Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1101 - 1110 af 3153

    NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

    It-anvendelse i virksomheder 2025

    It-anvendelse i virksomheder 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51817

    Nyt

    NYT: Jordbrugets gæld steg i 2024

    Jordbrugets renter og gæld 2024

    Jordbrugets renter og gæld 2024, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2024 opgjort til 270 mia. kr., hvilket var 7 mia. kr. mere end i 2023. Dermed afveg 2024 fra tendensen fra de seneste år, hvor jordbrugets gæld er faldet fra et topniveau i 2014 på 352 mia. kr. Gælden er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Både realkredit- og banklån blev forøget, Lån i realkreditinstitutter blev forøget med 6 mia. kr. til 214 mia. kr. og banklån inkl. kassekreditter med 1 mia. kr. til 32 mia. kr. Samtidig var der en forøgelse i anden gæld (fx gæld til leverandører) med 264 mi0. kr. til 24 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Fortsat stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 2,2 mia. kr. til 12,0 mia. kr. i 2024. Målt i løbende kr. er der tale om det højeste niveau siden finanskrisen. Realkreditrenter steg med 1,3 mia. kr. til 9,2 mia. kr. i 2024, mens bankrenter faldt med 0,1 mia. kr. til 1,9 mia. kr., selvom gælden steg. som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 0,5 procentpoint til 4,3 pct. i 2024, mens der modsat for bankgæld var et fald på 0,6 procentpoint til 6,1 pct. i 2024 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente. I 2024 var der en mindre realiseret gevinst ved låneomlægninger mv. på 0,2 mia. kr., der indgår med en positiv påvirkning af de samlede finansieringsomkostninger., Jordbrugets renter og gæld,  , 2010, 2015, 2020, 2023, 2024,  , mia. kr., Gæld i alt, 355,1, 339,3, 294,4, 262,8, 270,0, Realkredit, 261,3, 246,6, 224,7, 208,1, 214,1, Bank, 69,6, 65,8, 42,5, 30,8, 31,8, Andet, 24,1, 26,9, 27,2, 23,9, 24,1, Finans.omk. i alt, 11,1, 8,2, 5,6, 9,8, 12,0, Realkredit, 6,8, 4,0, 2,6, 7,9, 9,2, Bank, 3,5, 3,3, 2,0, 2,1, 1,9, Andet, 0,8, 0,8, 0,8, 1,0, 1,1, Realiseret tab mv., 3,2, 1,0, 0,1, -1,1, -0,2,  , pct., Gns. rente, 3,1, 2,4, 1,9, 3,7, 4,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. oktober 2025 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2026, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50006

    Nyt

    NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

    Kapitelstakster 2024

    Kapitelstakster 2024, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50594

    Nyt

    NYT: En fjerdedel af dem under 30 år er lavtlønnede

    Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016

    Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016, 7,4 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede, ifølge den internationale definition af lavtlønnede som bl.a. , Eurostat, også bruger. Lønmodtagere i denne gruppe tjener mindre end 152,6 kroner pr. time (inklusive pension, genetillæg, personalegoder og bonusudbetalinger), hvilket svarer til to tredjedele af medianen. Medianen er den timeløn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. 27,3 pct. af lønmodtagerne mellem 18 og 29 år er lavtlønnede, hvilket er en markant større andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning findes den næststørste andel lavtlønnede blandt de 30- til 39-årige, hvor den er på ca. 6 pct., Deltidsarbejdende unge med grundskoleuddannelse er ofte lavtlønnede, Opdelt efter uddannelse falder andelen af lavtlønnede, jo højere uddannelsesniveauet er. Den største andel lavtlønnede er således blandt dem, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor den er på 16 pct., mens den kun er på 1,1 pct. blandt dem, der har en lang videregående- eller forskeruddannelse. En markant større andel af dem, der arbejder deltid (26,6 pct.) er lavtlønnede, sammenlignet med lønmodtagere der arbejder heltid (5,2 pct.). Der er en lille forskel mellem mænd og kvinder, idet 8,5 pct. af kvinderne og 6,5 pct. af mændene er lavtlønnede. Den største andel lavtlønnede findes blandt lønmodtagere, der er mellem 18-29 år, arbejder deltid og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Inden for denne gruppe er andelen af lavtlønnede hele 75 pct. for kvinderne, imens den tilsvarende andel for mændene er ca. 65 pct. , Også mange lavtlønnede blandt unge som arbejder heltid, Ud af de lønmodtagere, der indgår i lønstatistikken arbejder cirka 47 pct. af de unge i alderen 18-29 år heltid. Blandt dem er omkring 17 pct. lavtlønnede. Næsten 40 pct. af de lavtlønnede unge, som arbejder heltid, har en af følgende fem arbejdsfunktioner: salgsarbejde i butik (21 pct.), børneomsorgs- og hjælpe-lærerarbejde (6 pct.), kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening (4 pct.), almindeligt kontorarbejde (4 pct.) eller transport- og lagerarbejde (4 pct.). Inden for disse arbejdsfunktioner er andelen af lavtlønnede størst inden for kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening, hvor ca. syv ud af ti er lavtlønnede., Top-fem arbejdsfunktioner med flest lavtlønnede unge 18-29 år, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere. Andel lavtlønnede. Standardberegnet timefortjeneste: gennemsnit, kvartiler og deciler. 2016,  , Andel, lavlønnede, Gns.,  , Nedre , decil, Nedre, kvartil, Median,  , Øvre, kvartil, Øvre, decil,  , pct., kr., Arbejdsfunktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Salgsarbejde i butik, 54, 158,32, 126,56, 137,09, 150,33, 170,49, 197,15, Børneomsorgsarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hjælpelærerarbejde, 48, 154,97, 130,20, 138,17, 154,18, 167,99, 182,05, Kasseassistentarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , beslægtet kundebetjening, 69, 147,61, 126,03, 133,23, 143,32, 156,69, 174,56, Almindeligt kontorarbejde, 17, 189,99, 140,08, 163,35, 182,05, 208,71, 246,72, Transport- og lagerarbejde, 30, 174,70, 129,85, 148,50, 169,19, 196,21, 224,02, Anm.:Lønmodtagergruppen udgør lønmodtagere 18-29 år, eksklusive elever, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere., Flere lavtlønnede i Danmark end i de andre nordiske lande, Den seneste opgørelse over lønstrukturen i EU-landene, samt Norge, Island og Schweiz, er fra 2014, men blev offentliggjort i 2016. Ifølge denne lå andelen af lavtlønnede i Danmark på 8,6 pct., hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande. Sverige havde med 2,6 pct. den laveste andel lavtlønnede blandt alle lande, efterfulgt af Belgien med 3,8 pct. og Finland med 5,3 pct. I den modsatte ende findes primært østeuropæiske lande. Her var det Letland, som med 25,5 pct. havde den største andel lavtlønnede, tæt efterfulgt af Rumænien med 24,4 pct. og Litauen med 24,0 pct. Derudover var andelen af lavtlønnede relativ stor i både Tyskland, Irland og Storbritannien, hvor den lå på mere end 20 pct. Til sammenligning var andelen af lavtlønnede i fx Frankrig og Italien på under 10 pct., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2017 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Kilder og metode, Lønbegrebet inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom bonus. Det lønbegreb, der er præsenteret her, har den tekniske betegnelse standardberegnet månedsfortjeneste og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, omregnet til månedsløn der svarer til normalt fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29549

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation