Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2411 - 2420 af 3146

NYT: Over halvdelen af de unge er nye i jobbet

Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2018

Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2018, Jo yngre lønmodtagere er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2018 havde 53 pct. af de kvindelige lønmodtagere mellem 15 og 24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. For de yngste mænd gjaldt det for 51 pct. Særligt for denne unge aldersgruppe kan jobbet ofte være det første job. I den ældste aldersgruppe på 55-64 år havde omkring hver tiende påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Blandt samtlige lønmodtagere var det knap hver fjerde., Flere kvinder end mænd er jobmobile blandt unge og yngre, For lønmodtagere op til 44 år var jobmobiliteten højest blandt kvinderne, mens den fra 45 til 64 år var højest blandt mændene. Forskellen var størst blandt de 25-34-årige, hvor 5,8 procentpoint flere kvinder end mænd havde påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det seneste år., Størst jobmobilitet i den private sektor, Privatansatte har større jobmobilitet end offentligt ansatte. I den offentlige sektor var der i fjerde kvartal 2018 næsten ingen kønsforskel, mens 4,0 procentpoint flere kvindelige lønmodtagere end mandlige havde påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år i den private sektor. Af de kvindelige lønmodtagere, der arbejdede i den private sektor, havde 28 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år, mens det gjaldt for 19 pct. af kvinderne i den offentlige sektor. 24 pct. af mændene i den private sektor havde påbegyndt deres arbejde inden for de seneste 12 måneder mod 20 pct. i den offentlige sektor. , Flest lønmodtagere søger nyt job ud fra ønsket om bedre arbejdsforhold, Udover faktisk jobskifte kan , Arbejdskraftundersøgelsen, også vise beskæftigedes ønske om nyt job. Det kan både være i form af et andet job eller et ekstra job. 6 pct. af lønmodtagerne angav i fjerde kvartal 2018, at de havde søgt nyt job inden for de sidste fire uger. Dette svarer til 165.000 lønmodtagere. Heraf havde næsten fire ud af fem søgt et andet job. 30 pct. af de jobsøgende havde ønsket om bedre arbejdsforhold som vigtigste årsag til at søge, 14 pct. søgte fortrinsvist pga. ønsket om flere arbejdstimer, mens 11 pct. søgte, fordi nuværende job var midlertidigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. marts 2019 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32127

Nyt

NYT: Inflationen og kerneinflationen steg i juni

Forbruger- og nettoprisindeks juni 2025

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +1,9 %, juni 2024 - juni 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,9 %, juni 2024 - juni 2025, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks juni 2025, I juni steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,9 pct. i forhold til samme måned året før. I maj var den tilsvarende stigning 1,6 pct. Det er produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, , der bidrager mest til inflationen. Under nævnte produktgruppe er det særligt kød, der bidrager til inflationen i juni. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,9 pct. i juni, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I maj havde kerneinflationen en årsstigning på 1,6 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Især pakkerejser trak indekset op den seneste måned, Fra maj til juni steg forbrugerprisindekset med 0,2 pct. Isoleret set trak prisstigninger på især pakkerejser, kød og leje af sommerhus indekset op med 0,27 procentpoint. Modsat trak prisfald på bl.a. tøj, elektricitet og mobiltelefoner indekset ned med 0,24 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Maj - juni 2025, , , Juni 2024 - juni 2025, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset, , 0,2, , (inflation), , 1,9, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Pakkerejser, 0,93, 0,14, , Husleje, 21,08, 0,45, Kød, 2,52, 0,07, , Kød, 2,52, 0,16, Leje af sommerhus, 0,58, 0,06, , Ikke-alkoholiske drikkevarer, 1,63, 0,14, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Tøj, 3,59, -0,15, , Elektricitet, 2,22, -0,09, Elektricitet, 2,22, -0,06, , Restaurant- og cafebesøg, 2,64, -0,08, Mobiltelefoner, 0,50, -0,03, , Nye biler, 2,16, -0,08, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i maj, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 1,8 pct. i juni. Tallene for juni er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i maj faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,2 pct. fra 2,4 pct. i april. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i maj var Cypern med 0,4 pct., Frankrig med 0,6 pct., Irland med 1,4 pct. og Danmark med 1,5 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i maj var Rumænien med 5,4 pct., Estland med 4,6 pct. og Ungarn med 4,5 pct., Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for juni udkommer 17. juli 2025. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2024, 2025, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2025, Juni, Maj, Juni, Maj - juni 2025, Maj 2024, - maj 2025, Juni 2024, - juni 2025, , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 118,5, 120,4, 120,7, 0,2, 1,6, 1,9, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,68, 130,5, 135,9, 137,3, 1,0, 5,2, 5,2, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,26, 132,9, 134,1, 134,1, 0,0, 0,2, 0,9, Beklædning og fodtøj, 4,59, 95,7, 98,6, 94,8, -3,9, -0,8, -0,9, Boligbenyttelse, el og varme, 29,48, 118,4, 120,8, 120,5, -0,2, 2,2, 1,8, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 4,75, 102,1, 102,8, 103,1, 0,3, 0,4, 1,0, Sundhed, 3,00, 112,0, 114,5, 115,2, 0,6, 2,2, 2,9, Transport, 13,69, 119,6, 119,1, 119,7, 0,5, -0,6, 0,1, Kommunikation, 2,32, 84,0, 86,9, 86,0, -1,0, 2,0, 2,4, Fritid og kultur, 11,16, 114,9, 115,1, 116,6, 1,3, 0,0, 1,5, Uddannelse, 0,89, 130,4, 135,2, 135,2, 0,0, 3,7, 3,7, Restauranter og hoteller, 5,96, 134,6, 133,1, 135,8, 2,0, 0,5, 0,9, Andre varer og tjenester, 8,22, 120,1, 123,0, 123,1, 0,1, 2,4, 2,5, Varer, 49,03, 114,0, 115,6, 115,3, -0,3, 1,0, 1,1, Tjenester, 50,97, 121,8, 123,9, 124,9, 0,8, 2,1, 2,5, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,80, 117,2, 119,1, 119,4, 0,3, 1,6, 1,9, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 118,8, 120,7, 121,1, 0,3, 1,6, 1,9, HICP i alt, •, 118,8, 120,5, 120,9, 0,3, 1,5, 1,8, HICP-CT i alt, •, 118,1, 119,7, 120,1, 0,3, 1,4, 1,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +1,9 %, juni 2024 - juni 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,9 %, juni 2024 - juni 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juli 2025 - Nr. 217, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. august 2025, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50278

Nyt

NYT: Nettoformuen voksede i 2023

Formue og gæld 2023

Formue og gæld 2023, Den gennemsnitlige nettoformue voksede fra 1.858.000 kr. i 2022 til 1.976.000 kr. i 2023 for personer over 18 år med bopæl i Danmark. Det svarer til en stigning på 6,3 pct. Den gennemsnitlige nettoformue var dog fortsat en anelse mindre end i 2021, hvor nettoformuen nåede op på 1.989.000 kr. i løbende priser. Nettoformuen er værdien af samtlige formue- og gældsposter trukket fra hinanden. Udviklingen i 2023 var drevet af vækst i både værdien af de reale aktiver, som voksede med 5,0 pct., de finansielle formuer som voksede med 4,6 pct. og pensionsformuerne som voksede med 6,5 pct. Væksten i gældsposterne har været mindre, og kursværdien af prioritetsgælden voksede i 2023 med 1,9 pct., mens de øvrige typer af gæld til private kun voksede med 0,1 pct. og gælden til det offentlige med 1,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Boligformuen voksede, Værdien af primær boliger, altså boliger, hvor ejeren har folkeregister adresse i boligen, steg med 4,8 pct. i 2023, mens den samlede boligformue inkl. sommerhuse og udlejningsboliger voksede med 5,4 pct. Denne udvikling skal dog tolkes med forsigtighed grundet skift af datakilde til de nye ejendoms-vurderingssystemer. Læs mere om dette sidst i denne Nyt-udgivelse. Bilformuerne blev i 2023 vurderet 5,6 pct. lavere end året før. Dette skal dels ses i lyset af de faldende priser på visse typer af el-biler, samt at bilparken blev lidt ældre i løbet af året. Dette bevirker altså, at de reale aktiver kun steg med 5 pct. samlet., Stor stigning i værdien af noterede aktier, Det gennemsnitlige indestående på bankbøgerne voksede med 5,9 pct. til 201.000 kr. i 2023. På de finansielle markeder har det været et godt år. Formuerne i form af noterede aktier i depot voksede i gennemsnit 17,0 pct. i værdi til 101.000 kr. i gennemsnit. Beholdningen af andele i investeringsfonde, som ofte er investeret i en blanding af obligationer og aktier, voksede med 7,3 pct. Værdien af unoterede aktier i anparts- og aktieselskaber, der altså ikke handles på børserne, er derimod estimeret 0,6 pct. lavere i 2023 i forhold til 2022. Endelig voksede de gennemsnitlige pensionsformuer, som i denne opgørelse inkluderer tjenestemandspensioner og endnu ikke udbetalte feriemidler, med 6,5 pct. til 670.000 kr. i 2023 efter korrektion for fremtidige skattebetalinger., Gennemsnitsformuer er ikke repræsentative, Det er værd at bemærke, at der er relativ stor spredning på særligt nogle af formuekomponenterne. Betragtes fx den gennemsnitlige aktieformue på 101.000 kr., så viser statistikken, at det kun er 22,0 pct. af befolkningen over 18 år, som ejer aktier. I den gruppe, som ejer aktier, er medianen 28.300 kr., hvilket betyder, at halvdelen af aktieejerne har værdier, som er mindre end dette beløb, og at en mindre del af befolkningen altså ejer størstedelen de noterede aktier. Ser man på de unoterede aktier er gennemsnittet for befolkningen over 18 år på 371.000 kr., og ejerskabet er fordelt på 3,7 pct. af befolkningen. Medianværdien for personer med unoterede aktier var på 887.000 kr., og den gennemsnitlige værdi var næsten 10 mio. kr. for ejere af unoterede aktier i 2023., Alder har stor betydning for størrelsen af formuen, Halvdelen af alle 18-24-årige havde ved udgangen af 2023 en nettoformue på under 48.000 kr., mens gennemsnitsformuen for samme aldersgruppe lå på 201.000 kr. Nettoformuen vokser med alderen og topper med en median på over 2,0 mio. kr. for personer mellem 65 og 69 år og et gennemsnit på over 3,5 mio. kr. Derefter begynder mange at få udbetalt deres pensioner og starter en nedsparing. Hertil kommer, at den yngre gruppe af pensionister typisk har større formuer at nedspare af end de ældste havde dengang de nåede pensionsalderen. Dette kan blandt andet tilskrives udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne, samt at samfundet generelt er blevet mere velstående det seneste par årtier. Derfor bliver formuen lavere med alderen. Således havde personer på 90 år og derover en median for nettoformuen på 749.000 kr. og et gennemsnit på 1,9 mio. kr. ved udgangen af 2023, hvilket i øvrigt er på niveau med personer i 40'erne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, De ældre er blevet rigere, mens formuerne er blevet mindre for de 30-44-årige, Det er de ældste, som har haft den største formuefremgang i 2023. Samtlige 5-års aldersgrupper over 50 år har haft en vækst i medianen for nettoformuen på mellem 5,9 og 8,7 pct. i 2023. Betragter man personer i 30'erne er billedet et andet - her faldt medianformuen. For personer i aldersgruppen 35-39 år var medianen for nettoformuen 1,9 pct. lavere ved udgangen af 2023 i forhold til året før, mens nettoformuen er blevet 1,2 pct. lavere for de 30-34-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny datakilde til ejendomsdata og bedre dækning af ejendomme i udlandet, Til årets udgave af formuestatistikken benytter Danmarks Statistik en midlertidig version af ejendomsoplysninger og ejendomsvurderinger, baseret på Skatteforvaltningens nye ejendomssystemer. Danmarks Statistik justerer Boligværdierne til markedsværdi ved hjælp af faktiske salgspriser. På det grundlag vurderes det ikke, at overgangen til de nye boligvurderinger påvirker boligernes samlede værdi nævneværdigt. Kvaliteten af matchet mellem fx folkeregisteradresser og det midlertidige datagrundlag for boligejerskab er dog ikke af helt samme kvalitet, i det midlertidige datagrundlag. Dette har betydet, at lidt færre ejendomme end hidtil klassificeres som såkaldte primær boliger (dvs. boliger beboet af ejeren) og i stedet bliver til øvrige boliger, som ikke er beboet af ejeren. Derudover er der i registrene en stor stigning i antallet af boliger ejet i udlandet som følge af, at Skatteforvaltningen i samarbejde med udenlandske skattemyndigheder og en efterfølgende kampagne har indhentet oplysninger om flere ejendomme ejet af personer, som er skattepligtige i Danmark. Boliger i udlandet kategoriseres som fritidsboliger i formuestatistikken, hvorfor formuerne har været let undervurderet i foregående år. Læs mere herom i , statistikdokumentationen om formue og gæld., Overgang til månedligt forbrugerprisindeks i Statistikbanken, I statistikbanken er en del af tabellerne reguleret med forbrugerprisindekset. Her benyttes nu prisindeks for december i året , www.statistikbanken.dk/pris111, i stedet for års-indekset , www.statistikbanken.dk/pris8, ., Revision og ny revisionspolitik, I forbindelse med denne offentliggørelse er pensionsformuerne for 2021 og 2022 blevet revideret, som følge af genindberetninger af pensionsformuerne fra et eller flere selskaber og som følge af nye oplysninger om værdien af unoterede aktier for 2022. Da datagrundlaget til formuestatistikken oftest bliver bedre med tiden, og fordi der i værdisætningen af unoterede aktier benyttes nogle glidende gennemsnit for at dæmpe de største udsving på de finansielle markeder, bliver præcisionen af den estimerede værdi af fx unoterede aktier bedre på bagkant. Derfor vil det fremover være fast procedure, at formuestatistikken revideres et år tilbage i forbindelse med den ordinære offentliggørelse., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. december 2024 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2025, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48017

Nyt

NYT: Flere virksomheder tilbyder it-opkvalificering

It-anvendelse i virksomheder 2024

It-anvendelse i virksomheder 2024, Danske virksomheder tilbyder i stadig større grad at opkvalificere deres ansattes it-færdigheder. I 2023 blev der tilbudt it-opkvalificering i 35 pct. af danske virksomheder med mindst 10 ansatte. Dette er en stigning fra 2022, hvor andelen udgjorde 32 pct. Særligt har flere virksomheder tilbudt at opkvalificere medarbejdere, der ikke er it-specialister. I 2023 var det 31 pct. af virksomhederne, der tilbød opkvalificering af disse medarbejdere sammenlignet med 28 pct. i 2022. Der er tale om betalte eksterne kurser i eksempelvis at benytte software eller sociale medier, skrive kode eller have viden om it-sikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav3, Især de store virksomheder tilbyder opkvalificering, Tilbud om opkvalificering er især udbredt i de større virksomheder med over 250 ansatte, hvor det er 75 pct. af virksomhederne, der tilbyder opkvalificering af it-specialister og 79 pct. af virksomhederne, der tilbyder it-opkvalificering til andre medarbejdere. It-specialister er defineret som ansatte, der primært arbejder med it-udvikling, it-drift eller andre it-opgaver. Blandt virksomheder med 10-49 ansatte tilbyder 14 pct. af virksomhederne opkvalificering til it-specialister og 26 pct. tilbyder opkvalificering til øvrige ansatte. Den lavere andel af opkvalificering af it-specialister kan til dels forklares ved, at mindre virksomheder ikke i samme grad som større virksomheder har ansat it-specialister, men også blandt andre medarbejdertyper tilbyder de store virksomheder i højere grad it-opkvalificering., Kilde: , statistikbanken.dk/itav3, Hver tredje virksomhed har højhastighed-internetadgang, 35 pct. af danske virksomheder med mere end 10 ansatte har en fastnet forbindelse med mindst 1Gbit/s. Blandt virksomheder med mere end 250 ansatte er det 67 pct. af virksomhederne, der har mere end 1 Gbit/s. På brancheniveau er de hurtige internetadgange særligt udbredt i branchen , Information og kommunikation, , hvor 51 pct. har hurtig internetadgang, mens der er færre virksomheder indenfor både , Bygge og anlæg, (, 28 pct.), samt , Handel og transport (, 32 pct.) der har højhastighed-internetadgang. Udbredelsen af højhastighedsforbindelser er steget år for år blandt danske virksomheder. I 2019 var det 11 pct. af virksomhederne med mere end 10 ansatte, havde en højhastighedsforbindelse. I januar 2024 udgjorde andelen 35 pct. af virksomhederne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav9, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. august 2024 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2025, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49383

Nyt

NYT: Udlån af bøger nærmer sig niveauet før corona

Biblioteker 2024

Biblioteker 2024, I 2024 blev der udlånt 23,6 mio. fysiske bøger på landets folkebiblioteker. Det svarer til, at hver borger i gennemsnit lånte fire bøger på biblioteket. Sammenlignet med 2023 er antallet af udlån steget med 5,4 pct., mens niveauet er 54 pct. højere end 2021, hvor udlånstallene var på det laveste som følge af corona-nedlukninger. På trods af den stigende tendens i udlånstallene for fysiske bøger lå niveauet stadig lidt under 2019, hvor der blev udlånt 24,6 mio. bøger. Efter corona-perioden steg udlånet af andre fysiske materialer en smule i 2022, men siden er der sket et fald i både 2023 og 2024. I 2024 blev der udlånt 2,3 mio. fysiske materialer, som ikke kategoriseres som bøger. I 2023 udgjorde udlånet af disse 2,5 mio. styk., Anm: Andre materialetyper indeholder udlån af musik, film, lydbøger, multimedier, seriepublikationer og øvrige materialer, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib1, Besøgstallene på landets folkebiblioteker stiger fortsat, Landets folkebiblioteker havde 32,5 mio. besøg i 2024. Det er en stigning på 4,5 pct. i forhold til 2023, hvor folkebibliotekerne havde 31,1 mio. besøg. Antallet af besøg er højere end under corona-nedlukningerne, hvor der var 17,8 mio. besøg, men lavere end før corona-perioden, hvor landets folkebiblioteker havde 37,4 mio. besøg. , Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2024 har 52 pct. af befolkningen været fysisk på biblioteket inden for de seneste 12 måneder. I undersøgelsen angiver 32 pct. af befolkningen, at de har været på biblioteket inden for de seneste 12 måneder og, at et af formålene med deres seneste besøg på biblioteket var, at låne eller aflevere bøger. Ser man på andre aktiviteter end lån og aflevering, angiver 9 pct., at et af formålene med deres seneste biblioteksbesøg var, at deltage i børneaktiviteter, og 5 pct. angiver, at det var foredrag, undervisning, kursus eller koncert. Læs mere om formålet med det seneste besøg på biblioteket i tabellen , kv2bib1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib2b, Udlån på folkeskolebibliotekerne på niveau med sidste år, På landets folkeskolebiblioteker blev der udlånt 12,5 mio. materialer i 2024, som er på niveau med 2023, hvor der blev udlånt 12,3 mio. materialer. I 2024 var 98,7 pct. af udlånene bøger, hvilket var den eneste materialetype, hvor niveauet af udlån for 2024 oversteg 2023. Udlånene i statistikken indeholder både langtidslån og korttidslån., Folkeskolebibliotekernes udlån af fysiske materialer fordelt på materialegrupper, , , , , 2023, 2024, Ændring, Ændring i pct., , , 1.000 stk., , , , , , , , , , , , I alt, , , , 12, 314,7, 12, 517,7, , 203,1, , 1,6, , Bøger, , , , 12, 135,5, 12, 351,3, , 215,7, , 1,8, , Lydbøger, , , , 1,8, 1,7, , -0,1, , -, 7,7, , Musikoptageler, , , , 0,5, 0,5, , 0,0, , -, 1,9, , Levende billeder, , , , 1,8, 1,3, , -0,4, , -24,8, , Multimedier, , , , 14,4, 12,7, , -1,7, , -11,9, , Andre materialer, , , , 96,4, 89,5, , -6,9, , -, 7,1, , Seriepublikationer, , , , 64,4, 60,9, , -3,5, , -5,4, Anm.: Tallene for nogle kommuner indeholder ungdomsskoler og pædagogiske centre, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fsbib1, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juli 2025 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2026, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49385

Nyt

NYT: Ledigheden steg i juni

Arbejdsløsheden (md.) juni 2025

Arbejdsløsheden (md.) juni 2025, Fra maj til juni steg ledigheden med 600 fuldtidspersoner. Ledigheden i juni var 87.600 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Ledighedsprocenten har været uændret 18 måneder i træk. Den seneste måned er antallet af aktiverede ledige uændret, mens antallet af ikke-aktiverede ledige er steget med 600. Samtlige ledighedstal i denne artikel er sæsonkorrigeret, omregnet til fuldtidspersoner og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Flere ledige dagpengemodtagere og ledige kontanthjælpsmodtagere, Fra maj til juni steg ledige dagpengemodtagere med 500, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere steg med 100. Herefter var der 75.200 fuldtidsledige på dagpenge og 12.400 fuldtidsledige på kontanthjælp., Ledighedsprocenten steg i flere aldersgrupper, Fra maj til juni steg ledighedsprocenten for de 30-39-årige, 50-59-årige og for de 60-årige og derover med 0,1 procentpoint, mens den forblev uændret for de øvrige aldersgrupper. Herefter var ledighedsprocenten fortsat lavest for de 16-24-årige med 1,1 pct. og højest for de 25-29-årige med 4,7 pct. I samme periode forblev ledighedsprocenten uændret for de to køn, således at den i juni fortsat lå på 2,8 pct. for mænd og 3,0 pct. for kvinder. , Ledighedsprocenten var lavest på Bornholm, Fra maj til juni steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Københavns omegn, i Nordsjælland og i Østsjælland, mens den forblev uændret for de resterende otte landsdele. Herefter havde Bornholm den laveste ledighedsprocent på 2,0 pct., mens Byen København fortsat havde landets højeste ledighedsprocent på 3,6 pct. i juni., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for marts, april og maj er opjusteret med hhv. 200, 200 og 800 i forhold til de tilsvarende niveauer ved offentliggørelsen 30. juni. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. Maj måneds opskrivninger skyldes hovedsageligt førstnævnte., Opgørelsen af ledighedsudviklingen fra maj til juni i denne offentliggørelse er en nedjustering på 200 i forhold til ledighedsindikatoren for juni, som blev offentliggjort 10. juli: , Indikator tyder på stigende ledighed, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:216)., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret, , Ledige, Ledighedsprocent, 1, , 2025, 2025, , Mar., Apr., Maj, Juni, Mar., Apr., Maj, Juni, , 1.000 personer, pct., Ledige, 87,3, 86,9, 87,0, 87,6, 2,9, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 76,5, 76,0, 76,1, 76,8, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Dagpengemodtagere, 67,8, 67,4, 67,7, 68,2, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 8,7, 8,5, 8,4, 8,6, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,8, 11,0, 10,9, 10,8, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 7,0, 7,1, 7,0, 7,0, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,8, 3,9, 3,8, 3,8, •, •, •, •, Mænd, 43,1, 42,8, 43,1, 43,4, 2,8, 2,7, 2,8, 2,8, Kvinder, 44,3, 44,1, 43,9, 44,2, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 16-24 år, 4,8, 4,8, 4,7, 4,7, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 25-29 år, 15,7, 15,5, 15,4, 15,3, 4,8, 4,8, 4,7, 4,7, 30-39 år, 27,0, 26,6, 26,7, 26,8, 4,2, 4,1, 4,1, 4,2, 40-49 år, 15,4, 15,5, 15,5, 15,7, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, 50-59 år, 14,7, 14,7, 14,9, 15,1, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, 60-66 år, 9,7, 9,8, 9,9, 10,0, 3,0, 3,0, 3,0, 3,1, Byen København, 17,2, 17,1, 17,1, 17,2, 3,6, 3,6, 3,6, 3,6, Københavns omegn, 9,1, 9,1, 9,2, 9,3, 3,1, 3,1, 3,1, 3,2, Nordsjælland, 5,2, 5,1, 5,2, 5,3, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, Bornholm, 0,4, 0,4, 0,3, 0,3, 2,2, 2,1, 2,0, 2,0, Østsjælland, 3,1, 3,0, 3,1, 3,2, 2,3, 2,3, 2,3, 2,4, Vest- og Sydsjælland, 7,8, 7,7, 7,8, 7,8, 2,8, 2,7, 2,8, 2,8, Fyn, 8,0, 8,0, 8,0, 7,9, 3,3, 3,3, 3,3, 3,3, Sydjylland, 8,9, 8,9, 8,8, 8,9, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Østjylland, 14,5, 14,5, 14,5, 14,6, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, Vestjylland, 4,5, 4,4, 4,3, 4,4, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Nordjylland, 8,8, 8,8, 8,8, 8,8, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, pt. med reference til ultimo november 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. juli 2025 - Nr. 228, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. august 2025, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49792

Nyt

NYT: Flere beskæftigede indvandrere og efterkommere

Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023

Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023, Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse steg fra 474.400 i 2022 til 498.000 beskæftigede i 2023, svarende til en stigning på 23.500 beskæftigede eller 5,0 pct. Stigningen er fordelt på 5.800 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Samtidig er beskæftigelsen med et lille fald på 1.300 fra 2022 til 2023 stort set uændret for personer med dansk oprindelse. Over de seneste ti år har indvandrere og efterkommere bidraget mest til beskæftigelsesvæksten. I perioden 2013 til 2023 er den samlede beskæftigelse steget fra 2.693.900 i 2013 til 3.112.500 i 2023. Beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere er i samme periode steget fra 258.500 til 498.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Størst stigning for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, Den samlede stigning i beskæftigelsen var på 418.500 beskæftigede eller 15,5 pct. fra 2013 til 2023. For personer med dansk oprindelse har stigningen været 7,4 pct. Omvendt har der været stigninger i beskæftigelsen på 79,9 pct. og 101,8 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande hhv. fra ikke-vestlige lande. Den samlede andel af beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse er faldet fra 90,4 pct. i 2013 til 84,0 pct. i 2023, mens andelen er steget for indvandrere og efterkommere i alt fra 9,6 pct. i 2013 til 16,0 pct. i 2023., Næsten 60 pct. af væksten kommer fra indvandrere og efterkommere, Af den samlede stigning på 418.500 beskæftigede fra 2013 til 2023 udgør indvandrere og efterkommere 239.500 svarende til 57,2 pct. Her er stigningen størst for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med 152.600 beskæftigede eller 36,5 pct., mens stigningen er på 86.800 beskæftigede eller 20,7 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Personer med dansk oprindelse bidrager med en vækst på 179.000 beskæftigede eller 42,8 pct. af den samlede stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023. , Flere indvandrere og efterkommere i handel og transport mv., Indvandrere og efterkommere har fra 2013 til 2023 især bidraget til stigningen i beskæftigelsen i branchen , handel og transport mv, . Her er beskæftigelsen i alt øget med 92.700, hvoraf 70.000 er indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande står med 46.200 for den største del, mens indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrager med 23.800 beskæftigede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras311, Flere indvandrere og efterkommere i restauranter, I , handel og transport mv., har restauranter haft den største stigning i beskæftigelsen med 32.700 i perioden 2013-2023. Herefter følger , supermarkeder og varehuse mv., med en stigning på 13.200 beskæftigede og , detailhandel med tekstiler og hus-holdningsudstyr mv., med en stigning på 12.100 beskæftigede. I alle tre brancher har indvandrere og efterkommere bidraget med omkring halvdelen af stigningen i beskæftigelsen., I andre brancher er antallet af indvandrere og efterkommere øget væsentlig i forhold til personer af dansk oprindelse, samtidig med at personer med dansk oprindelse har forladt brancherne. Det gør sig særligt gældende i , post og kurertjeneste, og i , lokaltog, bus og taxi mv., Beskæftigelsen i , post og kurertjeneste, er faldet med 2.400 fra 2013 til 2023. Det dækker over, at 7.500 færre personer med dansk oprindelse er beskæftiget i branchen i 2023, mens 5.100 flere indvandrere og efterkommere er beskæftiget i branchen. I branchen , lokaltog, bus og taxi mv., er beskæftigelsen nogenlunde den samme i 2013 og 2023, men der er 3.800 flere indvandrere og efterkommere og 3.700 færre personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013., Stigende antal indvandrere og efterkommere i plejesektoren, Den næststørste stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023 er i, offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor beskæftigelsen er steget med 89.200 fra 2013 til 2023. Her bidrager indvandrere og efterkommere især med flere beskæftigede i plejesektoren, herunder , daginstitutioner og dagcentre mv., og , plejehjem mv, . Der er 13.400 flere beskæftigede i , daginstitutioner og dagcentre, mv, . i 2023, hvoraf 12.000 er indvandrere og efterkommere, fortrinsvis fra ikke-vestlige lande. I , plejehjem mv, . er stigningen i beskæftigelsen på 11.700, hvor der for indvandrere og efterkommere har været en stigning på 11.200, som hovedsagligt kommer fra indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. , I , offentlig administration, undervisning og sundhed, stiger beskæftigelsen mest i de to underbrancher , offentlig administration, og , læger, tandlæger mv., I begge brancher er der i modsætning til i plejesektoren hovedsageligt flere personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013. Stigningen blandt indvandrere og efterkommere udgør 4.000 ud af den samlede stigning på 21.500 i , offentlig administration, og 4.300 ud af stigningen på 19.900 i , læger, tandlæger mv., Flere indvandrere og efterkommere i erhvervsservice, Den tredjestørste stigning i beskæftigelsen er i , erhvervsservice,, hvor beskæftigelsen er steget med 83.500 fra 2013 til 2023. I , erhvervsservice, er stigningen med 19.000 størst i branchen , virksomhedskonsulenter, og med 14.400 i , arkitekter og rådgivende ingeniører., I disse brancher er det hovedsageligt personer med dansk oprindelse, der bidrager til den øgede beskæftigelse. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er beskæftigelsen steget med 13.700. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, bidrager indvandrere og efterkommer med 11.500 flere beskæftigede, mens personer med dansk oprindelse bidrager med 2.200 flere beskæftigede. , Nyt fra Danmarks Statistik, 28. oktober 2024 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2025, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49918

Nyt

NYT: 20 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

Offentligt forskningsbudget 2023

Offentligt forskningsbudget 2023, Der er bevilliget 19,8 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven for 2023, hvilket svarer til 73 pct. af de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 27,1 mia. kr. i 2023, hvilket i faste 2023-priser er omkring 3,8 pct. mere end i 2022. Heraf udgør den budgetterede stigning i finanslovsbevillingerne 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til universiteterne mv., Størstedelen af finanslovsbevillingerne i 2023 er givet til universiteter mv., som står for 57 pct. af de samlede 19,8 mia. kr. Det er fx Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Udover universiteterne selv er der i denne sektor også bevillinger til områder som forskningsbaseret myndighedsbetjening ved universiteterne og forskning og udvikling hos andre institutioner - bl.a. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Center for Rusmiddelforskning og musikkonservatorierne. , Forskningsrådene står for 17 pct. Det er primært Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond., Forskningsinstitutioner og Andre større tilskudspuljer står for hhv. 9 og 7 pct. hver. For forskningsinstitutioner ligger de største bevillinger under innovationsinfrastruktur og institutioner som Det Kongelige Bibliotek og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS. For andre større tilskudspuljer er det især energiforskning og forskning og udvikling inden for fødevareområdet mv., der er i fokus. , Sektorerne Internationale aktiviteter og Andet står for hhv. 6 og 4 pct. hver. Her er det især bevillinger til forskellige internationale medlemsskaber og bidrag til den Den Europæiske Rumorganisation (ESA)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Offentligt forskningsbudget på 27,1 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,8 mia. kr. udgjorde 73,2 pct. af de samlede bevillinger i 2023. De resterende 7,3 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,4 mia. kr. i forhold til finansloven 2022 i faste 2023-priser, fra 19,4 mia. kr. til 19,8 mia. kr. Finanslovsbevillingerne for 2022 blev dog nedskrevet med 0,2 mia. kr. i tillægsbevillingerne, primært vedrørende internationale aktiviteter under Udenrigsministeriet, hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2022 på 19,2 mia. kr. , Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt, at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2023-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2021 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2023 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45968

Nyt

NYT: Firmaernes salg steg i december

Firmaernes køb og salg december 2023

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 453,8 mia. kr., december 2023, +3,4%, november 2023 - december 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg december 2023, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 3,4 pct. fra november til dember 2023, mens det , indenlandske salg, steg 0,8 pct. i samme periode. Når , firmaernes samlede salg ekskl. energi, for oktober-december sammenlignes med de foregående tre måneder, steg salget med 1,8 pct., og i samme periode steg det, indenlandske salg, 1,2 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Stor stigning inden for industri, Stigningen i december var primært båret af en markant fremgang i salget i , industribrancherne, , der steg 14,7 pct. fra november til december. Der var også stigninger i brancherne , finansiering og forsikring, (4,8 pct.), , information og kommunikation, (3,1 pct.) og , handel med biler og motorcykler, (2,2 pct.), mens , engroshandel, med et fald på 1,5 pct. havde den største nedgang., Nedgang i forhold til året før, En sammenligning af de faktiske tal for december 2023 og december 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 4,7 pct. , Over halvdelen af faldet lå inden for , engroshande, l, hvor der var en nedgang på 13,8 pct., hvilket svarer til et fald på 15,2 mia. kr. Også hvis man sammenligner hele 2023 med 2022, var der nedgang, idet , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 3,8 pct. fra 2022 til 2023., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Det sæsonkorrigerede salg for november 2023 var 436,8 mia. kr. i den seneste offentliggørelse og revideres i denne offentliggørelse til 438,8 mia. kr. Det er en opjustering på 0,5 pct. De ikke-sæsonkorrigerede tal for november 2023 opjusteres ligeledes fra 454,8 mia. kr. til 457,6 mia. kr., og opjusteringerne skyldes således primært nye oplysninger om firmaernes salg., Sidste Nyt artikel om firmaernes køb og salg, Fremover offentliggøres nye tal om firmaernes køb og salg kun i statistikbanken og ikke med en månedlig Nyt-artikel. Der ændres ikke på, hvad der offentliggøres af tabeller i statistikbanken., Der vil fremover blive offentliggjort en kvartalsvis Nyt om serviceerhvervenes produktion og omsætning, som primært vil være baseret på tal fra firmaernes køb og salg., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2021, 2022, 2023, , 2021, 2022, 2023, , mia. kr., Januar, 340,4, 423,4, 447,2, , 310,0, 392,1, 424,8, Februar, 343,5, 433,6, 436,2, , 304,4, 388,3, 389,6, Marts, 371,9, 443,0, 444,8, , 390,6, 472,0, 473,7, April , 366,5, 451,3, 441,1, , 357,7, 439,0, 418,3, Maj, 370,3, 463,5, 436,9, , 356,1, 456,3, 429,3, Juni, 373,2, 463,2, 440,9, , 403,6, 488,4, 470,7, Juli, 377,3, 468,1, 433,9, , 355,1, 430,4, 394,8, August, 377,5, 476,7, 433,5, , 362,8, 468,3, 426,8, September, 389,8, 478,7, 436,5, , 405,1, 503,3, 449,7, Oktober, 395,9, 460,1, 435,1, , 403,3, 464,6, 450,8, November, 410,7, 448,7, 438,8, , 430,4, 468,1, 457,6, December, 401,3, 453,6, 453,8, , 465,5, 509,5, 485,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte brancher, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Nov., 2023, , Dec., 2023, , Æn-, dring, , Juli, 2023, -Sep., 2023, Okt., 2023 , -Dec. , 2023, Æn-, dring, , Dec., 2022, , Dec., 2023, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 438,8, 453,8, 3,4, 1, 304,0, 1, 327,8, 1,8, 509,5, 485,5, -4,7, I alt inkl. energi mv., 534,7, 554,9, 3,8, 1, 599,8, 1, 627,8, 1,8, 819,5, 617,2, -24,7, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,9, 11,9, -0,3, 35,8, 35,5, -0,9, 18,4, 15,9, -13,9, Industri, 85,9, 98,5, 14,7, 253,5, 268,2, 5,8, 98,9, 96,4, -2,5, Bygge og anlæg, 31,3, 31,7, 1,1, 93,8, 96,0, 2,2, 40,2, 36,5, -9,1, Handel, 157,6, 156,7, -0,6, 469,6, 470,4, 0,2, 173,4, 158,3, -8,7, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 19,2, 19,6, 2,2, 55,8, 58,0, 3,9, 18,7, 19,2, 2,7, Engroshandel, 103,8, 102,1, -1,5, 309,6, 308,5, -0,4, 115,0, 99,8, -13,2, Detailhandel, 34,6, 34,9, 0,8, 104,1, 103,9, -0,2, 39,8, 39,4, -1,1, Transport, 57,8, 57,8, 0,0, 168,4, 171,5, 1,8, 60,9, 56,9, -6,6, Hoteller og restauranter, 6,6, 6,5, -0,5, 21,4, 19,6, -8,1, 6,6, 6,4, -3,3, Information og kommunikation, 19,9, 20,6, 3,1, 60,4, 61,1, 1,2, 24,5, 25,7, 4,9, Finansiering og forsikring, 9,8, 10,3, 4,8, 29,7, 30,6, 3,0, 12,0, 12,3, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 7,0, 7,1, 0,9, 21,6, 21,2, -1,8, 7,0, 6,7, -3,5, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 453,8 mia. kr., december 2023, +3,4%, november 2023 - december 2023, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 21. februar 2024 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47383

Nyt

NYT: Musikskolernes elevaktiviteter på stabilt niveau

Musikskoler 2023:2024

Musikskoler 2023:2024, I skoleåret 2023/24 var der indskrevet 64.000 elever på landets musikskoler, som i alt var tilmeldt 94.000 undervisningsaktiviteter inden for forskellige fag. Dette svarer til, at en elev i gennemsnit var tilmeldt halvandet fag i løbet af skoleåret. Generelt har antallet af registrerede elever ligget stabilt i sæsonerne efter COVID-19, hvor skoleårene 2021/22 og 2022/23 også viste samme niveau i elevernes tilmeldte aktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, og , skolm02b, Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker flest elever. I skoleåret 2023/24 udgjorde de to største fagområder , sammenspil, og , forskole, hhv. 23.900 og 16.800 aktivitetselever, svarende til 26 og 18 pct. af det samlede antal fagtilmeldinger. Instrument- og sangundervisning stod tilsammen for 35.800 aktivitetselever, hvoraf fagområderne , tasteinstrumenter, og , strengeinstrumenter, tilsammen dækkede 20.400 tilmeldinger. Musikskolerne udbyder også undervisning i , øvrige musikfag, (fx hørelære) og , øvrige kunstfag, inden for bl.a. visuel kunst, dans og scenekunst. De , øvrige musikfag, stod for 4.500 fagtilmeldinger, mens de , øvrige kunstfag, omfattede 9.400 aktivitetselever. Generelt har der været stigende aktivitet i , øvrige kunstfag, , se , Stigende aktivitet i musikskolernes øvrige kunstfag, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:94)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Flere elever tilmeldt Musikalsk Grundkursus, Musikalsk Grundkursus (MGK) er et overbygningskursus knyttet til et af de otte MGK-centre, hvor formålet med MGK bl.a. består i at forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse på et af landets konservatorier. Der var lidt over 620 elever tilmeldt MGK i skoleåret 2023/24, hvilket var ca. 30 elever flere end sæsonen 2022/23, svarende til en stigning på ca. 5 pct. I skoleåret 2023/24 var 45 pct. af MGK-eleverne i aldersgruppen 19-21 år, mens 34 pct. var 18 år og derunder. De ældste elever på 22 år og derover udgjorde 21 pct. af MGK-eleverne. Mens en større andel af musikskoleeleverne er kvinder med 62 pct., er en større andel af eleverne på MGK-centrene mænd. Af de i alt 620 MGK-elever var 64 pct. mænd og 36 pct. kvinder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Ny statistik om musikskolernes aktiviteter uden for institutionen, Ud over undervisning og holdundervisning for de elever, som er tilmeldt musikskolen, har musikskolerne også aktiviteter uden for institutionen. Skolerne samarbejder med dagtilbud, folke- og grundskoler, ungdomsuddannelser og ungdomsskoler inden for forskellige kunstarter, aldersgrupper og klassetrin i de enkelte kommuner, hvor elever møder musikskolen gennem undervisning på den institution, de går på. Musikskolerne bidrager også med korte projekter i form af workshops, kurser, stævner, mesterklasse og lignende, og der afholdes arrangementer i form af koncerter, forestillinger, ferniseringer mv. Statistikken er i år udvidet med tal for disse aktiviteter, der blandt andet viser at musikskolerne afholdt 3.900 koncerter med lidt under en halv mio. gæster, mens de tilsvarende arrangerede 1.000 korte projekter med 50.000 deltagere i skoleåret 2023/24. Der er mulighed for at dykke yderligere ned i de nye tal om musikskolernes aktiviteter i , www.statistikbanken.dk, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2025 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2026, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51359

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation