Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1591 - 1600 af 4873

    NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

    It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed

    22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41944

    Nyt

    NYT: Halvdelen af danske virksomheder er innovative

    Innovation i erhvervslivet 2024

    12. december 2025, Samlet set har 48 pct. af de danske virksomheder introduceret nye produkter eller forretningsprocesser i perioden 2022-2024. Procesinnovation er gennemført i 41 pct. af virksomhederne, mens 25 pct. af virksomhederne har gennemført produktinnovation. Sammenlignet med seneste innovationsundersøgelse er det en mindre fremgang i andelen af innovative virksomheder fra 46 pct. i 2022. Fremgangen er udtryk for at flere virksomheder end tidligere enten indfører nye produkter eller nye processer. Fra 2020 til 2024 er andelen af virksomheder, der er både produkt- og procesinnovative faldet fra 20 til 18 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN22, Store udgifter til køb af eksterne rettigheder i 2024, Innovationsundersøgelsen viser, at erhvervslivets samlede udgifter til innovation lå på 45,4 mia. kr. i 2024 (løbende priser). Det er væsentligt over niveauet i de tidligere år, hvilket skyldes, at en række virksomheder havde markante udgifter til køb af eksterne rettigheder. Erhvervslivets samlede udgifter til denne post udgjorde 29,9 mia. kr. i 2024. , For de øvrige udgiftsposter er niveauerne mere stabile. Driftsudgifter (, Løn og sociale udgifter, samt , Øvrige driftsudgifter, ) til innovation var på 11,5 mia. kr. i 2024, hvilket er på niveau med innovationsundersøgelsen fra 2022. Derudover blev der foretaget innovationsrelaterede køb for 4,0 mia. kr., hvilket er et fald på 2,1 mia. kr., siden sidste undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN21, Innovation i erhvervslivet 2024, 12. december 2025 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2027, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47935

    Nyt

    NYT: Landbrugsarealet skrumper år for år

    Arealdække 2024

    27. januar 2026, Danmarks landareal er i 2024 opgjort til 42.956 km². Af dette var 24.800 km² (58 pct.) dækket af landbrugsafgrøder. Det er en tilbagegang på 979 km² (4 pct.) set i forhold til 2011, som er opgørelsens første år. Omvendt er der i 2024, set i forhold til 2011, blevet 310 km² mere bebyggelse og infrastruktur (bygninger, veje m.m.), svarende til en forøgelse på 6 pct. På samme måde er der blevet 201 km² mere lysåben natur (mose, hede, eng m.m.), 145 km² mere skov og 81 km² mere sø og vandløb. Dette svarer til en forøgelse på hhv. 6, 3 og 8 pct. Endelig er der i samme periode sket en stigning på 248 km² i kategorien "Andre overflader", hvilket dækker over overfladetyper som kirkegårde, byggegrunde samt idrætsanlæg og forskellige andre typer af rekreative arealer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, Intensivt dyrkede afgrøder dominerer landbrugsarealet, Af det samlede landbrugsland var det meste intensivt opdyrket med et- og toårige afgrøder i form af bl.a. korn og rodfrugter. Dette fyldte på landsplan knap 23.000 km², medens en mindre del (335 km²) var opdyrket med flerårige vækster til avl af frugt, bær og juletræer. Den resterende del var udlagt til ekstensiv drift i form af bl.a. græsarealer., Mest landbrug i Lolland, Morsø, Stevns og Struer kommuner, Landbrugets arealmæssige tilstedeværelse varierer fra kommune til kommune. Mest fremtrædende er det i kommuner som Lolland, Morsø, Stevns og Struer, hvor det udgør over 70 pct. af det samlede areal. Omvendt er landbrugsarealerne helt fraværende i centrale hovedstadskommuner som Frederiksberg, Gentofte og Rødovre, medens de i forstads- og omegnskommuner til Hovedstadsområdet mange steder dækker under 10 pct. af arealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Mest tilbagegang i landbrugsarealerne i jyske kommuner, Ligesom det er forskelligt, hvor meget landbrugsarealerne fylder fra kommune til kommune, er der også forskel på, hvor i landet man finder denne arealtypes største tilbagegang. Målt i absolutte tal har jyske kommuner som Vejle, Viborg, Ringkøbing-Skjern, Herning og Varde oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealerne, hvor nedgangen siden 2011 har været 30 km² eller mere. Målt relativt i forhold til arealet i 2011 er det Odense samt kommunerne omkring Hovedstadsområdet og i Østjylland, som i 2024 har oplevet den største tilbagegang i landbrugsarealet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk2, . Indeholder data fra Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI)., Arealdække 2024, 27. januar 2026 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealdække, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54635

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation