Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 931 - 940 af 4219

    NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

    1. juni 2015, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige miljøudgifter og -indtægter, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21760

    NYT: Industriens produktivitetsvækst høj ift. nabolande

    10. marts 2017, Industriens arbejdsproduktivitet steg i perioden 2001-2015 med gennemsnitligt 3,3 pct. pr. år. Heraf kan omkring halvdelen af væksten (1,5 procentpoint) forklares ved et større eller bedre produktionsapparat, 0,2 procentpoint kan forklares ved bedre uddannelse. Resten (1,6 procentpoint) kan henføres til andre forhold omkring produktionen som fx tekniske fremskridt og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet. I perioden 2001-2014, hvor der fra EU-KLEMS-projektet foreligger tal for nogle af Danmarks nabolande, steg dansk industris produktivitet med gennemsnitligt 3,5 pct. pr. år, hvor det i Sverige blev 3,4 pct. pr. år. Dermed er det Danmark og Sverige, der siden 2000 har klaret sig bedst blandt de udvalgte lande. Tysk industris produktivitet steg med gennemsnitligt 2,0 pct. pr. år og opnåede dermed den laveste stigning i denne gruppe af lande., Baggrund for væksten i arbejdsproduktiviteten, Arbejdsproduktiviteten, er defineret som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. Væksten i arbejdsproduktiviteten kan opdeles på tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de bidrag, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt., Baggrunden for produktivitetsudviklingen i de nordiske lande er næsten ens, Nedenstående figur viser, at baggrunden for produktivitetsvæksten i Danmark og Sverige er næsten ens. I begge lande bidrager produktionsapparatet til omtrent halvdelen af væksten i arbejdsproduktiviteten. Noget lignende gælder for Finland, som sammen med Nederlandene har det højeste bidrag fra uddannelse. Tyskland og UK har de relativt højeste bidrag fra totalfaktorproduktivitet, idet over 60 pct. af deres arbejdsproduktivitet stammer derfra., Revisioner, Siden sidste offentliggørelse har nationalregnskabet 15. november 2016 gennemgået en datarevision tilbage til 1966. Dette er således den første opgørelse af , Produktivitetsudviklingen, siden datarevisionen. Datarevisionen og de ordinære løbende revisioner har medført en væsentlig opjustering af , Arbejdsproduktiviteten, i 2013-2015. Se flere detaljer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:539, fra 20. december 2016., Fra og med denne offentliggørelse er det besluttet at beregne arbejdsproduktiviteten som real bruttoværditilvækst (i stedet for bruttofaktorindkomst) pr. arbejdstime. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskab november-version 2015, , Nyt fra Danmarks Statistik 2016:476, fra 15. november 2016., Arbejdsproduktivitet for Danmarks industri fordelt på vækstbidrag,  , 2010,  , 2011,  , 2012,  , 2013,  , 2014*,  , 2015*,  , 1974, -1979, 1980, -1987, 1988, -1993, 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2015*, 2001, -2015*,  , procentvis årlig vækst, gennemsnitlig procentvis årlig vækst, Arbejdsproduktivitet, 1, 11,5, 3,8, 6,8, 5,0, 1,5, 1,4, 5,2, 2,3, 1,7, 3,7, 2,0, 3,5, 3,9, 3,6, 3,3, Kapitalintensitet, 2, 2,7, -0,2, 1,6, 1,5, 0,5, -0,3, 1,5, 0,9, 1,7, 1,1, 1,9, 1,2, 2,1, 0,8, 1,5, IT-kapitalintensitet, 3, 0,5, 0,2, 0,3, 0,3, 0,2, 0,0, 0,1, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, Anden Kapitalintensitet, 2,2, -0,5, 1,3, 1,3, 0,4, -0,3, 1,5, 0,6, 1,3, 0,7, 1,6, 1,0, 1,8, 0,7, 1,2, Uddannelsesniveau, 0,2, 0,3, 0,2, 0,3, 0,2, 0,1, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,1, 0,4, 0,2, 0,2, Totalfaktorproduktivitet, 8,4, 3,7, 4,8, 3,2, 0,7, 1,6, 3,3, 1,2, -0,1, 2,3, -0,1, 2,1, 1,4, 2,6, 1,6, * Foreløbige tal., 1, Bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime., 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime., 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr., Produktivitetsudviklingen 2015, 10. marts 2017 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2018, Alle udgivelser i serien: Produktivitetsudviklingen, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203 fra 30. juni 2025, ). Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en , kvalitetsvurdering, , som beskriver usikkerheden og kvalite­ten af produktivitetstallene på forskellige brancher., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23932

    NYT: Værdien af vareinput fordobles i produktionen

    30. januar 2015, For hver krone, som virksomhederne i de private byerhverv købte varer for i 2012, blev der omsat varer og tjenester til en værdi af knap 2 kr. Siden 2005 er der sket en svag stigning i dette forhold, der betegnes , ressourceproduktivitet, , og som udtrykker forholdet mellem produktionsværdien og det input af varer, der anvendes i produktionen. Ressourceproduktiviteten omfatter altså ikke arbejdskraftens bidrag til produktionen. Tallet er relevant som mål for, hvor effektivt virksomhederne udnytter ressourcerne og i forhold til produktionens bæredygtighed. Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør denne type statistik om virksomhedernes vareforbrug og produktion., Stigende råvareintensitet i industriens omsætning, Industrien er den branche, der har det største input af varer i produktionen - råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Derfor har forholdet mellem industriens omsætning og dens forbrug af varer stor betydning for den samlede ressourceproduktivitet. Fra 2001 til 2012 har industriens ressourceproduktivitet været næsten uændret. Der har dog været et mindre skift mod køb af flere råvarer, mens andelen af færdigvarer i forhold til omsætningen er faldet. Råvarer udgjorde 12 pct. af omsætningen i 2012, mens den i 2001 var 8 pct. Andelen af færdigvarer er faldet fra 26 pct. i 2001 til 22 pct. i 2012. Ændringen i vareinputtets sammensætning kan skyldes flere forhold, bl.a. ændringer i prisforholdet mellem inputfaktorerne, nye produktionsprocesser og strukturelle ændringer i branchernes sammensætning og arbejdsdeling. , Bygge og anlægsbranchen bruger mange halvfabrikata, For alle brancher under ét var det samlede vareforbrug nogenlunde jævnt fordelt på de fire største varetyper: næringsmidler mv., mineralske brændselsstoffer, maskiner og transportmidler og andre bearbejdede varer. Disse fire varetyper udgjorde hver især 17-20 pct. af det samlede vareforbrug på i alt 635 mia. kr. i 2011., For industrien, der tegner sig for ca. halvdelen af det samlede vareforbrug, genfindes denne fordeling på varetyper. Som kontrast til dette står landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor næringsmidler mv. udgjorde mere end halvdelen af det samlede vareforbrug. For bygge og anlægsbranchen var det diverse bearbejdede varer, herunder hovedsagelig halvfabrikata, der udgjorde ca. halvdelen af vareforbruget, mens det for transportbranchen var mineralske brændselsstoffer. For bygge- og anlægsbranchen var maskiner og transportmidler med 21 pct. af vareforbruget en væsentlig komponent i det samlede varekøb, mens samme varegruppe udgjorde 33 pct. for transportbranchen., Fordeling af vareforbruget i alt og i udvalgte brancher. 2011,  , Brancher, i alt, Landbrug, , skovbrug , og fiskeri, Industri, Bygge og, anlæg, Transport,  , mio. kr., Varer i alt, 635, 318, 35, 383, 326, 619, 83, 781, 19, 781,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, Næringsmidler, levende dyr , 17, 56, 22, 0, 0, Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 4, 9, 4, 5, 0, Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l. , 18, 17, 15, 9, 55, Kemikalier og kemiske produkter, 11, 13, 11, 7, 2, Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata , 20, 1, 21, 49, 3, Maskiner og transportmidler , 18, 2, 21, 21, 33, Bearbejdede varer, øvrige, 8, 0, 4, 8, 6, Øvrige varer , 3, 1, 1, 0, 0, Anm.: Branchernes vareforbrug er vist eksklusive bunkring af brændstof i udlandet., Den nye statistik er baseret på nationalregnskabet og andre statistikker, Statistikken er baseret på beregninger på en række eksisterende statistiske kilder: , Nationalregnskab, , , Industriens køb af varer og tjenester, , , Regnskabsstatistik for private byerhverv, og affaldsstatistik (Miljøstyrelsen). Statistikken indeholder opgørelser af ressourceproduktivitet og -intensitet fordelt på brancher og varegrupper., Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, 30. januar 2015 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes vareforbrug og produktion, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23335

