NYT: Det danske BNP er blevet lettere
16. december 2015, Det danske bruttonationalprodukt, BNP, skabes gennem mindre dansk materialeanvendelse end tidligere, og den danske økonomi fungerer overordnet set mere effektivt med hensyn til den indenlandske anvendelse af ressourcer og materialer. Det fremgår af, at den såkaldte ressourceproduktivitet i ti-årsperioden fra 2004 til 2014 steg fra 13,6 kr. til 16,2 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse. En bedre udnyttelse af materialerne har betydning for virksomhedernes omkostninger, og for de miljø- og ressourcepåvirkninger materialeforbruget medfører., Danmarks ressourceproduktivitet ligger højere end EU's, I 2014 var ressourceproduktiviteten for EU's medlemslande under ét på 14,5 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse. Ressourceproduktiviteten i Danmark var således 1,7 kr. pr. kilogram, eller knap 12 pct. højere, end EU's. Gennem hele perioden fra 2004 til 2014 har Danmarks ressourceproduktivitet ligget højere, men udviklingstendenserne har overordnet set været de samme., De 14,5 kr. BNP pr. kilogram for hele EU dækker over, at en række østeuropæiske lande har ressourceproduktiviteter på under 5 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse, mens Storbritannien og Nederlandene har ressourceproduktiviteter på omkring 30 kr. BNP pr. kilogram., Bygge og anlægsvirksomhed har stor betydning, Omkring halvdelen af den indenlandske materialeanvendelse består af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf. En stor del er sten, grus og sand, der er udvundet fra den danske natur. Udvindingen er tæt knyttet til bygge- og anlægsaktivitet, og udsving heri påvirker generelt den samlede materialeanvendelse kraftigere end den påvirker BNP. Dermed giver en faldende bygge- og anlægsaktivitet alt andet lige en stigning i den samlede ressourceproduktivitet, mens en stigende bygge- og anlægsaktivitet giver et fald i ressourceproduktiviteten., Fald i brugen af fossil energi, Den anden halvdel af den danske materialeanvendelse består især af biomasse og fossil energi. Biomassen i form af landbrugsprodukter og tømmer mv. udgjorde i 2014 30 mio. tons eller 27 pct. af den samlede danske materialeanvendelse. Anvendelsen af fossil energi, herunder kul, olie og naturgas, udgjorde 24 mio. tons eller 21 pct. af materialeanvendelsen. Biomasseanvendelsen har været nogenlunde stabil over perioden, mens anvendelsen af fossil energi er faldet med 17 pct. , Opgørelsen fortæller ikke det hele, Den danske materialeanvendelse og ressourceproduktiviteten, som præsenteres her er overordnede aggregater, og de kan kun bruges som meget grove indikatorer for ressourcebelastning, miljøpåvirkning og fremtidige affaldsmængder. Det skal desuden bemærkes, at regnskabet ikke medregner de betydelige mængder naturressourcer, der udvindes i udlandet, når den danske import bliver produceret. , Om materialestrømsregnskabet, Regnskabet for vare- og materialestrømme beskriver arten (fordelt på mere end 50 materialegrupper) og vægten af de varer og materialer, der er nødvendige for at opretholde dansk produktion, forbrug og eksport. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. Ved opgørelsen af ressourceproduktiviteten regnes BNP i 2010-priser, kædede værdier., Regnskabet følger principper fastsat i EU-forordningen om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. R, essourceproduktivitet, indgår i det såkaldte "Ressource Efficiency Scoreboard", som er udviklet i tilknytning til EU's flagskibsinitiativ "Et ressourceeffektivt Europa" under Europa 2020-strategien. , TEMA: Materialestrømsregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017. Danmarks Statistik offentliggør allerede delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, affald, produktion af grønne varer og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for miljøbeskyttelsesomkostninger og forskellige danske naturressourcer., Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig., Læs mere om det grønne nationalregnskab på , www.dst.dk/groentnr, ., Materialestrømsregnskab 2014, 16. december 2015 - Nr. 613, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2017, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold
https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20075
