsprodukter, Faldet i prisindekset for salgsprodukter blev i alt på 12,7 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 52,6 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 9,3 pct. Prisen på mælk faldt med 2,9 pct. Kornpriserne faldt med 17,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser. , I forhold til andet kvartal 2014 er salgsprisindekset faldet med 1,8 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 0,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,3 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt med 15,7 pct., mens grøntsager og prydplanter faldt med 4,1 pct. For de animalske produkter skyldes faldet mælk, der faldt med 7,7 pct. og svin der faldt med 0,7 pct. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Det seneste kvartal er det faldet med 0,7 pct. Årsagen til den lille stigning det seneste år er især en stigning på plantebeskyttelsesmidler på 52,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals fald er et fald på foderstoffer på 3 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2014, 3. kvt. , 2014, 3. kvt. 2013 , - 3. kvt. 2014, 2. kvt. 2014, - 3. kvt. 2014,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 97, -13,2, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 116, 114, -12,7, -1,8, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 116, 115, -10,9, -0,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 133, 112, -17,2, -15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 102, 98, 2,1, -4,1, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 116, 114, -13,6, -2,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 128, 122, -5,7, -4,6, Svin , 340, 116, 116, -9,3, -0,7, Fjerkræ , 25, 121, 120, -9,1, -0,5, Mælk , 213, 128, 118, -2,9, -7,7, Æg , 11, 102, 104, -0,1, 2,0, Pelsskind , 81, 93, 88, -52,6, -5,3, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 119, 118, 0,6, -0,7, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 120, 0,0, -0,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 120, 119, -3,8, -0,3, Gødningsstoffer , 35, 117, 112, 2,3, -4,3, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 190, 191, 52,1, 0,3, Foderstoffer, 300, 124, 120, -9,3, -3,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 111, 4,5, 0,2, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 111, 3,3, 0,5, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2014, 20. november 2014 - Nr. 588, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19028

NYT: Bedre priser på svin og mælk styrker bytteforhold

18. august 2017, Jordbrugets bytteforhold steg med 1 procentpoint i andet kvartal 2017 i forhold til første kvartal 2017. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 12,8 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på svin og mælk. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 14,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,2 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det igen særligt prisstigninger på svin med 21,7 pct. og mælk med 29,2 pct., som trækker de samlede salgspriser op., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er, trods stigning, stadig forringet med 6 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 94. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og er dermed 11 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger på indeks 118 og er altså 18 pct. over 2010., Lavere priser på vegetabilske produkter, I forhold til første kvartal 2017 er salgsprisindekset steget med 1,2 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 9,4 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 4,2 pct. Faldet på de vegetabilske produkter skyldes primært sæsonvariationen fra første til andet kvartal, der typisk betyder et fald fra første til andet kvartal. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svinepriser, der steg med 13 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 1,2 pct. fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på investeringsgoder steg 4,8 pct. Fra første kvartal 2017 til andet kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 0,1 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 2,4 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2017, 2. kvt. , 2017, 2. kvt. 16 , - 2. kvt. 17, 1. kvt. 17, - 2. kvt. 17,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 94, 12,8, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 110, 111, 14,1, 1,2, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 114, 103, -4,0, -9,4, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 111, 114, 14,2, 3,0, Raps , 27, 128, 126, 9,0, -1,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 103, 98, -11,0, -4,7, Animalske salgsprodukter, 715, 108, 113, 19,3, 4,2, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 118, 120, 0,0, 1,8, Svin , 340, 110, 125, 21,7, 13,0, Fjerkræ , 25, 108, 110, -1,8, 1,4, Mælk , 213, 112, 112, 29,2, 0,1, Æg , 11, 100, 97, -3,2, -3,2, Pelsskind , 81, 87, 81, 10,9, -7,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 118, 118, 1,2, 0,1, Forbrug i produktionen, 807, 118, 118, 0,3, -0,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 110, 108, 9,3, -1,7, Gødningsstoffer , 35, 106, 106, -7,6, 0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 114, 112, -2,4, -1,3, Vedligeholdelse og reparation, 95, 114, 114, 1,8, 0,5, Investeringsgoder, 193, 119, 121, 4,8, 1,8, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2017, 18. august 2017 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23465

NYT: Store prisbevægelser for jordbruget

15. november 2021, På omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over det seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder steg. Prisen på kunstgødning er steget mest med 30 pct., hvilket skyldes flere faktorer bl.a. priser på energi, der betyder meget for fremstillingen af gødning, hvilket har medført et mindre udbud af gødning på verdensmarkedet. Prisen på foder er steget 12 pct. over det seneste år, hvilket skyldtes højere priser på korn og andre råvarer til foderblandingerne samt højere fragtrater., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Faldende priser på svin, På indtægtssiden er prisen på svin over det seneste år faldet med 9 pct. Både svinepest i Europa og COVID 19 har haft en kraftig negativ påvirkning af priserne på svin. Derimod er prisen på mælk steget med 10 pct. i forhold til tredje kvartal 2020 - og ligger nu 20 pct. over prisniveauet i 2015, hvilket også er tilfældet for prisen for korn., De stigende priser på foder inklusive korn betyder, at omkostningerne for især svineproducenterne stiger, og sammen med de lavere svinepriser er deres bytteforhold voldsomt forringet, hvilket forventes at give sig udslag i dårligere regnskaber for bedrifter med svin, end tilfældet var de seneste år (se , www.statistikbanken.dk/jord2, ). Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2021 viser et mindre fald i bestanden af søer (se , www.statistikbanken.dk/svin, ). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2021, 3. kvt. , 2021, 3. kvt. 2020 , - 3. kvt. 2021, 2. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2021,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 106, 101, 2,1, -4,4, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 113, 111, 8,3, -1,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 119, 118, 13,9, -0,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 126, 121, 21,1, -3,9, Raps , 33, 143, 135, 26,0, -6,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 117, 113, 0,4, -4,0, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 112, 107, 4,8, -4,5, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 92, 106, 15,2, 14,5, Svin , 308, 124, 105, -9,4, -15,0, Fjerkræ , 26, 90, 90, -4,6, 0,5, Mælk , 195, 121, 122, 10,1, 0,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 110, 6,1, 2,7, Forbrug i produktionen, 876, 107, 111, 7,1, 3,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 119, 123, 13,5, 3,5, Gødningsstoffer , 37, 88, 107, 29,7, 21,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,3, 0,0, Foderstoffer, 297, 108, 113, 11,6, 4,6, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 107, -0,4, 0,3, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2021, 15. november 2021 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33267