Søgeresultat

NYT: Animalske salgsprodukter trak bytteforholdet ned

24. februar 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet i fjerde kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 3,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin, pelsskind og mælk, der trak ned., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 12 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 88. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 103 i forhold til 2010, og er dermed 3 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 3,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 34,7 pct. Faldet skyldes til dels at auktionsrækken hos Kopenhagen Fur er ændret, hvorved dele af decembersalget er flyttet til januar. Dette gør at man ikke umiddelbart kan konkludere, at der er tale om et decideret fald i prisen. Prisen på mælk faldt 9,2 pct. i forhold til samme kvartal året før. Prisen på svin er desuden faldet 4,2 pct. Kornprisen steg med 3,5 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forbedringen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til tredje kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 5,3 pct. Dette er resultatet af et fald i priserne på de vegetabilske produkter med 5,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 4,7 pct. Faldet for de vegetabilske produkter skyldes blandt andet korn. For de animalske produkter dækker faldet over pelsskind, der faldt med hele 49,9 pct. mens mælk steg med 1,7 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellige betydninger (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. Dette skyldes primært en stigning i priserne på investeringsgoder på 3,6 pct. Det seneste kvartal er indekset faldet med 0,1 pct. Dette skyldes primært et fald i priserne på energi, herunder brændstof. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2015, 4. kvt. , 2015, 4. kvt. 2014 , - 4. kvt. 2015, 3. kvt. 2015, - 4. kvt. 2015,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 88, -4,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1.000, 109, 103, -3,9, -5,3, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 119, 112, 0,7, -5,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 116, 113, 3,5, -2,8, Kartofler, 15, …, 160, 6,7, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 97, 94, 0,2, -2,7, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 103, 99, -6,4, -4,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 130, 125, 6,4, -3,4, Svin , 340, 101, 100, -4,2, -1,4, Fjerkræ , 25, 114, 114, -1,2, 0,0, Mælk , 213, 95, 97, -9,2, 1,7, Æg , 11, 105, 105, 2,5, 0,0, Pelsskind , 81, 119, 60, -34,7, -49,9, Forbrug og investeringer i alt, 1.000, 117, 117, 0,5, -0,1, Forbrug i produktionen i alt, 807, 118, 118, -0,2, -0,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 103, 99, -14,2, -3,8, Gødningsstoffer , 35, 110, 112, -2,1, 1,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,1, 0,1, Foderstoffer, 300, 118, 118, 0,1, -0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 111, 3,3, 0,4, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 112, 3,6, 0,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2015, 24. februar 2016 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20649

NYT: Gartnerierne øger deres indtjening

27. september 2019, Gartneribranchen havde i 2018 den hidtil største indtjening, i perioden som statistikken dækker, med et gennemsnitligt driftsresultat på 778.000 kr. pr. heltidsgartneri. Som i foregående år var det gartnerier med grøntsager, der havde det højeste driftsresultat med i gennemsnit hhv. 1,3 og 0,9 mio. kr. på friland og i væksthus. Potteplantegartneriernes driftsresultat var lidt lavere - 808.000 kr. i gennemsnit, mens det for planteskolerne og frugt- og bærplantagerne var hhv. 641.000 kr. og 519.000 kr. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Fremgang for frilandsgrøntsager, Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrøntsager steg fra 1,1 til 1,3 mio. kr. fra 2017 til 2018, og driftsresultatet var det største blandt driftsformerne. Analysen , Flere danske grøntsager, fra Danmarks Statistik, som blev udgivet tidligere på året, viser, at der har været en stigende produktion af frilandsgrøntsager i Danmark siden begyndelsen af årtusindet, og at produktionen er blevet koncentreret på større, men færre bedrifter. Et gennemsnitligt frilandsgrøntsagsgartneri havde i 2018 godt 74 hektar med frilandsgrøntsager og 101 hektar med landbrugsafgrøder, som dog havde en langt lavere produktionsværdi pr. hektar., Frilandsgrøntsagernes gennemsnitspris steg ifølge publikationen , Jordbrugets prisforhold 2018, med 12 pct. fra 2017 til 2018, og når man kigger på driftsresultatet har stigningen således mere end opvejet evt. udbyttetab pga. tørken dette år. Det skal nævnes, at grøntsagerne i stort omfang bliver vandet., Lille tilbagegang for væksthusgartnerier, For gartnerier med såvel potteplanter som væksthusgrøntsager var der en mindre tilbagegang i driftsresultatet i 2018 i forhold til 2017. For potteplantegartnerierne hænger det sammen med udviklingen i produktpriser, som i gennemsnit faldt med 2 pct., Fremgang for frugt og bær samt for planteskoler, Driftsresultatet for plantager med frugt og bær steg til 519.000 kr. fra 291.000 kr. i 2017. Afgrøderne må have nydt godt af det fine sommervejr, idet værdien af produktion pr. hektar steg samtidig med at priserne på frugt og bær i gennemsnit var uændrede. , For planteskolerne var der stigning i driftsresultatet fra 589.000 kr. i 2017 til 641.000 kr. i 2018, hvilket formodentlig hænger sammen med prisstigning på 2 pct. på produkterne., Store variationer, Det gennemsnitlige driftsresultat på 778.000 kr. for heltidsgartnerierne dækker over store forskelle mellem de enkelte gartnerier. Således havde den bedste fjerdedel et gennemsnitligt driftsresultat på 2,7 mio. kr., mens det for den dårligste fjerdedel var på minus 0,4 mio. kr., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2018,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 176, 47, 120, 177, 93, 648, 296, 944,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 14, 771, 20, 487, 207, 157, 1.349, 5, 792, 152, 4, 024,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,5, 3,9, 74,7, 18,7, 21,6, 22,9, 2,5, 16,5,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 20, 992, 33, 258, 17, 436, 8, 117, 17, 155, 16, 445, 974, 11, 594,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 12, 158, 17, 461, 10, 754, 3, 210, 7, 777, 8, 689, 255, 6, 044, B,  , Driftsomkostninger , 11, 040, 16, 116, 8, 713, 2, 548, 6, 914, 7, 596, 201, 5, 277,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 274, 2, 128, 389, 66, 118, 612, 15, 425,  ,  , Heraf løn, 3, 457, 5, 432, 2, 807, 1, 088, 2, 734, 2, 595, 6, 1, 783, C,  , Finansieringsomkostninger, 347, 437, 1, 118, 206, 270, 426, 34, 303, D,  , Generelle driftstilskud, 38, 36, 367, 63, 49, 111, 16, 81, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 808, 944, 1, 290, 519, 641, 778, 35, 545,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, 323, 489, 829, 118, 139, 323, -155, 173,  ,  , Investeringer, 724, 2, 227, 2, 046, 988, -607, 936, 344, 750,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 450, 1, 481, 1, 323, 708, -1, 385, 471, 29, 332,  ,  , Egenfinansiering , 881, 1, 415, 1, 498, 621, -593, 720, 342, 601,  ,  , Fremmedfinansiering, -157, 812, 548, 367, -14, 216, 2, 149,  ,  , Aktiver, 14, 803, 23, 473, 42, 906, 15, 243, 17, 330, 21, 227, 5, 398, 16, 264,  ,  , Egenkapital, 6, 174, 8, 175, 9, 462, 5, 869, 7, 706, 7, 382, 2, 888, 5, 973,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 44, 37, 38, 42, 46, 43, 56, 45,  ,  , Afkastningsgrad, 6,4, 5,5, 5,4, 2,9, 3,4, 4,6, -4,0, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, og , jord8, ., Regnskabsstatistik for gartneri 2018, 27. september 2019 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29511

NYT: Forringet bytteforhold for landmænd

18. september 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 3,9 pct. i andet kvartal 2015 i forhold til samme kvartal sidste år. Forringelsen er dog mindre end forholdet mellem første kvartal 2014 og 2015. Dette afspejles i den opadgående kurve for bytteforholdets udvikling i forhold til det tilsvarende kvartal året før. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 6,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer kun faldt med 2,3 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 5 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 95. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 110 i forhold til 2010, og er dermed 10 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 15 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 6,1 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for mælk på hele 22,1 pct., mens svin faldt 9,9 pct. Prisen på pelsskind steg derimod 41,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. Kornprisen faldt med 10,7 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forringelsen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til første kvartal 2015 er salgsprisindekset steget 4,3 pct. Dette dækker over et fald i priserne på de vegetabilske produkter med 1,8 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 6,2 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes blandt andet frugt og bær, der faldt med 8,8 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen svin, der steg med 8,7 pct. og mælk der steg med 4,5 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Gartneriprodukterne vægter væsentligt tungere i andet kvartal end i første kvartal, mens korn omvendt vægter mindre i andet kvartal., Energi og foder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 2,3 pct. fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år. Fra første til andet kvartal 2015 er det steget marginalt med 0,3 pct. Årsagen til faldet det seneste år er især faldende priser på foder, der faldt med 4,9 pct. og energi, der faldt med 11,8 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 0,3 pct. i forhold til andet kvartal sidste år, mens det steg 0,1 pct. i forhold til det foregående kvartal., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2015, 2. kvt. , 2015, 2. kvt. 14 , - 2. kvt. 15, 1. kvt. 15, - 2. kvt. 15,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 95, -3,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 105, 110, -6,1, 4,3, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 112, 110, -6,1, -1,8, Korn, 116, 116, 119, -10,7, 2,4, Grøntsager og prydplanter, 72, 96, 99, -3,1, 3,1, Frugt og bær, 5, 141, 124, 10,3, -8,8, Animalske salgsprodukter, 715, 103, 110, -6,1, 6,2, Kvæg , 42, 120, 130, 1,7, 8,4, Svin , 340, 97, 105, -9,9, 8,7, Fjerkræ , 25, 114, 114, -6,0, -0,1, Mælk , 213, 96, 100, -22,1, 4,5, Æg , 11, 104, 105, 1,2, 0,8, Pelsskind , 81, 136, 131, 41,3, -3,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 115, 115, -2,3, 0,3, Forbrug i produktionen, 807, 117, 117, -2,8, 0,3, Energi , 70, 104, 107, -11,8, 3,4, Gødningsstoffer , 35, 118, 119, 1,7, 0,7, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 192, 194, 2,1, 1,0, Foderstoffer, 300, 117, 118, -4,9, 0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 107, 104, -2,5, -2,7, Investeringsgoder, 193, 108, 108, 0,3, 0,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2015, 18. september 2015 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19449

NYT: Mælk og svin forbedrer jordbrugets bytteforhold

1. marts 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i fjerde kvartal 2016 i forhold til tredje kvartal. Bytteforholdet er nu forbedret to kvartaler i træk, efter i andet kvartal 2016 at have nået det laveste niveau i over ti år. Bytteforholdet i forhold til samme kvartal sidste år er forbedret med 3,9 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 0,6 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin, som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Trods forbedring af bytteforholdet, er det stadig forringet med 8 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 92. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 107 i forhold til 2010 og er dermed 7 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 16 pct. over 2010., Prisstigning på svin giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 3,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. Dette skyldes, at især prisen på svin steg med 13 pct. i forhold til året før. Pelsskind steg med 4,7 pct., og mælk med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 9,3 pct. og kartoffelprisen faldt ligeledes med 9,7 pct. i forhold til året før. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 2,8 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til tredje kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,6 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 0,6 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 3,8 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes bl.a. korn, der steg med 2,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk, der steg med 16,8 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Prisfald på gødning påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt faldt med 0,6 pct. fra fjerde kvartal 2015 til fjerde kvartal 2016. Årsagen til faldet skyldes prisfald på gødningsstoffer på hele 14,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. Prisen på gødning er under pres. Dels er der kommet større produktionskapacitet i verden. Dels kommer halvdelen af N-indholdet i de flydende gødninger nu fra urea, som er relativt billigt. , Prisen på foderstoffer faldt med 3,7 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 1,7 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2016, 4. kvt. , 2016, 4. kvt. 15 , - 4. kvt. 16, 3. kvt. 16, - 4. kvt. 16,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 90, 92, 3,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 107, 3,3, 2,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 108, 109, -2,8, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 102, 104, -9,3, 2,4, Kartofler , 15, …, 146, -9,7, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 109, 96, 1,5, -11,7, Animalske salgsprodukter, 715, 101, 105, 6,9, 3,8, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 116, 115, -7,9, -0,7, Svin , 340, 116, 113, 13,0, -2,8, Fjerkræ , 25, 113, 112, -1,4, -0,6, Mælk , 213, 85, 99, 2,8, 16,8, Æg , 11, 100, 100, -4,5, 0,0, Pelsskind , 81, 71, 63, 4,7, -12,4, Forbrug og investeringer, 1.000, 115, 116, -0,6, 0,5, Forbrug i produktionen, 807, 116, 116, -1,1, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 103, 109, 10,4, 6,3, Gødningsstoffer , 35, 88, 96, -14,1, 9,0, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 114, 113, -3,7, -0,3, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 109, -1,1, 0,0, Investeringsgoder, 193, 114, 114, 1,7, -0,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2016, 1. marts 2017 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22659

NYT: Industrien producerede 53 mio. tons varer på et år

Regnskabet må derfor til dels betragtes som en slags model for materialestrømmene i den danske økonomi, og det kan ikke forventes, at alle tal i regnskabet

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45171

NYT: Stigende energiproduktivitet

Udviklingen kan dels forklares af et strukturelt skift i økonomien mod brancher med lav energiintensitet og dels af bedre udnyttelse af energien i energiintensive

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27111

BOGS01: Solgte bøger

genre og format
2022K3-2025K3 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BOGS01

Statistikbanktabel

Producent- og importprisindeks for varer

Den primære anvendelse af indeksene er til fastprisberegninger, så man kan måle realudviklingen i den danske økonomi, men de fungerer også som konjunkturindikatorer

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/producent-og-importprisindeks-for-varer

Emneside

Betalingsbalance og udenrigshandel

Er der overskud eller underskud på betalingsbalancen, og hvordan har den udviklet sig over de seneste år? Bliv klogere på udviklingen her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel

Emneside

Tillidsindikatorer for erhvervene

Tillidsindikatorerne for erhvervene er en sammenvejning af tillidsindikatorerne fra de fire erhverv i konjunkturbarometeret.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/konjunkturbarometre-for-erhvervene/tillidsindikatorer-for-erhvervene

Emneside