    NYT: Vi betaler mindre i grønne afgifter

    23. juni 2023, Provenuet af de grønne afgifter faldt med 7 pct. fra 72 mia. kr. i 2021 til 67 mia. kr. i 2022. Dette kan i høj grad tilskrives et fald i Registreringsafgifter af motorkøretøjer på 4,8 mia. kr. Provenuet af de grønne afgifter i 2022 på 67 mia. kr. udgjorde næsten 6 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter. Dette er den laveste andel siden statistikken for de grønne afgifters begyndelse i 1995. De grønne afgifters andel af det samlede skatte- og afgiftsprovenu er siden 2009 faldet med tre procentpoint fra 9 til 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, og , skat, Husholdningerne betalte 60 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne stod i 2022 for 39,9 mia. kr. (60 pct.), af det samlede provenu fra grønne afgifter, mens erhvervene stod for de resterende 40 pct. Det er for husholdningernes vedkommende 3,6 mia. kr. mindre end i 2021, mens det for erhvervenes vedkommende var 1,5 mia. kr. mindre. Tilbagegangen skyldes overvejende, at der i 2022 er kommet 4,8 mia. kr. færre indtægter fra Registreringsafgifter af motorkøretøjer end i 2021 på baggrund af færre registrerede biler for året. Overordnet set var det brancherne , Handel og transport, med 7,3 mia. kr., , Erhvervsservice, med 3,3 mia. kr. og , Bygge og anlæg, med 3,2 mia. kr., der i 2022 betalte mest i grønne afgifter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Høje elpriser førte til fald i miljøstøtten, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med ca. 14 pct. fra 6,5 mia. kr. i 2021 til 5,4 mia. kr. i 2022. Faldet skyldes i stor udstrækning, at en række tilskudssatser er betinget af elprisen, som har været høj i 2022. De højere elpriser udløste derfor mindre støtte til vedvarende energi på grund af en aftale om pristillæg med staten. Hovedparten af støtten til vedvarende energi udgøres af støtte til havvind, landvind, biomasse, solceller og biogas. Den samlede miljøstøtte faldt med ca. 20 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, 43 pct. af miljøstøtten går til udviklingsbistand, Af den i 2022 samlede udbetalte miljøstøtte på 7,2 mia. kr. modtog erhvervene 38 pct., husholdningerne 19 pct., mens de resterende 43 pct. svarende til 3,1 mia. kr. gik til anden anvendelse (overvejende udviklingsprojekter uden for Danmark). Blandt erhvervene var det , Industri, , som modtog mest miljøstøtte på 1 mia. kr. efterfulgt af , Handel og transport, med 0,6 mia. kr. og , Landbrug, skovbrug og fiskeri, med 0,5 mia. kr., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2022, 23. juni 2023 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2023, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45674

    NYT: Flest indtægter fra transport- og energiskatter

    28. juni 2019, De samlede grønne afgifter udgjorde 81,4 mia. kr. i 2018. Afgifter på energi og transport fyldte mest både for virksomheder og husholdninger. Energiafgifterne var 43,9 mia. kr., mens transportafgifterne lå på 33,6 mia. kr. Afgifterne på forurening og ressourcer er små i forhold til energi og transport og udgjorde tilsammen 3,9 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hver husholdning betalte 16.800 kr. i grønne afgifter, Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.800 kr. i grønne afgifter i 2018. Energiafgifterne var på 9.300 kr. pr. husholdning, mens afgift på transport (primært registrerings- og vejafgift) udgjorde 6.700 kr. pr. husholdning. Forurenings- og ressourceafgifterne, som blandt andet dækker over afgifter på vand og bekæmpelsesmidler samt emballageafgifter, udgjorde kun en beskeden del af husholdningernes grønne afgifter. I alt betalte de danske husholdninger 45,1 mia. kr. i grønne afgifter. , Øl, vin og læskedrikke bidrager mest til emballageafgifterne, De samlede emballageafgifter lå i 2018 på 702 mio. kr. Heraf udgjorde afgifterne på , detailsalgspakninger, 52 pct. Disse afgifter indeholder blandt andet afgifter på emballage til vin, øl, spiritus og læskedrikke. Afgifterne på , engangsservice, samt , poser af papir eller plast, , udgjorde hhv. 21 pct. og 25 pct. af de samlede emballageafgifter. Emballageafgiften har til formål at skabe incitament til indsamling og genpåfyldning af brugte emballager. Emballageafgiften understøtter således FN's , verdensmål 12.5 , om reduktion af affaldsmængderne, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, ., Grønne afgifter også på vedvarende energi, For at sikre international sammenlignelighed er de danske grønne afgifter opgjort efter Eurostats liste over grønne afgifter. Denne inkluderer afgifter på el, uanset hvordan den er produceret, og dermed indgår også afgifter på vindkraft, selvom miljøpåvirkningen herfra er minimal i forhold til andre energityper. Der er dermed ikke en direkte sammenhæng mellem de grønne afgifters størrelse og størrelsen af miljøpåvirkningen., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2018, 28. juni 2019 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni, Kontakt, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28978

    NYT: Vi betaler fortsat mindre i grønne afgifter

    24. juni 2024, Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter faldt med 12 pct. fra 65 mia. kr. i 2022 til 57 mia. kr. i 2023. Det største fald er i energiafgifter, som faldt med 7 mia. kr. (18 pct.). Blandt energiafgifterne faldt især statens indtægter fra elafgiften med 63 pct. svarende til 6 mia. kr. Det skyldes den midlertidige lempelse af elafgiften til EU's minimumssats i første halvår af 2023. Fra 2014 til 2023 er statens samlede indtægter fra grønne afgifter faldet. Indtægterne fra transportafgifter er fra 2014 til 2023 faldet med 19 pct. fra 30 mia. kr. til 23 mia. kr. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som er faldet med 5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 55 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 31 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2023, svarende til 55 pct. De resterende 45 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 7 mia. kr. Husholdningerne betalte 5 mia. kr. mindre end i 2022, mens erhvervene betalte 3 mia. kr. mindre. Tilbagegangen skyldes primært førnævnte fald i indtægten fra energiafgifterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Faldende støtte til vedvarende energi og energibesparelser, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med 21 pct. fra 5,6 mia. kr. i 2022 til 4,4 mia. kr. i 2023. Især subsidier til havvind er faldet, da en række tilskudssatser er afhængige af elprisen og 2022 bød på ekstraordinært høje elpriser. Støtten til øvrige miljøformål steg med 79 pct. fra 1,6 mia. kr. til 2,8 mia. kr. Øvrige miljøformål omfatter bl.a. aktiviteter inden for , luft og klima, , , affaldshåndtering, og, andre miljøbeskyttelsesaktiviteter, . Det er især tilskud inden for fiskerisektoren, der driver udviklingen inden for , andre miljøbeskyttelsesaktiviteter, . Udviklingen i den samlede støtte var uændret fra 2022 til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Revision af opgørelsen over grønne afgifter og miljøstøtte, I forbindelse med denne offentliggørelse er der blevet foretaget en hovedrevision af de grønne afgifter tilbage til 1995. Hovedrevisionen har primært haft betydning for selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Det er dog ikke i et omfang, som grundlæggende ændrer billedet af de grønne afgifter. Hovedrevisionen af grønne afgifter er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2023, 24. juni 2024 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52792

    NYT: Statens indtægter fra grønne afgifter faldt

    23. juni 2022, Statens indtægter fra grønne afgifter faldt med 2 pct. fra 74 mia. kr. i 2020 til 72 mia. kr. i 2021. Transportafgifter udgjorde 29 mia. kr., hvilket er det laveste niveau siden 2014. Det skyldes især et fald i indtægten på registreringsafgift af motorkøretøjer på baggrund af færre nyregistrerede motorkøretøjer. Energiafgifter udgjorde 39 mia. kr. i 2021, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til niveauet i 2020, som var det laveste siden 2006. Der kan findes mere information om bl.a. energiforbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:210, , , Energiregnskab for Danmark 2021, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningers andel af de grønne afgifter udgør 60 pct., Af statens samlede indtægter fra grønne afgifter i 2021 stammede 43,5 mia. kr. fra de private husholdninger, mens erhvervene stod for de resterende 28,5 mia. kr. I forhold til 2020 svarede det for husholdningernes vedkommende til et fald på 2 pct., mens det for erhvervenes vedkommende svarede til et fald på 2,5 pct. Nedgangen i indtægter fra husholdningerne hænger hovedsagligt sammen med et fald i indtægterne fra transportafgifterne på 6 pct. I erhvervene skal den samlede nedgang ligeledes hovedsagligt ses i sammenhæng med et fald i indtægterne fra transportafgifter på knap 7,5 pct. Det er i sidstnævnte især et fald inden for finansierings-, forsikrings-  og erhvervsservicebrancherne på omkring 10 pct., som har forårsaget det samlede fald., Stort fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2021 var statens indtægter fra Nordsøen - den såkaldte skat på ressourcerente - 0,16 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2020. Sammenlignes til gengæld med provenuet på 2,56 mia. kr. i 2019, er der sket et fald på 94 pct. i 2021. Skat på ressourcerente er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed., Den midlertidige lukning af Tyra-gasfeltet har foranlediget en langt lavere produktion i Nordøsen, hvilket har påvirket indtægterne både i 2020 og 2021. , Faldende støtte til vedvarende energi sænkede miljøstøtten, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med 22 pct. fra 8,4 mia. kr. i 2020 til 6,5 mia. kr. i 2021. Faldet skyldes i stor udstrækning lavere subsidier til havvind, som hænger sammen med elprisen og årets vejrforhold. I 2021 udgjorde den samlede miljøstøtte 9,0 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 14 pct. i forhold til niveauet i 2020, hvor miljøstøtten udgjorde 10,4 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Husholdningers og erhvervs andel af modtaget miljøstøtte, Af statens samlede miljøstøtte gik 20 pct. til husholdningerne og 44 pct. til erhvervene. De resterende 36 pct. gik til anden anvendelse, hvilket især dækker over miljøbistand til projekter i udlandet., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2021, 23. juni 2022 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2022, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34936

    NYT: Bekæmpelse af forurenet vand og jord koster mest

    18. december 2019, Staten, kommunerne og regionerne brugte i 2018 1,5 mia. kr. på forureningsbekæmpelse, hvilket svarer til en femtedel af deres samlede udgifter til miljøbeskyttelse. To tredjedele af udgifterne til forureningsbekæmpelse gik til , vand- og jordforurening, , som især består af beskyttelse af vandløb, søer og grundvand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Forvaltning og myndighedsbetjening tæller også med, De overordnede udgifter til miljøbeskyttelse i staten, kommunerne og regionerne lå i 2018 på 7,8 mia. kr. Heraf udgjorde udgifterne til forureningsbekæmpelse 19,3 pct. Den største udgiftspost er dog , øvrige, , som udgjorde 44,4 pct. Kategorien , øvrige, tæller bl.a. forvaltning samt forskningsbaseret myndighedsbetjening i forbindelse med miljø og natur.    , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Den offentlige sektor bruger mest på spildevand og affald, Vælger man at se på udgifterne til miljøbeskyttelse i hele den offentlige sektor - stat, kommuner, regioner samt offentlige virksomheder - viser det sig, at håndtering af affald og spildevand vejer tungt i det samlede billede. Med i alt 22,8 mia. kr. i 2018 udgjorde de offentlige virksomheders udgifter til affalds- og spildevandshåndtering nemlig 74,6 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter. Stat, kommuner og regioner tilsammen stod for de restende 25,4 pct. Denne fordeling er i tråd med udviklingen over de seneste fem år. Udgifterne til affalds- og spildvandshåndtering udgjorde således i denne periode gennemsnitligt 75,8 pct. af den offentlige sektors samlede miljøbeskyttelsesudgifter. De offentlige virksomheders udgifter på affalds- og spildevandsområdet består primært af aflønning af ansatte samt forbrug i produktionen. Hovedparten af disse udgifter betales via husholdningernes og virksomhedernes betaling for håndtering af affald og spildevand. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Bedre data for årene 2014 til 2018, I forbindelse med denne offentliggørelse er kvaliteten af tallene for årene 2014 til 2018 blevet højnet. Der er således et databrud i tallene mellem 2013 og 2014. Hovedparten af kvalitetsforbedringen vedrører kommunernes udgifter til vedligeholdelse af grønne arealer og fritidsområder, som ikke kan klassificeres som miljøbeskyttelse. En revision af tallene for årene før 2014 vil, efter samme principper, blive foretaget i løbet af 2020. , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2017 og 2018, 18. december 2019 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30184

    NYT: Industriens produktivitetsvækst høj ift. nabolande

    24. februar 2020, Industriens arbejdsproduktivitet steg i perioden 2001-2018 med gennemsnitligt 3,3 pct. pr. år. Heraf kan knap halvdelen af væksten (1,5 procentpoint) forklares ved et større eller bedre produktionsapparat og 0,2 procentpoint kan forklares ved bedre uddannelse. Resten af væksten, svarende til 1,5 procentpoint, kan henføres til andre forhold omkring produktionen som fx tekniske fremskridt og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet. I perioden 2001-2017, hvor der foreligger tal for nogle af Danmarks nabolande, steg dansk industris produktivitet med gennemsnitligt 3,1 pct. pr. år, og den tilsvarende produktivitet i Sverige steg med 3,0 pct. om året. Danmark og Sverige er de to lande, der siden 2000 har klaret sig bedst blandt de udvalgte lande, mens den tyske industris produktivitet, med en stigning på gennemsnitligt 2,1 pct. om året, oplevede den laveste stigning blandt denne gruppe af lande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, og , EUKLEMS.eu, ., Baggrund for væksten i arbejdsproduktiviteten, Arbejdsproduktiviteten, er defineret som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. Væksten i arbejdsproduktiviteten kan opdeles på tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de bidrag, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt. Produktionsapparat pr. arbejdstime kaldes også for kapitalintensitet., Kapitalintensitet bidrager relativt meget til dansk produktivitetsudvikling, Bidragene til produktivitetsvæksten i Danmark er væsentligt forskellige fra bidragene i de andre lande. Sammenlignet med de andre lande har Danmark det mindste bidrag fra totalfaktorproduktivitet og det største bidrag fra kapital. Specielt bidraget fra anden kapital (herunder forskning og udvikling) er væsentligt større end i nabolandene. Danmark har også det største bidrag fra uddannelse, dog sammen med Finland og Nederlandene. Bidraget fra it-kapital er på omkring nul for Tyskland og UK, mens de andre landes bidrag ligger omkring 0,2 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, og , EUKLEMS.eu, ., 2016-2017 er revideret op, I forhold til seneste offentliggørelse (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:6, 6, fra 22. februar 2019) er produktivitetsudviklingen i perioden 2016-2017 revideret op fra 2,2 pct. til 2,9 pct. Med denne offentliggørelse af , Produktivitetsudviklingen, bliver tallene for 2016 endelige, mens tallene for 2017 og 2018 er foreløbige., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskab november-version 2018, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:407, fra 7. november 2019). , Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks industri,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2018*, 2001, -2018*,  , procentvis årlig vækst, gennemsnitlig procentvis årlig vækst, Arbejdsproduktivitet, 1, 5,0, 1,2, -1,7, 3,9, 1,8, 6,4, 2,0, 3,5, 3,9, 3,3, 3,3, Kapitalintensitet, 2, 1,5, 0,7, 0,8, 0,8, 0,9, 1,5, 1,9, 1,2, 2,1, 1,1, 1,5, It-kapitalintensitet, 3, 0,3, 0,2, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, Anden kapitalintensitet, 1,3, 0,5, 0,7, 0,7, 0,7, 1,3, 1,6, 1,0, 1,8, 0,9, 1,2, Uddannelsesniveau, 0,3, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,1, 0,4, 0,2, 0,2, Totalfaktorproduktivitet , 3,2, 0,4, -2,7, 2,9, 0,7, 4,7, -0,1, 2,1, 1,4, 2,0, 1,5, * Foreløbige tal., 1, Bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime., 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime., 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, ., Produktivitetsudviklingen 2018, 24. februar 2020 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Produktivitetsudviklingen, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203 fra 30. juni 2025, ). Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en , kvalitetsvurdering, , som beskriver usikkerheden og kvalite­ten af produktivitetstallene på forskellige brancher., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31985

    NYT: En større og større del af BNP skabes i København

    14. december 2018, Siden 2007 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde bruttonationalproduktet (BNP) i de to landsdele samlet set 29 pct. af Danmarks BNP. I 2017 var andelen vokset til 34 pct. Korrigeret for prisudvikling var BNP uden for København i 2017 på 2007-niveau, mens BNP i Byen København og Københavns omegn var hhv. 20 og 29 pct. højere end i 2007., Flere arbejdspladser i København og færre i resten af Danmark, Når Københavns andel af BNP er steget, hænger det bl.a. sammen med, at en større og større del af arbejdspladserne ligger i København. Siden 2007 er antallet af beskæftigede i Byen København steget med 45.000 personer, og i Københavns omegn er antallet af beskæftigede steget med 23.000 personer. Omvendt forholder det sig i det øvrige Danmark, hvor beskæftigelsen er faldet med 61.000 personer. , Urbanisering i Danmark - og i de øvrige nordiske lande, Den øgede koncentration af arbejdspladser i større byer er et udtryk for urbanisering. Urbanisering er en global tendens. Det er derfor ikke kun i Danmark, at en større og større del af BNP skabes i de store byer. I både Danmark, Sverige, Norge og Finland udgør hovedstædernes BNP en større andel af landets samlede BNP end tidligere. Det viser tal fra 2015 Læs mere om urbanisering i analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Højere produktivitetsvækst i København, En anden årsag til, at BNP er vokset mere i København end i det øvrige Danmark, er, at der har været en højere vækst i produktiviteten i København. Der er flere grunde til den højere produktivitetsvækst i København, men en del af forklaringen kan være, at arbejdskraften er bedre uddannet, og at virksomhederne har investeret i mere effektive maskiner og it-udstyr. En anden årsag kan være den større og større geografiske koncentration af job og personer i København. Undersøgelser har nemlig vist, at en høj koncentration af job og personer gavner produktiviteten. Læs mere i analysen , Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017. Tidligere offentliggjorte tal for 2015 og 2016 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november version 2017, , som blev offentliggjort 7. november 2018, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2015 samt foreløbige opgørelser for 2016 og 2017.  , Regionale regnskaber 2017, 14. december 2018 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2019, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28155

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation